Ledere

COP25: Stort ståhej for ingenting

Af Karl Iver Dahl-Madsen

Endnu en gang er en COP udnævnt som verdens redning og endnu en gang er der ikke kommet noget væsentligt ud af den.

Det skal vi være glade for, da COP-processen ikke gavner verden, men skader den.

Det første FN-rapport om klimaændringer med drivhusgasser, som udkom i 1990, igangsatte et større arbejde med at udforme internationale aftaler, hvoraf Kyoto og Paris er de vigtigste.

Men det har man overhovedet ikke kunnet se på den globale CO2-udledning, som både før og efter 1990 er steget helt uanfægtet med knap 2 % om året og nu er ca. 50 % højere end i 1990. Temperaturen er ligeledes steget med knap 0,4 grader siden 1990 og vandstanden målt med satellitter knap 10 cm.

CO2-emission, Kyoto, Paris

I samme periode er verdens BNP/hoved rundt fordoblet, levetiden forøget med rundt 10 år til 73 år og andelen af mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 37 % til 10 %.

Naturligvis ikke på grund af de beskedne klimaændringer, men heller ikke på trods af dem, hvilket blot viser, at IPCC har ret i, at vejr & klima ikke har stor betydning for menneskenes velstand og velfærd.

Derimod er det helt afgørende for menneskenes fremgang, at vi har adgang til rigelig og billig energi.

Derfor er COP processens insisteren på en kommanderet og helt urealistisk hurtig grøn omstilling med uegnede energikilder, som vind & sol & biomasse så skadelig, da den beslaglægger en knap ressource: politisk opmærksomhed, som burde bruges på andre, meget større og mere påtrængende problemer, og desuden gør energi kunstigt dyr til stor skade for verdens fattigste.

Klimarealisme opfordrer til, at COP processen skrinlægges og menneskene i stedet bruger flere kræfter på at udvikle den velstand og kunnen, som sikrer robusthed over for alle typer kendte og ukendte fremtidige trusler.

Vi kan med fordel opbygge et beredskab så vi kan tilpasse os evt. klimaændringer, både de positive og negative. Men derudover er den optimale strategi at undlade politiske handlinger, da vi alligevel gradvist og organisk omlægger vores energiproduktion til nye stabile former som atomkraft mm., efterhånden som de fossile brændstoffer bliver brugt op og dermed dyrere.

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Hans Günther Petersen

    Vi mangler et rimelig robust omkostningsbillede og resultatbillede (CO2 og temperaturer og konsekvenser for miljø, mennesker, beskæftigelse, migrering mm) ved to alternative indsats-filosofier mht klima styring/frigørelse:

    A) Paris COP fremfærd mht initiativer, world-wide og land for land (ca 200) (nationale, ofte statsstyrede og skatte-betalte indsatser) og

    B) et frit marked scenario, world-wide og land for land (200), hvor markedskræfterne selv regulerer indsatserne, der skal til (kul bliver dyrere, vind billigere, atomkraft billigere etc)

    C) og så en projekthorisont, hvor der projektkontrolleres hvert 5. år feks, A) mod B)

  2. Ian Ditlevsen

    Tja hvis så blot COP møderne foregik via Skype el. Lignende, så de i det mindste var klimaneutrale.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*