Havstigninger, Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

Katastrofal havstigning

Sådan én kunne man læse om i Ekstra Bladet 30 august, Nu var det for sent at stoppe Grønlands nedsmeltning. ”En stor iskappe, svarende til 110 milliarder tons is, vil smelte ud i havet og hæve vandstanden i havene med 27 centimeter.” Vi får at vide, at det er kun minimum af, hvad vi kan forvente os, hvis vi ikke straks implementerer Paris-aftalen og begrænser temperaturstigningen til de 1,5 grader. Ellers, ”– Hvis CO2 udledningen (fra 2012, red.) blev et normal igen, ville det lede til en stigning på 78 centimeter (af vandstanden, red.)”.

Så værsgo, 27 cm eller 78 cm afhængigt af om vi får gennemført den grønne omstilling.

Det hele er lidt kryptisk, men Ekstra Bladets journalist har fundet historien i The Guardian, den eneste engelske avis, som danske journalister læser. I The Guardian får man lidt mere at vide, vist nok. De 110 milliarder tons i Ekstra Bladet beskrives som ”110tn tonnes of ice”, det er uklart hvad ”tn” her står for. Til gengæld er der en forklaring på det lidt kryptiske 2012 årstal i Ekstra Bladet, det viser sig, at det var et år med en ekstra kraftig afsmeltning fra Grønland, og tanken er så, at hvis vi hvert år får et lige så stort tab af is, vil havet stige med de 78 cm. Det har jo ikke noget at gøre med CO2-udslippet netop i 2012.

Alle oplysningerne stammer fra en nyudgivet artikel i Nature Climate Change, med vores hjemlige klimaprofet Jason Box som hovedforfatter. En af de andre forfattere udtaler, at de 27 cm’s stigning vil komme under alle omstændigheder, om det så tager 100 eller 150 år.

Resten af artiklen i The Guardian er en opremsning af de sædvanlige dommedagsscenarier, med afsmeltning af hele Østantarktis og 50 meters havstigninger osv.

Nu må man jo stoppe lidt op. Ekstra Bladet taler om 110 milliarder tons, eller 110 Gt, hvilket er lidt mindre end Grønlands årlige tab af is i gennemsnit i de senere år. Tabet menes at give et bidrag til den årlige havstigning på under en mm. The Guardian får pludseligt nævnt, at stigningen på de 27 cm vil komme i løbet af 100-150 år. Det svarer jo til 1,8-2,7 mm pr. år, eller ca. det samme, som vi har lige p.t. Mon ikke samfundene i løbet af 100 år kan håndtere en sådan stigning?

Det hele giver ikke megen mening – andet end at vi skal være bange – og derfor må vi til den oprindelige artikel i Nature Climate Change, den er frit tilgængelig for enhver.

Artiklens Abstract – eller sammendrag – er noget kryptisk.

Vi finder, at ubalancen i Grønlands is med det nylige (2000-2019) klima vil føre til mindst 274 ± 68 mm havstigninger fra 59 ± 15 tusinde kvadratkilometers tilbagegang i isen, svarende til et tab i volumen på 3,3 ± 0,9%, uanset hvilket klimascenarie, vi kommer til at følge i det 21. århundrede. Hvis året 2012’s høje afsmeltning fortsætter i al evighed, vil tabet af is minimum blive 782 ± 135 mm havstigninger.  

Artiklen fremhæver, at man som metode ikke kun har brugt klimamodellerne, men også baserer sig på de volumener af indlandsis, der er målt ved hjælp af satellitter. Der er dog brugt massive doser af computerkraft på at simulere gletsjernes adfærd. Det er jo deres bevægelser ud i havet og afsmeltningen fra dem, der er hovedkilden til Grønlands tab af indlandsis. Ideen er nu, at gletsjerne p.t. er større end de burde være, hvis de var i ligevægt med de stigende temperaturer i Grønland. Når den ligevægt er genindtrådt, vil gletsjerne tilsammen have tabt is svarende til minimum de 27 cm havstigninger, som vist på fig. 1.

Fig. 1: Øverst en typisk gletsjer, som den ser ud lige nu, nederst efter at den er kommet i balance igen.

Det svarer ifølge artiklen til 110± 27 tusinde kubikkilometer, og det er lig med 110.000 gigatons, dvs. 1000 gange mere end i Ekstra Bladet. Det giver lidt mere mening mht. havstigningen.

Fig. 2 viser komponenterne i Grønlands massebalance. Artiklen i Nature Climate Change medtager kun tal til og med 2019, der var et år med lidt større tab af is, ca. 300 Gt. På Polar Portal kan man finde tal for 2020 og 2021, der begge havde mindre tab, hhv. omkring 150 og 165 Gt. Men 2019 er et godt sted at stoppe, hvis det skal se passende slemt ud.

Fig. 2: Grønlands indlandsis 1986-2020, ændringer i gigatons/år. Blå kurve: Tilvækst i isen fra snefald, grøn kurve: Tab ved smeltning eller gletsjere, rød kurve: Den samlede balance. Tallet for sidstnævnte i 2021 var -165 Gt. Kilde: Polar Portal.

2012, der er plukket ud for at vise, hvor galt det kan gå i fremtiden, havde et større nettotab af is, men årsagen anføres af forfatterne til at være den Nordatlantiske Svingning (NAO), der det år var i sin ene fase, som gav varm luft ind over Grønland. Omvendt skulle det minimale tab i 2018 skyldes, at NAO var i den modsatte fase, og trak kold luft ind over Grønland.

Artiklen nævner så, at den ubalance, der er konstateret i gletsjerne, kan tage op til 200 år at blive rettet op, dvs. at det nødvendige tab af is kan strække sig over 200 år. Det passer jo meget godt med udtalelsen i The Guardian, at havniveauet muligvis først når de 27 cm i løbet af 100-150 år.

Hvad der vil ske med Grønland de næste 50-100 år ved ingen, og som det ser ud lige nu, kan vi vist sove roligt om natten, selv med udsigten til 27 cm’s havstigning over de næste 100-200 år.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Torsten Koster

    Tak for gennemgangen. Den samme artikel fra The Guardian var også bragt i Berlingske. Jeg skrev en mail til journalisten om at hendes artikel ikke gav meget mening og at den var ensidig og f.eks. ikke relaterende til da faktisk målte stigninger og heller ikke nævnte noget om usikkerhederne ved den type prognoser. Jeg har ikke hørt fra journalisten

  2. allan astrup jensen

    Ja, med sådanne artikler forstår man godt at ungdommen er bange for fremtiden. Vi har brug for nogle lærere og journalister, der fortæller den faglige sandhed i stedet for ubegrundet skrækpropaganda.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*