Anden Energiteknologi, Debatindlæg

Generation 4 kernekraft

Man hører næsten dagligt fjerde-generations kernekraft omtalt, men hvad er Gen. 4 kernekraft? Ved ScienceDirect kan man læse, at den er defineret ved seks nye overordnede reaktordesigns, der alle har det til fælles, at de opererer ved en højere temperatur (hvilket har en række fordele), samt at denne højere temperatur stiller større krav til bl.a. materialevalg (hvor vi i dag har mange nye og bedre materialer, man ikke havde tidligere):

Efter en åben udbuds-proces udvalgte det Amerikanske Energiministerium seks løsninger, til nærmere opfølgning.

Desuden var kravet, at de alle skulle udmærke sig ved mindst én af følgende egenskaber:

Forøget effektivitet, elproduktion og mulighed for udnyttelse af procesvarmen til andre formål, f.eks. produktion af brint, forøget sikkerhed og mindre affaldsmængder og -håndtering.

De 6 hovedtyper (man kan læse mere om på nettet) betegnes forkortet som SCWR, LFR, SFR, MSR, GFR og WHTR. Hvor MSR (Molten salt reactor – ”smeltet salt-reaktor”) er den type vore to danske virksomheder udvikler.

SEABORG med uran opløst i flydende salt, og Copenhagen Atomics, med thorium. Den første MSR reaktor blev testet tilbage i 1965, og thorium kom til få år efter, som beskrevet i Wikipedia:

I 1968 meddelte Glenn Seaborg, opdageren af plutonium, officielt til Atomenergi-Kommissionen (hvor han var formand) at en thorium-baseret reaktor var blevet udviklet og testet med succes.

Så selvom vore to danske kernekraft-virksomheder arbejder med den samme hovedtype (MSR), er deres brændselsteknologi alligevel afgørende forskellig.

Man kan udtænke et næsten uendeligt antal forskellige reaktor-designs, der kombinerer og/eller optimerer en eller flere af de ønskede egenskaber ved den næste generation af kernekraft.

Danmarks Naturfredningsforening har udsendt en artikel, hvor Copenhagen Atomics også kommer til orde. Her kan man bl.a. læse

”- Selve reaktoren er – nu er vi jo i Danmark – inspireret af legoklodser. Det er et 40-fodscontainermodul, som i sig selv er et helt færdigt atomkraftværk, der vil kunne producere 100 MWth. Så hvis man har brug for mere energi, opstiller man blot flere moduler ved siden af hinanden,” fortæller adm. direktør i Copenhagen Atomics, Thomas Steenberg.

Han understreger, at modulerne ikke blot er et traditionelt atomkraftværk i miniformat, men bygger på en helt anden teknologi, som er mere sikker, og som ikke kan løbe løbsk.

Ifølge Thomas Steenberg er en af fordelene ved at bruge thorium, at det findes mange steder. I dag bliver thorium typisk udvundet som biprodukt til de såkaldte sjældne jordarters metaller, som bruges til vindmøller og batterier.

Samtidig kan Copenhagen Atomics’ saltsmeltereaktor anvende brugt brændsel fra traditionelle atomkraftværker sammen med thorium, og dermed kan teknologien ifølge Thomas Steenberg nedbringe mængden af atomaffald og den tid, atomaffaldet skal opbevares.

”Det vil sige, at brændsel, der ellers skulle gemmes i 100.000 år, nu ’kun’ skal gemmes i 300 år. Samtidig minimerer du mængden af affald med 95-98 pct. Og 85 pct. af det resterende affald kan du sprede ud på markerne efter bare ti år,” siger han.

”Overordnet set inddeler man atomkraft i fire generationer,” fortæller Hans Fynbo. ”Generation 1 er de første prototyper af atomkraft. Generation 2 er de anlæg, der lige nu er flest af på verdensplan. De store, traditionelle atomkraftværker, der bliver bygget i dag, vil man nok kalde generation 3,” siger han.

Kernekraft er således ikke bare kernekraft, der er meget stor forskel på reaktortyper, og hvad de kan bruges til, hvor Gen. 4 udvider anvendelsesmulighederne til udover produktion af elektricitet, også at være velegnede til fjern- og procesvarme, energikilde til skibe, energikilde til små og fjerne samfund, og meget mere.

Et stort skridt frem, ikke mindst mht. sikkerhed, forsyningssikkerhed og affald, og det på trods af at sikkerhedsstatistikkerne for Gen. 1, 2 & 3 er på niveau med sol og vind, selv inkl. Tjernobyl og Fukushima, og langt bedre end sol og vind, når den backup, der altid går hånd i hånd med sol og vind, medregnes.

Alle dem, der kalder sig grønne og økonomisk ansvarlige, burde sætte sig lidt ind i, hvad moderne kernekraft er.

Ligeledes bør de danne sig det store overblik, herunder lære om proportioner, realistiske alternativer, realistiske tidshorisonter, og hvad det vil sige at handle med ”rettidig omhu”.

En moderne Volvo er mere sikker end den første Ford T, og den kører også længere på en liter benzin. Sådan går det bare helt naturligt, når man får lov til at udvikle tingene, en udvikling den danske og tyske regering så gør alt, hvad der står i deres magt for at obstruere, samtidig med at man i Danmark roser sig selv af at være et grønt foregangsland. En selvros der vel bedst kan betegnes som falsk varedeklaration.

Gen. 5 kernekraft kommer sikkert også en dag, som en gave til planeten fra den ægte videnskab, det på trods af at lille dumstædige Danmark foretrækker at smide landets rigdom efter grønt kvaksalveri.

Skulle nogen ønske at vide mere om det utrolige potentiale, der findes i den Gen 4. teknologi, vores egen Copenhagen Atomics udvikler, er her en god video der ikke tager længere tid at se, end det tager at drikke en tilsvarende god kop kaffe.

Del på de sociale medier

5 Comments

  1. Seneste nyt fra vores egen Copenhagen Atomics. Det går den rigtige vej.

    “9 Years of THORIUM Molten Salt Reactor Advancements”

    https://youtu.be/HUue5-QjT_o?feature=shared

  2. Kigger vi lidt på proportioner og potentiale mht. kernekraft Gen 4 vs. VE, kan et simpelt lille regnestykke hjælpe med det store overblik. Det store overblik ministrene (vore tjenere) der er ansat og aflønnet af folket til at tjene folket, som en selvfølge altid bør have for at kunne bestride deres job, men som de mangler på afgørende områder.

    https://da.wikipedia.org/wiki/Minister

    Copenhagen Atomics informerer at bare en enkelt produktionslinje kan producere 15 GWe grøn grundlast årligt = 365 stk. 100MWth 40 fods containere.

    Hvis vi oversætter det til sparet CO2 i atmosfæren såfremt man erstatter gennemsnitlig kulkraft (867 ton CO2 GWh(e)) med grøn grundlast, får vi efter at produktionslinjen har kørt det først år og de første 365 stk. 40 fods containere har erstattet 15GW(e) gennemsnitlig kulkraft, en årlig CO2 besparelse på:

    867 ton/GWh(e) x 15 = 4000 ton CO2 sparet i timen x 24 timer x 365 dage = 35 mio ton CO2 sparet årligt.

    Efter 10 år hvor produktionslinjen har produceret 150 GWe kernekraft = 3650 stk. 40 fods containere, kan denne grønne grundlast spare atmosfæren for 350 mio ton CO2 årligt.

    Og laver vi 10 produktionslinjer = 36.500 stk 40 fods containere efter 10 år, kunne lille dumstædige Danmark, såfremt vi kunne afsætte al denne grønne grundlast, spare planetens atmosfære for hele 3.5 mia ton CO2 årligt, svarende til næsten 10% af planetens samlede CO2 udledninger….se så kunne Danmark endelig, og med rank ryg, påstå at vi er et grønt foregangsland.

    Verdens største containerskib kan laste 22960 containere, hvilket betyder at 2 sejlture med dette containerskib, kan fragte pålidelig grøn grundlast der kan fortrænge kulkraft udledninger svarende til mere end 10% af planetens samlede CO2 udledninger.

    Efter 20 år med 10 produktionslinjer kunne lille dumstædige Danmark producere pålidelig grøn grundlast der kunne fortrænge små 20% af verdens CO2 udledninger, osv.

    Og så kan Gen. 4 som sagt bruges til meget mere end bare at producere EL.

    Regneeksemplet er alene lavet for at illustrere proportioner og potentiale, og for at give det store overblik over hvor meget bedre Gen. 4 kernekraft er i forhold til regeringens grønne VE og CCS kvaksalveri.

    Hvordan fremtiden så bliver, er jo meget op til menneskeheden, og om man vægter grøn religion tungere end tør men særdeles effektiv videnskab, hvor det hidtil ikke er kirken der har fået menneskeheden ud af jordhulerne, men videnskaben og iværksætteri.

    Skal eksemplet herover blive til virkelighed, kræver det selvfølgelig først at Copenhagen Atomics (eller nogen af de mere end 50 andre Gen. 4 virksomheder) får succes, hvor danske “road blocks” selvfølgelig ikke hjælper. Herunder at man kan afsætte al den pålidelig grundlast der produceres, samt at vor dumstædige regering bliver udskiftet med en lidt klogere og lidt mindre hyklerisk regering.

    Hvis ikke Danmark kommer til fornuft, findes der andre langt fornuftigere lande, hvorfra Copenhagen Atomics sammen med de mere end 50 virksomheder på globalt plan der lige nu udvikler Gen. 4 kernekraft, kan producere fremtidens pålidelige og billige energikilde.

    https://www.volker-quaschning.de/datserv/CO2-spez/index_e.php

    https://www.shipman.dk/hvor-mange-containere-kan-der-vaere-pa-verdens-storste-skib

  3. Som jeg har forstået det opgiver Copenhagen Atomics normalt deres effekt som varmeeffekt (th), idet deres koncept er kun at levere varme.

    Sikkert fordi de er en lille opstart virksomhed der ganske fornuftigt kun vil fokusere på deres kernekompetencer, men måske også fordi deres Gen. 4 reaktorer med højtemperatur varmeeffekt kan bruges til så meget andet end kun EL-produktion.

    Vi er jo vant til kun at forbinde kernekraft med EL-produktion, men det kommer til at ændre sig med Gen. 4.

    Derefter kan kunden så frit selv vælge hvad denne varmeeffekt skal omsættes til, hvor andre virksomheder med deres kernekompetencer så træder til.

    F.eks. som når Copenhagen Atomics går sammen med Aalborg CSP, Alfa Laval og Topsø, der hver byder ind med deres spidskompetencer, når der skal laves billig grøn ammoniak i Indonesien.

    https://world-nuclear-news.org/Articles/SMRs-considered-for-Indonesian-fertiliser-plant

    Men de kunne også have solgt varme til EL-produktion, Brint produktion eller som procesvarme til anden industri, osv. hvor man så må finde de rette samarbejdspartnere.

    Selv synes jeg det er ganske smart som opstartsvirksomhed, og måske også senere, at koncentrere sig om det man er god til, og så kun lave 40 fods containere på samlebånd.

    I Video´en bliver nævnt at man for hvert eneste samlebånd kan fabrikere 15GW(e) (ca. 36,5GWth) grøn grundlast årligt, ligesom det blev nævnt at der kræves 25 stk. 100 MW(th) containere, for at kunne producere 1GW EL. Altså en udmærket virkningsgrad på 40% når man konverterer varme til EL, hvilket i henhold til termodynamikkens love, i høj grad må kunne tilskrives den høje temperatur der generelt leveres fra Gen. 4 kernekraft.

    25 x 15 = 375, hvilket meget godt passer med at man kan producere et kernekraftværk dagligt, 365 dage om året.

    Så, hvis det ikke kun er hykleri at Danmark har ambitioner om at være et grønt foregangsland og frelse os alle, er det jo ikke vindmøller vi skal masseproducere.

    Det ville da være langt bedre at oprette 10 samlebånd, og så spytte 150GW(e) (365GWth) grøn grundlast ud årligt, der kunne sælges til hele verden og dermed gøre en lidt større forskel, også for den danske statskasse….men nej, den forbudte grundlast skal for hver en pris holdes fra døren herhjemme.

    En pris det kan vise sig bliver særdeles høj, når man med skyklapper fortsat har næsen dybt begravet i vindmøllesporet, imens man lader Thorium eventyret flyve til udlandet, så vi kan (mis)bruge vores sidste reserver af grus til at lave vindmølle fundamenter og supersygehuse.

  4. Erling Petersen

    Det oplyses at Copenhagen Atomics er ved at udvikle et anlæg på 100 MWh. Jeg antager, at det er 100 MW

    • Søren Hansen

      Nej faktisk står der MWth, hvor “th” står for “termisk” (eng. “thermal”). Det betyder at anlægget i alt leverer 100 MW energi, men deraf vil måske kun 40-45% blive til strøm.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*