Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

Stol ikke på de etablerede medier

Man ikke kan stole på de etablerede mediers fremstilling af virkeligheden, især ikke når det gælder vigtige emner. Hovedårsagen til dette er, at mediernes fremstilling er drevet af negativitetsfordrejning. Medierne overdriver det meste i en negativ retning og ønsker ikke at beskrive de mange små skridt fremad, som på lang sigt overdøver de tilbageskridt, der trækker store overskrifter.

Nogle af jer kan måske huske Deadlines Adam Holm, der blev overrasket at Hans Roslin: “Du tager fejl, jeg har ret”

Mange reagerer lidt naivt og siger, at man er nødt til at stole på medierne!, mens andre er klar over, at der er et problem, men spørger meget fornuftigt, hvad man så skal gøre, hvis man ikke kan stole på medierne.

Mit svar er, at i så fald er det eneste, man kan gøre, at sætte sig selv ind i tingene. De fleste diskussioner om klima, vækst, ressourcer mm. kræver ikke kendskab til avanceret kvantemekanik, blot at man har lært at tælle, lægge sammen og læse dansk, og med det som grundlag er det faktisk muligt at undersøge mange af de emner, der er oppe i tiden.

Ved blot selv at se på de officielle data, der ligger til grund for diskussionen, og som man kan finde på anerkendte databaser overalt på nettet. F.eks. Gapminder.org.

Heldigvis findes der i den store verden en masse “borgerforskere”. En af dem, som jeg gerne vil anbefale, er Willis Eschenbach, som netop har skrevet en artikel om, hvad Vostok iskernerne viser om temperatur og CO2. Willis er en mester i at behandle tal og præsentere dem på en forståelig måde. Han bruger ikke kun tal, men også sund fornuft, og man kan roligt regne med, at det meste af det, han kommer frem til, er rigtigt. Under alle omstændigheder kan man selv tjekke, om det, han gør, er rigtigt.

Her er essensen af artiklen:

Vostok dataene viser, at mennesker har oplevet varmere perioder mange gange tidligere uden, at det har været en “eksistentiel krise”, at den nyere tids temperaturstigning ikke er årsagen til den moderne CO2-stigning, og hastigheden af den moderne opvarmning langt fra er usædvanlig.

Og her er et Chat GPT resume af artiklen:

Istidskerner har længe været en værdifuld kilde til information om Jordens fortid og dens klima. Luft fanget i de små bobler i isen kan give os en idé om, hvad atmosfæren var som for hundrede tusinder af år siden. Dette omfatter også mængden af CO2 i atmosfæren på det tidspunkt, og denne viden kan være afgørende for vores forståelse af klimaændringer.

En af de bemærkelsesværdige ting ved iskernerne er, hvor præcise de er. Målinger af CO2 i forskellige iskerner, der er blevet undersøgt af forskellige grupper af videnskabsfolk, viser meget ens resultater. Disse målinger er også sammenlignelige med observationer af CO2 på Mauna Loa-observatoriet. Det er imponerende, at luften, der var fanget i istidskernen, har været bevaret i hundredtusinder af år, og at disse data nu kan bruges til at forstå vores planets klimahistorie.

En anden vigtig faktor, der kan bestemmes ved hjælp af isotoper i de fangede luftbobler, er temperaturen i fortiden. Et af de længste datasæt er Vostok-iskernen, som registrerede fire perioder med afkøling og fem “mellemistider”, inklusiv den nuværende mellemistid, Holocæn. Det kan ses på en graf, at temperaturen var op til 2°C varmere end i dag i tidligere mellemistider, og alligevel var der moderne mennesker og andre livsformer til stede. Der var ingen krise på det tidspunkt – det var bare en varm tid.

Graf: Willis Eschenbach

Det interessante er, at den orange/sorte linje på grafen i dag er stigende, og det forventes, at klimaet vil ændre sig drastisk i fremtiden på grund af menneskelige aktiviteter. Men hvis man ser på grafen, kan man se, at temperaturen og CO2-niveauerne har været højere før, og menneskene overlevede alligevel. Der er altså ingen grund til panik eller en nødvendighed af at nedlægge en økonomi baseret på lagret solenergi i form af kul olie og gas

Det er interessant at undersøge forholdet mellem CO2 og temperaturen. Dataene viser, at de to faktorer er tæt forbundne, og der er en fysisk sammenhæng mellem dem. Det er svært at afgøre, om CO2 forårsager ændringer i temperaturen eller omvendt, eller om de to påvirker hinanden. Men dataene viser tydeligt den langsigtede ligevægt mellem de to faktorer.

Når man undersøger muligheden for, at CO2 styrer temperaturen, så viser det sig, at klima-sensitiviteten – dvs. hvor meget temperaturen ændrer sig, når CO2-niveauet fordobles – er langt lavere end 13,4°C per fordobling, som nogle forskere hævder. Det accepterede interval er snarere mellem 2°C og 4°C per fordobling af CO2-niveauet. Derfor kan man ikke konkludere, at CO2 er den eneste faktor, der påvirker klimaet.

En anden mulighed er, at temperaturen påvirker CO2-niveauerne, og det viser sig, at en stigning i temperatur på 1 grad celsius fører til en stigning i CO2-niveauerne på 9 ppmv. Dette skyldes primært, at varmere temperaturer fører til mere udgasning af CO2 fra oceanerne. Men dette kan ikke forklare den samlede stigning i CO2-niveauerne, der skyldes menneskelige aktiviteter.

Det er givet, at CO2 og temperatur er  koblede faktorer, der påvirker hinanden. CO2 kan tilføje opvarmning eller afkøling til de variationer, der driver de observerede ændringer i temperatur.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at hastigheden af den nuværende opvarmning ikke er uset. Det viser sig, at hastigheden af klimaændringer i fortiden har været lige så hurtig som den nuværende hastighed, og at fortiden har været myldrende fyldt med liv. Så det er vigtigt ikke at gå i panik over den nuværende situation.

AI billede, Midjourney

På trods af den massive mængde data, som istidskernerne giver os, kan vi stadig tage fejl. Et eksempel på dette er, hvordan klimamodeller og klimatologer forudsagde en tør sæson i Californien sidste år, men i stedet fik de en af de vådeste sæsoner nogensinde. Dette viser, at vi stadig har meget at lære om Jordens klima, og at vi skal være forsigtige med at stole for meget på modeller og forudsigelser.

Alt i alt viser istidkernerne os en interessant historie om Jorden og dens klima. Vi kan bruge disse data til at forstå fortiden og hjælpe os med at forudse fremtiden. Men det er vigtigt at huske på, at der er mange faktorer, der påvirker klimaet, og at vi stadig har meget at lære.

Del på de sociale medier

5 Comments

  1. allan astrup jensen

    Der er vist ingen tvivl om, at det meste af den voldsomme stigning i CO2 i atmosfæren er menneskeskabt af fossile udledninger kombineret med nedgang i skovarealer, befolkningseksplosionen, etc. men CO2 har heldigvis ikke den virkning på temperaturen, som antages af modellerne. Specielt har en særlig stor risiko for en opvarmning i Arktis været nævnt, som et resultat af CO2 stigningen, men, som det også har væres nævnt flere gange her på siden, så har der ikke i de sidste 16 år været signifikante ændringer af minimumsudbredelsen af den Arktiske havis, – på trods af den fortsatte stigning i CO2. Den seneste tendens er en voksende is-udbredelse. Denne viden ignoreres af IPCC og dets støtter (inkl. NSIDC, som indsamler disse måledata), der fortsat fortæller offentligheden, at den arktiske havis er ved helt at forsvinde om sommeren pga. CO2.

  2. Sven Ove Thimm

    Ud fra grafen er det åbenlyst, at temperaturen styrer CO2 via koblingen til oceanerne. Det er svært at forestille sig andre naturlige mekanismer, der kan give en sådan CO2 variation. Men den naturlige variation ligger mellem 200 og 300 ppm. De sidste 100 ppm frem til i dag er sikkert menneskeskabte. Den høje koncentration har dog eksisteret i så kort tid, at det ud fra grafen er umuligt at konkludere noget om betydningen for fremtidens temperaturer. Dog viser grafen tydeligt, at de nutidige temperaturer ikke er unaturligt høje, og at påstandene om “tipping-points” ved blot nogle få graders temperaturstigning er vildt overdrevne.

  3. Erling Petersen

    Jeg har altid været meget begejstret for Hans Rosling. En skam han ikke er blandt os mere.

  4. Jørgen Birklund Andersen

    Højst relevant artikel – jeg går ud fra, at du også har læst Lone Nørgaards artikel i New Speek i dag, hvor der bl.a. henvises til klimarealisme.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*