Debatindlæg

Om den urealistiske grønne omstilling

Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Af Søren Kenner

Når man diskuterer energiforbrug bruger man ofte begrebet “mtoe” som målestok. Det står for “million tons oil equivalent” og er altså den mængde energi der er indeholdt i en million tons olie. Verden bruger pt. 14.000 mtoe energi om året og det tal vokser med ca. 2.2% pa. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil vil verden bruge 17.800 mtoe i 2030 og 27.600 mtoe i 2050.

FN foreslår at man skal sænke CO2 udledningen med 45% frem mod 2030 og være på nul-udledning i 2050. Hvis det mål skal lykkes skal man med andre ord udvikle “grønne teknologier” der kan levere ca 10.000 mtoe årligt i 2030 og som kan levere 27.000 mtoe i 2050.

Hvad er så status på udviklingen af grønne teknologier? Hele verdens samlede produktion af vindenergi og solenergi leverer pt. 0.81% af verdens energiforbrug svarende til 120 mtoe om året. Der “mangler” med andre ord 9.980 mtoe grøn energi årligt i 2030, hvis man skal kunne levere på målsætningen om 45% CO2 reduktion.

Hvor meget er det omregnet til fx vindmøller? Hvis man skal levere 10.000 mtoe vindenergi i 2030 så skal man bygge 350.000 nye vindmøller årligt. Det er ca 1,5 gange flere vindmøller end der er bygget globalt de sidste 20 år. Og disse vindmøller ville i øvrigt kræve inddragelse af et areal på størrelse med England hvert år –– og ville i 2050 fylde omtrent det samme som hele USA.

Men hvad så med et alternativ som fx atomkraft? Vel, for at nå målet om at levere 27.000 mtoe med atomkraft i 2050 ville man få brug for at åbne et nyt atomkraftværk hver dag de næste 31 år. Det er der heller ingen udsigt til vil ske.

Som enhver kan se, er det komplet usandsynligt at “grønne teknologier” eller for den sags skyld atomkraft på den korte bane skulle kunne levere den mængde energi, der er nødvendig for at ramme FN’s målsætning om 45%’s reduktion om 11 år og CO-neutralitet i 2050. Det er slet og ret umuligt.

Et alternativ, skru ned for energien?

Man kan selvfølgelig vælge at skrue ned for verdens brug af energi –– hvis man tager 45% ud af ligningen hen mod 2030 betyder det, at vi skal lære at klare os med ca 7000 mtoe om året i stedet for det vi bruger nu.

Konsekvenserne heraf? De vil være enorme. Vi ville stort set blive nødt til at aflyse transport, opgive økologi (det bruger for meget energi), lære at fryse om vinteren, skrue kraftigt ned for samhandlen mellem lande og finde os i et langt fattigere samfund med dårligere råd til alt fra skoler til sundhedsvæsen.

Heldigvis kommer det så ikke til at ske. For uanset hvor mange skåltaler politikere holder om klimaet, så vil folk ikke finde sig i reelle og massive nedgange i levefod, hvilket politikere, der skal genvælges, er fuldstændig klar over – så fra den side bliver det ved symbolpolitik og Dan Jørgensens glæde ved at greenwashe sig selv med en selfie foran en vindmølle som dine skattekroner har betalt for.

Et andet alternativ, lad markedet komme til?

Det samme som det altid er. Markedet kommer til at løse problemerne i det tempo de opstår. Stiger vandstanden? Så bygger vi diger. Svigter høsten? Så skaber vi GMO-afgrøder, der kan modstå temperaturen. Bliver der større storme? Så lærer vi også at håndtere dette.

Mennesket er heldigvis fantastisk til at innovere og kontrollere sine omgivelser. Det er grunden til at vi sidder på toppen af fødekæden i dag –– og grunden til at vi på kun 70 år kunne gå fra den første flyvning til at lande en mand på månen.

I første omgang vil der jo være fordele ved øgede CO2-mængder. Kloden vil blive grønnere og i mange områder (især tempererede og subtropiske) vil man kunne høste større afgrøder end tidligere. I mellemtiden fortsætter teknologien sin som oftest eksponentielle udvikling. De ting vi ser som store udfordringer i dag vil næppe være det om 50 år eller 100 år –– og folk vil til den tid synes at vores bekymring er ca lige så grinagtigt som de mennesker, der i 1901 inden bilen for alvor blev populær, mente at New Yorks største problem var hestepærer.

At sætte sig ind i disse tal er ikke rocket science –– det er data som enhver kan finde.

Hvilket rejser et helt andet spørgsmål: Hvis man ved at situationen er som jeg beskriver den, at der ikke er en skrædders chance i helvede for at “grøn omstilling” vil kunne gøre nogen som helst form for forskel –– hvorfor fortsætter politikere så med at opkræve milliarder i skatter hos befolkningen for at kunne forfølge dette Don Quixote scenarie?

Vel først og fremmest fordi de følger en folkestemning –– og hellere vil bruge milliarder på at fodre en tilsyneladende massepsykose end at diskutere den konkrete situation og den mest rationelle og fornuftige måde at håndtere den på

Kilder:

https://www.forbes.com/…/the-world-is-not-going-to-reduce…/…

https://www.ipcc.ch/…/summary-for-policymakers-of-ipcc-spe…/

https://www.bp.com/…/bp-statistical-review-of-world-energy-…

https://www.iea.org/reports/world-energy-outlook-2018

https://www.spectator.co.uk/…/wind-turbines-are-neither-cl…/

https://ourworldindata.org/what-is-the-safest-form-of-energy

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Jens Elkjær

    Spændende perspektiv på emnet – og samtidig skræmmende. For hvordan i alverden kan vi egentlig bane vejen for en rationel tilgang til hele “klimahalløj’et”?

  2. Lars Thomsen

    Kære Søren. Selvfølgelig vil markedskræfter finde afløsere for fossile energikilder i takt med at de svinder ind. Vi undgår dog ikke mainstream løsninger lige med det første. Det giver os lidt mere vind-og solenergi og lidt flere træer – og hvad kan det dog gøre. Det bliver også en del af markedet ligesom spareløsninger og smarte løsninger bliver det. Det bliver interessant at følge – bare ikke nogen går hen og gør noget dumt. God Jul.

  3. Mikkel Kaastrup

    Tak, det var meget præcist og indsigtsfuldt.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*