Antarktis, Gletsjere, Ikke-kategoriseret

Updates fra den Antarktiske halvø ved Larsen B ishylden

  • Af Frank Lansner

Fig 1: I de senere år er det gået tilbage for nogle af de ice shelfs (”ishylder”) der er lokaliseret ved Den Antarktiske Halvø.

I 1995 forsvandt en stor del af Larsen A ishylden, og tilbage i 2002 forsvandt næsten 2/3 af Larsen B ishylden, hvid pil. Den resterende Larsen B er markeret med hvis stiplet pil. 2017 kælvede Larsen C et stort isbjerg, men i forhold til Larsen C´s store areal er det mere usikkert om denne kælving kan være en trussel for Larsen C. Så, den mest dramatiske hændelse har nok været disintegrationen af Larsen B, eller rettere 2/3 af Larsen B tilbage i år 2002.

Det er blevet forudsagt (NASA [1]) at resten af Larsen B helt ville forsvinde inden 2020, men det er ikke sket.

Ishylder kan være op til omkring 1000m tykke, men Larsen B er skønnet til at have været 220 meter tyk. I en kortere årrække inden Larsen B ishyldens kollaps i 2002 afsmeltede i snit op til 27 cm år år [3] fra oven, sv.t. ca en promille af tykkelsen forsvandt per år i nogle år inden 2002 :

Larsen Ice Shelf thinned by up to 0.27 ± 0.11 meters per year.”

I Wikipedia [2] kan man læse at Larsen B nok har har eksisteret i mere end 10.000 år (Trods dette at Kloden har været varmere end i år 2002 de fleste af disse 10.000 år) mens andre er mere forsigtige og skriver at Larsen B nok har eksisteret i over 400 år [3].

Larsen B vokser fra land med ca 700 m per år [1].

Fig.2  Og her som supplement en oversigt over væksthastigheden [4] .

Udviklingen fra 2002 og frem til i dag.

Fig 3.

Fra NASA Worldview [5] kan vi kigge på jorden fra rummet – og endda gøre det tilbage i tiden.

På figur 3 ser øverst situationen før kollaps 5 marts. Hvis man ser godt efter kan man få øje på nogle små blålige søer ovenpå ishylden. Der er tale om smeltevand der har samlet sig i søer. Man vurdere at kollapses har fundet sted over ca 35 dage om end det store crash fand sted 4-5 Marts 2002.

Fig 4.

Her er vist Sensommer isforhold for årene 2003-2011. Alle år har vi blot set løsere ny havis.

Fig 5.

Fra 2012 til 2013 sker imidlertid noget lidt andet, der dannes en såkaldt fastis i hele området hvor der tidligere har været ice shelf, og fast isen overlever hele sensommer minimum 2013. Is der dannes på havet vosker sjældent hurtigere end et par meter i tykkelse pr. år, måske lidt hurtigere ved Antarktis.

Men der er stadig rigtigt langt fra 2 meter tyk fast havis til 220 meter ishylde.

Fig 6.

Dernæst udspiller sig det ene slag efter det andet startende i 2014.  I sensommeren 2014 har hele fastisen overlavet atter et år og er nu måske vokseet et par meter mere, men intet i forhold til 220 meter ishylde.  På første illustration herover, feb 27 2014, kan vi se et blåligt skær på isen. Det er smeltevand som i 2002.

Men sensommer fastisen 2014 overlever i fin stil og bliver hvid når kulden er vendt tilbage.

Igen 2015, fastisen har nu overlevet siden ca midt i 2012, angribes igen af smelte episode, men fastisen overlever igen og bliver tykkere grundet kulde og nedbør.

2016 ser vi igen af fastisen er kommet for at blive, men nu har vi Super El Nino i Stillehavet der sender den ene varme luftmasse efter den anden mod Antarktis og dermed den ene smelte periode efter den anden. Men den nye fastis overlever flere smelteperioder. 27 Marts 2016 er vi igennem sensommeren i mint kondition for fastisen.

Fig 7.

Langt det meste af fastisen overlever videre efter 2016 og frem til i dag. Antarktis sensommer 2020 står isen hvid og “frisk”. Den nye fastis har altså akkumuleret sne og is siden midt i 2012, 8 år. Mit gæt er at fastisen i dag er måske 10-20 meter tyk, blot et gæt. Ishylden vokser med omkring 700 m om året fra visse sider, men kan ikke have nået at dække mere end  nogle % af arealet for den gamle Larsen B ishylde.

Iskollapset 2002

Fig 8.

Øverst figur 8 ses afsmeltninger i forbindelse med Super El nino 2016. Nederst ses afsmeltninger i forbindelse med kollaps 2002.

Det slår mig at afsmeltninger er markant mere synlige i 2016 end i 2002. Den blå vandige farve er spredt ud over næsten hele isen i 2016.

Det må være fair at antage at hedebølgen 2016 var kraftigere end hedebølgen 2002 – der nærmest synes at blegne i sammenligning.

”Noget” fik i 2002 en 220 m tyk ishylde til at kollapse i 2002. Den kraftigere hedebølge i 2016 kan ikke engang få måske 5-8 m tyk fastis til at kollapse.
Hvor sikre kan vi så være på at det var varmen der stod bag kollaps i 2002?

Hvad ellers kan stå bag? Vinde? Tektonisk aktivitet?

***

LÆS OGSÅ: De toneangivende temperaturer for Antarktis viser ikke opvarmning: https://klimarealisme.dk/2019/06/19/toneangivende-temperaturmaalinger-paa-antarktis/

OG: Hvorfor ser vi ikke længere de helt store isflager rive sig løs omkring Antarktis? https://klimarealisme.dk/2019/04/13/hvorfor-ser-vi-ikke-laengere-de-helt-store-isflager-rive-sig-loes-omkring-antarktis/

***

[1] NASA 700 m/ år https://www.nasa.gov/press-release/nasa-study-shows-antarctica-s-larsen-b-ice-shelf-nearing-its-final-act

[2] https://en.wikipedia.org/wiki/Larsen_Ice_Shelf

[3] https://books.google.dk/books?id=M0YbAQAAIAAJ&pg=PP19&lpg=PP19&dq=larsen+b+thickness+thick+meter&source=bl&ots=kSOdOYRPHI&sig=ACfU3U3fSRDxHdDXrVsGPAjBjQbTQzdA1w&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjEyaXI-b_oAhU04aYKHf4KBAsQ6AEwCnoECAkQAQ#v=onepage&q=larsen%20b%20thickness%20thick%20meter&f=false

[4] https://www.researchgate.net/figure/Location-of-the-Larsen-B-ice-shelf-and-Average-annual-velocity-of-the-Larsen-B-ice-shelf_fig4_284005648

[5] https://worldview.earthdata.nasa.gov/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*