Største undersøgelse til dato: Atollerne er ikke blevet mindre

Af Frank Lansner

Hele 30 atol-øgrupper med i alt 709 øer har fået taget pulsen i relativt ny artikel Duvat okt 2018 [1] . Atollerne er fra Marshal øerne, Fransk Polynesien, Kiribati, Mikronesien, Tuvalu og Maldiverne. Duvat 2018 anvender den til dato største Atol-database hvor data for en lang række peer rev. artikler for de enkelte atoller er samlet.

På denne baggrund haves således forskellige studie perioder. Nogle studier starter helt tilbage omkring år 1900, en del starter i 1940-60 perioden og nogle starter først omkring 1970´erne. Langt de fleste studier afslutter deres måleserier i årene 2000-2015.

På denne baggrund konkluderer Duvat 2018:

This review first confirms that over the past decades to century, atoll islands exhibited no widespread sign of physical destabilization by sea‐level rise. The global sample considered in this paper, which includes 30 atolls and 709 islands, reveals that atolls did not lose land area, and that 73.1% of islands were stable in land area, including most settled islands, while 15.5% of islands increased and 11.4% decreased in size.

Altså, ud af de 709 øer har

73,1 % haft stabilt areal

15,5 % haft voksende areal

11,4 % haft mindsket areal

Dertil kommer, at ingen atol-øgruppe som helhed har haft mindsket areal. I opgørelsen regnes ændringer på under 3% i størrelse for disse små øer for stabilt areal.

Disse resultater svarer til en tidligere opgørelse, lidt mindre McLean & Kent 2015 [2] der så på 12 atol-øgrupper med i alt 244 øer. De konkluderede at 72,6% havde stabilt areal, 19,2% voksende areal og 8,2% mindsket areal.

Figur 1

En Nature undersøgelse i 2019 [3] så på verdens strande og konkluderede ligeledes at man ikke kunne konstatere nogen samlet tilbagetrækning. Med det tempo kan det jo tage noget tid før verdens storbyer er under vand.

Duvat 2018: Opgørelse over vækst for de 709 øer

Figur 2

Her illustrerer Duvat 2018 op ad y-aksen ændring i størrelse for den enkelte ø i perioden, mens x-aksen viser størrelsen af øerne.

Ikke overraskende finder Duvat at de helt små øer i atolgrupperne er dem der %-vis kan ændre størrelse mest. Men disse øer er da typisk også blot strand med en lille smule plantevækst i midten. Og disse små øer oplever ikke blot mest reduktion i størrelse, de oplever også ofte også mest vækst.

Der er ingen øer større end 0,1 km2 (10 ha) der har oplevet reduktion i størrelse (!)

Det er mest helt små øer med størrelse 0,01 km2 – 0,05 km2 (1-5 ha) der har oplevet reduktion i størrelse.

Som sagt er der ingen atolgrupper som helhed der har oplevet reduktion i areal. Derimod opleves at sand og materiale fra nogle øer overføres til de andre og tilbage igen fra tid til anden.

Selv cykloner har det med at omdistribuere materiale således at nogle øer vokser mens andre skrumper.

Maldiverne har relativt mange helt små øer og er derfor mere repræsenteret i statistikken over øer med reduktion. Dertil kommer at Maldiverne ikke helt så ofte har vækst for disse helt små som andre øgrupper har. Dog er der ingen atol-øgrupper som helhed – heller i Maldiverne – der har netto reduceret areal i perioden.

Havstigninger, Tuvalu – med opdatering:

Figur 3

Tuvalu: Vi har på klimarealisme tidligere [4] omtalt hvordan man opgør havstigninger på Tuvalu i måleserien der starter ca 1994. Den Australske meteorologiske institution ”BOM” medtager det usædvanligt store dyk i havstanden 1997-1998 i starten af datasættet hvilket bidrager med langt størstedelen af den ”observerede” havstigning i de officielle tal for Tuvalu. Ja, nogle gange skal man lige knibe sig i armen når det gælder ”klimavidenskab”.

Figur 4

Her er en frisk downloaded dataserie fra BOM [5] der viser MAX havstand, altså den farligste situation. Den seneste høje vandstand i slutningen af 2017 overgår stadig ikke 2015, 2006, 2001, 1997 og 1996.  Rekorden fra 2006 holder i fin stil nu 14 år senere.

Atollernes vækst

Atollers øer vokser når havet slår ind over øerne og afsætter materiale. Det er således et ”must” at havet nu og da driller og generer ved højvande. Atoller er typisk funderet på gamle undersøiske vulkanåbninger hvor vægten af vulkanen får atollernes fundament til at synke. Derfor er havets til tider ”upraktiske” bidrag af materiale helt essentielt for at øerne ikke skal forsvinde. Øerne lever i symbiose med havet der både er et faremoment, men også det der holder øerne oven vande.

Således vil målestationer for havstanden der er fastgjort til øernes fundament altid have en tendens til at synke med tiden og give et lidt overdrevent indtryk af havstigninger. Ikke desto mindre er det – som f.eks. vist fra Tuvalu – ikke ret meget vi kan se maximum havstanden stige henover årene.

Klimaflygtning

Hvad bliver det til med klimaflygtninge fra disse ø-nationer der er ved at forsvinde i havet?

I 2015 så vi verdens første erklærede ”klimaflygtning” [6].  Det var en mand fra Kiribati (Kiribati er med i resultaterne herover) der mente at han var klimaflygtning og var taget til New Zealand for at blive borger her. Desværre for den stakkels klimaflygtning blev han afvist af de New Zealandske myndigheder der ikke konkret kunne se problemet.

Han blev sendt hjem til Kiribati igen.