Stol ikke på de etablerede medier

Man ikke kan stole på de etablerede mediers fremstilling af virkeligheden, især ikke når det gælder vigtige emner. Hovedårsagen til dette er, at mediernes fremstilling er drevet af negativitetsfordrejning. Medierne overdriver det meste i en negativ retning og ønsker ikke at beskrive de mange små skridt fremad, som på lang sigt overdøver de tilbageskridt, der trækker store overskrifter.

Nogle af jer kan måske huske Deadlines Adam Holm, der blev overrasket at Hans Roslin: “Du tager fejl, jeg har ret”

Mange reagerer lidt naivt og siger, at man er nødt til at stole på medierne!, mens andre er klar over, at der er et problem, men spørger meget fornuftigt, hvad man så skal gøre, hvis man ikke kan stole på medierne.

Mit svar er, at i så fald er det eneste, man kan gøre, at sætte sig selv ind i tingene. De fleste diskussioner om klima, vækst, ressourcer mm. kræver ikke kendskab til avanceret kvantemekanik, blot at man har lært at tælle, lægge sammen og læse dansk, og med det som grundlag er det faktisk muligt at undersøge mange af de emner, der er oppe i tiden.

Ved blot selv at se på de officielle data, der ligger til grund for diskussionen, og som man kan finde på anerkendte databaser overalt på nettet. F.eks. Gapminder.org.

Heldigvis findes der i den store verden en masse “borgerforskere”. En af dem, som jeg gerne vil anbefale, er Willis Eschenbach, som netop har skrevet en artikel om, hvad Vostok iskernerne viser om temperatur og CO₂. Willis er en mester i at behandle tal og præsentere dem på en forståelig måde. Han bruger ikke kun tal, men også sund fornuft, og man kan roligt regne med, at det meste af det, han kommer frem til, er rigtigt. Under alle omstændigheder kan man selv tjekke, om det, han gør, er rigtigt.

Her er essensen af artiklen:

Vostok dataene viser, at mennesker har oplevet varmere perioder mange gange tidligere uden, at det har været en “eksistentiel krise”, at den nyere tids temperaturstigning ikke er årsagen til den moderne CO₂-stigning, og hastigheden af den moderne opvarmning langt fra er usædvanlig.

Og her er et Chat GPT resume af artiklen:

Istidskerner har længe været en værdifuld kilde til information om Jordens fortid og dens klima. Luft fanget i de små bobler i isen kan give os en idé om, hvad atmosfæren var som for hundrede tusinder af år siden. Dette omfatter også mængden af CO₂ i atmosfæren på det tidspunkt, og denne viden kan være afgørende for vores forståelse af klimaændringer.

En af de bemærkelsesværdige ting ved iskernerne er, hvor præcise de er. Målinger af CO₂ i forskellige iskerner, der er blevet undersøgt af forskellige grupper af videnskabsfolk, viser meget ens resultater. Disse målinger er også sammenlignelige med observationer af CO₂ på Mauna Loa-observatoriet. Det er imponerende, at luften, der var fanget i istidskernen, har været bevaret i hundredtusinder af år, og at disse data nu kan bruges til at forstå vores planets klimahistorie.

En anden vigtig faktor, der kan bestemmes ved hjælp af isotoper i de fangede luftbobler, er temperaturen i fortiden. Et af de længste datasæt er Vostok-iskernen, som registrerede fire perioder med afkøling og fem “mellemistider”, inklusiv den nuværende mellemistid, Holocæn. Det kan ses på en graf, at temperaturen var op til 2°C varmere end i dag i tidligere mellemistider, og alligevel var der moderne mennesker og andre livsformer til stede. Der var ingen krise på det tidspunkt – det var bare en varm tid.

Det interessante er, at den orange/sorte linje på grafen i dag er stigende, og det forventes, at klimaet vil ændre sig drastisk i fremtiden på grund af menneskelige aktiviteter. Men hvis man ser på grafen, kan man se, at temperaturen og CO₂-niveauerne har været højere før, og menneskene overlevede alligevel. Der er altså ingen grund til panik eller en nødvendighed af at nedlægge en økonomi baseret på lagret solenergi i form af kul olie og gas

Det er interessant at undersøge forholdet mellem CO₂ og temperaturen. Dataene viser, at de to faktorer er tæt forbundne, og der er en fysisk sammenhæng mellem dem. Det er svært at afgøre, om CO₂ forårsager ændringer i temperaturen eller omvendt, eller om de to påvirker hinanden. Men dataene viser tydeligt den langsigtede ligevægt mellem de to faktorer.

Når man undersøger muligheden for, at CO₂ styrer temperaturen, så viser det sig, at klima-sensitiviteten – dvs. hvor meget temperaturen ændrer sig, når CO₂-niveauet fordobles – er langt lavere end 13,4°C per fordobling, som nogle forskere hævder. Det accepterede interval er snarere mellem 2°C og 4°C per fordobling af CO₂-niveauet. Derfor kan man ikke konkludere, at CO₂ er den eneste faktor, der påvirker klimaet.

En anden mulighed er, at temperaturen påvirker CO₂-niveauerne, og det viser sig, at en stigning i temperatur på 1 grad celsius fører til en stigning i CO₂-niveauerne på 9 ppmv. Dette skyldes primært, at varmere temperaturer fører til mere udgasning af CO₂ fra oceanerne. Men dette kan ikke forklare den samlede stigning i CO₂-niveauerne, der skyldes menneskelige aktiviteter.

Det er givet, at CO₂ og temperatur er  koblede faktorer, der påvirker hinanden. CO₂ kan tilføje opvarmning eller afkøling til de variationer, der driver de observerede ændringer i temperatur.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at hastigheden af den nuværende opvarmning ikke er uset. Det viser sig, at hastigheden af klimaændringer i fortiden har været lige så hurtig som den nuværende hastighed, og at fortiden har været myldrende fyldt med liv. Så det er vigtigt ikke at gå i panik over den nuværende situation.

På trods af den massive mængde data, som istidskernerne giver os, kan vi stadig tage fejl. Et eksempel på dette er, hvordan klimamodeller og klimatologer forudsagde en tør sæson i Californien sidste år, men i stedet fik de en af de vådeste sæsoner nogensinde. Dette viser, at vi stadig har meget at lære om Jordens klima, og at vi skal være forsigtige med at stole for meget på modeller og forudsigelser.

Alt i alt viser istidkernerne os en interessant historie om Jorden og dens klima. Vi kan bruge disse data til at forstå fortiden og hjælpe os med at forudse fremtiden. Men det er vigtigt at huske på, at der er mange faktorer, der påvirker klimaet, og at vi stadig har meget at lære.