Debatindlæg, Klimapolitik

IPCC går “all in”

IPCC, FN’s klimapanel, har netop lanceret del 2 af den nye omfattende rapport AR6, dvs. deres sjette hovedrapport. Første del udkom i august 2021 og handlede om videnskaben bag klimaforandringerne og den globale opvarmning. Den blev udarbejdet af WGI, ”Working Group I” (Arbejdsgruppe 1). Den nye rapport er så WGII’s bidrag og handler om konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvordan vi kan tilpasse os disse.

Nu er WGII’s Sammendrag for Beslutningstagere (Summary for Policy Makers) officielt udsendt, det fylder 36 sider. Men samtidigt kan man allerede nu downloade hele rapporten, der er på over 3600 sider. Den er dog ikke færdig endnu og må ikke gengives eller citeres. Men man kan vel altid tage et smugkig.

Hvor Sammendraget for WGI var noget tilbageholdende mht. ”farlige” klimaforandringer, er der færre hæmninger i WGII’s oplæg. Allerede i indledningen kan vi læse:

Menneskeskabte klimaforandringer, inklusive hyppigere og mere intense ekstreme begivenheder, har givet vidt udbredte skader og tilhørende tab og ødelæggelser i naturen og for menneskeheden, ud over hvad naturlige udsving i klimaet ville give. (SPM.B.1).

Vidt udbredte og vedvarende følger for økosystemer, mennesker, bebyggelser og infrastruktur er resultatet af observerede forøgelser i hyppigheden og intensiteten af klima- og vejr-ekstremer, inkl. hedebølger, kraftig regn, tørke og brandfremmende tilstande (stor tiltro). Siden AR5 er der stigende tiltro til, at disse følger kan tilskrives menneskeskabte klimaforandringer, især i forbindelse med de ekstreme begivenheder, herunder menneskers overdødelighed pga. varme (medium tiltro), korallernes blegning og død (stor tiltro)… Skader efter tropiske cykloner, med tilhørende tab og ødelæggelser, er steget pga. stigninger i havniveauet og kraftig regn (medium tiltro). (SPM.B.1)

Fig. 1 viser en lang række områder, hvor man så har vurderet klimaforandringernes effekt. For stort set alle gælder det, at den er negativ.

Fig. 1: Forskellige effekter af den globale opvarmning i forskellige dele af Verden. Farven på bollerne afspejler tiltroen, jo mørkere, desto større. Minus er selvfølgeligt en negativ effekt. (Fig. SPM.2)

Der er allerede sket store skader på naturen:

Klimaforandringer har givet betydelige skader og i stigende grad irreversible tab i økosystemer på land, i ferskvand ved kysterne og på det åbne hav (medium tiltro). (SPM.B.1.2)

Videre hedder det, at der allerede er vidt udbredt nedbrydning af økosystemernes struktur og funktion, modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig. Det har haft negative socioøkonomiske konsekvenser. Vi har også set de første dyrearter blive udryddet pga. klimaforandringer.

Derpå drejer det sig om fødevareproduktionen, som jo bevisligt er steget kraftigt over de seneste mange år. Den tackler IPCC på følgende snedige måde:

Klimaforandringer, inkl. stigningen i hyppighed og intensiteten af ekstreme begivenheder har reduceret fødevare- og drikkevands-sikkerheden…. Selvom Verdens produktion af fødevarer er steget, har klimaforandringerne gjort tilvæksten langsommere over de seneste 50 år (middel tiltro). (SPM.B..1.3)

Om indflydelsen på menneskers helbred står der meget, ikke mindst om stigninger i udbredelsen af farlige tropesygdomme. Her finder man også følgende:

Klimaforandringer har ført til dårligere fysisk helbred for menneskene globalt (meget stor tiltro) og mentalt helbred for mennesker i de områder, der er undersøgt (meget stor tiltro). (SPM.B.1.4)

Økonomiske skader fra klimaforandringerne har man sporet i klima-udsatte sektorer, med regionale konsekvenser for landbrug, skovdrift, fiskeri, energi og turisme (stor tiltro), og ved produktiviteten af udendørs arbejde (stor tiltro). (SPM.B.1.6)

Det var jo påstanden i en artikel, vi havde her på siden for ikke så længe siden. En grads stigning i temperatur vil gøre det meget sværere at arbejde udendørs. Det vil nok overraske mange mennesker, der bor og arbejder tættere på Ækvator end vi gør.

Klima- og vejr-ekstreme situationer, som f.eks. tropiske cykloner, har reduceret den økonomiske vækst på kort sigt (SPM.B.1.6).

Man har vel altid skullet rydde op efter en orkan, og det koster nogle penge.

Ekstreme klima- og vejr-begivenheder driver i stigende omfang folk til at flytte i alle regioner (høj tiltro) med små østater specielt hårdt ramt (stor tiltro) (SPM.B.1.7).

Så vidt vides, har der været nogle øer i den Caribiske bugt, som er blevet hårdt ramt af orkaner, men folk er da blevet der, og har genopbygget deres samfund. Stigende havniveauer har endnu ikke ført til, at nogen ø måtte opgives. Reelt er der endnu ikke set nogen ”klimaflygtninge”.

Rapporten tager derefter fat på fremtidsscenarier. Vi får at vide, at allerede en temperaturstigning på 1,5 grader over den førindustrielle vil give

uundgåelige stigninger i mangfoldige klimatrusler og medføre en række risici for økosystemer og mennesker (meget stor tiltro) (SPM.B.3).

Det er jo en voldsom virkning af yderligere 0,4 grader stigning, lige nu ligger vi på ca. 1,1 grad, og der er jo ikke rigtigt sket noget endnu.

Fremtidsscenarierne er naturligvis alle bygget på modelberegninger, og her kan den få alt, hvad den kan trække:

I økosystemer på land regner man med at 3-14 % af alle arter sandsynligvis vil have en meget høj risiko for at uddø ved en global temperaturstigning på 1,5 grader, stigende til 3-18 % ved 2 grader, til 3-29 % ved 3 grader, 3-39 % ved 4 grader og 3-48 % ved 5 grader (SPM.B.4.1).

Bemærk at underkanten klogelig nok holdes nede på de 3 %, så kan forudsigelserne ikke gå helt galt.

Om de økonomiske følger af klimaforandringerne hedder det følgende:

De forudsete estimater for de samlede globale økonomiske skader stiger generelt ikke-lineært med den globale opvarmning (stor tiltro). Den meget store spredning i de globale forudsigelser, og vanskelighederne med at sammenligne de benyttede metoder, gør det umuligt at nå frem til mere pålidelige tal (stor tiltro) (SPM.B.4.6).

Stor tiltro til, at man ikke aner, hvad det kunne tænkes at komme til at koste. Så er man jo garderet.

Fig. 2 viser en smagsprøve på nogle risiko-søjler, hvor man ser, hvordan risikoen bliver værre og værre jo mere temperaturen stiger. Der er mange af den slags søjler i rapporten, og fælles for næsten alle er, at risikoen lige nu er overskuelig, men den bliver hurtigt værre.

Fig. 2: Risikoniveauet ved forskellige temperaturstigninger (svarende til IPCC’s sædvanlige scenarier). Hvid, ingen risiko, mørkeviolet: Meget stor risiko). De små prikker ved siden af søjlerne angiver graden af tiltro (Uddrag af fig. SPM.3).

Den eneste søjle, der ser rigtigt slem ud lige nu, er korallerne ud for Australiens kyst, her citerer hovedrapporten et par af de sædvanlige alarmister (f.eks. Terry Hughes) for, at det er ved at gå helt galt. Referencerne er nøje udvalgt, så videnskabelige artikler, der har en anden konklusion, indgår ikke i rapportens grundlag.

Det næste store afsnit i rapporten handler om mulighederne for tilpasning, og her får vi at vide, at mulighederne for mange økosystemer i naturen er begrænsede:

Mange naturlige systemer er tæt på de yderste grænser for, hvad de kan tilpasse sig til, og flere systemer vil nå disse grænser ved fortsat opvarmning. Økosystemer, der allerede har nået grænsen for, hvad de kan tilpasse sig til, inkluderer nogle koralrev, nogle vådområder ved kysterne, nogle regnskove og nogle områder ved polerne eller i bjergene (stor tiltro). Over 1,5 graders opvarmning vil systemerne miste deres evne til tilpasning (SPM.C.3.3).

Rapporten er tydeligt nok fulgt med tiden og er blevet mere ”woke” mht. minoriteter og deres forhold. FN’s 17 Verdensmål optræder også flere gange.

De afsluttende trompetstød lader ikke læseren tilbage i nogen tvivl:

Det er ubestrideligt, at klimaforandringerne allerede har ødelagt forholdene for mange mennesker og naturområder (SPM.D.5).

Den samlede videnskabelige dokumentation er éntydig: Klimaforandringerne er en trussel mod menneskenes velbefindende og planetens helbred. Enhver yderligere forsinkelse i samordnet forebyggende global handling og afhjælpning vil få os til at gå glip af de muligheder, der hurtigt er ved at forsvinde, og som ellers ville sikre en bæredygtig fremtid, hvor vi overlever (meget stor tiltro) (SPM.D.5.3).

Der findes en kolossal litteratur om klimaforandringer og deres formodede negative følger for tilstanden her på Jorden. IPCC-rapporten, der ikke er underlagt noget krav om alsidighed eller om at skulle afspejle ærlige videnskabelige diskussioner, har kunnet udvælge det, der passede med budskabet og ignorere resten.

Resultatet er en helt overdrevent dyster rapport, som ikke rigtigt bidrager med noget konstruktivt. Hvis man ikke ønsker realistisk at se på forholdene, som de er lige nu, og foretage mere nøgterne fremskrivninger om de nærmeste år, så står man faktisk med et temmelig ubrugeligt værk – på over 3600 sider. Tænk, hvad det har kostet af tid og ressourcer (og CO2-udslip)!

https://report.ipcc.ch/ar6wg2/pdf/IPCC_AR6_WGII_FinalDraft_FullReport.pdf

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Jens Toft

    Great Barrier Reef ved Australien er på vej til fordums storhed – uanset menneskelig årsag til klimaforandringer. Cots er store søstjerner (crown-of-throne seafish) som spiser koraller er væk, og blegning er stort set forsvundet. Mere på https://www.aims.gov.au/…/gbr-condition-summary-2020-2021

  2. Hans Henrik Hansen

    Roger Pielke Jr. har kommenteret rapporten ganske detaljeret:

    “Whereas WG1 received a mixed review in my areas of expertise (specifically: poor on scenarios, solid on extremes), my initial reaction to the WG2 report is that it is an exceedingly poor assessment
    The first observation is that the report is more heavily weighted to implausible scenarios than any previous IPCC assessment report
    In particular, RCP8.5 represents ~57% of scenario mentions
    This alone accounts for the apocalyptic tone and conclusions throughout the report…”

    Udledningsscenarierne har tidligere været drøftet i dette forum, jf.:

    https://klimarealisme.dk/2022/02/09/det-formentligt-ganske-usandsynlige-meget-hoeje-scenarie/

Skriv et svar til Hans Henrik Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*