Energinet kommer til at spille en nøglerolle i de kommende års uhyggeligt ambitiøse grønne omstilling. Der tales om, at vi inden 2030 skal have installeret op til 15 gigawatt flere vindmøller og et ukendt antal kvadratkilometer solceller. Der skal produceres brint i lange baner. Energinets opgave består i at få strømmen aftaget fra produktionsstederne (solcelle- og vindmølleparker) og leveret til forbrugerne, hvoraf brintfabrikkerne hurtigt vil blive de største her i landet. Det hele skal balanceres ud, således at produktion og forbrug sekund for sekund matcher hinanden, se fig. 1. Det er gået godt indtil nu takket være massiv hjælp fra primært Norge og Sverige, men kan det også lade sig gøre i fremtiden med meget større kapaciteter både på produktions- og forbrugssiden?
I sin årsrapport for 2022, løfter Energinet lidt af sløret for planerne og de udfordringer, der ligger og venter. Først kapaciteterne:
I november gennemførte Energinet en markedsdialog … for at afdække, hvordan en brintinfrastruktur bedst muligt støtter op om både producenter og aftagere af brint for at skabe de mest optimale betingelser for udviklingen af en Power-to-X-industri i Danmark. Resultatet er 70 brintprojekter, 14 GW elektrolyse og 1.441.457 tons brint i 2030. Aktørernes betingelse er, at brinten kan transporteres i rørført infrastruktur.
Energinet har accepteret, at de første to store Power to X-producenter bliver koblet op på det almene elnet, det vil give dem den stabile strømforsyning, som deres processer kræver, men hvordan Energinet så får stabiliseret den øvrige strømforsyning, er ikke berørt.
Energinet erkender, at det haster med at få bygget en masse højspændingsforbindelser og transformatorstationer. Det er der en løsning på:
Det kan tage flere år at udvide stationer og 4-6 år at bygge nye. Derfor arbejder vi på at halvere tilslutningstiden for produktionsanlæg (herunder solcelleparker og landvind) med midlertidige elmaster og nye tekniske løsninger. I 2022 har vi trykprøvet og godkendt et koncept for midlertidige elmaster.
Hvad ”midlertidige elmaster” indebærer i praksis, bliver der ikke nævnt noget om. Til gengæld vil Energinet også sætte fart på myndighedsgodkendelserne, bl.a. ved at betale for nye sagsbehandlere i Miljøministeriet. Det virker jo umiddelbart som en lidt tvivlsom sammenblanding af interesser.
I øvrigt er teknologien ikke helt på plads endnu:
Udviklingen af energiøernes elinfrastruktur er desuden afhængig af innovation inden for koblingen af jævnstrømsforbindelser på havet, og det skal foregå på et tidspunkt, hvor markedet for kabler og elanlæg er meget varmt.
Det er altid betryggende, når man har hastværk med et projekt og erkender, at man ikke helt har løsningerne endnu. I øvrigt blev rapporten her udsendt inden, det for alvor kom frem, at begge energiøer er i økonomiske vanskeligheder og måske aldrig bliver til noget.
Til gengæld er der kommet lidt fornuft ind i den grønne omstilling:
Energinet fremlagde i 2022 et forslag til ny tarifmodel til producentbetaling, som blev godkendt af Forsyningstilsynet i slutningen af året. Den nye model betyder, at ejere af blandt andet solcelleparker og vindmøller skal betale flere af de udgifter, som deres anlæg medfører for elnettet. Tarifmodellen kan samtidig skabe incitament til at placere vindmøller og solceller nærmere forbruget, hvilket skal mindske behovet for ny elinfrastruktur og sikre bedre udnyttelse af eksisterende kabler og ledninger.
Det er et punkt, som projektmagerne bag nye solcelle- og vindmølleparker har jamret meget over. Hidtil har de bare kunnet stille deres udstyr op, og så skulle Energinet – dvs. det offentlige eller elkunderne – betale for tilslutninger til elnettet, der ofte kunne være langt væk. Energinet nævner meget fornuftigt, at man med fordel kunne placere solceller og vindmøller tættere på de steder, hvor der er behov for strømmen.
Energinet roder også med mere uhyggelige ting:
Forberedelser til CO2-lagring
Vores gaslagerforretning har for alvor taget hul på at transformere deres aktiviteter fra naturgaslagring til vigtige løsninger til fremtidens grønne energilagring. Således sluttede 2022 med en politisk vedtagelse af et pilotprojekt med lagring af CO2 i gaslageret ved Stenlille.
Hidtil har der primært været tale om at pumpe CO2 ned i gamle oliefelter ude under Nordsøen, passende langt væk fra alle mennesker. Men nu vil man pludseligt lege med et gammelt naturgaslager i Stenlille på Vestsjælland. Er man sikker på, at der ikke er nogen risiko for, at CO2-en undslipper og kommer op til jordoverfladen ved Stenlille i form af en stor giftig bøvs? Firmaet bag projektet Gasstorage.dk er ikke i tvivl, de mener, at man fra 2025 vil kunne lagre op til 10 millioner tons CO2 på stedet.
Der er også planer om at konvertere andre gaslagre til CO2-opbevaring, se fig. 2. Mon ikke der bliver nogle huse billigt til salg i nabolagene?
Danish
Mon ikke Brian Vad´s VE baserede P2X projekter er strandede aktiver allerede før de står færdige?
En af grundene til at sol og vind er en sekundavare er jo at de ikke kan leverer energi 24/7, hvor et kostbart P2X anlæng selvfølgelig netop skal køre 24/7 for bedst afskrivning. Det ender derfor altid med at blive ekstra dyrt at benytte en “billig” sekundavare fra sol og vind ved P2X. Et godt eksempel på hvorfor sol og vind netop er en sekundavare der påstået er billig at producere fra møllehat, men kostbar at forbruge.
Men hvad gør det, vi bliver jo fortalt at Danmark er et af verdens rigeste lande, så vi har vel råd til at gøre tingene på den dyre måde, hvor VE må betragtes som en ”luksus”, godt nok en arealkrævende og visuelt forurenende luksus, kun de rigeste lande har råd til.
”Copenhagen Atomics’s co-founder, Thomas Jam Pedersen, expects the plant to be able to produce the world’s cheapest low-carbon ammonia.
“I believe that with this plant in Indonesia we can get the price of ammonia down to $500 per ton,” he says.
That compares to $720–1400 per ton for wind or solar-generated ammonia in 2020, according to the International Renewable Energy Agency.
”
https://scandasia.com/copenhagen-atomics-to-test-nuclear-ammonia-plant-in-indonesia/
https://klimarealisme.dk/2023/07/05/strandede-aktiver/
https://klimarealisme.dk/2022/09/22/er-vedvarende-energi-billigere/
https://klimarealisme.dk/2023/02/25/power-to-x-i-ringkoebing/
https://klimarealisme.dk/2023/02/09/power-to-x-i-esbjerg/
https://klimarealisme.dk/2022/10/03/power-to-hokuspokus/
https://klimarealisme.dk/2022/03/05/power-to-x-fra-overskydende-stroem/
Personligt kunne jeg godt lide udtalelsen ‘at det er fornuftigt at producere el hvor behovet er.’
Ikoner som Tesla og Edison havde også indset det.
Byg atomkraft. Følg de daglige forbrugskurver og skrot de fleste fluktuerende vedvarende energikilder.
Bud-intervallerne på de europæiske el-børser kommer ned på 5 minutter bare for at tækkes spekulanter. Bud-intervallet skal være 24 timer for at få fornuft.
Vi taler moral, så hvor mange børn går der på et 100kWh batteri i en elbil?
Helt enig Henning
Den danske fortælling der i disse tider spredes via de skatteyder finansierede ”public service” kanaler, er jo at det bedste og billigste er at vi udveksler EL landene imellem, hvor det jo er tankevækkende at et land med en ledeløs VE rygrad som Danmark, samtidig er helt afhængig af backup fra nær og fjern.
Det der taler imod denne danske fortælling, set med en forbrugers øjne, er:
– VE infrastruktur med kabler på kryds og tværs af landet og til udlandet koster, kig bare på de astronomiske VE nettariffer.
– Energiø´er, varmelagring og P2X som backup er helt på månen, som onkel Dan ville have udtrykt det.
– Søkabler giver ingen forsyningssikkerhed da de nemt og ubemærket kan saboteres.
– Kabler til nabolande giver kun forsyningssikkerhed så længe disse nabolande kan og vil levere, hvor både Norge og Sverige har meldt ud at festen meget vel kan stoppe i en ikke så fjern fremtid.
– Er vi forbundet til lande hvor prisen er høj, som Tyskland og England, vil det også drive de danske priser op.
– I takt med at Dansk VE udbygges, vil det tilhørende behov for backup også øges (se bare hvordan 2/3 af vores ”VE” i dag er biomasse), hvor vi ikke kan regne med at vore nabolande blot vil stille mere backup kapacitet til rådighed, tværtom. Og så skal der fyres endnu mere gavntræ i de danske ovne.
– Tab af energi i denne VE infrastruktur koster. (Det er jo den undskyldning vi altid hører fra net-selskaberne)
– Nordpool´s marginalpris system sikrer at forbrugeren altid kommer til at betale mest muligt, idet marginalprissystemet netop sikrer at al EL afregnes til prisen for det dyreste udbud på børsen, hvor den dårligste sekundavare (sol og vind) + god vandkraft således sikres den største profit.
– Energihandlere skummer fløden
– De grønne købmænd skummer fløden, hvor sidste års profit på over 60 mia. DKK (3 x minkskandalen), jo kun er toppen af Isbjerget (hvor ca. 90% ligger under overfladen)
osv, osv, osv.
Og hvis Copenhagen Atomics (eller nogle af de andre +50 SMR designs) så lykkes med deres wasteburner måske allerede indenfor de næste 10 år, vil Danmark stå med en masse strandede VE aktiver der intet er værd.
Der er jo også en anden måde at indrette os på, hvor vind og sol ingen berettigelse har, hvor vi skrotter VE infrastruktur, søkabler, Nordpool, energihandlere og grønne købmænd, og så bare laver et elegant og minimalt Dansk non-profit energinetværk med lokale SMR´s som den stabile, regulerbare og billige rygrad, der udover EL også kan levere fjern og procesvarme, og hvor billig energi i rigelige mængder bliver en dansk menneskerettighed.
Der var jo en tid før Nordpool, og måske der også er en tid efter Nordpool.
Har aldrig forstået hvilken berettigelse utilregnelige energikilder har i en effektiv og solid energiinfrastruktur. Hvor man med en ledeløs sol og vind rygrad bare ender op med en uendelig række af kostbare og tåbelige lappeløsninger, til at lukke alle de huller den utilregnelige energi skaber, og hvor utilregnelige energikilder altid ender med en dårlig afskrivning for hele dette energi cirkus.
Personligt mener jeg desuden at den visuelle forurening fra vind og sol i sig selv er nok til at vi hverken skal have vind eller sol i Danmark. (i industriel skala)
Så langt rækker regeringens og Brian Vad´s modeller og fantasi dog ikke, idet disse altid vil have udgangspunkt i en ledeløs rygrad af sol og vind. Og hvor de som Strudsen, blot stikker hovedet i busken hver gang de farlige (farlig for vind og sol) Gen 4 SMR´s nævnes, hvor det sikreste så er helt at forbyde konkurrenten.
https://www.youtube.com/shorts/PV_pL4le58k
https://klimarealisme.dk/2022/08/26/elpriser/
https://klimarealisme.dk/2023/07/05/strandede-aktiver/
https://lokalavisen.dk/samfund/ECE15655177/energigigant-laver-kaempe-milliardoverskud/
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-07-07-indtjening-eksploderede-2022-blev-jubelaar-for-energibranchen
https://klimarealisme.dk/2023/06/11/visuel-vindmoelleforurening/
“Er man sikker på, at der ikke er nogen risiko for, at CO2-en undslipper og kommer op til jordoverfladen ved Stenlille i form af en stor giftig bøvs?”
– man skal ikke bevæge sig langt syd for den dansk-tyske grænse, før man møder iøjnefaldende ‘advarselstavler’!:
https://keinco2endlager.de
Til de meget store investeringer i energiøer, vindmølleparker og brint skal man finde investorer, hvor staten ofte også er med som investor eller med skattefordele. Derfor er det, med den inflation og det renteniveau vi har i dag, ofte lidt svært. Men med de hundrede af milliarder der skal bruges til elnettet går det meget nemmere. Energinet skal sørge for det overordnede elnet og forsyningsselskaberne skal sørge for resten. Så investeringer i elnettet kommer aldrig til diskussion. Kablerne bliver bare gravet ned, og bagefter betaler alle forbrugerne over elregningen. Og da både Rigsrevisionen og Forsyningstilsynet har fortalt os noget om kulturen i selskaberne, er der berettiget grund til at forvente, at selvskaber vil skynde sig at udbygge nettet, så de kan dække det behov vi – måske – får om 15 – 20 år.
Det er bare at betale ved kasse 1.
Mht. vind og sol når politikerne taler om hvor mange GW de vil installere, skal man huske at holde sig for øje at der i modsætning til grundlast er stor forskel på installeret og leveret effekt, hvor f.eks. 10 GW installeret sol-industri i Danmark betyder mindre end 2 GW leveret, og ikke leveret når der er brug for effekten, men helt tilfældigt, hvorfor den reelle nytteværdi af 10 GW installeret sol effekt måske nærmer sig 1 GW leveret effekt minus de skadevirkninger en ustyrlig energikilde bidrager med i et EL-netværk.
https://reo.dk/?p=3123
Mht. sol-industri installeret i nærområdet, vil dette således bidrage med visuel forurening i 100% af tiden, men kun bidrage med tilfældigt leveret EL i under 20% af tiden, hvor VE – respiratoren så fra nær og fjern må levere i over 80% af tiden.
Mht. at Sol og vind industrien kan se frem til måske at skulle betale lidt flere af de udgifter deres aktiviteter medfører, en regning forbrugerne selvfølgelig i sidste ende alligevel får lov at betale, kan P2X producenterne måske til gengæld se fremt til at slippe lidt billigere.
https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article16213838.ece
Og Mht. til den døde investering CO2 lagring jo er, er det ikke kun en rystende ide, hvor noget af det eneste denne døde investering kan bidrage med, udover tab af penge, måske netop er lidt mere død i Danmark, og sikkert også lavere huspriser for de huse der måtte stå tilbage.
https://www.britannica.com/event/Lake-Nyos-disaster
https://ing.dk/artikel/stanford-forskere-advarer-co2-lagring-giver-jordskaelv