I alle medierne kan man læse, at IPCC med sin nye rapport nr. 6 (AR6) understreger alvoren i ”klimakrisen”. Klimaforandringerne er over os. Orkaner, tørke, hedebølger, oversvømmelser og skovbrande er allerede tæt på katastrofale i omfang, og det vil blive meget voldsommere i de kommende år – hvis vi altså ikke får bygget alle de vindmøller. Selv UNEP, FN’s Miljøprogram, der bl.a. overvåger, hvor gode landene er til at forpligte sig til CO2-reduktioner, skriver følgende i sin netop udkomne rapport fra 2021:
Ekstreme vejrbegivenheder rundt på Jorden – heriblandt oversvømmelser, tørke, naturbrande, orkaner og hedebølger – har uafbrudt optrådt i mediernes overskrifter. Tusinder af mennesker er blevet dræbt eller fordrevet, og de økonomiske tab skal tælles i billioner. Som vidne til disse stadigt tydeligere tegn på klimaforandringer, offentliggjorde IPCC den første del af sin Sjette Rapport i august 2021. Benævnt en “rød alarm for menneskeheden” af FN’s Generalsekretær, dokumenterer IPCC-rapporten meget mere detaljeret og med større vished end tidligere rapporter, hvordan klimaforandringer og de ekstreme begivenheder kan tilskrives ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren.
Det er jo noget af en mundfuld, men hvad skriver IPCC i realiteten, i deres Sammendrag for Beslutningstagere, som jo er den officielle kommunikation til politikere, medier og andet godtfolk?
IPCC har en lidt speciel stil, hvor hvert udsagn bliver påsat etiketter, dels efter hvor megen tiltro (confidence), der er til det, og dels hvor sandsynligt (likelihood) det er, at det vi ske. Tiltro er opdelt i fem kategorier: Meget lille (very low), Lille (low), Middel (medium), Stor (high) og Meget stor (very high).
Sandsynlighederne er opstillet efter en skala som vist i tabel 1.
Der er til overflod et par kategorier mere, de lægger sig ind i mellem ovennævnte, f.eks. ”Ekstremt sandsynlig”, der ligger på 95-100 %.
Lad os så se nærmere på IPCC’s udsagn om klimakrisen. Det følgende er lettere forkortede og forsimplede oversættelser gengivet i kursiv. Kommentarer i normal skrift.
Regn (afsnit A.1.4):
Den gennemsnitlige globale nedbør over land er Sandsynligt steget siden 1950, med en hurtigere stigning siden 1980’erne (Middel tiltro). Det er Sandsynligt at menneskelig indflydelse har haft betydning for mønsteret (fordelingen) af de observerede ændringer i nedbør siden midten af det tyvende århundrede.
Storme på mellembreddegraderne har Sandsynligt ændret baner i retning mod begge poler siden 1980’erne i forskelligt omfang henover årstiderne (Middel tiltro).
Is (afsnit A.1.5):
Menneskelig indflydelse er Meget sandsynligt hovedårsagen til gletsjernes tilbagetrækning siden 1990’erne og nedgangen i arktisk havis mellem 1979-1988 og 2010-2019 (ca. 40 % i september og 10 % i marts). Der har ikke været nogen udvikling af betydning i Antarktis’ havis fra 1979 til 2020. Menneskelig indflydelse har Meget sandsynligt bidraget til nedgangen i den nordlige halvkugles snedække om foråret. Det er Meget sandsynligt at menneskelig indflydelse har bidraget til den observerede overflade-afsmeltning af Grønlands indlandsis i de seneste to årtier, men der er kun begrænsede beviser med medium enighed om menneskelig indflydelse på istabet i Antarktis.
IPCC bekræfter således her, at mens der har været en vis nedgang af isen i Arktis, er der ikke rigtigt sket noget i Antarktis. Bemærkningen om snedækket på den nordlige halvkugle er også interessant. Der er nemlig ikke nogen nedgang over hele året, de mindre mængder om foråret mere end opvejes af større udbredelse om efteråret og om vinteren.
Havene (afsnit A.1.6 og A.1.7)
Her tales om havstigningerne, der med Høj tiltro er accelererende, havets pH, der er faldet og noget om udviklingen i havtemperaturen, der selvfølgeligt er steget. Alt sammen forårsaget af menneskeheden.
Disse ting er jo meget omdiskuterede, og peger ikke på nogen katastrofe lige rundt om hjørnet. De katastrofale havstigninger som IPCC forudser er jo allerede tilbagevist af mange sagkyndige.
Ændringer i Biosfæren (afsnit A.1.8)
Klimazonerne er i overensstemmelse med temperaturstigningen flyttet mod polerne på begge halvkugler, og landbrugets vækstsæson er i gennemsnit blevet 2 dage længere pr. årti siden 1950’erne på den nordlige halvkugle (uden for troperne) – Stor tiltro.
– – – –
Derefter går rapporten over til at vise hockeystaven over fortidens temperaturer, og beskrive, hvordan drivhusgasserne næsten enerådende styrer Jordens temperatur, herom har vi skrevet tidligere. Forskellige aspekter af vejr og vind beskrives, og ”uden fortilfælde” er den mest benyttede vending her. Med det som optakt vender vi tilbage til det nuværende klima:
Varmt vejr (afsnit A.3.1)
Det er næsten helt sikkert, at varmerekorder (herunder hedebølger) forekommer oftere og mere intenst over de fleste landområder siden 1950’erne, mens kulderekorder (inkl. kuldebølger) er blevet sjældnere og mindre alvorlige med Stor tiltro til, at menneskelig indflydelse er den væsentligste drivkraft. Nogle nylige varmerekorder observeret over de seneste 10 år ville have været Ekstremt usandsynlige uden menneskelig indflydelse. Hyppigheden af hedebølger over havet er fordoblet i forhold til 1980’erne (Stor tiltro), og menneskene har Meget sandsynligt bidraget til de fleste siden 2006.
Kraftig regn og tørke (afsnit A.3.2)
Hyppigheden og intensiteten af kraftige regnskyl er steget siden 1950’erne over størstedelen af de landområder, hvor der er data nok til statistisk analyse (Stor tiltro) og menneskeskabte klimaforandringer er Sandsynligt hovedårsagen. Menneskeskabte klimaforandringer har bidraget til, at der er i visse områder er kommet flere tørkeepisoder i landbruget og i naturen pga. forøget fordampning fra jorden (Middel tiltro).
Monsunregn (afsnit A.3.3)
Nedgang i monsun-nedbør fra 1950’erne til 1980’erne bliver delvist tilskrevet menneskelige udledninger af partikler, men siden da er nedbørsmængderne steget pga. drivhusgasserne og tiårige naturlige variationer (Middel tiltro). Over Sydasien, Østasien og Vestafrika har partikler og drivhusgasser modvirket hinanden (Stor tiltro). I Vestafrika er regnmængderne steget, igen pga. denne balance mellem drivhusgasser og partikler (Middel tiltro).
Tropiske storme (afsnit A.3.4)
Det er Sandsynligt at den globale andel af voldsomme (kategori 3-5) tropiske storme er vokset over de seneste 4 årtier, og den breddegrad, hvor stormene i det nordlige Stillehav er kraftigst er flyttet nordpå, disse ændringer kan ikke forklares med naturlige variationer alene (Middel tiltro). Der er Lille tiltro til, at der er nogen udvikling i hyppigheden af alle kategorier af tropiske storme. Sammenkædnings-studier og den fysiske forståelse antyder, at menneskeskabte klimaforandringer forøger kraftige regnskyl i forbindelse med tropiske storme (Stor tiltro), men begrænsninger i data umuliggør dannelsen af et klart billede af udviklingen på globalt niveau.
En enkelt praktisk kommentar her. Den første påstand om, at andelen af kraftige storme er steget, er et udsagn som Faktatjekkerne ofte hænger deres hat på. Men det dækker i virkeligheden over, at antallet af kraftige storme stort set er uforandret, mens antallet af svagere storme er faldet. Derved bliver procentdelen af kraftige storme forøget, men det totale antal er gået ned.
Sammensatte vejrbegivenheder (afsnit A.3.5)
Menneskelig indflydelse har Sandsynligt forøget chancen for sammensatte ekstreme vejrbegivenheder siden 1950’erne. Det omfatter en forøget hyppighed af samtidige hedebølger og tørke på globalt plan (Stor tiltro); Vejr, der forøger brandrisikoen (tørke og blæst) på alle beboede kontinenter (Middel tiltro) og sammensatte oversvømmelser visse steder (Middel tiltro).
– – – –
Rapporten er hermed færdig med gennemgangen af det aktuelle klima, men inden man går over til de modelbaserede fremskrivninger, bringes der 3 illustrationer, der viser de regionale følger af vejrforandringerne. Som eksempel vises her (fig. 1) oversigten over ændringer i kraftig nedbør.
Sammenfatning
I virkeligheden er rapporten, måske lige med undtagelse af havniveauet, ganske pænt i overensstemmelse med realiteterne, og derved er den jo ikke særligt alarmistisk.
Mængden af is omkring Nordpolen inkl. Grønlands indlandsis er faldet i de seneste årtier, herom er der jo ikke nogen uenighed. Der gøres ikke noget forsøg på at inddrage tiden før 1970. Det er interessant, at rapporten åbent erkender, at hverken havis eller is på land i Antarktis har været nedadgående i de seneste 40 år. Det er jo ikke, hvad man læser i alarmist-litteraturen.
Der er flere hedebølger siden 1950’erne, hvorved man behændigt undgår de varme perioder i 1930’erne. Stigningen hænger sammen med den stigende globale temperatur, hvilken også giver færre kuldeepisoder. Det er jo troligt nok, men på ingen måde nogen katastrofe ind til nu.
Mht. regn er der reelt ikke nogen udvikling. Monsunerne er uforandrede, trods IPCC’s røgslør, og i resten af Verden er der nogle steder lidt mere regn, andre steder lidt mindre – og det indrømmes endda, at variationerne måske skyldes de naturlige svingninger i havene, PDO, AMO og hvad de ellers hedder. Så ingen katastrofal tørke – eller det modsatte.
Der er heller ikke flere orkaner, tornadoer eller andre storme og de er ikke blevet værre. Så enkelt er det!
Oversvømmelser og naturbrande er puttet ind i afsnittet om ”Sammensatte” vejrbegivenheder, f.eks. hvor en oversvømmelse ved kysten er resultatet af kraftig nedbør og stærk pålandsvind. Naturbrande er noget med blæst og tørke kombineret. Her har rapporten dog kun Middel tiltro, hvilket betyder at det kan være sandt eller falsk – og igen ikke udtryk for en dramatisk afvigelse fra fortiden.
Så i virkeligheden er der ikke meget her, der kan betragtes som særligt alarmerende. Det er først i afsnittene om de klimamodel-baserede fremtidsudsigter, at den får fuld gas. Men så er vi jo inde i et mere spekulativt område og næppe noget, der for alvor kan retfærdiggøre en omfattende og risikabel grøn omstilling.
Danish
Super arbejde, igen Søren Hansen.
IPCC indrømmer at der ikke har været afsmeltning af Antarktis hverken på land eller havis de sidste 40 år.
Det er bestemt ikke det, man kan læse hvis man Googler emnet. Videnskab.dk og tv2.dk og dr.dk og mange flere mener at vide, at Antarktis smelter med foruroligende hast.
De har åbenbart ikke tænkt sig at revidere deres opfattelse, selv om IPCC nu skriver det klokkeklart. Det er da dybt bekymrende, at Danmarks 2 største nyhedskanaler ikke vil erkende, at de har lavet fejl.
Vi skal hele tiden huske på, at IPCC alene er dannet med det formål at vurdere menneskets påvirkning af klimaet på Jorden. Hvis der IKKE kan måles en væsentlig påvirkning, så må IPCC jo stoppe sin multi-milliard virksomhed!
Historien har jo gang på gang vist, at når først der er etableret en administrativ organisation, vil den automatisk kæmpe for sin vedholdende eksistens.
Når det så er sagt, er der mange udtalelser blandt personer i politik, som antyder, at “det er i virkeligheden ikke klimaet det handler om – men derimod en ny mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer” – the great reset, hvor alle de indviede tager deres private jet til det årlige WEF Davos-møde.
Mærkelig nok har jeg indtil nu endnu ikke hørt dette budskab kommunikeret i de danske medier?
Men Ida Auken har da været ud i Forbes og fortælle om den fagre nye verden, hvor vi i fremtiden ikke skal eje noget og AI plus robotter vil sørge for os! Vi skal blot lade os overvåge i et og alt – (men hvem er “big brother”?)
mvh
Steen Ramussen
“Når det så er sagt, er der mange udtalelser blandt personer i politik, som antyder, at “det er i virkeligheden ikke klimaet det handler om – men derimod en ny mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer” – the great reset, hvor alle de indviede tager deres private jet til det årlige WEF Davos-møde. Mærkelig nok har jeg indtil nu endnu ikke hørt dette budskab kommunikeret i de danske medier?”
– nej, men i udenlandske medier har det længe været (er)kendt, her et eksempel fra 2018:
“Three years ago, while pushing for the Paris Climate Accord, U.N. climate official Christiana Figueres described the strategy this way: “This is the first time in the history of mankind that we are setting ourselves the task of intentionally, within a defined period of time, to change the economic development model that has been reigning for at least 150 years, since the Industrial Revolution.”
https://www.heritage.org/energy-economics/commentary/un-climate-report-merely-blueprint-destroying-the-world-economy
Her og nu er det værd at bemærke, at Danmark har tilsluttet sig BOGA, ‘Beyond Oil And Gas’-samarbejdet, hvor også den i artiklen omtalte Christina Figueres (Olsen) til syneladende markerer sig ganske kraftigt!
“…hvor også den i artiklen omtalte Christina Figueres (Olsen) til syneladende markerer sig ganske kraftigt!”
– her hans påskønnelse for samarbejdet under COP26:
https://twitter.com/IRENA/status/1438545358355931148
Gad vide, om han også tilslutter sig hendes tidligere udtalte ønske om omstyrtelse af verdensøkonomien??
Her er tale om et internationalt nærmest religiøst hysteri – man kan ikke lade være med at tænke på korstogene, der fungerede på samme måde.
Således skal Gro Harlem Brundtland have udtalt, at “det er umoralsk at tvivle på klimaforandringerne” – hvilket er en såre umoralsk påstand, for det er umoralsk ikke at tvivle, ikke at stille spørgsmål, men blot at følge strømmen.
Henrik Holstein
Jeg er helt enig i, at det er umoralsk og for den sags skyld også ansvarsløst at undlade at tvivle, undlade at stille spørgsmål osv.
Jeg ser egentlig Gro Harlem Brundtlands udbasuneringer som en slags tilståelsessag udi, at hun er udmærket klar over, at der er meget god grund til at tvivle 🙂
Det står mere og mere klart, at “klimakrisen” er en tillids-krise:
Der er igen opstået et afgrundsdybt gab mellem nøgtern videnskab og religion/ folketro, personificeret ved Greta Thunbergs/ hendes proselytters “You have stolen my dreams”.
Den etablerede videnskab gør det ikke nemmere, når den forfalder til diktatur. Galilei, Kopernikus, Lysenko. Religiøst, flertals-, eller elite-diktatur: Det er lige slemt.
Salig Peter P. Rohde sagde: De farligste samfundsreformatorer er idealisterne.
Og de mest forhadte samfundsreformatorer er realisterne…
God læsning, omend ret mange ‘vistnok’, ‘det er næsten helt sikkert’, det er ‘sandsynligt’ at… sætninger, som enkeltvis og især tilsammen nærmest umuliggør at forstå, endsige konkludere ret meget. At 1930’erne og tiden inden er udeladt betyder, at de allerseneste år får (for?) megen vægt. Da al snak om temperaturen er om en mulig 1,5 grad celsius (eller en anden sats) stigning siden 1850 burde alle data jo starte dér frem til nu og være basis for såvel historiske udsagn og postulerede kausaliteter som basis for forudsigelse af kommende udvikling. Hvorfor fastholder man ikke et og samme tidsperspektiv i stedet for at ændre det hele tiden, afhængig af objektet (temperatur, havstigning, storme, ekstreme storme, is, nedbør osv)?
Iøvrigt meget læseværdigt indlæg og tak for resumé af IPCC AR nr 6.
Konklusion:
‘Der er ingen klimakrise’.
Johs Krüger har således ret.
At en del skal ryddes op er givet, men planeten og vi mennesker er ikke dødsdømt.
Så der er ingen grund til en global klimaskat, som uopretteligt vil forskrive utalte milliarder, med minimal effekt, til ret overfladiske politikere, som mest er interesseret i egen karriere og mindre i, om grundlaget for al den Thunbergske jammer er seriøst og mestendels udtryk for en uimodståelig drift til at caste sig selv – og få opmærksomhed i en nyhedsfattig – alle gode intentioner til trods – og delvis umenneskelig tidsalder (ingen krige, men masser af oplevet elendighed og relativ urimelighed).
Måske skulle IPCC indstille skydningen mht fremskrivninger. De hidtidige har ikke været overbevisende, siden starten af ‘90 erne. Er det reelt bare ‘bestilt arbejde’, hvor det mest er FN og andre velmenende, men dybt forudindtagne organismer, med ditto formand, som fortsat puster til alarmismens hellige benzinbål? Og ønsker dette funderet mest muligt via lettere korrumperet videnskab?