Klima i Medier, Klimarealisme i medierne, PM

Ballade i Holland

De danske medier har været påfaldende tavse om de seneste ugers begivenheder i Holland. Det er ellers et emne, der burde vække offentlighedens og de hjemlige politikeres opmærksomhed.

Berlingske og Jyllands-Posten har været helt tavse. DR.dk nævner kun Holland i forbindelse med fodbold de seneste 14 dage. TV 2 ligeså, kun sport. Politiken udsendte en artikel d. 12/7, dog bag betalingsmur. På Ekstra Bladet kunne man finde en enkelt kort artikel, dateret 7. juli.

Man skal til Landbrugsavisen.dk for at få noget at vide. Historien handler om, at den hollandske regering vil gennemføre initiativer, der skal reducere kvælstofudledningen med 50 % inden 2030. Regeringen har sat processen i gang, og nu skal de enkelte provinsforvaltninger omsætte den til konkrete handlingsplaner. Kravene til nedbringelse varierer fra område til område, nogle bedrifter kan se frem til reduktioner på 70 %, eller endda helt op til 95 %, hvis de er beliggende i nærheden af beskyttede naturområder, se fig. 1. Det bliver meget drastisk for landbruget, da en god del af kvælstofudslippet kommer i form af ammoniak fra husdyrgødning. Gødningen spreder landmændene på deres marker og sparer derved kunstgødning, men denne praksis vil EU nu have skåret ned.

Fig. 1: De planlgte kvælstofreduktioner i Holland, geografisk fordelt mellem 12% og 95%. Kilde: link

Den pålagte nedbringelse af kvælstofudledningerne vil kræve en reduktion i antallet af husdyr – især kvæg – på måske op til 30 %.

Allerede i 2019 erklærede regeringen politisk kvælstof-krise, som følge af domme fra landets højesteret og EU-domstolen. På foranledning af miljøaktivister havde de afsagt kendelser om, at udledningen af kvælstof – og især ammoniak fra landbruget – var alt for høj. Regeringen er som følge heraf meget fokuseret på emnet og har bl.a. en minister for ”Natur og kvælstof”.

De foreslåede metoder til nedbringelse af kvælstof- og ammoniakudslip er bl.a. følgende:

  • Investering i teknologi, der sikrer renere stalde til husdyr
  • Ændring af forretningsmodellen med tvungne reduktioner i antallet af husdyr
  • Acceptere penge for at flytte gårdene til nye områder
  • Acceptere tvungne køb af bedrifterne med henblik på lukning.

Regeringen gør således ikke det mindste forsøg på at foregive, at ingen kommer til at lide skade af forslagene. Op til 30 % af de hollandske gårde ventes nu at blive tvunget til at dreje nøglen om. Landbruget er ellers et stort erhverv i Holland, der rangerer som Verdens næststørste fødevareeksportør efter USA.

De hollandske landmænd har iværksat store protester, de har blokeret veje med deres traktorer og standset distributionen af fødevarer til supermarkederne, hvilket har medført mangelsituationer for forbrugerne.

Den hollandske regering har svaret hårdt igen med udkommanderede politistyrker, og i hvert fald i ét tilfælde er der blevet skudt med skarpt mod de demonstrerende landmænd.

De hollandske landmænd protesterer også på skrift. De stiller spørgsmålet: Noord-Korea aan de Noordzee?!? (Nordkorea ved Nordsøen?!?).

Landmænd i andre EU-lande er begyndt at organisere deres egne demonstrationer, i solidaritet med hollænderne men også som følge af en oprigtig frygt for deres egen fremtid, stillet over for EU’s klima- og miljøgalskab. Der har indtil videre været protester i bl.a. Tyskland, Polen, Italien og Spanien.

Sagen her drejer sig som sagt om kvælstof, nitrogen. Ligesom i Danmark benytter de hollandske myndigheder (og EU) sig af computermodeller, der sammenkæder et givent niveau af aktiviteter med udledningen af kvælstof. Når først modellen er klar og tommelfingerreglerne på plads, er der ingen grund til at måle noget som helst, nu kan man bare slå landmændene oven i hovedet med de beregnede resultater og forlange handling.

Typisk beregner man det, man kalder ”kritisk belastning” for et stof, i dette tilfælde drejer det sig så om ”kritisk kvælstof-belastning”. Resultaterne kommer ud som kg pr. hektar pr. år. I en længere artikel bliver disse modeller beskrevet. De er ofte opstået på basis af nogle få forsøg i lille skala, eller også lidt målinger ude i marken. Man har sjældent ulejliget sig med at udføre kontrolforsøg, dvs.  med en større eller mindre mængde tilsat stof. Alt i alt giver modellerne et indtryk af at være ret svagt funderet i realiteter.

Der er således god grund til at se på disse modeller med skepsis (ligesom de danske kvælstofberegninger). Fig. 2 viser en testkørsel af sådan en model, hvor den lodrette akse er det beregnede, simulerede resultat, og den vandrette, hvad der faktisk blev målt.

Fig. 2: Testkørsel af model til beregning af udslip. Den vandrette akse er de faktisk målte værdier, den lodrette akse er computermodellens bud. Den røde streg angiver modellens “forudsigelser” til brug for myndighederne.

I en videnskabelig artikel kunne man læse følgende bemærkelsesværdige konklusion:

Ved vejs ende viser vi, at en computermodel til formålet har mangler, der er umulige at udbedre, idet den giver en positiv sandsynlighed for skader fra kvælstof – selv hvis der slet ikke er kvælstof til stede.

Alligevel bliver modelresultaterne brugt af EU og den hollandske regering til at træffe vidtrækkende beslutninger om landbrugets fremtid.

Hollands problemer lige nu drejer sig primært om kvælstofforbindelsernes indflydelse på miljøet på landjorden og i åer og søer. Men udledninger i form af lattergas og ammoniak menes også at give et bidrag til den globale opvarmning.

Det bringer os tilbage til Danmark. Vores landbrugsjord har i årtier været udsultet pga. frygten for nitrater (også en kvælstofforbindelse) i havet, og modellernes tyranni har medført, at der er gødet med alt for lidt kvælstof, hvilket har givet afgrøder af lavere kvalitet. Nu er man ved at varme op til klimaforhandlingerne om landbruget, og her er både kvælstof og metan i spil. Man kan frygte, at hollænderne har vist vejen for vores regering. Landbrugets udledninger skal ned, koste hvad det koste vil (for det siger modellerne), og så må vi acceptere lukninger af bedrifter og store fald i produktionen, ikke mindst af animalske produkter. EU og andre virkelighedsfjerne instanser har truffet beslutningerne, og medlemslandene skal bare rette ind.

Er det derfor, at medierne herhjemme er tavse? Ønsker de ikke selv at se realiteterne i øjnene, eller vil de skåne Regeringen? Svaret blæser i vinden.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

9 Comments

  1. paul sehstedt

    Administrationen har taget magten i hele EU og styrer politikerne med stramme tøjler. Der opstået en klassekamp mellem den bedrevidende forvaltning og realisterne nede på gulvet og ude i virksomhederne. Danskerne dur ikke til revolution, de er brave lamme, der kritikløs følger, hvad der kommer fra EU. Folketinget godkender tiltag fra Bryssel efter blot få timers adgang til beslutningsgrundlaget. Den demokratiske proces er skåret ned for at forhindre evt. kritikere, at komme med indvendinger. Og det bliver værre!

  2. Svend Stouge

    Jeg var forbavset over tavsheden i danske medier om denne sag, men tog mig så sammen og spurgte Berlingske Tidende direkte: hvorfor dette emne ikke er omtalt i nyhederne.
    Jeg fik følgende svar:
    ‘Vi er i gang med at dække det og du vil kunne finde historie om det fra vores udlandsredaktion inden for det kommende døgn’
    Så situationen i Holland kommer frem – med nogen forsinkelse- i pressen; måske det kan blive interessant at læse Berlingske i morgen?

  3. allan astrup jensen

    Hvis klimarealister kommer med generelle, usaglige og forkerte argumenter som i beskeden ovf.:
    ” så tror de europæiske politikere, at de er er sat i verden for at redde alle os andre fra diverse indbildte katastrofer. Det være sig klima, kvælstof, roundup, tobak, alkohol, mink, corona, skifergas, plastaffald og sikre økologiske fødevarer (som på Ceylon) og bæredygtige papkartoner.”
    Så er der intet håb for at få ørenlyd for vore synspunkter i klimadebatten. Vi skal være saglige og koncentrere os om at påvise fejl og usikkerheder i klimamodellerne og -teorierne!

  4. Hans Henrik Hansen

    “Berlingske og Jyllands-Posten har været helt tavse. DR.dk nævner kun Holland i forbindelse med fodbold de seneste 14 dage. TV 2 ligeså, kun sport. Politiken udsendte en artikel d. 12/7, dog bag betalingsmur. På Ekstra Bladet kunne man finde en enkelt kort artikel, dateret 7. juli…”

    – Weekendavisen er åbenbart kommet på banen (i går), i første omgang ‘på nettet’:

    https://www.weekendavisen.dk/2022-28/samfund/oproer-mod-klimapolitikken-i-holland

  5. Erling Petersen

    Bedrøvelig historie Søren! Til orientering vil jeg vedhæfte tidligere overingeniør Somers kronik fra 2016 om kvælstofudledningens betydning for havmiljøet.

    https://ing.dk/artikel/kronik-dansk-kvaelstofudledning-betyder-kun-lidt-havmiljoeet-182549

    Desværre for den europæiske befolkning, så tror de europæiske politikere, at de er er sat i verden for at redde alle os andre fra diverse indbildte katastrofer. Det være sig klima, kvælstof, roundup, tobak, alkohol, mink, corona, skifergas, plastaffald og sikre økologiske fødevarer (som på Ceylon) og bæredygtige papkartoner.

  6. Michael J

    Det er en speget sag. Man har tilsyneladende fundet et dokument der beskriver hvordan man vil overtage landbrugsjord til at bygge på bl.a. til asylcentre.
    https://twitter.com/geertwilderspvv/status/1544662754015035394

    Men ja igen, alt der er kritisk overfor “klimakrisen” eller FNs SDG bliver rask væk filtreret fra.

  7. Hans Henrik Hansen

    “Sagen her drejer sig som sagt om kvælstof, nitrogen”

    -tilsvarende fra Sri Lanka:

    “Sri Lanka is in a last-ditch effort to stave off economic collapse after an allegedly climate-friendly ban on artificial fertilizers devastated one of the country’s largest industries, according to experts.

    Sri Lanka has run out of fuel and is facing the worst economic crisis in decades.

    A chemical fertilizer ban in 2021, part of an initiative to cut nitrogen waste and implement greener farming practices, drastically reduced crop yields and damaged Sri Lanka’s trade balance…”

    https://mailchi.mp/8c61d2f1ed12/europe-at-risk-of-civil-unrest-unless-it-returns-to-fossil-fuels-eu-warns-189899

    (Artikel #10)

    • Hans Henrik Hansen

      Danmarks ambassadør til Indien + Sri Lanka blev interviewet til dagens udgave af DR ‘P1morgen’. Han blev spurgt om årsagerne til misfornøjelsen, og svarede, at det især skyldtes Covid samt den deraf følgende nedgang i turismen; ‘landbrugsreformerne’ blev kun helt perifert omtaltt!

  8. Dines Jessen Petersen

    Der fokuseres næsten udelukkende på kvælstof, fosfor får ikke megen opmærksomhed, til trods for at når der sker opretning af vandmiljøer, eksempelvis Haderslev Dam, er det fosfor der oprenses.
    Kvælstof følger vandet, f. eks drænvand, hvorimod fosfor er jordfast. I sine erindringer “Men sjovt har det været” skriver Flemming Junker at drænvands-målinger fra parceller, der i 100 år ikke har fået tilført kvælstof, viser samme kvælstofindhold som fra gødskede parceller.
    Fosfor har i den førindustrielle tid været vækststopper. Der blev kun tilført små mængder af fosfor til vandmiljøet, både det ferske og havmiljøet. Men den industrielle udvikling medfører udslip af fosfor aldrig set før, fra eksempelvis industri, vaskemaskiner og toiletter (i gamle dage bragte natmanden afføring tilbage til markerne). Nu postulerer universitetsmiljøet at kvælstof skal være væksthæmmeren, modsat al historik hvor fosforen har været væksthæmmeren.
    Kvælstof kan aldrig blive væksthæmmer, der vil aldrig forekomme kvælstoffri afvanding. Og der vil altid være afvanding.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*