Arktis, Dansen med klimadata, Debatindlæg

Arktis’ havisvolume og DMI´s dataændring

I starten af december 2021 kunne man følge, hvordan det Arktiske havisvolumen ca 3-4 december krydsede middelniveauet for 2004-2013. Men den 4 december, inden vi rigtigt kunne springe champagneproppen, blev grafen taget ned fra nettet, og først 8 dec kom grafen på igen. Nu var data ændret nærmest til ukendelighed, og Arktis’ havisvolumen for 3 dec var trukket ganske langt ned i forhold til mange senere år.

Umiddelbart kan vi illustrere ændringen således, hvor vi viser volumen med og uden korrektion:

Den korrigerede udgave (blå) viser trods korrektion stadig en stilstand i nedgangen af Arktis’ havisvolumen fra omkring 2007 men 2021 er trukket ned i forhold til de senere år.

Vi kan gøre dataændringen endnu tydeligere:

DMI´s data ændring for Arktis havisvolumen og dens impact på niveauet 3 dec. hvert år siden 2003.

DMI´s ændring har altså utvetydigt medført, at hele trenden for udviklingen af Arktis’ havis er voldsomt ændret.
I klimakredse siger man tit, at det er en god idé at kigge over en lidt længere trend, men i de fleste sammenhænge er realiteten blot at data for de lange trends er blevet ændret i en grad hvor det påvirker hele budskabet.

”Klimavidenskab: Når argumentet ligger i dataændringen…”

Helt generelt, hvis man mener at have fundet fejl i ens data, således at man er nødt til at ændre mere end helt marginalt, så skal man omgående blive meget mere forsigtig med overhovedet at bruge data. Det er god forskningsskik. Men i klimavidenskab er det åbenbart omvendt. Jo mere man ændrer data (i retning af katastrofe), desto mere synes selvsikkerheden omkring data at blive. Desto hårdere går man ud med budskaber fra klimadata. Denne gang havisvolumenet.

Men… Hvad var situationen så nu, hvis ikke DMI havde ændret data i dec. 2021?

Her ses DMI´s graf med data før korrektion, udgivet 3 dec. Dertil er indlagt data dec 2021 – Jan 2022 baseret på den nye trend som udgivet af DMI for denne periode. Grafen viser altså de originale data for DMI´s arktiske havisvolumen + DMI´s viste trend siden 3 dec 2021.

Uden dataændringen fra DMI havde vi nu haft et havisvolumen lidt over middel for 2004-2013.

En stor dataændring

DMI´s dataændring betyder, at niveauet 3 dec. 2021 er sænket 4200 kubikkilometer i forhold til 3 dec 2003.
Det svarer til, at DMI har fjernet 2 meter havis i et areal svarende til hele Grønlands areal. Dette er altså ingenlunde en marginal ændring af data.

NSIDC´s grafik for havisens areal 12 jan 2022.

Hvad med havisarealet?

Amerikanske NSIDC viser ovenstående grafik for havisarealet 12 jan 2022.

Vi ser på grafikken den orange linie rundt om Arktis. Den viser, hvor havisen i gennemsnit (median) strakte sig ud i perioden 1981-2010. Vi er helt tilbage, hvor vi har alle 1980´ere og 1990´ere med, så derfor er det interessant, at 2022 alligevel ikke adskiller sig voldsomt fra dette middelniveau. Mod Stillehavet haves ca. normalt areal, mod Atlanterhavet en anelse under.

Man bemærker området nord for Svalbard. Dette område har mindre havis end normalt. Det faktum, at vi som regel har lunt vand helt oppe nord for Svalbard selv om vinteren, er naturligvis ikke grundet lokalt varmere vejr, men derimod en rigtig fin indikator for, at Golfstrømmen er very much alive and well.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

6 Comments

  1. allan astrup jensen

    Det er tydeligt, at havismængden i Arktis er proportional med havisudbredelsen. Begge dele har ikke statistisk signifikant ændret sig siden 2007 eller i 14 år. Hvorfor bliver dette ikke nævnt af DMI?? Tallene taler for sig selv!
    At der ikke var is af betydning i danske farvande den 12. januar 2022, ved alle vel? Hvorfor har DMI ikke fortalt NSIDC dette, så deres grafer kunne blive korrigeret? Hvis man ikke kan stole på satellitmålingerne af syddanske farvande, hvor mange andre målinger er så også misvisende?

  2. Martin Gosvig

    Det var faktisk lidt sjovt, Tony Heller på YouTube påpegede dette, og gjorde det lidt sjovt ved, at der faktisk var skibe, som vist nok sad fast i isen, som DMI fjernede senere. Om skibene herved kom fri af isen, nævnte han ikke, men årsagen var nok nærmere de russiske isbrydere, som de iøvrigt vist lige har lavet 6 nye af! En lidt underlig idé, hvis man mener, at klimaet går amok den anden vej, jeg tænker nok, det var isbryderne, som fik dem fri.
    Men det er simpelthen utroligt deprimerende og kriminelt, at man kan have en instans, som kalder sig videnskabelig, som kan slippe af sted med direkte snyd og bedrag og ja data fusk. Hvis vi gjorde det på skatten, blev vi nok hevet ind for falskneri.

  3. Karin Egede

    Det bliver interesant at se, hvor meget Jordskælv og Vulkanudbrud i 2021, og senest det på havbunden ved Tonga, vil klimarealistisk påvirke Klimaet og Golfstrømmen i 2022…..!?

  4. Aage Christensen

    Jeg ville også gerne høre fra DMI, om der er andre af deres opgørelser, hvor de ved, de er meget forkerte, og justeringer er undervejs. Det havde være rimeligt, om de simpelthen lukkede ned for den daglige havisvolumen, da de blev klar over denne store fejl og måske efterladt en bemærkning om, at ny opgørelse var på vej. Iøvrigt ang. NSIC’s billede, jeg undrer mig altid over, at vi har så meget is i DK, nogen der ved, om det er blevet dem påpeget?

  5. Jan Østergaard

    Ja enig med HHH, det vil absolut være på sin plads at høre en kommentar fra DMI til disse administrative ændringer!

  6. Hans Henrik Hansen

    “DMI´s ændring har altså utvetydigt medført, at hele trenden for udviklingen af Arktis’ havis er voldsomt ændret”
    – har DMI kommenteret ændringen?
    – er det DMI ‘selv’, der ‘måler’/estimerer isvolumenet, eller præsenterer de blot data fra andre kilder??

Skriv et svar til allan astrup jensen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*