Som argument for, at sol og vind kan overtage størstedelen af vores energiforsyning, påpeges det ofte, at regioner eller lande kan hjælpe hinanden. Når vinden ikke blæser i land A, så gør den det i land B, og så skal der bare nogle kraftige forbindelseskabler til mellem de to lande, så er den stabile energiforsyning sikret.
Faktisk er det den model, Danmark allerede overlever på i dag. Vores gennemsnitlige elektricitetsforbrug ligger på omkring 4 gigawatt (GW), mens vi har installeret 7 GW vindmøller og 2 GW solceller. Dvs. kapaciteten er godt det dobbelte af det gennemsnitlige behov. Alligevel har vi set mange gange, at sol og vind slet ikke kan dække vores forbrug, og så bliver vi reddet af import af strøm, primært fra Norge (vandkraft) eller Sverige (bl.a. kernekraft). Men Norge og Sverige kan selvfølgeligt ikke hjælpe hele Europa, og formentligt ikke en gang Danmark, når vi har firdoblet vores havvind-kapacitet og bruger meget mere strøm i forbindelse med den grønne omstilling.
Al erfaring viser, at det sagtens kan være vindstille over store områder samtidigt. Fig. 1 viser produktionen fra vind i størstedelen af Europa over en 3-måneders periode. Man ser, hvordan produktionen undertiden når op til 120 GW, mens den til andre tider er helt nede på 20-30 GW. Det er åbenbart, at i perioderne med mindre vind er naboerne ikke til meget hjælp.
En institution ved navn Reuters Events har udgivet en kort rapport om mulighederne for grøn omstilling i Europa. Rapporten tilføjer ikke meget nyt, det er de sædvanlige løsninger, der trækkes frem, ”fleksibelt forbrug”, afladning af folks elbiler og så det geografiske samarbejde. Og her går Reuters planken ud og forestiller sig kabelforbindelser i området fra ”Norge til Kazakhstan og det sydlige Marokko til Yamal-halvøen i Rusland.” Det lyder jo dyrt!
Inden vi går videre, er det nok på sin plads at kaste et kort blik på, hvordan sådan et geografisk samarbejde egentligt ville fungere i praksis. Her er nogle illustrationer fra de foredrag undertegnede holder rundt omkring. Vi tænker os en situation, hvor vi har fem regioner, der i princippet hver især producerer strøm nok at dække deres eget behov. De producerer og forbruger hver 20 GW, se fig. 2.
Hvis nu en af regionerne kommer ind i en situation, hvor sol og vind ikke giver noget, så kan de andre fire regioner træde til med 5 GW hver, og så er problemet løst. Det kræver selvfølgeligt, at alle regionerne har de 5 GW’s ekstra kapacitet, dvs. 25% oveni, se fig. 3.
Men hvad nu hvis fire af de fem regioner ikke har nogen egenproduktion? Så skal den sidste region producere både til sig selv og til de fire andre. Det kræver i alt 100 GW’s kapacitet og selvfølgeligt nogle meget tykke forbindelseskabler, se fig. 4. Så nu skal alle regionerne ikke bare have de 20 GW’s kapacitet, men måske den femdobbelte. Det er jo en voldsom ekstra investering, i møller og solceller og i kabler til transport af strømmen. Og i mange tilfælde vil man have alt for meget strøm, der måske så bare skal kasseres. Det er en overordentlig dyr løsning.
Ikke desto mindre drømmes der om kabler på kryds og tværs, som vist på fig. 5, der stammer fra en videnskabelig analyse af Europas energiforsyning. Man får brug for en voldsom over-investering i sol og vind, hvis det skal virke. Og det er meget store, og meget kostbare kabelforbindelser, der i givet fald skulle installeres. Og de vil ikke garantere en stabil elforsyning på hele kontinentet.
Skulle man være i tvivl om kabelløsningens brugbarhed, viser fig. 6 en situation i Europa en decembermorgen i 2022. Kortet viser vindstyrken over hele kontinentet. Intetsteds er der meget mere end 3 m/s vind, hvilket er minimum for, at møller overhovedet kan producere. Hertil kommer, at tidspunktet er kl. 8 om morgenen, hvor der heller ikke vil være noget nævneværdigt med sol. Alle kablerne vist på fig. 5 vil ikke redde situationen.
Fig. 7 viser foredragets illustration af situationen. Ingen har nok strøm.
Konklusionen er klar, geografisk samarbejde er ikke den magiske trylleformular, der får alle problemerne med den svingende elproduktion fra sol og vind til at gå væk. Der skal regulær backup til, i form af elværker, der kan producere strøm uanset om det er mørkt, vindstille eller snevejr.
Danish
Det lyder som om, at regeringen er kommet i nådig tvivl om energiøen er lønsom. Bedre sent end aldrig.
Derfor har de sat Svend Aukens arvtagere til at regne en gang til. Mon ikke det viser sig, at det er alletiders ide? Mette Minkdræber lyder i hvert fald som om, hun stadig er grøn ud over alle grænser.
Det bliver sjovt, når hun vil gøre NATO bæredygtig. “Hver soldat er én for meget”.
Samme indtryk om en geografisk backup prøver den tyske radioavis ”Tagesschau” at få etableret hos seerne. Den 19.08 udkom i flere nyhedsudsendelse dagen over den store nyhed om at Danmark er Tysklands hovedleverandør med el. Denne melding skal ses i lyset af at Frankrigs el-leverancer er steget markant efter udfasningen af kernekraften i Tyskland. Dette kan man som regeringstro offentlig nyhedsudbyder ikke lade stå uimodsagt. I udsendelsen blev der godt nok sagt at noget el kommer fra Norge og Sverige, men hovedbudskabet var at det især drejede sig om billig vindenergi fra Danmark, som erstattede dyr kulkraft. Intet ord om at prissættelse på markedet som for det meste sker gennem dyre gaskraftværker. Desuden påstod man at tysk overskudstrøm bliver brugt til store energilagre i Norge igennem eksisterende pumpekraftværker og at den samlede lagerkapacitet i lagerne svarer til hele Tysklands elforbrug for mere end 50 dage. En lodret løgn som får lov til at stå hen, fordi der stort set ikke findes en kanal man kan bruge til at udøve kritik på. Befolkningen i Tyskland bliver systematisk hjernevaskede.
https://www.youtube.com/watch?v=jxqHuYO7_Hk
Man kan i øvrigt ikke transporter vekselstrøm over store afstande via kabler, da tabet er for stort. Det kræver højspændingsluftledninger, og det vil folk jo ikke have.
Det overordnede problem med vind og sol, som Søren nævner, udover at det er vanvittigt dyrt, arealkrævende, råstof-frådsende og visuelt forurenende + meget mere, er at det ikke producerer grund- eller variabel last, men tilfældig last, hvorfor der, selv hvis man investerer 100% af EU´s samlede BNP på geografisk backup og måske flere tusinde % overkapacitet, alligevel vil være dage med ingen eller lidt produktion.
Så hvis man vil sol- og vindvejen og samtidig ønsker forsyningssikkerhed, vil man altid være nødt til at have et kludetæppe af et dobbelt EL-system (hvilket er rasende dyrt), et til når der er vind og sol, og et til når der ikke er.
Ja, inkl. den overkapacitet af vind og sol man installerer, er man, som Søren kommet ind på, nødt til ikke bare at betale for 200% kapacitet, man flere hundrede % kapacitet.
Vores overoverordnede problem er så, at magteliten enten er kravlet så højt op i deres vindmølle, at det gør for ondt at kravle ned igen.
Alternativt skyr de fossil og kernekraft så meget, at de er villige til at lade folket betale selv en meget stor overpris for energi, samt at sælge ud af forsyningssikkerheden, blot for at holde den forbudte fossile og grønne grundlast fra døren af årsager der ikke grunder i rationel tankegang, der ellers normalt er en forudsætning for at kunne bestride et ansvarsfuldt lederjob, eller som i Folketinget, et ansvarsfuldt tjenerjob.
Alternativt lever man i sin egen virkelighedsfjerne drømmeverden, hvor alt er muligt, blot man bruger masser af skattekroner, og hvor man uden den fjerneste dårlige smag i munden, finder det helt ok at bruge andres penge til at realisere sine egne ikke realiserbare drømme.
I Video´en herunder siger Thomas Jam Pedersen nogle ting politikere burde bide mærke i, så vi undgår at skatteydernes surt tjente skattekroner langt før mange tror, ender som strandede aktiver.
– 0:00 “Energy = Prosperity”, hvor negativ vækst politikerne så ønsker det modsatte.
– 0:45 “We can supply green energy at a lower cost than any other technology” hvilket betyder at alle Danmarks VE investeringer før eller siden ender som strandede aktiver…..og måske man derfor skulle være lidt tilbageholdende med flere VE investeringer lige nu, med denne viden.
– 3:15 “The Thorium reactor will change the energy sector” Ja, helt sikkert, hvis projektet lykkes, hvilket måske netop er den frygt man i den danske regering har, når man på EU plan obstruerer kernekraft.
– 6:34 “Wind and Solar won’t be competitive in the future” Bare så vi ved hvilke konsekvenser det får for os alle, at man har valgt en regering med næsen dybt begravet i vindmøllesporet.
https://youtu.be/27IntvWo4mo
Man kan så sige, jaja, nu skal vi jo først lige have bevis for, at thoriumreaktoren virker, og det har vi så heldigvis, idet den første af sin slags blev testet med succes for mere end 50 år siden ligesom Kina har en kørende, hvorfor der ikke er nogen grund til at betvivle at Copenhagen Atomics ikke også her mere end 50 år senere, kan genopfinde thoriumreaktoren.
https://klimarealisme.dk/2023/08/20/generation-4-kernekraft/