Debatindlæg, Klima i Medier

For skrap kost

I forbindelse med den tilstundende alvorlige energikrise kan man fornemme, at medierne er begyndt at bløde op på deres blinde tro på klimakrisen og den grønne omstilling. Jyllands-Posten har haft et par gode ledere og selv i Berlingske er der antydninger af tvivl. Det satte undertegnede sig for at teste, netop med Berlingske, og indsendte nedenstående forslag til kronik. Efter et par dage vendte redaktøren tilbage med et afslag. Denne gang var det dog begrundet og ikke blot en standardtekst. Kronikken har helt klart været for skrap kost. Længere nede kan I se redaktørens kommentarer i uddrag. Men først forslaget i al sin gru:

Drop Klimamålene

I et anfald af overmod kappedes de politiske partier for to år siden om hvem, der kunne foreslå den største nedsættelse af Danmarks udledning af drivhusgasser, herunder især CO2. Det endte med Klimaloven, der foreskriver, at vi senest i 2030 skal have nedsat udslippet i forhold til 1990 med 70 %. Der er også et ønske om, at udslippet skal helt ned på nul i 2050.

Klimarådet skrev en stor rapport, der udkom i marts 2020, heri skulle anvises veje til opfyldelse af målene. Klimarådet opdelte klogt nok midlerne i dem, der er umiddelbart tilgængelige, og så dem, der vil kræve nyudviklet teknologi.

Løsningen er for de fleste politikere lige for. Det gælder om at få bygget flest muligt vindmøller og få dækket enorme arealer med solceller. Det hedder sig, at elektricitet fra sol og vind allerede i dag er billigere, end elektricitet fremstillet på traditionelle kraftværker. Kulminationen på planerne mht. vindmøller er foreløbigt ”energiøen”, der skal bygges i Nordsøen og som med tilhørende vindmøller vil koste ca. 210 milliarder kr.

Her i sensommeren er det hele så gået lidt galt i Europa. Man har lukket så mange kraftværker, drevet på gas, kul eller kernekraft, at der er ved at være mangel på elektricitet. Her skulle vindmøllerne og solcellerne jo tage over, men desværre har august og især september været meget vindfattige i hele Nordeuropa, og vindmøllerne har ikke produceret ret meget. Solcellerne har slet ikke produceret noget hver nat. Samtidigt er der lavvande i de norske vandreservoirer, så der er heller ikke så meget vandkraft at få. Resultatet har været en eksplosion i elpriserne.

Disse begivenheder er kun en forsmag på, hvad der venter os, hvis vi fortsætter med udbygningen af svingende ”vedvarende energi”. Vindmøller og solceller kan ikke give en stabil elforsyning til et moderne samfund, hvor der hele tiden nøjagtigt skal være den mængde strøm til rådighed, som aftagerne skal bruge. Vind og sol producerer helt uafhængigt af markedet, ofte for lidt og andre gange måske alt for meget energi. Den erkendelse er ved at brede sig. Sol og vind kan ikke stå alene, ja de kan ikke en gang udgøre rygraden i en moderne energiforsyning.

Her kommer Klimarådets såkaldte ”Udviklingsspor” ind i billedet, den nye teknologi i form af batterier, brint, Power to X osv., som alle skal tjene til at oplagre overskudsstrøm og gøre den tilgængelig om natten og i vindstille. Teknologien her er slet ikke færdigudviklet, og hvis den en dag kan realiseres, skal man f.eks. med både brint og Power to X være forberedt på, at der vil være uhyrlige energitab forbundet med brugen som energilager. Sender man f.eks. en kWh ind i sit brintanlæg, vil man i den anden ende kunne få ca. 0,3 kWh elektricitet tilbage. Det vil igen betyde, at man skal have en masse ekstra vindmøller og solceller, bare til at dække sådanne energitab. Det koster penge, og det vil – hvis alle gør det samme – betyde enorme træk på Verdens ressourcer. Power to X er grundlæggende kemisk industri. Her er man altid afhængig af at kunne køre en helt stabil proces. Men hvis energikilden f.eks. er overskudsvind, dvs. stærkt svingende, så bliver det faktisk umuligt at drive en kemisk proces. Så Power to X er ikke så simpelt.

Batterier er bedre, her er energitabet kun ca. 10 %. Men batterier er dyre, så dyre at f.eks. et batteri til backup af Danmarks elforsyning vil koste ca. 3 gange vores årlige bruttonationalprodukt. Selv med en halvering af prisen pga. teknisk udvikling er det stadigvæk helt uden for rækkevidde.

Den grønne omstilling er således i praksis umulig. På den anden side kan man læse, at klimakrisen er meget alvorlig, det siger IPCC selv. Vi styrer mod en global katastrofe, ja nærmest Jordens undergang. Så galt er det jo ikke, og det har IPCC heller aldrig hævdet. Vores udledninger af drivhusgasser har indtil videre medført en relativt begrænset temperaturstigning, der sammen med det forhøjede CO2-indhold i luften har ført til en grønnere og mere frodig klode. Afsmeltningen ved polerne er yderst behersket, f.eks. er havisen og indlandsisen på Antarktis helt uforandrede og har været det i mange år. Grønland taber en lille smule is hvert år, men der er ikke tegn på noget accelereret tab. Havisen omkring Nordpolen har netop været nede omkring sit årlige minimum, der var i år mere is, end der har været i adskillige år.

IPCC skriver ikke, at der er blevet flere storme, orkaner, oversvømmelser, skovbrande og andet ondt. Der er ikke nogen klare tendenser i retning af mere regn eller mere tørke på Jorden, om end der er geografiske forskelle. Muligheden for ”tipping points” – væltepunkter, hvor det hele løber løbsk, anser IPCC for at være meget lidt sandsynlig.

Alle de dystre udsagn, man ser i medierne, gælder fremtiden. Her forudser klimaforskningen en vis temperaturstigning og negative konsekvenser for klimaet. Men disse forudsigelser er alle baseret på computermodeller, som i de senere år er begyndt alvorligt at overvurdere temperaturstigningen. Deres fremskrivninger er så høje, at selv IPCC er blevet skeptisk og i sine forudsigelser baserer sig på andre data.

I 2019 gav IPCC tal på de økonomiske følger af en temperaturstigning på 2 grader, og nåede frem til et relativt beskedent beløb. Klimaøkonomer har regnet ud, at selv op til 3-4 graders stigning vil være overkommelig at håndtere. Vi skal sikre vores huse mod storme, bygge diger mod havstigninger og omlægge landbruget efter klimaforandringerne, men det vil stadigvæk være moderate udgifter sammenholdt med den velstandsstigning, som vi vil have haft i mellemtiden.

Den største risiko ved ”klimakrisen” er faktisk en hovedløs satsning på ”grøn omstilling”. Vi har allerede fået en forsmag, og det vil kun blive endnu værre i et samfund med ustabil og dyr energi, rationering og strømafbrydelser i tide og utide. Det vil forarme hele samfundet, og primært gå ud over de fattige, som f.eks. de englændere, der i dag ikke har råd til at opvarme deres huse om vinteren. Et fattigt samfund vil være meget dårligere rustet til at håndtere de klimaforandringer, der under alle omstændigheder vil komme – af naturlige årsager. Storme og oversvømmelser har der jo været altid, og de vil blive ved med at ramme os. De kan ikke forhindres med en nedsættelse af drivhusgasudledningen.

Danmark vil gå solo med en stor reduktion. Den har ingen som helst effekt på klimaet i en Verden, hvor forbruget af fossile brændstoffer vil stige i de næste 30 år eller længere. Den vil forarme vores samfund, ødelægge velfærden og især gå ud over de fattige.

Har det danske klimamål virkeligt nogen værdi, sammenholdt med at leve under en moderat temperaturstigning og nogle klimaforandringer, der under alle omstændigheder vil komme, og som vi kan tackle, hvis vi beholder vores velstand og økonomiske formåen?

Redaktørens svar

Her kommer så redaktørens svar i kursiv, med undertegnedes kommentarer ind i mellem:

Vi har flere sager på vej, derfor siger vi nej tak her. Du kan også overveje kortere formater en anden gang.

Indsender man kortere formater, kan man være helt sikker på enten slet ikke at få nogen respons, eller også standard-afslaget. Det er prøvet.

Din kronik her kommer til at handle om det hele, og så kniber det flere steder med at følge argumentationen og dokumentationen. De indledende afsnit om energikrise var mest interessante. synes jeg, …

Ja, i de indledende afsnit var vi i trygge omgivelser, der står ikke noget, som ikke har været offentliggjort for nyligt i medierne, så det er ikke farligt for Berlingske.

… men dine kilder virker ikke helt gennemskuelige. Fx er der en Power Point-præsentation, hvor jeg ikke lige kunne genfinde det tal, den skulle levere dokumentation for.

Skepsis over for kilderne. Ja, men hvis redaktøren virkeligt gerne ville offentliggøre indlægget, så ville han jo bare spørge og få afklaret de konkrete problemer. Det gjorde Information da, i flere omgange, den gang vi fik bragt en omtale af bogen ”Klimaplan 2030”.

Et andet sted henviser du til dig selv med en beregning, der også er svær at følge.

Her handler det om investeringen i batterier til backup af vores elforsyning. Redaktøren har ret i, at jeg henviser til mig selv, men det er jo fordi, der ikke er andre, der har lavet en tilsvarende beregning for Danmark. Det er en artikel fra vores hjemmeside, og den er sådan set ligetil, men kræver måske en smule teknisk eller naturvidenskabelig indsigt. Det kan man jo ikke forlange af en redaktør, men så kunne han jo spørge sig for!?

Konklusionen er den sædvanlige, at Berlingske endnu ikke er moden – eller modig nok – til at bringe sådan en omgang klimarealisme. Men mon ikke det kommer?

Dette er ikke Berlingskes redaktør, men det kunne være
Please follow and like us:
Del på de sociale medier

7 Comments

  1. Steen Rasmussen

    Hej Søren!

    Op på hesten igen! Vi har her fået en tilbagemelding, som som jeg hører det, gør materialet så klart, inkl. dokumentation for budskaberne i artiklen, således at redaktøren skal bruge mindst mulige kræfter på at tjekke op på stoffet. I denne kreds kender vi vore kilder, men jeg har selv oplevet, da jeg ville tjekke op på en slide fra Willie Soon, som viste at krebsdyr blev 50% større ved forsøg med at blæse CO2 ned i bassinet, at det kun var ca. halvdelen af dyrene som faktisk kunne udnytte det, i følge den undersøgelse, som han refererede til. Så selv om vi ofte tager aktivisterne i “cherry picking” så må de helst ikke kunne gøre det med vore argumenter.

    mvh
    Steen Rasmussen

  2. Tor Egil Bye

    Søren, det var forsøget værd. Men Berlingske har en pointe. Selv om dit indlæg er velfunderet, spænder det over mange aspekter af klimadiskussionen. Måske for mange til at den enkelte læser kan absorbere al information i et enkelt indlæg. Vi ved derudover, at internet og sociale medier har bidraget til at reducere læsernes “attention span”, eller koncentrationsevne overfor lange, detaljerede indlæg. Hvis du indsnævrer dit indlæg til et enkelt fokusområde, tror jeg mere på at det lykkes. Dette indtryk er forstærket af mine egne oplevelser med indsending af debatindlæg til JP.

  3. Hans Henrik Hansen

    “Konklusionen er den sædvanlige, at Berlingske endnu ikke er moden – eller modig nok – til at bringe sådan en omgang klimarealisme. Men mon ikke det kommer?”
    – som før omtalt er ‘søsterorganet’, Weekendavisen, i klimatisk henseende lidt mindre ‘woke’! 🙂
    Den 15. ds. stod der i en lederartikel således bla.:
    “Vilje til en total grøn omstilling er der ingen mangel på. Men nu står vestlige ledere over for en vigtig og givetvis i vide kredse upopulær beslut­ning. Vi kommer til at erkende, at den sorte energi ikke forsvinder lige med det samme. Det gør europæiske landes for­bundethed til den forurenende energi­form næppe heller. Og da Vesten, der jo længe har lyttet til de dystre klima­-advarsler, undlader at investere i fossile brændstoffer, kommer lande som Saudi­ Arabien til at høste betydelige gevinster i de kommende årtier. Samtidig vil Rus­land forstå at bruge sin gas som pres­sion over for et EU, hvor Holland lukker ned for sin gasproduktion, og Tyskland afvikler sine atomkraftværker”.
    Avisen har også tidligere stukket halsen frem, se fx. her:
    http://hansogoline.dk/WA_2016/Kru.htm
    og her:
    http://hansogoline.dk/WA_2018/WA_klima.htm

    Men én ting slår sjældent fejl: Hver gang avisen bringer indslag af ovennævnte observans, følges det ugen efter op af rasende læserindlæg fra (mangeårige) abonnenter, der truer med at opsige abonnementet!

  4. Knud Larsen

    Jeg blev nylig afvist af Jyllands-Posten: ”JP stiller spalterne til rådighed for interessant debat, uanset hvilken ”side” den måtte komme fra. … Så lad nu ikke den misforståelse gro fast, at vi lægger spalteplads til ”rablende ukvalificerede indlæg”. Kun de interessante og de, der kan bringe en debat videre. Som det var tilfældet med de nævnte indlæg.”

    – Mit indlæg lød, i uddrag:

    ” 15/10 skriver stud. med. Emil Lambertsen fra Århus, at den nye landbrugsaftale kun har ”gavmilde reduktionskrav” og ikke ”akutte og nødvendige reformer” overfor ”den økonomiske magtelite”, ”på højrefløjens og klimabenægternes præmisser”, ”enorme udfordringer”, ”overhængende fare”. Men “planeten” skal reddes trods ”en glanende, uoplyst befolkning” og ”en fuldstændig uambitiøs landbrugsaftale”. ”Hvis befolkningen vidste, hvor tæt vi var på afgrunden” (det ved han åbenbart).

    Emil Lambertsen fremturer: ”Den neoliberale bersærkergang … kan ikke blive ved, så er vi færdige, og det er et urokkeligt faktum, som alt evidensbaseret videnskab indenfor klimaområdet peger på.” – Politikernes ”skæbnesvangre” og ”udemokratiske” landbrugsaftale ”fører beviseligt til udryddelsen af myriader af arter og får betydning for alt liv på kloden i årtusinder ud i fremtiden. Men det er virkeligheden.” (!) Ingen højere bud?

    Danmarks andel i klodens ”drivhusgasser” er ca. en promille (0,1 %), deraf under ¼ fra landbruget. Kinas andel på ca. 30 % vokser: Xi’s plan er mange flere kul-kraftværker indtil mindst 2030. Alt mens vi danskere pisker os med skorpioner for at nå ned på 0,03 % = en promille af Kinas aktuelle udledning.

    14/10 skrev journalist Kristian Sloth (ekskluderet fra Greenpeace) om landbrugsaftalen: ”skamløst og skændigt”, ”De legitimerede nemlig med deres underskrift vores monstrøse animalske fødevareproduktion… poste milliarder i den ødelæggende kød- og mejeriproduktion”: Dokumentation for ødelæggelserne?

    Kristian Sloth fremturer: ”Når antallet af dyr reduceres, falder udledningen af både CO2, kvælstof, ammoniak og sprøjtegift over natten. Biodiversiteten forbedres med ét slag, fordi færre dyr betyder mindre foderdyrkning.” (!)

    – Nej: Jo færre husdyr, jo mindre husdyrgødning, som den forherligede ”økologi” lever af, fordi den ikke må bruge ”kunstgødning” med de samme indholdsstoffer: Økologiske planteprodukter kræver op til det dobbelte areal pr. kg., og jordbehandlingen er mere intensiv. Udbyttet falder konstant, fordi jorden udpines for næringsstoffer. ”Økologisk” hvede giver nu under det halve udbytte. – Mindre CO2 ?

    Det er tragikomisk at lægge landbruget til last, at det producerer de fødevarer, kunderne efterspørger. (Og at den resulterende udledning af ”klimagasser” lægges oveni landbrugets regnskab, ikke kundernes). “

  5. Kurt Elmelund

    Om måske ikke så længe, vil din kronik være mere – måske uhyggelig meget mere – aktuel. så send den ind igen. Måske Berlingske efterhånden får øjnene op.

  6. Hans Günther Petersen

    Prøv KD. De er nok mere modtagelige for sligt. Eller det nye ‘Indblik’, Claes Theilgaard. Han er langt fremme i skoene.

  7. Lene Larsen

    Det er da et både fint og forståeligt debatindlæg. Jeg ser det efterhånden også som et problem, at både den mest indlysende viden og den lidt mere komplekse viden og argumentation skal valideres af politisk korrekte kilder eller man skal kunne henvise til en sådan. Debatten bliver på den måde censureret inden den overhovedet er kommet i gang.

    Klimakrisen er menneskeskabt, men klimaet lever i bedste velgående. Jeg kan desværre ikke dokumentere det, og har heller ikke en valid kilde 🤗

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*