Et kig på de Grønlandske CO2 data fra indlandsisens borekerner

Af Frank Lansner

Wow!

De der måtte have læst mit tidligere indlæg [1] der indeholder kritik af Antarktis CO2 data kan måske forstå hvorfor jeg finder et nyt essay [2] vældigt interessant.

Et af adskillige kritikpunkter når det gælder CO2 data fra Antarktiske iskerner er at CO2 niveauet gennem årene tilbage i historien synes at variere for lidt.

Fig 1.

Her ses sammenhæng mellem

1. Akkumulation af CO2 koncentration per år i atmosfæren, målt i ppm (Mauna Loa data)
2. Global temperatur-anomali (UAH data)

Disse 2 størrelser svinger i takt – både for kortere udsving på et enkelt år, men også for flerårige udsving.

De år hvor globale temperaturer ligger på + 0,5 K anomali , der akkumulerer CO2 ca 3 ppm/år mens år hvor globale temperaturer ligger på 0 K der akkumulerer CO2 snarere ca 1 ppm/år.

Længere perioder med efter støre skift i temperaturiveau skal altså ret hurtigt give betragtelige ændringer i CO2 koncentrationen.

Men udsving i Antarktiske data for CO2 endda gennem mange dekader med store temperaturudsving er minimale [1].

Grønlandske CO2 tal fra iskerner

Fig 2.

De Grønlandske CO2 tal (grøn graf) er her sammenlignet med både de Antarktiske CO2 tal (blå graf), og temperaturudsving (rødgraf).

For samtlige store og ganske hurtige temperaturstigninger så ses også store stigninger i CO2 koncentrationen.

Disse mange store stigninger i CO2 koncentrationen ligger på 20-40-60 og helt op til næsten 100 ppm – endda ofte på under 100 år. Altså helt i overensstemmelse med overvejelserne nævnt indledningsvist i dette skriv.

Meget slående er det også at grund-niveauet for Grønlandske hhv. Antarktiske CO2 data er særdeles ens. Forfatteren Hannon 2020 [2] giver ikke rigtigt nogen fyldestgørende forklaring på disse forskelle.

Den Grønlandske øvre iskappe har gerne en temperatur i str. Orden -30 ^oC, mens Den Antarktiske øvre iskappe er koldere, str. Orden -50^oC.

Kan den koldere is på Antarktis give en anden profil for CO2 data?

Det bliver ren spekulation:

Man kunne forestille sig at strukturen i den koldere Antarktis is kan holde sig stærkere længere ned i dybet end den varmere Gørnlandske is. Således kan man forestille sig at den koldere Antarktiske is dermed tillader ventilation, udveksling af luft og afgasning i længere tid end den varmere Grønlandske is. Hvis den varmere Grønlandske is lukker hurtigere omkring den indfangne luft, ja, så kan man forestille sig at det giver et mere præcist her og nu billede af luften end vi har for Antarktis havis.

Et generelt problem for iskernedata som beskrevet af den polske forsker Jaworowski [3] (indædt klimaskeptiker) er at de generelt viser for lave værdier for fortidens CO2 koncentrationer. Dette skulle skyldes en mekanisme hvor tryk medfører at Gasser i is overgår til ”pseudo-mineraler” kaldet ”klathdrater” som så indeholder CO2 mv. Når man frigør isen med bor fra stor dybde, så lettes trykket momentant, klathdraterne eksploderer og gasser kan slippe fri. Jeg kender ikke til rigtigheden af denne kritik.

Er Grønlandske CO2 tal udtryk for globale tendenser?

Fig 3. AIRS CO2 data [3]

Vi ved i dag at ændringer i CO2 spredes til hele kloden. Herover ses [3] at forskellen Apr 2013 mellem CO2 koncentrationen for hhv. Antarktis og Arktis kun er omkring 10 ppm.

Denne opblanding må man som udgangspunkt også antage har eksisteret tidligere og i så fald så giver Grønlandske CO2 tal fra iskerner sandsynligvis en idé om variationer mere generelt.

Igen, spekulation fra min side.

Hvorfor kender vi ikke disse data fra Grønland i forvejen??

Hannon 2020 [2] forklarer den noget triste men velkendte historie, at disse klimadata – der ikke helt matcher det normale billede fra konsensus – prioriteres ned på forskellig vis. Det normale konsensus billede er at variation af fortidens CO2-konentrationerne var minimal før menneskets indflydelse i moderne tid.

Således er selv utroligt fine og interessante klimadata fra Grønland så godt som begravet tilbage i den kolde is.