Ledere

Det, vi godt kan lide at høre

  • Af Karl Iver Dahl-Madsen & Jens Olaf Pepke Pedersen

Vi vil alle sammen gerne bekræftes i, at vores holdninger er rigtige.

Når vi hører noget der passer med det, vi mener i forvejen nikker vi venligt, og synes at udtalelsen en klog. Og giver os ikke til at bruge tid på at finde ud, om udtalelsen er korrekt.

Når vi hører noget, der er i modstrid med vores holdninger, ryster vi på hovedet, ignorerer synspunktet, synes udtalelsen er dum, og bruger i nogle tilfælde masser af tid på at påvise, at udtalelsen er fejlagtig.

Meget sjældent strejfer den mulighed os, at det kunne være at vi selv tog fejl.

I den professionelle viden verden er man udmærket klar over problemet, og har udviklet forskellige mekanismer til at håndtere dette.

  • Hos lægerne har man udviklet begrebet ”klinisk distance”, så man ikke bliver følelsesmæssigt påvirket til at lægge en bestemt diagnose
  • I forskningen publicerer man er efter en fagfællebedømmelse, og lader sit arbejde udsætte for offentlig kritik fra andre fagfæller
  • I rådgivningsverdenen venter man så længe som muligt med konklusionen, og lader uafhængige seniorer kvalitetskontrollere rapporter
  • I journalistikken stræber man efter at have flere af hinanden uafhængige kilder

Klimadebatten er et gennempolitiseret området fyldt med store følelser på begge sider, og derfor meget vanskeligt for de fleste at forholde sig nøgternt og objektiv til.

I foreningen Klimarealisme gør vi et ihærdigt arbejde for at afsløre og argumentere i mod alle de dramatiske og alarmistiske medieskabte myter om klimaet, som intet har at gøre med den faktuelle viden om klimaet.

Vi har mange følgere, som går meget op i diskussionen, og som gerne deler publikationer med et indhold, der er kritisk over for den fremherskende alarmisme.

Desværre gælder det også her, at hvis en artikel siger noget man godt kan lide at høre, så forholder man sig alt for ukritisk over for den. Det er en forkert måde at agere på. En stor del af de videnskabelige artikler viser sig siden at være forkerte eller har konklusioner, der ikke viser sig at holde. Heldigvis er det sjældent, at fagartikler indeholder regulært fusk, men mange af dem indeholder rene banaliteter, som blot publiceres fordi det skal forskere nu en gang gøre.

Så man skal a priori være skeptisk over for enhver ny videnskabelig artikel uanset om man kan lide dens budskab eller ej.

Lad os give nogle eksempler på postulater som ligger uden for skiven i forhold til, hvad viden om klimaet viser, og hvad Klimarealisme som forening kan stå inde for.

  • CO2 er ikke en drivhusgas og påvirker ikke klimaet. Det er simpelthen forkert. Der er en vigtig diskussion om, hvor stor klimafølsomheden (Delta T/fordobling af CO2) er. IPCC konkluderer, at tallet er et sted mellem ca. 1,5 og 4,5 grader, og der kan kvalificeret argumenteres for, at klimafølsomheden ligger i den lave ende af intervallet. Men CO2 påvirker temperaturen. Sådan er det bare.
  • Klimamodeller propagerer fejl i en sådan grad, at de er helt ubrugelige til at sige noget som helst om fremtidens klima. Det er også forkert. Klimamodeller bliver holdt i stram snor af masse- og energibalancer og af aero- og hydrodynamiske processer. Usikkerheden på fremskrivningerne stiger naturligvis med tiden, men modellerne er gode nok til at kunne fremskrive i det mindste nogle dekader. Når vi er kritiske over for IPCC’s anvendelse af klimamodeller er det ikke fordi modellerne er ubrugelige, men fordi de indtil nu har regnet for varmt. Det kan skyldes, at man har brugt en klimafølsomhed, der ikke passer med observationerne, har undervurderes Solens rolle eller ikke kan modellere interne variationer i klimaet. Men det er et ”IPCC-politisk” problem ikke et modelfagligt problem.
  • Den nylige stigning i atmosfærens indhold skyldes andre faktorer end menneskenes udledning. Det er forkert, og kan vises ved en helt enkel kulstofbalance. Atmosfærens indhold af kulstof er siden vi begyndte at brænde kul mm. af steget fra ca. 600 GtC til knap 900 GtC. I runde tal har vi i perioden udledt 700 GtC hvoraf de knap 300 GtC er endt i atmosfæren og resten i biosfæren og havet.  Havet har således optaget CO2 og ikke afgivet CO2. Selv om det er rigtigt, at mætningskoncentratione af CO2 i havet mindskes ved en højere temperatur er det ikke tilstrækkeligt til at modvirke virkninge af det betydeligt højere partialtryk i atmosfæren.

Vi vil gerne opfordre vores følgere på FB mv. til at stoppe med lave opslag om disse uden-for-skiven påstande plus andre af lignende art.

Ikke fordi vi vil ”censurere” noget, men blot fordi vi gerne vil bruge vores tid på det vigtigste, nemlig at argumentere mod alt propagandavrøvlet i medierne. I stedet for at skyde dårlig klimaskeptisk videnskab ned.

Men også fordi, der er mange derude, der gerne vil slå os i hartkorn med antivaccere mm. Og derfor skal vi holde os fra at promovere dårlig forskning.

Klimarealisme har en forsknings- og vidensbaseret tilgang til klimaudfordringen. Det medfører at vi skal forholde os til virkeligheden, uanset om vi kan lide den eller ej. Og være lige kritisk over for alle slags forskningsresultater uanset deres retning.

Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*