Ledere

Det, vi godt kan lide at høre

  • Af Karl Iver Dahl-Madsen & Jens Olaf Pepke Pedersen

Vi vil alle sammen gerne bekræftes i, at vores holdninger er rigtige.

Når vi hører noget der passer med det, vi mener i forvejen nikker vi venligt, og synes at udtalelsen en klog. Og giver os ikke til at bruge tid på at finde ud, om udtalelsen er korrekt.

Når vi hører noget, der er i modstrid med vores holdninger, ryster vi på hovedet, ignorerer synspunktet, synes udtalelsen er dum, og bruger i nogle tilfælde masser af tid på at påvise, at udtalelsen er fejlagtig.

Meget sjældent strejfer den mulighed os, at det kunne være at vi selv tog fejl.

I den professionelle viden verden er man udmærket klar over problemet, og har udviklet forskellige mekanismer til at håndtere dette.

  • Hos lægerne har man udviklet begrebet ”klinisk distance”, så man ikke bliver følelsesmæssigt påvirket til at lægge en bestemt diagnose
  • I forskningen publicerer man er efter en fagfællebedømmelse, og lader sit arbejde udsætte for offentlig kritik fra andre fagfæller
  • I rådgivningsverdenen venter man så længe som muligt med konklusionen, og lader uafhængige seniorer kvalitetskontrollere rapporter
  • I journalistikken stræber man efter at have flere af hinanden uafhængige kilder

Klimadebatten er et gennempolitiseret området fyldt med store følelser på begge sider, og derfor meget vanskeligt for de fleste at forholde sig nøgternt og objektiv til.

I foreningen Klimarealisme gør vi et ihærdigt arbejde for at afsløre og argumentere i mod alle de dramatiske og alarmistiske medieskabte myter om klimaet, som intet har at gøre med den faktuelle viden om klimaet.

Vi har mange følgere, som går meget op i diskussionen, og som gerne deler publikationer med et indhold, der er kritisk over for den fremherskende alarmisme.

Desværre gælder det også her, at hvis en artikel siger noget man godt kan lide at høre, så forholder man sig alt for ukritisk over for den. Det er en forkert måde at agere på. En stor del af de videnskabelige artikler viser sig siden at være forkerte eller har konklusioner, der ikke viser sig at holde. Heldigvis er det sjældent, at fagartikler indeholder regulært fusk, men mange af dem indeholder rene banaliteter, som blot publiceres fordi det skal forskere nu en gang gøre.

Så man skal a priori være skeptisk over for enhver ny videnskabelig artikel uanset om man kan lide dens budskab eller ej.

Lad os give nogle eksempler på postulater som ligger uden for skiven i forhold til, hvad viden om klimaet viser, og hvad Klimarealisme som forening kan stå inde for.

  • CO2 er ikke en drivhusgas og påvirker ikke klimaet. Det er simpelthen forkert. Der er en vigtig diskussion om, hvor stor klimafølsomheden (Delta T/fordobling af CO2) er. IPCC konkluderer, at tallet er et sted mellem ca. 1,5 og 4,5 grader, og der kan kvalificeret argumenteres for, at klimafølsomheden ligger i den lave ende af intervallet. Men CO2 påvirker temperaturen. Sådan er det bare.
  • Klimamodeller propagerer fejl i en sådan grad, at de er helt ubrugelige til at sige noget som helst om fremtidens klima. Det er også forkert. Klimamodeller bliver holdt i stram snor af masse- og energibalancer og af aero- og hydrodynamiske processer. Usikkerheden på fremskrivningerne stiger naturligvis med tiden, men modellerne er gode nok til at kunne fremskrive i det mindste nogle dekader. Når vi er kritiske over for IPCC’s anvendelse af klimamodeller er det ikke fordi modellerne er ubrugelige, men fordi de indtil nu har regnet for varmt. Det kan skyldes, at man har brugt en klimafølsomhed, der ikke passer med observationerne, har undervurderes Solens rolle eller ikke kan modellere interne variationer i klimaet. Men det er et ”IPCC-politisk” problem ikke et modelfagligt problem.
  • Den nylige stigning i atmosfærens indhold skyldes andre faktorer end menneskenes udledning. Det er forkert, og kan vises ved en helt enkel kulstofbalance. Atmosfærens indhold af kulstof er siden vi begyndte at brænde kul mm. af steget fra ca. 600 GtC til knap 900 GtC. I runde tal har vi i perioden udledt 700 GtC hvoraf de knap 300 GtC er endt i atmosfæren og resten i biosfæren og havet.  Havet har således optaget CO2 og ikke afgivet CO2. Selv om det er rigtigt, at mætningskoncentratione af CO2 i havet mindskes ved en højere temperatur er det ikke tilstrækkeligt til at modvirke virkninge af det betydeligt højere partialtryk i atmosfæren.

Vi vil gerne opfordre vores følgere på FB mv. til at stoppe med lave opslag om disse uden-for-skiven påstande plus andre af lignende art.

Ikke fordi vi vil ”censurere” noget, men blot fordi vi gerne vil bruge vores tid på det vigtigste, nemlig at argumentere mod alt propagandavrøvlet i medierne. I stedet for at skyde dårlig klimaskeptisk videnskab ned.

Men også fordi, der er mange derude, der gerne vil slå os i hartkorn med antivaccere mm. Og derfor skal vi holde os fra at promovere dårlig forskning.

Klimarealisme har en forsknings- og vidensbaseret tilgang til klimaudfordringen. Det medfører at vi skal forholde os til virkeligheden, uanset om vi kan lide den eller ej. Og være lige kritisk over for alle slags forskningsresultater uanset deres retning.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Karl Iver Dahl-Madsen & Jens Olaf Pepke Pedersen ” Vi vil alle sammen gerne bekræftes i, at vores holdninger er rigtige. “Meget sjældent strejfer den mulighed os, at det kunne være at vi selv tog fejl.” Jeg mener Dere er i ferd med å gå i den fellen dere advarer mot, ved å være så sikre i deres sak.
    Jeg har ingen klimavitenskaplig utdannelse, men har forsøkt å tilegne meg relevant kunnskap.
    Dere sier klimamodellene blir holdt i en “stram snor”. La meg derfor minne dere om “Hockey-kølle grafen. Klima er vær over tid. Gjerne en 30 års periode. Når vær modeller feiler etter bare en uke, hvordan kan så modellene til IPCC forutsi vær i flere tiår fram i tid ? Jeg minner også om at vår atmosfære er et kaotisk og ikke linært system som ikke kan forutsees ved hjelp av modeller.
    Når modellene viser en toleranse fra 1,5 til 4,5 grader, ligner det mer på gjetning, enn vitenskap. Kan Dere vise til noen modeller som har hatt rett ? Ja, jeg vet om en, som kom ganske nær. Kan Dere vise til dokumentert forskning som sier at Karbondioksid i atmosfæren fører til global oppvarming ?Kan det tvert imot tenkes at mer CO2 i atmosfæren kan føre til mer vanndamp, skyer og ha en avkjølende effekt ? Hvorfor har den CO2 som omdannes til kalkforbindelser og blir liggende som sedimenter på havbunnen ” intet med sagen at gøre.” Hvorfor er ikke fotosyntesen i biomassen og dens fjerning av CO2 fra atmosfæren nevnt med et ord i Deres CO2 regnskap ? Kan Dere vise det, “med en simpel massebalance” ? Men jeg er enig i at det er for mange som er for mange “bedrevitere” som er sikre på at de har rett. Klima er for komplisert, til at det på nåværende tidspunkt kan fastslås et fasitsvar.

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      At vi selv kunne tage fejl er vi naturligvis fuldt opmærksom på, og har derfor nøje studeret alle argumenterne imod. Og ikke fundet dem fyldestgørende. Du siger selv at du er lægmand og du præsenterer da heller ikke hverken facts eller argumenter imod vores fremstilling af den globale kulstofbalance, hvor både fotosyntese/respiration og udveksling mellem hav og atmosfære naturligvis indgår. Du kan se den her: Global Carbon Balance

  2. Eivind Haakon Osjord

    Karbonregnskapet er her feil. Man kan ikke bruke Henrys lov alene for å beregne hvor mye CO2 som tas opp av havet. Havet er alkalisk med en pH på ca. 8,2 og CO2 vil derfor reagere videre til HCO3- og CO3- -. Disse ionene vil til slutt felle ut som fasr CaCO3 og synke til bunns. Dette kan beregenes ved bruk av Henderson-Hasselbalchs ligning. Kun 2% av antropogen CO2 vil forbli i atmosfæren og der vil CO2 også bli omdannet videre til sukker via fotosyntesen i biosfæren. Fytoplankton i havet vil også forbruke en god del av CO2 og HCO3- som er i sjøen. Er det tvil om dette kontakt Tom V. Segalstad eller Geir Aaslid KR Norge. Hilsen Eivind Osjord KR Stavanger.

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Nej, det regnskab er helt korrekt og kan vises med en simpel massebalance. Selvfølgelig kender vi godt fjernelsen af CO2 fra havet ved hjælp af kalk. Det har bare intet med sagen at gøre.

Skriv et svar til Eivind Haakon Osjord Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*