En historisk kamp om historien: Resumé af hockeystickgraferne

• Af Frank Lansner.

Klimadebatten eller ”klimakrigen” har mange fronter. Men én af de mest indædte slagmarker er diskussionen om de såkaldte ”hockeystick”-grafer hvoraf WMO og IPCC har præsenteret den ene efter den anden gennem årene.

I dette resumé vil vi blot nævne nogle af de mere opsigtsvækkende hændelser. Det mere grundlæggende billede, samt links fås her: [1-2].

Husk: Alt i det følgende er gået gennem ”peer review” og videre til IPCC. (Nogen kalder det ”Pal review”).

Fælles for mange af disse ”hockeysticks” er, at den overvejende del af de indgående dataset ikke viser den markante voldsomme stigning af temperaturer efter 1950. Og fælles for disse er altså at det alligevel ender med at det samlede resultat har en sådan markant uptick i de seneste år.

Fig1. Herover er WMO 1999-hockeysticken hvor forskere som Jones, Briffa og Mann har valgt at fortsætte temperaturdata fra træ-serier direkte over i målte temperaturer uden at fortælle at der er sammensat 2 meget forskellige typer af data der ellers opfører sig forskelligt.

Man hører tit at ”der er jo mange hockeysticks out there med samme budskab”. Korrekt. Men de der har fulgt med ved også at vi år efter år med disse produktioner af nye “uafhængige” hockeysticks har bevidnet den ene mere problematiske hændelse efter den anden.

Yamal – The worlds most influential tree. Briffa 2000.

Fig 2. Forskeren Briffa har i år 2000 publiceret en temperaturserie ”Yamal” fra Yamalhalvøen i Arktis nord for Uralbjergene. Til trods for at konkrete lokale temperaturmålinger ikke viser nogen uptick efter 1950 var det lykkedes Briffa at lave en samlet hockeystickgraf med uptick efter 1950 fra dette område. Således udbad den Canadiske statistiker McIntyre sig i årevis data fra Briffa. Da han endeligt fik fat i data ad omveje viste det sig at Briffa kun havde brugt få dataset i for de senere år til trods for at mange flere dataset var tilgængelige.

Samtidigt viste det sig at ét træ, ”YAD06” leverede stort set hele væksten for dette dataset efter 1950.

Briffas hockeystick ”Yamal” er tilsyneladende brugt i samtlige ”mulitproxier” i mange år efter udarbejdet af andre forskere samt vist af IPCC som beslutningsgrundlag for politikere.

Manns hockeystick 1998

Fig 3. I 1998 udkom den første ikoniske hockeystickgraf , se grafen øverst tv ”MBH98”.

Dette arbejde var ledet af forskeren Michael Mann. I Manns materiale var der blot 2 dataset (markeret rødt) ud af 22 hvor temperaturer slutter af med et kraftigt uptick. Det ene af disse 2 dataset, ”Gaspe” viste sig at være en del af det andet ”NOAMERPC1”.

Datasettet NOAMERPC1 kom fra samme data pulje som et andet dataset (grønt herover) ”NOAMERPC2” der ikke viste nogen uptick til sidst. Mann vægtede NOAMERPC1 ca 390 gange mere end NOAMERPC2. Man kan undre sig hvad formålet har været med at medtage dataset der reelt ikke bruges i slutresultatet.

McIntyre og McKitrick fandt frem til at Mann et al., havde brugt et fortranprogram der altid producerede hockeystick-lignende grafer som output. McIntyre og McKitrick afprøvede en omfattende række dataset af typen ”hvid støj”, tilfældige data, men hver gang producerede Manns fortranprogram en hockeystick som resultat.

GASPE brugt af Mann: Hvor var det lige vi havde fundet Gaspetræerne??

Gaspe dataset fra forskerne Jacoby og d’Arrigo er siden blevet udvidet markant af andre forskere ved at tage flere prøver fra andre træer i Gaspe området (lige nord for Maine). Ingen andre forskere kan replikere Jacobys Gaspe-hockeystick. Jacoby selv er blevet spurgt til hudløshed hvor han har fundet disse træer, men han holder fast på at han ikke kan huske det.

NOAMERPC1 brugt af Mann: Træer af typen bristlecones

Det er overvejende Bristlecone og Foxtail træer fra Rocky Mountains der bevirker uptick i NOAMERPC1 dataset. Men et NAS-udvalg har fastslået at disse træer ikke egner sig til at blive brugt som temperatur indikatorer. Det skyldes flere ting: Dels kan kolde fugtige år bevirke stor vækst, dels er de meget påvirkelige for den ekstra CO2 i atmosfæren og dels har de et problem med deres bark. Når barken revner eller falder af, så går væksten væsentligt hurtigere.

Til trods for NAS-udvalgets klare anbefaling om ikke at bruge den slags træer som temperaturproxy, så bliver de IPCC-brugte forskere ved med at bruge dem, og IPCC bliver ved med at publicere disse data.

Manns forskellige hockeystick grafer har altså varmesignalet kun fra det mellemste Nordamerika, og det er baseret på inputdata der ikke kan replikeres (Gaspe) samt på træer der ikke må bruges til formålet. Dertil kommer så Manns specielle fortranprogram.

Manns resultater er brugt intenst af IPCC samt af andre forskere som så igen er brugt af IPCC.

Moberg et al 2005

Fig 4. Inputdata til Moerg et al 2005 er som for Briffa og Manns værker kendetegnet ved at det kun er få af de indgåede dataset der kan bekræfte at temperaturer efter 1950 er varmere end middelaldertemperaturer.

Igen har vi få dataset – nr 1 og nr 11 – der primært står for hockeystick signalet i input data. Begge disse dataset stammer fra originalværker der slet ikke bruger disse data som temperaturproxy.

Mest markant er Mobergs nr 11: ”Arabian Sea”.

Original forfatterne bag Morbergs Arabian sea data er ”Gubta et al 2003” og de skriver om deres dataset:

”Advantages of this proxy are (1) its unique association with the summer monsoon … (2) linear correlation with the surface cooling due to upwelling, apparently unbiased by other influences”

Fig 5. Mobergs mest bærende hockeystick dataset er altså baseret på et dataset der illustrerer monsunregn.. og AFKØLING. Dette illustreres fint ved at sammenligne Mobergs hockeystick Arabian Sea data med temperaturer fra en rigtig temperaturproxy, se herover.

Briffa-Osborn-rutherford 1998-2006

Fig 6. Fra primært den samme datapulje, CRU arkivet, med ca 400 træ-serier producerede en stribe forskere det ene dataset efter det andet, blot med lidt forskellige dataset valgt eller lidt nuancer på metodiken. Alle med ca samme resultat. Mange af disse dataet bruges af IPCC som uafhængige dataset der bekræfter hinanden i en yderst flad temperaturudvikling tilbage i tiden.

Den manglende varme middelalder i disse flade trædataset er dog ledsaget af at der heller ikke er nogen varm moderne periode i disse data.

Sidstnævnte har man valgt at give et navn: ”The divergence problem”.

Men, man ser bort fra at disse trædata heller ikke kan vise den moderne opvarmning idet man argumenterer at det nok skyldes noget mennesket gør.

Denne antagelse er ikke solidt dokumenteret. Vi skal huske at disse træer ofte har vokset i de allermest afsides egne på vores planet.

Således bruger IPCC i stor udstrækning trædata der hverken kan vise den moderne varme eller historiens varme på betryggende vis til at afvise middelaldervarmen. Så skærer man data fra 1960 væk og indsætter grafer for målte data der jo sagtens kan vise stor variation. Vi ender med en graf der i meget lang tid er flad, og skifter så over til en anden type data der skyder op som en raket. Ergo er den moderne tid unik.

Her de officielle divergence-forklaringer fra de pågældende teams der skal retfærdiggøre brug af trædata der hverken kan vise nye eller gamle varmeperioder af længere varighed:

Briffa 1998:

“In the absence of a substantiated explanation for the decline, we make the assumption that it is likely to be a response to some kind of recent anthropogenic forcing. On the basis of this assumption, the pre-twentieth century part of the reconstructions can be considered to be free from similar events and thus accurately represent past temperature variability.”

Briffa 2004 om at klippe data af fra 1960:

“This is a reasonable choice, provided that it is explicitly stated that this approach assumes the apparent recent density decline is due to some anthropogenic factor and that similar behaviour is assumed, therefore, not to have occurred earlier in the reconstruction period – which would otherwise introduce bias in the reconstructed temperatures.”

Osborn 2005:

“Without a satisfactory explanation, we make the untested assumption that the decline is due to an anthropogenic factor that did not occur earlier in the reconstruction period.”

* This is your front science dudes shining *

IPCC træffer uafhængige og objektive valg?

Fig 7. I IPCC AR4 bruges en del af disse “uafhængige” dataset med forskellige person kombinationer, Briffa, Osborn, Jones sammen med Mann og Moberg. Mobergs graf har dog mere variation end de andres og bruger mindre andel af de flade træserier. Men dog en imponerende lighed mellem mange ”uafhængige” dataset der viser at middelalderens varme ikke overgår 1930’ernes niveau.

Det pudsige er at Michael Mann selv stod som gatekeeper hos IPCC da hans værker var stærkt repræsenteret af IPCC i 2001. Mann var nemlig ”lead author” for IPCC og bestemte hvad der skulle med og hvordan det skulle præsenteres.

Men! Som en ren operation morgenluft udskiftede IPCC lead author til deres 2007 rapport så frisk blod kom til. Så… nu var Briffa lead author.

Mann et al., 2008 vender data på hovedet og finder en hockeystick

Fig 8. Fra Finsk TV dokumentar: En af de relativt få grafer med mest hockeystick-lignende forløb i Mann et al.,2008 er de Finske Korttajärvi data fra sø-sedimenter.

Mann har brugt størst tæthed i sedimenter som udtryk for mere varme. Men i virkeligheden er det den mindre tæthed – grundet mere organisk materiale – der er udtryk for varme. Således kunne Finnernes dataset som så mange andres ikke bekræfte hockeystick udviklingen. Men den klarede Mann altså ved at vende data på hovedet.

Kaufmann et al.,2009 (og flere andre) der også har lavet en hockeystick graf brugte også disse data på hovedet kort efter Mann gjorde det. Men Kaufmann var meget hurtig til at rette fejlen da han blev gjort opmærksom på den. Mann hævder til gengæld den dag i dag at han ikke kan have taget fejl, og Korttajärvi-på-hovedet er at finde rundt omkring. Cutting edge science.

Dog skal det siges, at da Kaufmann korrigerede deres resultater, så valgte han også at ændre et andet dataset på ganske udokumenteret og ubegrundet vis således at Kaufmanns resulterende hockeystick graf ikke ændrede form trods stor fejl.

Harmen i den finske forsker stand er til at få øje på:

Fig 9. Atte Korhola i Finsk TV dokumentar om disse hændelser. Korhola er verdensberømt for sine bidrag til denne videnskab. Korhola er blot én blandt adskillige finske forskere der ikke finder nogen hockeysticks i skandinaviske data.

Mann et al.,2008 valgte envidere kun at bruge en lille bid af Law Dome ikernedata fra Antarktis som følger:

Fig 10. Mann brugte kun data fra 1761 fra Law dome i 2008.

FN´s klimarapport anvender i 2009 en hockeystick ”Hanno 2009” der ikke eksisterer.

Fig 11. Vi må næsten også nævne den bizarre historie der fandt sted kort før COP15 topmødet i København 2009. Til den lejlighed blev en speciel opdateret klimarapport fra FN stillet til rådighed for vore politikere som solidt objektivt videnskabeligt beslutningsgrundlag.

I rapporten angives en den vel måske mest potente hockeystick nogensinde set.  Stort set ingen variation i temperaturer i 1000 år hvorefter temperaturer eksploderer i det 20´e århundrede. Den varme middelalder er på denne graf koldere end 1930-peaken hvilket næppe er set før.

Disse resultater kom fra Hanno 2009. Hanno..  Hanno hvem?

Det viser sig at Hanno er en Norsk biolog der havde stykket nogle grafer sammen og lagt på Wikimedia i 2005. Han havde en ældre hockeystick temperaturgraf og ladet den løbe over i en graf for termometer-målte globale temperaturer. Ganske vist med det resultat at Hannos graf blev mere imponerende hockeystick end nogen af sine forgængere.

Men den kunne uvildige FN godt bruge.

Således har FN i denne omgang ikke blot publiceret en privat let forfejlet sketch lagt på wikimedia af en privat person. FN har igen valgt at vise en graf der foregiver at der er tale om ét fortløbende dataset gennem 1000 år selvom dette er skabt ved at sætte to meget forskellige datatyper sammen. They did it again, anno 2009.

Marcott et al.,2013 Multiproxy.

Sitet ”real climate” m.fl har siden 2013 reklameret for en ny frisk uafhængig hockeystick graf ”Marcott et al.,2013″.

I 2011 i forbindelse med afslutning af studie til ”Dr. of philosophy in Geology” udførte Shaun Marcott en graf for temperaturer i holocene baseret på 73 temperaturproxier af forskellige typer.

Altså et meget frisk, netop uafhængigt og bredt favnende indspark. Stærkt tiltrængt. Marcott 2011 finder ikke skyggen af hockeystick på egen hånd fra så stort og alsidigt et datagrundlag.

Fig 12. Men tiden går, Marcott 2011 bliver til Marcott 2013…

Marcott 2013 bruger de ganske samme data som i 2011. Men som et trylleslag har noget påvirket data. Sjovt nok har ændrede metoder ikke påvirket forløbet fra før ca 1750, men de nye tiltag har en besynderlig effekt på data helt overvejende kun efter 1750. Illustrationen herover th. viser den helt nye Marcott 2013. Den kunne Realclimate godt bruge. Og den dag i dag ser man Marcott 2013 brugt som ”argument” for solid videnskab bag hockeystick graferne.

Her er en professors kommentarer til Marcott et al.,2013 videregivet af bladet Science, og her omtales det vanlige billede – at det er påfaldende få af de indgåede dataset der har form af en ”hockeystick”, faktisk ingen. Og alligevel ender man op med en hockeystick i resultatet:

Skal vi ikke bare lade den stå for sig selv?

En lille slut-perle fra Michael Mann.

Her er et dialog på en blog RealClimate, tråd hedder ”Myth vs. Fact Regarding the Hockey Stick ” [6]. Det drejer sig om hockeysticks hvor man har ladet trædata glide direkte over i målte data således uden at vise at trædata ikke kan vise den moderne opvarmning ordentligt. Altså som f.eks. Mann, Jones og Briffa har gjort på grafen Fig 1 herover.

En debattør spørger på site “Realclimate” som Mann m.fl styrer:

” Whatever the reason for the divergence, it would seem to suggest that the practice of grafting the thermometer record onto a proxy temperature record – as I believe was done in the case of the ‘hockey stick’ – is dubious to say the least.”

Michael Mann svarer:

“No researchers in this field have ever, to our knowledge, “grafted the thermometer record onto” any reconstruction.

It is somewhat disappointing to find this specious claim (which we usually find originating from industry-funded climate disinformation websites)”

Så hvis man vurderer at disse forskere har gjort… hvad de har gjort på Fig 1.. så er man financieret af tvivlsom stor-industri … ik?

Der er mere omtale af hockeysticks her på site [1,2].

Nyere dataset overvejende fra de aller seneste år fra vidt forskellige forskere her på site [3,4,5]. De finder overvejende ikke hockeysticks. Tiderne skifter.