Dansen med klimadata, Debatindlæg, Havstigninger

Dansen med klimadata: Tuvalu

Forfattet af Frank Lansner

Dansen med klimadata bliver en længere serie hvor vi søger at belyse hvorfor nogle mennesker tager bladet fra munden når det gælder klimadata. Hvad får folk til pludseligt at studse over data og information der ellers synes at komme fra de rette autoriteter og medier?

Fra DR´s klimaserie “The Tipping points”

Den unge sympatiske kvikke person forklarer i interview til det Australske TV-hold at havstigningerne på Tuvalu ligger på ca 10 cm pr. 20 år, sv.t. 50 cm per århundrede. Det er jo meget for et ø-samfund som Tuvalu hvor højeste punkt er 3-4 meter over havets overflade.
TV-udsendelsen berører også at der har været eksempler hvor saltvandet er slået langt ind over øens område – men udsendelsen undgår i den forbindelse at nævne at atol-øers måde at vokse på netop er at havet slår indover øerne nu og da og aflejrer materiale. TV-udsendelsen nævner også at puljen af ferskvand under øerne til deres ferskvandsforsyning er blevet mindre. Dog undgår TV-holdet at komme ind på at de små øers befolkning er eksploderet og deres vandforbrug ligeså.

Men, tilbage til havstigningerne. DR formidler altså til Danskerne at Tuvalu har oplevet havstigninger på 10 cm pr. 20 år. Og den flinke unge mand i interviewet gør intet forkert, han citerer blot tal fra det Australske meteorologiske institut kaldet “BOM”. Disse fremviser samme tal. Hvordan har BOM regnet disse tal ud?

Så lad os tage et kig på den ret korte dataserie vi har from BOM:

BOM´s dataserie for havstigninger ved Tuvalu, downloaded på det tidspunkt hvor DR sendte udsendelsen.

Jeg har med den røde streg skitseret de 10 cm pr. 20 år som vi snakker om. Den skarpsindige læser vil måske notere sig at der er et gevaldigt dyk i havniveaet ca 1998-99. Rent matematisk er det korrekt, denne dataserie har en hældning på ca 10 cm på 20 år. DR har jo ret…..? BOM har jo ret…..?

Men dette er et klasse-eksempel på hvordan det kan være at “folk fra gaden” der kommer for skade til lige at tage et kig på data kan begynde at tvivle på rimeligheden i omgangen med data fra selv ellers respekterede autoriteter og mediers side.

I 1998-1999 havde vi en super El-Nino med den effekt, at havstanden fald ekstraordinært meget 1998-1999. Således er det nok hvad man må kalde for “et matematisk artefakt” at konkludere 10 cm havstigning pr. 20 år.

Hvis man udelukker effekten af Super-El Nino 1998-99, så reduceres den målte havstigning med ca 80% eller mere så der næppe er målt mere end 2 cm havstigning pr. 20 år.

Allerede i år 2002 udgiver forskeren John Hunter [1] materiale hvor han påpeger at vi bliver nødt til at se bort fra ENSO påvirkninger når vi ser på havstigninger for Tuvalu og lignende atoller. Han påpeger endvidere, at det ville kræve mindst 50-60 års dataserie for at problemet med timingen af El ninos vil blive tilstrækkeligt lille så data en dag kan bruges med El nino perioderne.

Årsagen til at den viste dataserie for havstigninger for Tuvalu er så kort (starter i 1994) er, at den forrige dataserie stammer fra en målepæl der stille og roligt sank i havet og derfor overdrev havstignigerne. Herunder vises ny og gammel serie efter hinanden :

Denne lidt længere dataserie 1977-2014 blot for at vise problemet ved at medtage El ninos i data. Der er flere af disse El ninos førhen, og hvis vores dataset – som vist med grønt – havde været fra 1977-1993, så ville timingen af El ninos have vist fald i havstanden.

Nogle vil måske tænke: “Ja, og hvad så, senere hen vil der sikkert komme en El Nino igen og så er problemet løst!” . Ja. Måske. Men det særeste er, både El Nino 2010 og super EL Nino 2016 havde næsten ikke denne effekt i BOM´s data. Dette endda til trods for at lav havstand ved 2016 super El nino var omfattende i det østlige Indonesien ikke så langt fra Tuvalu. I Indonesien medførte usædvanligt lave vandstande koraldød i stor stil. Og usædvanlig lav vandstand blev også konstateret ved Australiens Great Barrier Reef. Men altså, vi kan konstatere at El nino’er i BOM´s data er holdt op med at give meget store dyk i havstanden på Tuvalu. Indtil videre.

SUMMA:

DR formidler til danskerne at vi har målt en havstigning på ca 10 cm/20 år, endskønt dette mest af alt ligner et matematisk artefakt der kan opstå når man stenhårdt ignorerer effekten af super-El Nino i 1998 og den kortvarige lave vandstand dette medførte.

Folk der kommer ind fra gaden ville næppe kunne vurdere om et udsagn vedrørende Ebola-virus receptorer nu er korrekt eller ej. Den slags kræver normalt fagfolk. Men folk der kommer ind fra gaden kan godt forholde sig til visse af de lidt mere jordnære problemstillinger vi ofte ser i forbindelse med klima. Også selvom “Klima-eliten” gør meget ud af at fremstille hele emnet om klima med store doser af “hvid kittel”, som noget kun de aller mest indviede kan og må forholde sig til.

Bonus-info: Der dukkede en selverklæret “klimaflygtning” op fra Tuvalu i Australien for et par år siden. Han blev afvist.

[1] https://www.johnroberthunter.org/science/home_prof/reports/tuvalu.pdf


Meld dig gerne til vores nyhedsbrev

Abonner på vores nyhedsbrev og bliv en af vores 540 andre abonnenter.

Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig. Læs vores privatlivspolitik.

Bliv medlem af vores Facebook gruppe

 
Klimarealisme.dk
Offentlig gruppe · 1200 medlemmer
Bliv medlem af gruppen
Stedet hvor vi debatterer klimaet udfra viden, fakta og med respekt for den videnskabelige metode.
 
Please follow and like us:
error

10 Comments

  1. Peter Villadsen

    Det er jok rigtigt, at de opgivne størrelser er for store.
    Undersøgelser viser, at stigningen er omkring 2 mm pr år og stigende.
    Stigningen kommer fra øget afsmeltning Grønland, Antarktis samt varmeudvidelsen pga øgede temperaturer i oceanerne.

  2. Frank Ewald Lansner

    DR formidler specifikt at havstigninger på Tuvalu er målt til 5 mm / år .
    Tuvalu data siger ca 1 mm/år korrigeret for El Nino.

    Problemet er at man formidler tal for havstigninger man bør vide er forkerte.
    Det skaber skepsis.

  3. Peter Villadsen

    videnskabelig forskning siger 2 mm pr år.
    Det er dog meget bestemt af lokationen, der er andre områder med væsentlig højere stigningstakt samt også lavere.
    Men det bliver nok svært at få medierne til at være 100% præcise i og med enorm og bekostelig kildekritik er nødvendig i denne debat.
    Meget værre er det dog, når nogen udregner temperaturstigningen i oceanerne til 0.17 grader baseret på oceanets areal gange 2 km i dybden.
    Mon fordelingen er sådan rejses ikke som et spørgsmål blandt klimarealister, der hylder denne beregning?
    En anden skeptiker udregner, at der er 6000 år til Grønland er væk baseret på nuværende afsmeltning.
    Ingen tænker på, at afsmeltningen accelererer og at ingen forsker vil sætte tal på, hvor meget afsmeltningen stiger.
    Så kritik er godt, men selvkritik er desværre fraværende i debatten.
    Hvordan får vi det indført?.

  4. Frank Ewald Lansner

    Hej Peter, du skriver: “videnskabelig forskning siger 2 mm pr år.”
    Jeg forstår at du tænker på globale tal.

    Men her snakker vi helt konkrete tal fra Tuvalu, målt på Tuvalu og hvordan de bliver fremstillet.
    Havstigningen på 5 mm/år , det ER de officielle tal fra autoriteten BOM.
    Dette viser at BOM ignorerer det helt indlysende i at de skal korrigere for super El-nino.
    Men på denne vis kan man sige i prime time tv verden over at Tuvalu har havstigninger på 5 mm/ år.
    Og det gør man så.
    Dette er blot én lille bitte dråbe af et større billede som en meget lang serie “Dansen med klimadata” der nok vil vare i årevis, for eksemplerne findes i det uendelige.
    Nogle af de eksempler vi vil komme ind på er meget berømte og har dannet grobund for skepsis.
    Så kan man jo vælge at skyde på dem med skepsis – eller prøve at forstå mekanismerne.

    Du skriver endvidere:
    “En anden skeptiker udregner, at der er 6000 år til Grønland er væk baseret på nuværende afsmeltning.”
    Må jeg gætte på at det var Tony Heller?
    Uanset hvem, så er dette et udtryk for at istab på Grønland måske ikke er helt så voldsomme som de gøres til.
    Eksempeltvis har vi både i 2016/17 og 2017/18 set netto tilvækst af ismasse på Grønlands kappe. Ikke bare tilvækst med nær rekord agtig tilvækst.

    Men på trods af at vi snakker om ændringer i Grønlands iskappe i de store medier, så tier man med disse ting. Man stopper med at fortælle noget om udviklingen efter 2016 hvor vi havde en super El-nino der sendet særdeles meget varm luft til Grønland og Arktis. Mange studier der konkluderer om “trends” i øjeblikket stopper deres måleserier lige omkring effekten af Super el nino 2015-17. Dernæst foregiverman at disse “trends” skulle kunne fortsætte i de kommende år… som om at vi ikke blot ville få Super El ninos hvert år herefter, men at super El Ninos skulle blive endnu kraftigere hver år!

    Realiteten er, at der går typisk ca 20 år str. orden. mellem super El ninos. Derfor er det vildledende at foregive at trends der slutter med et brag i super-el nino kan fortsætte. Realiteten er at Vi i de kommende år vil se La Ninas i stedet, med stik modsatte effekter verden over på mange fronter. Trends fra artikler med data der slutter i Super El Nino 2015-17 vil ændres med tiden.

    Her tænker jeg blandt andet på artikel om afsmeltning på Antarktis udgivet april 2018 der foregav at trend frem mod 2016 ville fortsætte. Man nævnte ikke at vi snarere skal forvente La Nina, og i hvert fald ikke Super El Ninos, endnu kraftigere hvert år.

    Det blev en længre smøre 🙂

  5. Peter Villadsen

    Jeg mener ikke de globale stigninger. De er iøvrigt steget fra en til 3 mm pr år igennem de sidste godt 100 år.
    Læs her : https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0921818106000877
    Så meget store variationer, stigende trend, Tuvalu: 2 mm y-1 . Andre steder meget mere, andre steder mindre.
    Middel : 3 mm y-1 .
    Iøvrigt stigende hastighed, hvilket er helt forventeligt, for kloden opvarmes jo med 0,2 grad pr årti.

  6. Frank Ewald Lansner

    Hej Peter, tak for godt indspark.
    De skriver i din artikel:
    “Our best estimate of relative sea-level rise at Funafuti, Tuvalu is 2 ± 1 mm yr− 1 over the period 1950 to 2001.”
    Men DR refererer til BOM konkrete data målt de seneste 20 år. Så det er nok derfor at vores tal er lidt forskellige.
    De konkrete data for Tuvalu de sidste 20 år er dem vi behandler i artiklen herover. Og du kan selv se på datagrafen hvor meget havet helt konkret er målt stigende i de seneste 20 år. Det ser lidt fladt ud på grafen, ikke? Jeg kan godt lide helt konkrete målinger.

    Mig bekendt er de første konkrete måleserier startet på Tuvalu i 1977, og de havde så mange fejl at man startede den nye serie i 1994, de data vi snakker om.
    Så dette “esitmat 1950-2001” er altså i høj grad fra før selv den problemfyldte dataserie der starter 1977.

  7. Peter Villadsen

    Videre stod der:
    For 1993 to 2001, all the data show large rates of sea-level rise over the western Pacific and eastern Indian Ocean (approaching 30 mm yr− 1) and sea-level falls in the eastern Pacific and western Indian Ocean (approaching − 10 mm yr− 1). Over the region 40°S to 40°N, 30°E to 120°W, the average rise is about 4 mm yr− 1. For 1950 to 2001, the average sea-level rise (relative to land) from the six longest tide-gauge records is 1.4 mm yr− 1.
    Så variationerne på havstigningerne er store. I områder 30mm y-1. I andre -10 mm y-1. Forståeligt at det er svært for almindelige danskere at følge med i strømmen af informationer.
    Det er derfor 3 mm y-1 er gennemsnitlig global stigning, stigende mod ?
    Forskerne kender ikke stigningen, så at ekstrapolere er meningsløst gætteri.

  8. Peter Villadsen

    Så den unge mands forklaring om 10 cm vandstigning på 20 år er faktisk fuldstændigt rigtig. Det sker. Det var bare ikke Tuvalu. Der er områder, hvor det går endnu hurtigere.
    Det er noget rigtigt skidt med de accelererende vandstigninger, årsagen er, at vi mennesker igangsætter afsmeltningen gennem vores udledning af drivhusgasser, og når først stigningstakten er kommet godt igang, så har vi absolut ingen mulighed for at standse vandstigningerne igen.
    Se også denne NASA undersøgelse, hvor der er fundet en 300 m dyb, 2/3 Manhatten størrelse hule under en af de helt store gletchere i Antarktis.
    Afsmeltningen på 14 milliarder tons is er sket på 3 år.
    Det er ikke så godt, kan de fleste med almindelig begavelse nok godt forstå.
    Virkelighedens komplekse klima bringer overraskende og foruroligende nyheder.
    https://climate.nasa.gov/news/2838/huge-cavity-in-antarctic-glacier-signals-rapid-decay/

  9. Frank Ewald Lansner

    Peter,
    BOM, Bureau of Meteorology´s tal for havstigningen på Tuvalu er ca 5 mm / år eller 10 cm på 20 år. (målt siden 1994)
    Og dette refererer man i TV:

    “Her på Tuvalu er havet steget 10 cm de sidste 20 år”.

    Vi snakker om et TV hold der rejser rundt fra sted til sted for at se hvordan “the Tipping points” helt konkret slår igennem rundt omkring.

    Når de med BOM´s helt konkrete målinger ved at havstanden kun er steget ca 2 cm på 20 år på Tuvalu så er det forkert at påstå andet. Punktum.
    Fejlen ligger hos det Australske BOM. De formidler rent faktisk at Tuvalu målinger siger 10 cm / 20 år, selvom det er en fejl.
    Og vigtigst: Det er en fejl vi har alt mulig grund til at tro de må være klar over (se grafer herover).
    Det giver skepsis.

    Ja andre steder på kloden kan man måske finde endnu større havstigning (hvor, siger du?) og andre steder kan man finde at havet synker, men det er ikke noget der undskylder at BOM og dermed medier fortæller at der på Tuvalu er målt store havstigninger, når det ikke er sandt.

  10. Bjarne Bisballe

    Data for havniveauet baseret på tidevandsmålinger, der jo viser præcist hvad man er interesseret i at måle.
    http://www.psmsl.org/data/obtaining/map.html

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*