Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Elnettet, en overset faktor

Der er en stigende erkendelse af, at man ikke bare kan koble uanede mængder af solceller og vindmøller til elnettet og stadigvæk forvente, at alting vil gå godt. En solcellepark leverer en mængde strøm svarende til den installerede kapacitet midt på dagen om sommeren (og ingenting om natten). Elnettet skal derfor være i stand til at håndtere denne fulde mængde og transportere den frem til forbrugerne. Det samme gælder vindmøller, undertiden leverer de på fuld kapacitet, og det skal elnettet kunne klare.

Problemet er ved at blive aktuelt i Danmark, ikke mindst pga. den voldsomme udbygning med solceller i det seneste år. Men også i andre dele af Verden står man overfor vanskelighederne og her følger en oversættelse af en artikel fra David Wojick på hjemmesiden CFACT:

Elnettet var ikke bygget til at køre med ”vedvarende” energi, og dette simple faktum er blevet klart for PJM, der er USA’s største regionale eldistributør. For at blande metaforer sammen så bisser flokken af vedvarende energi og oversvømmer PJM, og nu bliver flokken oversvømmet. Det er en god nyhed.

PJM opstod i delstaterne Pennsylvania, New Jersey og Maryland, men har nu bredt sig over statsgrænserne og leverer strøm til 65 millioner mennesker i 13 stater.

PJM’s hovedopgave i denne historie kaldes for ”opkobling”. En hvilken som helst producent kan bygge en vindmølle eller et anlæg med solceller, men PJM skal godkende opkoblingen til netværket. Uden denne opkobling er vores producents investering ubrugelig.

Før man godkender en ny opkobling, vil PJM gennemføre en analyse af konsekvenserne for elnettet. Det betyder, at man med en computer simulerer, hvordan nettet vil fungere med bidraget fra den nye producent, for at se om det vil give problemer. PJM vil også afklare hvilken opgradering af elnettet, der vil være påkrævet, og sende regningen til den nye producent. Det er sådan styring af elnettet fungerer.

Flokløbet af nye vedvarende projekter har oversvømmet PJM til et punkt, hvor de helt er holdt op med at godkende nye opkoblinger. Tallene er helt overvældende.

Pr. marts i år havde PJM efter sigende i alt 2649 aktive projekter, der stod i kø for at blive koblet op. De er næsten alle sammen enten vind eller sol, og mange af dem er små. Endnu mere grotesk er den kapacitet, der er involveret. PJM’s samlede kapacitet er p.t. ca. 192 gigawatt (GW). Meget af den kapacitet er små kilder, der kun sjældent er i brug, da PJM’s samlede leverance topper ved 150 GW (spidslasten), og det sker endda kun få gange om året.

I modsætning hertil står der omkring 259 GW i kø, dvs. næsten det dobbelte af PJM’s spidslast i dag. Hvis man koblede den uhyrlige mængde til den nuværende kapacitet, ville man nå op på utrolige 451 GW. Der er simpelthen ikke nogen måde, hvorpå man kan få et overblik over så meget variabelt pjat. PJM er vant til at bedømme en trinvis tilførsel af ganske få pålidelige og stabile kraftværker. De fleste af dem er temmelig store, de er bygget til at levere faste og stabile mængder af strøm, og de bliver bygget i nærheden af velegnede steder til opkobling.

Men den nye flok af vedvarende projekter bliver derimod placeret på steder, hvor investoren kan finde et område til at bygge på. Hverken behovet for strøm eller opkobling bliver taget i betragtning. Siden der er brug for store arealer, bliver de nye anlæg ofte bygget langt væk fra de større byer.

Det første, PJM gjorde, var at række hænderne i vejret. De erklærede et to-årigt stop for godkendelser af nye opkoblinger, mens de overvejede, hvordan de skulle håndtere dette umulige flokløb. Nu prøver de forskellige tiltag over en fireårig gå-langsomt-periode.

For det første har de omindrettet køen af ansøgninger, fra først-ind, først-betjent, til i stedet at tage de projekter, der ser mest oplagte ud, først. For det andet bundter de grupper af projekterne sammen, for lettere at vurdere dem under ét.

Om disse tiltag vil virke, har vi til gode at se, men i mellemtiden bliver godkendelser af opkoblinger langsomme, som de bør være. Elnettet har ikke brug for et flokløb.

Opgraderingen af elnettet er en stor mundfuld. I følge et studie steg de gennemsnitlige opkoblingsudgifter for aktive projekter fra 29.000 dollars pr. megawatt (MW) til 240.000 $/MW mellem 2017 og 2022 – en ottedobling.

Denne kæmpe stigning skyldes den afsides beliggenhed af de vedvarende projekter. Mens prisen for opkobling af gasfyrede kraftværker ligger på omkring 24.000 $/MW, lå omkostningerne for vedvarende energi mellem 136.000 $/MW til enorme 335.000 $/MW – dvs. 14 gange omkostningen i forbindelse med gas.

Ikke overraskende har disse gigantiske omkostninger gjort mange vind- og sol-projekter økonomisk umulige, hvilket er, som det bør være. De folk, der har talt varmt for den såkaldte omstilling af energiforsyningen, har set bort fra behovet for at opgradere elnettet ved siden af.

Jeg er sikker på, at PJM’s problemer kan genfindes overalt. Flokløbet mod vedvarende er både kostbart og umuligt at styre, fordi det kræver ombygning af store dele af elnettet. Det praktiske ingeniørarbejde kommer til at sætte tempoet drastisk ned, og det er en god ting.

Man kan kun give Wojick ret. Der ligger masser af skjulte omkostninger I forbindelse med udbygningen af de vedvarende kilder. I Danmark har vi hørt om Energinets opgraderinger i Jylland bl.a. i forbindelse med eventyret om Power to X, hvor der ligger en regning på 41 milliarder kr. som man vist påtænker at vælte over på forbrugerne. Hertil kommer transmissionsudgiften for Energiø Bornholm, der også pludseligt så ud til at blive 15 milliarder kr. højere, her er der endnu ikke enighed om, hvordan den regning skal betales.

Men drømmen om billig energi fra sol og vind vil helt sikkert forblive … en drøm.

Del på de sociale medier

13 Comments

  1. Jens Chr. Andersen

    Svenske Vattenfall stopper deres 1,4 GW Nordfolk Boreas offshore vindmøllefarm i England pga. stigende omkostninger

    https://www.ft.com/content/f9d0f4f9-6d95-44a9-924b-d88627fd6485

    Så vidt jeg har forstået kan vi begynde at installere containere med danske 100 MW SMR reaktorer fra 2028 ved siden af Stignæsværket, Asnæsværket, og andre passende steder for direkte opkobling til elnettet, uden udbygning af transmissionsnet eller ekstra omkostninger til back-up værker.
    Uran og Thorium importerer vi fra Grøndland, Sverige og/eller Norge, mens vi opbevarer de bittesmå mængder atomaffald i de foreskrevne 300 år i det nye underjordiske lager Onkala i Botniske Bugten i Finland.
    Hvad er problemet ?

    • Ja, den til lejligheden konstruerede dårlige undskyldning med at vi har et forpligtigende 2030 mål der skal opfyldes, er og bliver af mange grunde, igen en af de mange konstruerede undskyldninger folket guffer i sig med hud og hår (udtænkt af den hær af skatteyderbetalte spindoktorer, man har ansat til at producere fake news).

      Bla. Frankrig og Sverige opfyldte alle politiske mål for snart 50 år siden, samtidig med at de “grønne” blokerede for det grønne herhjemme (og stadig gør det, hvilket understreger at selv de grønne ikke mener vi har nogen klimakrise).

      Mange af vore nabolande får rigtig nok den forbudte grundlast fra 2029 (2028?) og frem hvis alt går efter planen, mens den danske regering nu har brugt 2030 udskyldningen i så lang tid, at det alene af den grund måske bliver svært at nå så meget med den forbudte grundlast inden 2030 her i landet.

      Heldigvis er vores 2030 deadline så kun en deadline der eksisterer i det politiske parallelunivers og blandt vindmøllelobbyister. Så hvis vores politikere ville være så venlige at vågne op til vores verden, den verden hvor vi også skal have penge til andet end at lave giftdepoter ved Stenlille og gavntræ-afbrændinger, har vi selvfølgelig altid tid til med den rettidige omhu, der har manglet de sidste 50 år, at finde fremtidens pålidelige energikilde til Danmark.

      Og hvad med 2040, 2050, 2060 og 2070….har vores børn ikke også brug for solide energikilder, man kan regne med 24/7? (Eller er planen, at hele landet til den tid skal være dækket af solpaneler og vindmøller med tilhørende brown / black-outs vi og dansk industri bare har at vænne os til?)
      Og har sol og vind ikke kun en begrænset levetid på 20 – 30 år, hvorefter vi senest kan køre det hele på genbrugspladsen og erstatte det med noget meget meget bedre.
      Og stiger vores energiforbrug ikke bare år efter år efter år?

      Det er bare med at komme igang, så snart vi har fået smidt den siddende regering på porten, og da især hvis vindmøllelobbyisternes påstand er, at den forbudte energikilde, selv i form af samlebånds-producerede 40 fods containere, tager alt for lang tid.

      Ja, kernebrændsel er ikke noget problem sålænge solen står op i øst.
      Udover thorium der er i sig selv er rigelige mængder af, kan man også lave wasteburners og brænde f.eks. svenskernes letvandsaffald af, så de sparer udgiften til at deponere værdifuldt wasteburner brændsel, de har været så forudseende ikke at begrave, så de snart kan tjene penge på at sælge det.

      Eller hvad med breeder-reaktorer eller måske fusion lidt senere? og endelig kan man udvinde gigantiske mængder uran af havvand, hvis det på et tidspunkt i fremtiden skulle blive aktuelt, omend det endnu ikke har været nødvendigt at lave et havvandsanlæg i storskala.

  2. Ja, noget ulmer under overfladen. Måske nogen i regeringen er kommet til at tage den røde pille (The Matrix), er vågnet op, og kan se det ikke kun er havmøllerne der er på dybt vand.

    Det endelige dødsstød til VE-festen, om ikke før, kommer så nok, når nogen får øje på marginalprissystemet (og de grådige energihandlere), der jo er den kunstige markedsmekanisme, der er designet til at give sol og vind en voldsom fordel i forhold til den ringe samfundsværdi, sol og vind energi bidrager med, en fordel der rent samfundsøkonomisk på ingen måde kan retfærdiggøres.

    https://klimarealisme.dk/2022/08/26/elpriser/

    Man må så bare håbe, at alle de troende mener, at de har haft en god fest sålænge det varede, for den har godt nok været dyr.

  3. Mikael Thau

    I går skrev jeg om hvordan VE-branchen flere gange i løbet af det sidste år prøver at presse politikerne til at udforme udbud af havvind på en måde, som giver den danske VE-branche konkurrencemæssige fordele.

    Ørsted har før ytret om de problemer den danske VE-industri står i, og ligeledes har Kristian Jensen fra Green Power Denmark flere gange og så sent som i sidste uge igen fremsat et ønske om at Danmark skal stille undergrund gratis til rådighed for VE-udviklerne.

    I dag er Mads Nipper fra Ørsted så ude med endnu et nødråb og foreslår, at politikerne nedsætter ekspertpaneler, der ud fra en række kriterier kan vurdere, hvem der er bedst egnet til at føre projekter ud i livet.

    Jeg formoder Mads Nipper tænker på et udbud af typen som f.eks. “Økonomisk mest fordelagtige bud”, hvor man så kan vægte tilbudsprisen lavt og andre egenskaber højt. På denne måde skal Ørsted ikke længere konkurrere på prisen, men kan satse på andre parametre, som Ørsted måske har lidt lettere ved at få viftet konkurrenterne af på.

    Det synes ret tydeligt at VE-branchen har problemer lige for øjeblikket.

  4. Svend Aukens skadevirkning på det danske samfund vil strække sig endnu 50 år ud i fremtiden. Hans politiske afkoms viden ejer ingen huller, ingen tvivl.

    Nu ser det dog heldigvis ud til, at svenskerne er ved at komme til fornuft hvad angår grøn grundlast. Så må vi håbe på, at vi kan få en god aftale med ‘arvefjenden’.

  5. Mens danskerne og tyskerne satser på energikilder, der destabiliserer netværket, satser svenskerne på energikilder, der stabiliserer netværket.

    https://www.berlingske.dk/internationalt/sveriges-regering-vil-satse-stort-paa-atomkraft-i-fremtiden-0

    Det bliver nok ikke kun på fodboldbanen, at svenskerne fremover kommer til at slå danskerne.

  6. Ja, der har været knas i VE maskineriet flere steder på det sidste, ligesom enhver VE investor må forstå at festen slutter den dag de politiske vinde skifter retning, og det kan jo gå hurtigt.

    VE i Dansk skala er ikke en naturlig udvikling, men en kunstig udvikling, endnu et tåbeligt politisk hippie projekt der kun kører sålænge der pumpes masser af penge ind.
    Jeg ville føle mig endog meget nervøs som investor, og bare surt at staten har aktier i fallitboet, ligesom mange af vores pensionsmidler også er sat som indsats.

    Det har jo være forudsagt lige fra starten af vindmølle vanviddet ville ende galt, hvis det blev for stort.
    Og investorerne må forstå at for hver ny mølle der opstilles, bliver lastfaktoren dårligere, ikke kun for den nye mølle, men for alle møller, ligesom al den tilhørende VE infrastruktur bliver udnyttet dårligere. Simpelthen fordi sol og vind er noget utilregneligt og dermed kostbart stads at have for meget af i et EL-netværk.

    Så jo større VE forretning, jo dårligere VE forretning, og det sætter jo helt automatisk en dæmper på galskaben den dag VE forretningen bliver så dårlig at et flertal siger stop.

    VE-mafia´en forventer så at alle vi andre betaler for en tilhørende gigantisk VE respirator, bla. bestående af et kostbart netværk sol og vind så tilgengæld kan tilbyde at udnytte særdeles dårligt, med klumper at EL der når vejrguderne og Tyskerne tillader, fra tid til anden skal transporteres over store afstande.

    Her skal investorerne tænke på at ”alle vi andre” måske en dag bliver trætte af at betale høje VE nettariffer der kan servicere alle møllehattene, og de klaphatte der har opstillet dem.

  7. Mikael Thau

    Det ser ud til at den proklamerede massive udbygning af VE ikke går helt som VE industrien har set frem til. I det sidste års tid har man i pressen flere gange konstateret bekymrede miner fra VE industrien og dennes lobbyister, som måske alligevel har fejlfortolket samfundets villighed til at investere på betingelser som ønsket af VE branchen. Således kan vi læse at projekter forhales, udsættes eller efter VE branchens mening påføres aldeles urimelige rammevilkår til stor skade for den grønne omstilling.

    Måske er investorerne begyndt at blive bekymrede for om en så stor kæmpesatsning på grøn energi nu også er tilstrækkelig gennemtænkt med fare for signifikante tab, hvilket f.eks. kan udløses af et utilstrækkeligt el-net, som ikke kan distribuere den installerede kapacitet over lange afstande med standsede møller til resultat.

    Truslen fra konkurrerende mølleproducenter uden for EU, og som måske med statsstøtte kan levere billigere møller må nødvendigvis også tages i betragtning af ansvarlige investorer førend der investeres i udbygning af produktionsfaciliteter.

    Endelig den helt store Joker. Vestas har i dag annonceret at leverancerne på det amerikanske marked vil være skuffende et par år endnu. Hvad mon der sker i USA efter det næste præsidentvalg !?

  8. “Mere end tre gange så meget vindmøllestrøm gik til spilde i 2020”

    “I 2019 var det 420 GigaWatt-timer, som tyske TenneT betalte for ikke at blive produceret af danske vindmøller. En stigning fra året før, hvor tallet også var steget i forhold til 2017. Men i 2020 er stigningen mere end tredoblet. Til 1.463 GigaWatt-timer.”

    https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/naar-tyskerne-betaler-mere-end-tre-gange-saa-meget-vindmoellestroem-gik-til-spilde-i-2020

    Og kigger vi på den aktuelle situation i Danmark lige nu, hvor der klokken ca. 08:00 i morges kom et stort knæk i vindmølle produktionskurven, kunne det måske blot være fordi tyskerne har betalt for at få stoppet danske møller. Således har vi lige nu et gevaldigt blæservejr, samtidig med at vi har en gevaldig import af EL.

    https://energinet.dk/energisystem_fullscreen/

    Det er jo som der bliver sagt i video´en fra tvmidtvest et sygdomstegn allerede nu, så hvordan skal det så ikke gå når Lea Wermelin, klappende i sine små socialdemokratiske hænder, får sin vådeste drøm opfyldt.

    “Konklusionen ligetil for Danmark. Her er løsningen vind og sol, som vi vil firdoble på land frem mod 2030, og hvor vi lige har lavet danmarkshistoriens største udbud af havvind. Det er sund fornuft, og vi skal være glade for de fremsynede politikere fra 80’erne som holdte os fast på sloganet: »Hvad skal ind? Sol og vind!«”

    Mon ikke vi så bare skal stoppe mindst 4 gange så mange møller i 2030, hver gang det blæser lidt? eller måske halvdelen af det Europa statsministeren påstår vind fra Nordsøen kan forsyne med grøn EL, pludselig får et Black-out, hver gang det blæser for meget? Og hvor finder man så med kort varsel lige erstatnings EL til halvdelen af Europa?

    https://www.information.dk/debat/2023/07/naar-danmark-siger-nej-atomkraft-videnskabelige-evidens-paa-vores-side

    https://www.information.dk/debat/2023/08/liberal-alliance-wermelin-reducerer-klimavidenskaben-rapport-atomkraft

    Ja, det kan jo nok diskuteres hvem der har været fremsynet og hvem der blot (stadig) ikke har forstået så meget.

  9. Når bla. KLIMA-, ENERGI- OG FORSYNINGSORDFØRER, LINEA SØGAARD-LIDELL fra venstre udtaler:

    ”i 2030 vil vores energisektor stå for under 1 procent af den danske CO2-udledning. Så det er ikke energisektoren, som er den store klimaudfordring for os i Danmark. Her har vi allerede løsninger, som virker, og som vil sikre danskerne billig og grøn energi,”

    https://www.venstre.dk/nyheder/atomkraft-er-en-global-klimalosning

    Viser det at Venstre har glemt at spise den røde pille…de lever lykkeligt i et parallelunivers, i deres egen lille osteklokke langt fra den virkelige verden alle vi andre lever i, med et biomasseforbrug der er mindst 5 gange større end hvad der er bæredygtigt, hvor man brænder gavntræ af og hvor man importerer biomasse så langt væk som fra Sydamerika der i AAU´s regneark tæller med som grøn VE, og hvor denne biomasse i dag udgør 2/3 af det man i Danmark kalder for VE.

    https://mandesager.dk/underholdning/videoklip/hvad-ville-der-ske-hvis-neo-valgte-den-blaa-pille/
    https://klimarealisme.dk/2023/07/13/danmarks-pinlige-forbrug-af-biomasse/

    Hun skriver ”energisektoren”, det må så indbefatte EL, fjernvarme, privat energiforbrug, procesvarme og al den energi der forbruges af vores industri. At al denne energi skulle stå for ”under 1 procent af den danske CO2 udledning” om godt 6 år fra nu, er kun et scenario der kan eksistere i en hjerne der befinder sig i et parallelunivers.

    Ikke mindst når 2/3 af vores VE slet ikke er VE, når lastfaktoren for sol og vind ligger et stykke under 50%, og et rigtig godt stykke under 50% hvis man regner med nytteværdien af den tilfældigt og i klumper leverede vind og sol energi, hvor resten af vores energi kommer fra import og andre kilder der langt fra er CO2 neutrale, for hvem det har betydning.

    Det lader heller ikke til at pris, forsyningssikkerhed eller visuel forurening er så vigtigt for et parti som Venstre, der kalder sig et borgerligt og grønt parti må man forstå. Forhold der burde gå langt forud for CO2. Og hvor der så samtidig groft snydes på vægtskålen med den CO2 man angiveligt tager så seriøst.

    https://klimarealisme.dk/2023/06/11/visuel-vindmoelleforurening/
    https://klimarealisme.dk/2023/06/02/14-milliarder-watt/
    https://www.atomkraft-jatak.dk/argumentbank/

    Når Bertel Haarder samtidig i skåltaler roser folketinget over alle de PHD´er der render rundt derinde, rejser spørgsmålet sig naturligvis om hvad man egentlig lærer ved de danske universiteter?, hvilket parallel univers de danske universiteter eksisterer i, og om skattekronerne måske var givet bedre ud til andre uddannelses institutioner end de universiteter der underviser i statskundskab?.

    Man må jo forstå, at man ikke kan sammenlige ikke styrbar last (sol og vind) med last mennesket kontrollerer. Det er som at sammenligne en brødrister med en fiskestang, to ting der har meget mindre med hinanden at gøre end mange af de PHD´er der render rundt inde på borgen har forstået, hvor listen over forskelligheder er lang.

    Så når Linea fra venstre udtaler hvad hun gør, er hun vel nærmest udenfor pædagogisk rækkevidde, indtil nogen får hende til at tage den røde pille, så hun kan blive blå igen.

    https://www.atomkraft-jatak.dk/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft/

  10. Henning Holm Sørensen

    Man kan yderligere undre sig over st man giver statstilskud til opladning af el-biler. Dette er også en accelerator.
    Personligt undrer jeg mig over at Dansk Industri mødes med Energinet for at få at vide at industrien må forvente brown-outs. DI skulle have slået i bordet og forlangt stabil billig el energi.
    Utroligt så stærk den fluktuerende energi lobby er. Slut med velfærd.

  11. Erling Petersen

    Det er meget lettere at finde penge til elnettet end til andre investeringer i “den grønne omstilling”.

    Efterhånden har de fleste erkendt, at økonomien i sol og vind ikke hænger sammen. De bliver kun bygget med betydelige offentlige tilskud. Det bliver direkte fra statskassen eller fra selskaber som er statsejede eller ved betragtelige skattelettelser. Derfor skal de på en eller anden måde godkendes af folketinget.
    Anderledes stiller det sig med el distributionsnettet. Her er det elselskaberne, som har pligt til at sikre, at nettet altid har tilstrækkeligt kapacitet. Som vi har set i Rigsrevisionens og Energitilsynets rapport fra foråret om energiselskabernes ageren, ved vi, at det reelt er direktionerne i energiselskaberne, der træffer beslutningerne. Det såkaldte andelsdemokrati er ikke-eksisterende. Da direktionerne kun er interesseret i større omsætning, er der ingen grund til at være bekymret for distributionsnettet. Det skal nok blive bygget. Regningen bliver blot lagt på forbrugernes nettarif. Alene Norlys har planer om at forstærke elnettet og bygge ladestandere for 25-30 milliarder inden for de nærmeste 5-10 år. Dertil kommer ca. 40 milliarder til det overordnede transmissionsnet, hvor ca. halvdelen også skal betales af Norlys forbrugere. De også bliver også bare lagt på eltariffen. Det er ca. 55.000 kr. pr forbruger. Som ikke kommer til debat!

    • Tak for god indsigt Erling (som altid).

      Ja, Nettarifferne er blevet kørt igennem ad bagdøren uden at så mange danskere har forstået hvad der sker. Lidt som når lavpris flyselskaberne splitter regningen op i mange små dele, 10dkk for flybilletten + 500 dkk hvis man vil have en kuffert med + 100 dkk hvis man vil have plads til sine lange ben + 500 dkk hvis man har glemt at checke ind hjemmefra +++. Men flybilletten er billig, den koster kun 10 dkk, præcis som EL fra møllehat skulle være billig

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*