Debatindlæg, Drivhusgasser, Klimapolitik

Landbruget og klimaet

Hovedproblemet med landbruget i de danske klimaplaner er de påståede udslip af metan og lattergas. Lattergassen kommer bl.a. fra gødskning med kvælstofholdige produkter. Denne er jo kraftigt begrænset af hensynene til vandmiljøet i havene omkring Danmark, hvor man mener at et højt kvælstofindhold fører til iltsvind og døde fisk og hummere. Det vender vi tilbage til.

Metanudledningen menes primært at komme fra drøvtyggere, dvs. i Danmark vores kvæg. Vi har mange køer i Danmark, og de danner basis for en enorm produktion af mejerivarer, hvoraf meget går til eksport.

Generelt er indholdet af metan i Jordens atmosfære stigende år for år. Metan er en drivhusgas, der virker meget kraftigere end CO2, til gengæld har den kun en begrænset opholdstid i luften, før den omdannes til noget andet, måske 10 år i gennemsnit (hvor CO2 er meget mere langtidsholdbar). Det betyder jo, at en stabil udledning hvert år ikke vil medføre en forøgelse af atmosfærens metan-indhold, da der på et tidspunkt vil forsvinde lige så meget, som der årligt tilføres.

Det kan vi illustrere med et primitivt eksempel. Lad os se på en gård med 1000 køer. Hvert år udleder de tilsammen 600 tons metan. Over 10 år bliver deres samlede udledning 6000 tons. Men år 11 vil 10 % af de 6000 tons blive nedbrudt, svarende til 600 tons. Nu er vi i den situation, at fra år 11 og fremefter vil den årlige udledning af metan modsvares af den årligt nedbrudte mængde, og netto giver vores gård ikke længere noget bidrag til atmosfærens stigende indhold af metan. Det er selvfølgeligt rigtigt, at metanen i vid udstrækning omdannes til CO2, men det er jo en meget svagere drivhusgas og de små mængder metan, der er tale om, betyder ikke noget i den forbindelse.

Hvis vi således skal henføre det øgede metanindhold i luften til landbruget, kræver det, at vi år for år får flere og flere stykker kvæg. Ellers giver de ikke noget bidrag til stigningen. Hvordan er det så gået i Danmark? Det kan Danmarks Statistik naturligvis fortælle os noget om, se fig. 1. Her viser det sig, at kvægbestanden er faldende år for år, den toppede omkring 1960 med at antal på 3,5 millioner, men er aktuelt omkring 1,5 millioner stk. Det interessante er, at mælkeproduktion i samme periode ikke er faldet, den enkelte ko yder bare meget mere end for 60 år siden.

Fig. 1: Danmarks totale antal kvæg, 1920-2018

Dansk kvæg har således ikke på nogen måde bidraget til stigende metanindhold i atmosfæren, snarere tværtimod. Det samme gør sig gældende f.eks. i Tyskland, hvor antallet af køer også har været faldende gennem de seneste 150 år. Også her er landbruget ikke en årsag til de stigende mængder metan, vi måler.

Flok af amerikanske bisonokser i 1800-tallet, maleri af William Jacob Hays, ca. 1860

USA viser et tilsvarende billede, en kraftig stigning frem til 1960-erne men derefter et fald frem mod i dag, fra 120 til godt 90 millioner stk., se fig. 2. Det hører med til billedet for Nordamerika, at der i starten af 1800-tallet stadigvæk var op i mod 60 millioner stk. bisonokser, de blev så udryddet af pelsjægere frem mod år 1900. De er væsentligt større end tamkvæg og udleder helt sikkert mere metan pr. dyr. Så den nuværende bestand af drøvtyggere er på ingen måde ”uden fortilfælde”.

Fig. 2: Udviklingen i antallet af kvæg i USA, 1867-2022

Man må også gøre sig klart, at i mange lande lever køerne primært af afgrøder, der ikke rigtigt er spiselige for os andre, især græs. Mennesker kan ikke fordøje og leve af græs, og mange steder er græs det eneste, der kan gro fornuftigt i landskabet. Danmark er lidt en undtagelse, vores græsmarker kunne i mange tilfælde også benyttes til f.eks. korn, men sådan er det ikke i store dele af resten af Verden. Her er kvæg- eller fårehold en metode til at skaffe mad til mennesker fra arealer af dårlig landbrugskvalitet.

Hvis man nu tvinger alle mennesker til kun at spise grønt og reducerer kvægbestanden drastisk, vil det midlertidigt give en nedgang i metanudledningerne, og måske vil det være synligt i tallene for atmosfærens indhold, men det er kun en midlertidig gevinst, på længere sigt vil de virkelige årsager til det stigende indhold slå igennem igen, og så er vi bare blevet det fattigere.

De virkelige årsager til det stigende metanindhold er snarere produktionen af kul, olie og gas, og f.eks. risdyrkning efter den våde metode. Hertil kommer, at braklægning af landbrugsjord og omdannelse til vådområder også vil give et øget udslip af metan, der jo ikke for ingenting også er kendt som sumpgas.

I Danmark drømmer klimafolket om en storstilet omlægning af landbrugsjorden fra dyrkning af dyrefoder til produktion af menneskeføde. Her har vi dog døjet med, at kornets proteinindhold i mange tilfælde var i den lave ende til at være egnet til brød til mennesker. Det er fastslået, at det lave proteinindhold i høj grad hænger sammen med en for lille tilførsel af kvælstofgødning. Denne er begrænset af vandmiljøplanerne og der er stærke kræfter, der arbejder for, at gødskningen skal reduceres yderligere. Det kniber nemlig med at se nogen tydelig nedgang i nitratindholdet i de indre danske farvande. Her har miljømyndighederne altid gået ud fra, at der er en direkte sammenhæng mellem tilførslen af kvælstof i landbruget og nitratindholdet i havet. Når en nedbringelse af førstnævnte ikke rigtigt havde nogen effekt på sidstnævnte, måtte man knibe endnu mere på gødskningen med kvælstof.

Sjovt nok har man i alle årene mere eller mindre forsømt systematisk at måle kvælstofindholdet i de bække og åer, der dræner landbrugets jorde ud i havet. Men der breder sig en erkendelse blandt forskerne, at nitratindholdet i disse vandløb faktisk er meget mindre end forventet og ganske lavt, så meget tyder på, at nitratindholdet i de indre farvande ikke i væsentlig grad er en følge af landbrugets anvendelse af gødning.

Denne nyhed søges imidlertid fejet ind under gulvtæppet. Miljøfolk er lige så stædige som klimafolk, de ønsker ikke at få deres verdensbillede forstyrret af ubehagelige fakta. Resultatet er, at klimafolkets ønske om, at vores landbrugsjord skal anvendes til menneskeføde i stedet for dyrefoder, kolliderer med miljøfolkets hysteriske holdning til kvælstofgødning.

Taberne bliver igen alle os andre.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

15 Comments

  1. Henning Jensen

    Svar til Søren Hansen.
    Vi er helt enige i at det er bedre at plante træer istedet for græs, især hvis man ikke bruger træet til brænde, men bruger det til f. eks huse. Nu kan vi jo ikke plante træer på hele kloden for vi skal jo have noget at spise, så klimaalarmisternes argument holder ikke.
    Planter man grøntsager, tror jeg ikke man opnår en væsentlig forskel, bortset fra at man kan føde flere mennesker derved, og det får vi brug for.
    Metan er en tung gasart, så ved vi egentlig hvor hurtigt den bevæger sig ud i atmosfæren? Kan man tænke sig at meget af det når at nedbrydes inden det når så langt?
    Heller ikke dette har jeg kunnet findes svar på. Mon der overhovedet er forsket i det.

    • Søren Hansen

      Det er svært at måle, hvor meget metan de enkelte kilder udsender. Man har prøvet at stille køer ind i et telt, og måle alt, hvad der kom ud af begge ender. Men den slags forsøg repræsenterer ikke meget andet end sig selv. Alligevel bruges resultaterne til at opstille tommelfingerregler og derefter klimaplaner og lovgivning. Det eneste nogenlunde sikre i sagen er, at indholdet af metan i atmosfæren er stigende, det måles på steder, hvor man har en repræsentativ sammensætning af atmosfæren, dvs. langt væk fra kilderne. Den ekstra metan må komme fra ét eller andet sted.

  2. Steen Rasmussen

    Hvis man som strålingsfysikerne Happer og Wijngaard går ind og beregner CO2-opvarmningen ved en fordobling af CO2, så når de frem til et tal ved fordobling af CO2 fra 400ppm – 800ppm på 0,8-1,4 C i en skyfri atmosfære. I deres beregninger indgår også tal for de øvrige drivhusgasser som H2O, N2O O3 og CH4(metan). I følge dem er metan en ca. 30 gange stærkere drivhusgas end CO2, til gængæld er der ca. 300 gange mindre af den, ligesom effekten er skjult af både vanddamp, N2O og O3, som i forvejen dæmper den infrarøde stråling ved de samme frekvenser, som metan virker. Derfor fås der en meget begrænset effekt af en forøgelse af metan. (Happer og Wijngaard har foretaget sammenligninger med satellitmålinger over Sahara, Middelhavet og Antarktis og beregningerne stemmer meget overens med målingerne).
    David Coe har på lignende vis beregnet drivhusgassernes samlede effekt. Han når frem til at vanddamp bidrager 29,4C, CO2 med 3,3C og O3 og CH4 tilsammen med 0,3C af drivhuseffektens i alt 33C. (En fordobling af CO2 (400-800ppm) skulle medføre en opvarmning på ca. 0,5C)

  3. Henning Jensen

    Jeg savner stadig beregninger på, hvor meget CO2 det græs, som koen spiser, har optaget i forhold til den metan der bliver udledt. Jeg gætter på, at det går nogenlunde lige op med den CO2, der er til rest, når metanen er nedbrudt. Jeg ved det ikke med sikkerhed, og det er der åbenbart heller ikke andre der gør, men klimaalarmisterne vil åbenbart slet ikke anerkende, at græsset optager CO2. Deres argumenter er typisk, at der jo kunne være plantet skov i stedet, så derfor skal det ikke modregnes.

    • Søren Hansen

      Du kan jo se på det som én til én. Et kulstofatom befinder sig i atmosfæren som CO2. Det bliver optaget af planten og fjernes derfor fra atmosfæren. Planten bliver spist af en ko, og efterfølgende udsendes vores kulstofatom i form af metan (CH4), der er en drivhusgas, der virker 23 gange kraftigere end CO2. Således har – i følge den gængse klimavidenskab – vores husdyrhold resulteret i en øget drivhuseffekt. Efterfølgende nedbrydes metanen selvfølgeligt til CO2 og så er vi tilbage til start. Men – lyder teorien, og som jeg har tilbagevist i artiklen – imellemtiden har metanen gjort skade på klimaet.
      Hvis du nu i stedet havde plantet træer, så ville førnævnte kulstofatom ende som træmasse, og så længe træet bliver stående, er det kulstofatom effektivt taget ud af atmosfæren. Derfor er det “bedre” at tilplante en mark med træer i stedet for solceller (men det var vist en anden historie).

  4. Hans Henrik Hansen

    “Ja, interessant at danske medier ikke finder det nødvendigt at omtale de hollandske protester”

    – her en dyster kommentar til bla. situationen i Holland:

    “Ultimately, there is a risk that climate policies will do to Europe what Marxism did to Latin America. A continent with all the conditions for widespread prosperity and a healthy environment will impoverish and ruin itself for ideological reasons.

    In the end, both the people and the climate will be worse off”

    https://www.newsweek.com/popular-uprising-against-elites-has-gone-global-opinion-1722653

  5. Lars Nielsen

    Udmærkede argumenter. Men der mangler oplysning om, hvorvidt nutidens køer udleder mere metan end tidligere. Man kunne jo tænke sig, at den større mælkeproduktion per ko fordrer et større indtag af føde, og dermed også større udledning af affaldsstoffer herunder metan.

    • Søren Hansen

      Næppe i et omfang, der modsvarer en nedgang i bestanden fra 3,5 til 1,5 millioner stk. Køerne er jo ikke blevet tilsvarende tungere.

  6. Marianne Munck

    Hej Søren Hansen
    Billedet med bisonerne er et øjebliksbillede. Dyrene vandrede langt omkring, så tætheden var meget lavere end det fremgår af billedet. Når bisonerne havde græsset et stykke tid, vandrede de videre og kom måske først tilbage efter et halvt år, så vegetationen kunne nå at vokse op igen.
    Præriegræsser og buske, og anden prærievegetation har dybtgående rodnet og gror hurtigt op igen, så de kan optage CO2. Metan bliver hurtigt nedbrudt af ilt og vanddamp, og det er planterne effektive til at levere.

  7. Christian Pedersen

    Alle siger at methan er en meget stærkere drivhusgas end carbondioxid, men når jeg kigger på infrarødspektrene (fra NIST) af vand, carbondioxid og methan kan jeg slet ikke forstå at methan skulle have større effekt end carbondioxid. Hvad er det jeg ikke har forstået?
    MVH Christian

    • Søren Hansen

      Hej Christian,
      Det er vist noget med at indholdet af metan er så lille i atmosfæren, så hvert enkelt nye molekyle har en kraftigere effekt. Atmosfæren er allerede delvist mættet med CO2, og derfor vil et ekstra molekyle CO2 have en meget mindre effekt.

      • Flemming Rasmussen

        “delvist mættet med CO2” ??

        En CO2-mættet atmosfære vil have et et indhold på 100%, vi har nu et indhold på 0,042%, så vi er ret langt fra en mætning 😉

        Den korrekte version af historien er, at drivhuseffekten af øget CO2 i atmosfæren er logaritmisk aftagende – forstået på den måde, at en given RELATIV ændring i CO2-indholdet vil medføre en given ABSOLUT ændring i temperatur-påvirkningen. Det er derfor man altid taler om, hvad en fordobling af CO2 vil medføre. Det vil – uanset udgangspunktet – nemlig altid være det samme – og derfor VIL det enkelte ekstra CO2 molekyle have mindre og mindre effekt.

        Dette fænomen er i vid udstrækning blevet brugt af klimaskeptikere til at advokere for, at CO2 som en faktor i klimaet er en aftagende størrelse. Dette ville også være rigtigt, hvis ikke CO2 indholdet voksede eksponentielt i en størrelsesorden, der langt overstiger den logaritmisk aftagende effekt at det enkelte molekyle.

        Beregningen af dette er en smule “langhåret”, men hvis nogen er interesseret, vil jeg da gerne fremlægge den – med udgangspunkt i de målte CO2-værdier fra Mauna Loa observatoriet på Hawaii (Keeling kurven)

        • Søren Hansen

          Du gør vist dit bedste for at misforstå, hvad jeg skriver. Med “mættet” mener jeg, at drivhuseffekten af hvert ekstra molekyle bliver mindre og mindre. Det ER jo grunden til at et tilført metanmolekyle har en meget større effekt end et tilført CO2-molekyle på nuværende tidspunkt. Det er jo også det, du selv skriver i den følgende sætning.
          Og så nævner du, at CO2-indholdet vokser “eksponentielt”, hvor det nærmest har været lineært de sidste mange år. Det er i hvertfald en eksponentiel kurve, der har meget mindre virkning end den logaritmisk aftagende virkning af CO2-en. Derfor er der meget, der tyder på, at den forjættede fordobling af CO2-indholdet – som vi måske når omkring 2050, hvis ikke politikerne har smadret vores energiforsyning inden da – vil give en temperaturstigning på under 2 grader, og den vil absolut være til at leve med.
          Du skal nu ikke ulejlige dig med at komme med en masse beregninger, vi stopper diskussionen her.

  8. Svend Stouge

    Et spørgsmål:
    ‘….. kraftigere end CO2, til gengæld har den kun en begrænset opholdstid i luften, før den omdannes til noget andet, måske 10 år i gennemsnit (hvor CO2 er meget mere langtidsholdbar)…’
    Hver lang en holdbarhed? Jeg læser flere steder, at ‘holdbarheden’ af CO2 ligger nede på 5 år, hvor det hele udledte CO2 skulle være omsat – så hvad er op og ned mht CO2 i atmosfæren?

    Iøvrigt er problemet med reduktion af kvælstof blevet højaktuel i Holland. Regeringen forlanger, at landbruget nedskærer kvægholdet og det dyrkede landbrugsareal med 30% for dermed at opnå målet at sænke udledningen af kvælstof fra 50 til 95% inden 2030. Dette har medført stor uro og landmændene protesterer ved at blokere motorveje mv. med deres traktorer – en opstand som ikke er omtalt i vores nyhedsformidling.
    Nu er kvælstof jo ikke kendt som en ‘Drivhusgas’, men brugbar mod landbruget. Så nu kan vi i Danmark bare vente på at det næste indgreb/angreb vil blive baseret på mængden af kvælstof, der udledes af landbruget.

    • Søren Hansen

      Metan omdannes til CO2 i atmosfæren og “forsvinder” derved ud af ligningen. CO2 nedbrydes ikke, men udveksles med havet og biosfæren (træer og planter m.v.). Præcist den CO2, som vi har udledt i et år, er derfor udvekslet inden for måske de næste 5 år, men den er så til gengæld erstattet af tilsvarende mængder af CO2 afgivet fra havet eller biosfæren. Man skal derfor ikke betragte udvekslet CO2 som “forsvundet”, og al snak om dens korte opholdstid i atmosfæren er ukorrekt.
      Kvælstof, N2, er ikke en drivhusgas, men det er lattergas, N2O til gengæld, og den kommer i vid udstrækning fra gødskning med kvælstofholdige gødninger.
      Ja, interessant at danske medier ikke finder det nødvendigt at omtale de hollandske protester.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*