Klimarealisme i medierne, Klimavideoer, Solen

Henrik Svensmark fortæller om sin forskning i solens påvirkning af jordens klima

Martin Ågerup interviewer astrofysiker og seniorforsker på DTU Space Henrik Svensmark, som gennem årtier i sin forskning har påvist en sammenhæng mellem ændringer i solens aktivitet og klimaforandringer på jorden. Dermed har Svensmark talt den herskende konsensus om årsagen til klimaforandringer midt imod. I sin samtale med Martin Ågerup fortæller Svensmark om sine væsentligste forskningsresultater, om de voldsomme reaktioner, hans forskning har udløst og de omkostninger, det har haft for hans arbejdsliv, at han har holdt fast i sine teorier og forskningsresultater i mere end 25 år.

Del på de sociale medier

16 Comments

  1. poul boie pedersen

    Der er jo blandt videnskabsfolk en meget bred konsensus, der anerkender, at de sidste 100 års klimaudvikling ikke kan forklares af udvikling i forholdene på solen.
    Det er næsten selvklart, at solen er afgørende for vores klima på jorden, men skulle ændringer på solen forklare vores nuværende situation, ville de sidse mange års monitorering af solen selvfølgelig afsløre hvilke forhold, der skulle kunne betinge dette.
    Når man i debatten hører om det er det ene eller andet, der er på spil, er det altid en kvalitativ debat.
    Men virkeligheden handler aldrig om enter eller, men altid om mere eller mindre.
    Derfor er Svensmarks forskning særdeles relevant og seriøs, men han har aldrig vundet gehør for, at forklaringerne tilnærmelsesvis alene skulle basere sig på solen.
    Når Martin Ågerup er involveret er der derimod stor sandsynlighed for, at han leder efter nogle halmstrå til støtte for, at vi bare kan fortsætte med at BNP optimere og tjene fede penge på “business as usual”.
    Idéen om at markedet helt af sig selv skulle evne at regulere de fortrædeligheder det selv er den primære årsag til, er jo helt ude i hampen.
    I tillæg til klimaproblemet har vi nemlig også et lige så stort problem, nemlig den 6. masseuddøen, hvorunder biodiversiteten på jorden uddør i et voldsomt overtempo (1000 gange) i forhold til normalen helt det skete efter meteoret, der udslettede dinosaurerne.
    Det egentlige problem er, at menneskeheden har stormgæret og ligesom gærcellerne i ølproduktionen forurener miljøet så de uddør. Det er ikke jorden der går under, der er vores samfundssystem der ikke kan tåle, at der ingen krav er til vores markedssystem, der ikke indregner forurening af enhver art i prisdannelsen eller evner at opstille begrænsninger for ødelæggelserne på grund af typer som Ågerup og hans defensorat for den uhindrede udfoldelse af profitmaksimeringen.
    Og det meste har jo intet med solen at gøre.

    • Søren Hansen

      Der er nok ikke enighed om hvor stor skade drivhusgasserne har fovoldt, men én ting er sikkert. Den Sjette Masseuddøen er en myte.
      https://klimarealisme.dk/2024/03/08/sjette-masseuddoeen/

      • poul boie pedersen

        Men hvor har du dog det fra?
        Professorer, Science, NASA og andet bodegasnak skal man da endelig ikke lytte til:
        https://videnskab.dk/naturvidenskab/den-sjette-masseuddoeen-jordens-liv-forsvinder-lidt-efter-lidt/

        En ny masseuddøen er i gang
        Et opsamlingsstudie af den nyeste viden på området i tidsskriftet Science viser, at den sjette masseuddøen ikke er en dyster periode, der måske ligger forude. Vi gennemgår den derimod lige nu. Carsten Rahbek – en af de førende danske forskere på området – er enig i, at den sjette masseuddøen ikke længere er et skræmmende fremtidsscenarie.

        »Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv,« siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

        Den vurdering deler professor Jens-Christan Svenning fra Aarhus Universitet.

        »Når vi ser på, hvor mange arter der er i kraftig tilbagegang og dermed alvorligt truet af uddøen, bliver det klart, at vi befinder os i det tidlige stadie af den sjette masseuddøen,« siger Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

        • Søren Hansen

          Du kan jo læse i min artikel, hvor jeg har det fra. Din reference fra Videnskab.dk er meget typisk for, hvad der skrives om klima og biodiversitet i disse år. Billedet skal males så sort som muligt, fordi vi mennesker skal have dårlig samvittighed – over at være til.

          Læser man lidt nøjere i din artikel, kan man se, at forskerne siger, at vi “er på vej” til den Sjette Masseuddøen. En masse dyrearter er i tilbagegang, antalsmæssigt, og det hænger primært sammen med tabet af leveområder i takt med, at menneskeheden fylder mere og mere. De er dog ikke uddøde endnu. Det er stadigvæk et forsvindende antal arter, der er nået så vidt, og derfor kan man på ingen måde sammenligne med Kridttidens afslutning for 65 mio. år siden.

          Men der er opmærksomhed og forskningsbevillinger i at male Fanden på væggen, ligesom der tales om klimaet med “katastrofale” temperaturstigninger – senere i århundredet. Lige nu er der ikke sket så meget – men bare vent. Osv.

          Nok om den diskussion her.

  2. allan astrup jensen

    Interviewet havde været mere interessant, hvis Martin Ågerup ikke havde været irriterende selvglad og ikke havde snakket mest og ikke hele tiden afbrød Henrik Svensmark, så denne havde haft bedre mulighed for sammenhængende at forklare problemstillingen og sit vigtige arbejde, som jeg beundrer meget og gerne vil støtte. Det blev forvirrende både for tilhørerne og Svensmark selv med alle disse afbrydelser. Ågerups personlige forståelsesproblemer og meninger er irrelevante.

  3. Allan Gorm Larsen

    Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor en forsker, som Henrik Svensmark er forment adgang til de officielle medier, men kan det skyldes at disse medier ligger under for FNs klimateorier eller hvad?.
    Jeg stoler mere på Svensmark, end på de “eksperter” som MSM gør brug af.

  4. Som altid er Henrik Svensmark interessant at lytte til, men jeg må nok sige, at Martin Ågerup laver for mange afbrydelser, og han ved ikke altid, hvad han skal spørge ind til.
    HS bør have de nødvendige midler til sin forskning, og meget gerne på finansloven.

  5. Hans G Petersen

    Crowdfunding til Svensmark

    Strålende idé.

    Sætte i system?

    Få elevator-versionen af HS’s teori fra ham selv til at bruge til crowdfunding?

    Hvad er hans budget- behov (kvalif. mandskab, andre midler) for at få formuleret, testet og peer-anerkendt en holdbar version af hans teori?

    Vh

    Hgp

  6. Lars Thomsen

    Det er før lykkedes et politisk parti at øremærke offentlig bevilling til Svensmark. Det må kunne lade sig gøre igen, hvis vi er nok der beder om det.

  7. Børge krogh

    Svensmark og andre i hans forskningsfelt (der er heldigvis en del flere) skal vi være lykkelige for fortsætter med at søge efter de forklaringer, som vi har så hårdt brug for. Der kommer “mere”, lover han i interviewet.
    Foreløbigt kan politikere og investorer ikke bruge denne grundforskning om kosmisk indflydelse på klimaet, af den simple grund at det ikke er udviklet til et stade hvor der er penge og prestige at hente, umiddelbart.

  8. Jan Østergaard

    Jeg læste Henrik Svensmark og Nigel Calder´s ”Klima og Kosmos – en ny teori om global opvarmning” da den var udgivet og jeg var og har været fascineret lige siden.
    Er dog ikke opdateret med Svensmark´s skæbne på DTU, der vækker mindelser om den katolske inkvisition, der nu i moderne tid er iklædt CO2-hypotesens luftige gevandter.
    Er desværre ikke hverken millionær eller mangemillionær, i så fald skulle det regne ned over Svensmark med utallige bevillinger til den nødvendige forskning han bedriver.

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Måske kender du nogen millionærer? Det ville faktisk være en god ide med “crowdsourcing” af Svensmarks forskning

Skriv et svar til Børge krogh Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*