Rekonstruerede temperaturer

Temperaturer gennem 10.000 år

Liste af temperaturdata gennem den igangværende mellemistid. Samlingen vil nu og da blive opdateret. Udbuddet af forskningsresultater på dette felt er stort og vi vægter hvad vi finder mest relevant som følger:

  • Grundet det store udbud af resultater giver det mening at prioritere de nyeste arbejder først. Således har vi flest resultater med fra årene 2016-2018 i denne opgørelse.
  • Vi foretrækker resultater der til en vis grad gør det muligt at sammenligne nutidens temperaturer med fortidens
  • Vi foretrækker resultater der ikke er splejsning af flere forskellige data typer, men helst én fortløbende dataserie. En udbredt fejl i klimavidenskaben er at man sammensætter f.eks. træringe-data med målte temperaturer for de seneste år. Ofte endda til trods for at trædata faktisk findes for de senere år. Variationer i temperaturdata fra trædata kan være mindre end de faktiske temperaturvariationer. Derfor kan det give en kunstig “unik” variation i data idet man går fra trædata over i målte temperaturer med mere variation.
  • Vi er lidt forsigtige med at bruge multi-proxier af vidt forskellige datatyper. Forskellige datatyper kan peake med forskellig timing og sammenblandingen kan derfor give udtryk af for lidt variation.
  • Vi foretrækker ikke dataset hvor nogle år er udjævnet med 40-50 års gennemsnit mens nyere år kun er udjævnet med 5 års gennemsnit. Igen, dette giver kunstigt indtryk af mere “unik” variation i de seneste år.
  • Vi foretrækker data hvor de seneste år ikke er baseret på relativt få dataset som grundlag.
  • Vi foretrækker ikke dataset med kendte større kontroverser.

Vi har ikke mulighed for at gennemgå alle dataset i detaljer.

Hvorfor er der forskel på den måde forskellige data typer varierer på?

Som et lille tænkt eksempel kan vi se på en situation hvor vi har et køligt område med en moderat mængde træer. Tiderne skifter, det bliver varmere og træerne vokser bedre, træringene bliver større. Varmen detekteres rigtig fint i træringene. 30 år senere med endnu større varme og bedre levehvilkår, så har flere træer formået at skydde op, overleve og vokse sig store. Tætheden af træer bliver større. Således kan vores gamle træ nu stå mere i skygge eller være i større konkurence med de andre træer om vand og næringsstoffer. Således er væksthastigheden stagneret for det enkelte træ vi måler træringe på – trods mere varme. Træringe kan ikke længere illustrere temperturstigningen.

“The Divergence Problem” som det fremgår helt tilbage i Briffa 2002. De målte temperaturer stiger i de seneste dekader, men træringedata kan ikke bekræfte temperaturstigningen.
https://www.researchgate.net/publication/249869243_Tree-ring_width_and_density_data_around_the_Northern_Hemisphere_Part_1_local_and_regional_climate_signals

“Divergensproblemet” – at træringedata ofte ikke viser opvarmningen efter ca 1960 – giver naturligvis den bekymring at trædata heller ikke gengiver temeperaturstigninger i fortiden . Bekymringen er, at trædata over længere perioder giver for flade temperaturgrafer: En overgang fra temperaturer baseret på trædata til målte temperaturer kan derfor nemt give en “unik” variation i de målte temperaturer. En kunstig “hockey stick” graf.

Der findes ikke idag et veldokumenteret solidt “konsensus” mht. hvorfor trædata har disse problemer – endskønt forklaringer som foreslået herover er ret oplagte.

Nogle har foreslået at den manglende evne for enkelt-træer til at reflektere varmen efter 1960 skyldes sur nedbør fra menneskets udledninger.

Sur-nedbørs-forklaringen har dog det problem at trædata ganske ofte stammer fra afsides områder på kloden hvor den sure nedbør er særdeles beskeden.

Vi har i de senere år set temperatur-multiproxier hvor man så har brugt en mindre andel af trædataset. Disse multidata arbejder viser mere variation i fortiden og den varme middelalder bliver lidt mere synlig i disse grafer. Men at bruge “bare nogle få trædataset” i multiproxier svarer vel lidt til kun at “hælde lidt vand i benzinen”? Hvad er formålet med overhovedet at forringe data med træserier? Hvis man vil så tæt på korrekte historiske temperaturer som muligt?

IPCC:

Velvidende at der er problemer ved at sætte f.eks. trædata sammen med direkte måte temperaturer, så har IPCC gjort dette. Det kan begrænse fortidens udsving i forhold til nutidens der så kan forekomme “unike”.

IPCC har tilmed på nogle af deres vigtigste grafer for fortidens temperaturer udført “Gaussian 30-50 years” smoothing på gamle data alt imens man har vist de seneste års instrumental data med 5 års smoothing. Igen, dette danner kunstige “hockey-sticks”.

IPCC har i et påfaldende omfang (gen)brugt data fra blot en håndfuld forskere til at vise deres såkaldte “hockeystick” grafer. Visse af netop disse forskere har siden indgået i centrale IPCC funktioner såsom håndtering af indkommende kritik før udgivelse af nye IPCC rapporter samt i ledende roller.

SUMMA:

Herunder er listet nogle af de mange resultater for fortidens temperaturer der er til rådighed. Mange af disse er ikke brugt af IPCC. Der findes meget materiale både med og uden “hockeystick” form der ikke er vist i det følgende.

Nærværende liste omhandler rekonstruerede temperaturforløb for de sidste ca 10.000 år.

For rekonstruerede temperaturforløb de seneste 2000 år se: https://klimarealisme.dk/2019/02/24/temperaturer-gennem-2000-aar/

For rekonstruerede temperaturforløb de seneste 200 år se: https://klimarealisme.dk/2019/02/24/temperaturer-gennem-200-aar/

Thank you to Pierre Gosselin and Kenneth Richards from www.notrickszone.com for their great work. You guys are the best! 🙂

PS: Hvis i kender til et resultat der burde komme med – der opfølger grundkravene formuleret – så skriv det i kommentarerne. Helst af nyere dato, fra 2016 og frem om muligt. Altså helst fortløbende dataset med samme datatype og behandling hele vejen igennem, og helst så vi direkte kan se moderne tid også.


ALPERNE

Bernabei et al 2018
Observations on Holocene subfossil tree remains from high-elevation sites in the Italian Alps
https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0959683618798149?journalCode=hola
Badino et al. 2018.

https://www.researchgate.net/publication/323150842_8800_years_of_high-altitude_vegetation_and_climate_history_at_the_Rutor_Glacier_forefield_Italian_Alps_Evidence_of_middle_Holocene_timberline_rise_and_glacier_contraction
Heiri and Lotter 2005.
https://www.researchgate.net/profile/Andre_Lotter4/publication/227606714_Holocene_and_Lateglacial_summer_temperature_reconstruction_in_the_Swiss_Alps_based_on_fossil_assemblages_of_aquatic_organisms_A_review/links/56a39e5f08aef91c8c12c446.pdf

ANTARKTIS


Pearson et al 2011. https://www.researchgate.net/publication/235534129_A_lacustrine_GDGT-temperature_calibration_from_the_Scandinavian_Arctic_to_Antarctic_Renewed_potential_for_the_application_of_GDGT-paleothermometry_in_lakes

Mikis et al 2018 . Taylor Dome Antarktis.
https://orca.cf.ac.uk/109233/1/2018mikisadphd.pdf
“B) Taylor Dome deuterium record (3-point average) from Ross Embayment, Antarctica indicating decreasing air temperatures across the Holocene (Steig et al., 1998). C) Multi-core reconstruction of Western Tropical Pacific SST (red) and δ18Osw(blue) based on Globigerinoides ruber Mg/Ca and δ18O (Scott et al., 2004)”

Fudge et al.,2016.
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/2016GL068356/full

Markle and Steig et al., 2017. Southern Ocean .
https://courses.eas.ualberta.ca/eas570/ngeo2848.pdf
Rella and Uchida 2014.
http://www.nature.com/articles/srep04046

ARKTIS

Tarasov et al. 2018. Letland, Norge, Svalbard og Barentshavet.

https://www.researchgate.net/publication/323595071_Postglacial_vegetation_and_climate_history_and_traces_of_early_human_impact_and_agriculture_in_the_present-day_cool_mixed_forest_zone_of_European_Russia
Fortin and Gajewski 2016.
“in the last 150 yr, the reconstructed temperatures do not indicate a warming during this time. … Modern inferred temperatures based on both pollen and chironomids are up to 3°C cooler than those inferred for the mid-Holocene.”.
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S003358941600017X

ASIEN

Godad et al., 2011.
http://drs.nio.org:8080/drs/bitstream/handle/2264/3784/Mar_Micropaleontol_78_25a.pdf

ATLANTERHAVET

Kim et al., 2007.
http://geology.gsapubs.org/content/35/5/387.abstract

AUSTRALIEN

Perner et al 2018.
https://www.researchgate.net/publication/322194602_Heat_export_from_the_tropics_drives_mid_to_late_Holocene_palaeoceanographic_changes_offshore_southern_Australia

CANADA

Bajolle et al. 2018. Moderne temperaturer vises med “0-linien”.
https://link.springer.com/article/10.1007/s10933-018-0045-9
Lemmen and Lacourse, 2018
https://link.springer.com/article/10.1007/s10933-017-9998-3
An interval of warmer summers with MJAT of ~16 to 18 °C (2–3 °C warmer than modern) is inferred between ~10,500 and 8000 cal year BP.
Rosenberg et al. 2004

https://iowaclimate.org/2017/08/21/10000-to-5000-years-ago-global-sea-levels-were-3-meters-higher-temperatures-4-6-c-warmer/

EUROPA

Ramos-Roman et al. 2018
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0921818118301784

Leunda et al. 2018 Pyrenæerne.
https://besjournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/1365-2745.13077
Simon et al. 2017
https://link.springer.com/article/10.1007/s10584-017-2074-1
Thienemann et al. 2017
http://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/0959683616683261
Krawczyk et al., 2017.
https://www.researchgate.net/profile/Diana_Krawczyk/publication/311713919_Quantitative_reconstruction_of_Holocene_sea_ice_and_sea_surface_temperature_off_West_Greenland_from_the_first_regional_diatom_dataset/links/589b1e0492851c8bb6869571/Quantitative-reconstruction-of-Holocene-sea-ice-and-sea-surface-temperature-off-West-Greenland-from-the-first-regional-diatom-dataset.pdf
Jalali et al.,2016. Hav Vest for Grækenland.
https://hal-insu.archives-ouvertes.fr/hal-01297476/document
Moreno et al., 2016. Drue høst, Portugal.
https://www.researchgate.net/profile/Ricardo_Trigo/publication/301338375_Grape_harvest_dates_as_indicator_of_spring-summer_mean_maxima_temperature_variations_in_the_Minho_region_NW_Portugal_since_the_19th_century/links/572c9e9108ae7a42e1334623.pdf
Mark 2016.
http://scarab.bates.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1184&context=honorstheses

GRØNLAND

Lasher et al 2017
“This paper presents a multi proxy lake record of NW Greenland Holocene climate. … Summer temperatures (2.5–4 °C warmer than present) persisted until ∼4 ka [4,000 years ago] … Continual cooling after 4 ka led to coldest temperatures after 1.2 ka, with temperature anomalies 2-3°C below present. Approximately 1000 km to the south, a 2-3°C July temperature anomaly(relative to [warmer than] present) between 6 and 5 ka was reported based upon chironomid assemblages near Illulisat and Jakobshavn (Axford et al., 2013). Across Baffin Bay on northeastern Baffin Island, HTM summer temperatures were an estimated ~5°C warmer than the pre-industrial late Holocene and 3.5°C warmer than present, based upon chironomid assemblages (Axford et al., 2009; Thomas et al., 2007). … Following deglaciation, the GrIS [Greenland Ice Sheet] retreated behind its present margins (by as much as 20-60 km in some parts of Greenland) during the HTM [Holocene Thermal Maximum] (Larsen et al., 2015; Young and Briner, 2015).”
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0277379116305650
Dahl-Jensen 1998.

file:///C:/Users/fel/AppData/Local/Microsoft/Windows/Temporary%20Internet%20Files/Content.IE5/ACTCDYS9/Dahl_Jensen.pdf
McFarlin et al 2018. NØ Grønland, Wax Lip Lake.
LIG = Last Inter Glacial – varmere end vores mellemistid.
Midge-inferred July air temperature at WLL as anomalies relative to modern.
Holocene and LIG lake sediments preserved in situ in the extant lake that we informally designate Wax Lips Lake (WLL) (76.85°N, 66.96°W) – Northeast Greenland.
https://www.pnas.org/content/115/25/6357.short
Li et al 2017.
Her sammenlignes Li et al., 2017 SST data med GISP2 serien. Der har været en diskussion om hvordan GISP2 kan tolkes. Nogle hævder at moderne temperaturer er 1-1,5 grader over niveau for sidste GISP2 datapunkt. Men Li et al., 2017 synes at give et andet bud idet Li et al., fortsætter uden en sådan temperatur peak.
https://www.mdpi.com/2071-1050/9/5/704/h
Kobashi 2017
https://static-curis.ku.dk/portal/files/182154134/s41598_017_01451_7.pdf
“the warmest decades occurring during the Holocene (2.9 °C warmer than the recent decades) at 7960 ± 30 years B.P.””
Levy et al. 2018.
https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/15230430.2017.1414477
Perner et al 2018.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/bor.12263
Yau et al 2016.
Spændende data fra forrige mellemistid for 115-130.000 år siden. Perioden var væsentligt varmere end noget tidspunkt i Holocene, de seneste 10.000 år.

https://www.pnas.org/content/113/35/9710

ISLAND

Geirsdóttir et al. 2018 . Islandske søer, BSi er et temperatur index for sommer varme.
https://www.researchgate.net/publication/330242114_The_onset_of_neoglaciation_in_Iceland_and_the_42_ka_event
Geyrsdottir 2018. BSi er et index for sommertemperatur.
https://www.clim-past-discuss.net/cp-2018-130/cp-2018-130.pdf
Andersen et al 2004.
https://www.researchgate.net/publication/228769230_Nonuniform_response_of_the_major_surface_currents_in_the_Nordic_Seas_to_insolation_forcing_Implications_for_the_Holocene_climate_variabilit
Harning et al., 2016.
https://www.researchgate.net/profile/David_Harning/publication/309006686_Early_Holocene_deglaciation_of_Drangajokull_Vestfirdir_Iceland/links/5800e53d08ae5b91e39d48c6.pdf

JAPAN

Kawatha et al 2017
“The maximum SST during Bølling–Allerød period is comparable to the modern SST despite its short duration (of approximately a century or less).”
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0277379116306771

KINA

Wang et al. 2018.

https://www.researchgate.net/profile/Canfa_Wang/publication/325674523_Holocene_temperature_and_hydrological_changes_reconstructed_by_bacterial_3-hydroxy_fatty_acids_in_a_stalagmite_from_central_China/links/5b1d06b9aca272021cf50a03/Holocene-temperature-and-hydrological-changes-reconstructed-by-bacterial-3-hydroxy-fatty-acids-in-a-stalagmite-from-central-China.pdf
Li et al. 2018.
https://link.springer.com/article/10.1007/s00382-017-3664-3
Zheng et al 2017.
“Following the early Holocene, temperatures at Hani gradually decreased to values of ~5 °C, close to the observed temperature at Hani across the past 60 yr (4–7.5 °C). [Modern temperatures are about 5-6°C colder than 6,000 to 8,000 years ago.]”
https://research-information.bristol.ac.uk/files/136793193/1031.pdf
Li et al 2017
http://link.springer.com./article/10.1007/s00382-017-3664-3

SKANDINAVIEN


Helsinki Commision 2013. Syd-Sverige.

http://www.helcom.fi/Documents/Ministerial2013/Associated%20documents/Supporting/Climate%20change_BSEP137.pdf
Andersen et al 2004. Havoverfladetemperaturer ud for Norges kyst.
https://www.researchgate.net/publication/228769230_Nonuniform_response_of_the_major_surface_currents_in_the_Nordic_Seas_to_insolation_forcing_Implications_for_the_Holocene_climate_variabilit

SAHARA mv.

Lüning and Vahrenholt, 2018
Figurer med grønt illustrerer mere vand i fortiden i Sahara og Mellemøsten i form af f.eks. søer der idag er udtørrede. Figurer med pink farve illustrerer temperatur serier i samme område. Varmen og frodigheden gik hånd i hånd.
https://www.researchgate.net/publication/327823688_Holocene_Climate_Development_of_North_Africa_and_the_Arabian_Peninsula

STILLEHAVET

Rosenthal et al. 2017
“Here we review proxy records of intermediate water temperatures from sediment cores in the equatorial Pacific and northeastern Atlantic Oceans, spanning 10,000 years beyond the instrumental record.
These records suggests that intermediate waters were 1.5–2 °C warmer during the Holocene Thermal Maximum than in the last century.”
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0277379116304802
Lembke-Jene et al 2018.
Rød: Havoverflade Nordlige Stillehav. Grøn: 500 m dybde, Vestlige Stillehavs ækvator.
https://www.pnas.org/content/pnas/early/2018/05/01/1714754115.full.pdf

Zhang et al. 2017.
Western Tropical Pacific områdets temperaturudvikling er tæt forbundet til hyppigheden af El Ninos. Dette at vi har højere temperaturer i dette område tidligere peger på at vore dages El Nino temperaturer næppe er noget usædvanligt.
http://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0959683617721321
Yamamoto et al., 2016.
https://www.researchgate.net/profile/Masanobu_Yamamoto/publication/271539853_Climate_reconstruction_based_on_GDGT-based_proxies_in_a_paleosol_sequence_in_Japan_Postdepositional_effect_on_the_estimation_of_air_temperature/links/54ec46bf0cf27fbfd76f0a7f.pdf

TIBET

Liang et al. 2018 ( Hou et al. 2016 )
https://link.springer.com/article/10.1007/s00334-018-0697-4
Saini et al. 2017
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0277379116307478

USA

Oswald et al 2018
https://harvardforest.fas.harvard.edu/sites/harvardforest.fas.harvard.edu/files/jbi_13407_Rev_EV.pdf

Del på de sociale medier

12 Comments

  1. Frank Ewald Lansner

    Hej Peter,

    tak for diskussionen, de spørgsmål du stiller er givetvis også hvad andre har på hjerte.

    Du skriver om
    * ekstremvejr *
    og du skriver om
    * hvad størstedelen af forskningen viser *

    * Størstedelen af forskningen *
    siger rent faktisk at det er Solen der påvirker jetstrømme til at give ekstremvejr :

    https://klimarealisme.dk/2019/02/01/ekstremvejr-og-solen/

    Det som forvirrer mange er, at medier fremlægger tingene på hovedet. Desværre.

    Der har været konsensus om Solens rolle i forhold til ekstremvejr i dekader, men så pludseligt kom den nye lilleput hypotese at CO2 kan påvirke jetstrømme til ekstremvejr.
    Dette skulle ske via usædvanligt varmt Arktis.

    Denne vinter med den ekstreme vinter i Nordamerika har vi haft væsentligt koldere Arktis end set i flere år:

    https://www.facebook.com/photo.php?fbid=1347640822050533&set=gm.416238168925048&type=3&eid=ARB1uq2VlNXFG-EUbkdCQXO6LeIka9aDkh1G8eKhvucDaWM-WbIcjIWcXPlop_Il8-jej88oG0uGtUaY&ifg=1

    Derfor er det ekstra logisk at konkludere at Solen meget vel kan være årsagen til zikzak jetstrømme (og dermed ekstremvejr) og ikke “CO2 varmt Arktis” der denne vinter har temperaturer meget tættere på normalen end set i årevis.
    Ganske som * størstedelen af videnskaben * har sagt i dekader.

  2. Peter Villadsen

    Ja, ja. Enhver har sin tro.
    Jeg har været klar over alvoren i drivhuseffekten i 20 år. De fleste har indtil nu ladet som ingenting. Den udvikling er nu for alvor ved at ændre sig. Måske ligemeget, for det er så stort, at ingen magter at håndtere det.

    Forår i England, Frankrig og Danmark i februar. Ekstreme 50 grader i Australien. Hundrede døde i Japan sidste sommer efter først ekstrem hede efterfulgt af ekstremregn og oversvømmelser.
    Koralrev dør, oceanerne forsures, iltsvind i oceanerne breder sig, Arktis ismasser skrumper…
    Jorden afkøles, siger du?
    Forundret over de mange synlige tegn, der modsiger din teori. Herunder også størstedelen af forskningen.

    Forundret over at møde et menneske, jeg ganske enkelt overhovedet ikke kan møde på noget område.

    Jeg siger tak for diskussionen.

  3. Frank Ewald Lansner

    Og hej igen Peter, Du skriver:

    De globale temperaturer er igennem 100 år steget knapt 1 grad.

    Der er vist ingen af dine udvalgte grafer, der rigtigt har den udvikling med.

    Aller øverst viser jeg Briffas egen graf fra 2002:
    https://klimarealisme.dk/wp-content/uploads/2019/02/DIVERG.jpg

    Her illustrerer Briffa netop at proxierne IKKE viser den sene temperaturstigning som målte temperatur data gør.

    Og “Briffa” har haft helt centrale roller i IPCC, bestemt på “din” side i debatten, et af de største navne.

    Det er ret udbredt at ægte fortløbende proxier har problemer med at bekræfte en voldsom temperaturstigning efter 1950.

    I Mann´s hockey stick MBH98 var det kun ca ca 3 ud af 30 af de indgåede dataset der havde en “hockeystick” afslutning. Alligevel fik Mann en netto Hockeystick ud af disse data. Og jada, Peter, et udvalg sagde så at
    “alt ok”
    Og det er nok for dig. Fred med det.

    Marcott 2013 har samme problem iflg kommentatoren på Science:
    De indgåede dataset har sjældent en uptick til sidst, men det lykkes altså at få en netto hockey stick ud af disse data alligevel. Da data blev afbildet lidt tidligere i 2011 var der ingen uptick.
    Science kommentatoren savnede påpegede at der mangler en forklaring i Marcott 2013.
    Det er så grelt at at han bruger ordet “spurious” i science kommentaren. Det ser man ikke hver dag.

    Du er tilfreds, men vi er nogle der godt vil have mere glastnost og logik i disse ting. Det er simpelthen ikke nok at et udvalgt laver et statement “alt ok” og så stadig ingen dokumenteret skudsikker logisk forklaring.
    Hvis alt er på det rene, så er det jo dumt at skabe skepsis på denne måde. Og så bagefter brokke sig over skepsis 🙂

  4. Frank Ewald Lansner

    “De globale temperaturer er igennem 100 år steget knapt 1 grad.”

    Ja, men med afsæt i vel nok nogenlunde den koldeste periode i mange tusinde år.
    Gør det slet ikke indtryk?

    Og bemærk hvordan rigtigt rigtigt mange grafer viser at en stor del af denne opvarmning altså sker inden eksplosionen i menneskelig udledning af CO2.

    Det er en løbende diskussion hvorvidt grafer for globale temperaturer som GISS er kommet til at justere for meget opvarmning ind efter 1950. Til den diskussion synes jeg at det er interessant at se at alle mulige forskellige typer af temperaturproxier ikke kan bekræfte så stor en temperaturstigning som GISS har justeret sig frem til efter 1950.

    Husk på at en meget betragtelig del af GISS opvarmning efter ca 1950 er justeringer.
    Hvordan synes du det fungerer med at disse date er “så præcise” som du siger?
    Hvis direkte målte temperaturer. er så præcise som du tænker, hvorfor finder GISS m.fl. det så nødvendigt at tilføre så meget ekstra opvarmning efter 1950? Data var jo præcise?

    Efter mange års arbejde med temperatur data fra hele verden finder jeg det realistisk at ca halvdelen af temperaturstigningen efter ca 1950 i dataset som GISS globale temperaturer er fra justeringer, rundt regnet.
    Og dermed har vi at den overvejende naturlige opvarmning før 1950 er større og hurtigere end hvad der kommer efter ca 1950 – altså i faktisk målte temperaturdata. Og disse tal passer bedre med mange proxidataset verden over.

  5. Peter Villadsen

    Nej, der er meget mere data.
    Helt enig.
    Og der er stor usikkerhed på fortidens temperaturvariationer, det globale og regionale klima mmm.
    Jeg forundres over, at klimarealister tager så let på klimaudfordringen uden rigtigt at se på, hvad 2 og 3 graders opvarmning kan få af konsekvenser (risici betegnes alarmisme).
    De globale temperaturer er igennem 100 år steget knapt 1 grad.
    Det er bevist igennem flere dataset, der er korrigeret for fejl, men fejlagtigt udskældt for manipulation.
    Der er vist ingen af dine udvalgte grafer, der rigtigt har den udvikling med.
    Det var blot derfor jeg gjorde dig opmærksom på denne mangel.

  6. Frank Ewald Lansner

    Hej Peter:
    Mann et al., 2008 har sine egne mindst lige så pudsige kontroverser, er det noget vi skal se på nu?

    Du skriver:
    “De data, der er for det 20. århundrede er de mest præcise, der overhovedet nogensinde har eksisteret.”

    Uanset rigtigheden af dette statement, så rammer du jo helt ved siden af pointen beskrevet i indledningen og pointen skrevet i kommentarer til dig.
    1) Det som er problemet er at ældre proxydata på forskellig vis kan have problemer der nedtoner variationen. Det kan være i forbindelse med proxydata typen i sig selv, grundet blanding af proxy typer, timing, grundet længere smoothing på ældre proxy serier end på de nyere serier for målte data man sammenligner med osv.
    2) Problem når du går fra en proxyserie der af ovenstående årsager er ret flad/smooth til en dataserie som de målte temperaturer der ikke har samme form for udfladning af data.

    Det giver et kunstigt billede af mere variation i målte (mere rigtige) data end de gamle data fra proxyserier.

    Duskriver altså:
    “Jeg går ud fra at du anerkender, at de bedste temperaturdata ligger indenfor de sidste godt 100 år?”

    Problemet der blev påpeget var mht. til de ældre proxyserier og dermed problemet med at sætte disse proxyserier sammen med nye målte data uden disse problemer.
    Kunne du lige prøve at læse indledningen til artiklen igen så jeg lige kan se at du er med på hvad issue er?

    3) Dertil kommer konkrete kontroveser som vi ser det med Marcott er al 2013 eller Mann 2008 osvosv.

    Og så må jeg sige at det er imponerende let du kommer henover hvad der så er vist på site i 3 tråde (10.000, 2000, 200) at så mange grafer (ca 150 alene her på site) har et andet budskab. Og som sagt har vi langt fra vist alt (!)

  7. Peter Villadsen

    Frank, Marcott et al: du viser via dit link til NoTrickZone, at Marcott har udtalt, at paleo rekonstruerede data for det 20 århundrede ikke er statisk robust.
    Bon Appetit skriver du så.
    De data, der er for det 20. århundrede er de mest præcise, der overhovedet nogensinde har eksisteret.
    Så mærkværdig henvisning.
    Mann et al 2008 viser samme resultat.
    http://www.meteo.psu.edu/holocene/public_html/Mann/research/res_pages/MannPNAS2008/index.html
    Jeg går ud fra at du anerkender, at de bedste temperaturdata ligger indenfor de sidste godt 100 år?

  8. Frank Ewald Lansner

    Peter, her er link til nedsablingen i Science:
    http://science.sciencemag.org/content/339/6124/1198/tab-e-letters

    Den er heldigvis stadig online.

    Der står som konklusion:

    This paper includes several graphs that show slow temperature variation over the last 10000 years followed by a rapid rise over the 20th century. This aspect of the paper has unsurprisingly been seized upon enthusiastically by climate activists and journalists. However it is clear that this result is spurious. Note the following points:
    1. The proxy data in the accompanying Excel file show no dramatic increase in the 20th century. This can easily be checked simply by plotting the supplied data.
    2. Figures S5 and S6 show no recent upturn at all.
    3. The Phd thesis of the first author uses the same data sets and plots similar graphs, but with no trace of any sharp increase. This earlier contradictory work is not cited in the paper.
    4. The supplementary material provides no explanation for how the graphs were constructed. Carrying out an averaging of the proxy data yields a graph similar to that in the thesis, quite different from that in the paper. Why was no detailed explanation of the procedure reported? Will the authors supply the code that was used?

    Any one of these issues would raise serious questions about the validity of this…

    Og så skal man spørge sig selv, Peter: Hvis der virkeligt var alle disse hockey-stick resultater i virkelighedens verden, hvordan kan det så være at dem der publicerer hockey-sticks så ofte har gået kritisable veje før de fik den slags resultater?

    Og hvordan kan det så være, at vi i selve indlægget på klimarealisme har ca 100 grafer (?) der IKKE viser hockey sticks? De har det til fælles at det er én lang ubrudt dataserie.

    Alle disse grafer må så være forkerte. Men hvorfor “fejler” de så alle på samme måde? Det er jo statistisk sært?

    Men hvem ved, det kan jo være at det bare er disse skeptikere der har udgivet disse NON-hockeystick-graphs?
    Men nårh nej.. Skeptikerne er jo kun 2,9 % tror i ? Der producerer grotesk mange artikler 2016-2018?
    Meget effektive, de skeptikere i så fald 🙂

  9. Frank Ewald Lansner

    Og for at det ikke skal være løgn Peter, så har den kritik jeg er kommet med her været i selveste SCIENCE:
    http://notrickszone.com/wp-content/uploads/2018/12/Marcott-2013-Critique-Paul-Matthews.jpg

    Det bliver omtalt i Science at det er højst besynderligt hvordan Marcott er gået fra ingen uptick i 2011 til uptick i 2013. Og det bliver påpejet at Marcott ikke engang omtaler hans 2011 resultat i hans 2013 artikel.

    Om Marcott 2013 bliver der brugt ord som “Spurious” i SCIENCE. Good bye Marcott 2013.

    Peter hvis du havde fulgt med i kontroverserne omkring “hockeyssticks” siden ca 1995, så ville du vide at dette er ca 127 gang at de mest Alarmerende hockeystick grafer har sære omstændigheder.

  10. Frank Ewald Lansner

    Og Peter, du viser Marcott´s 2013 resultater fra de 73 blandede dataset og typer. Her er hans resultater i Marcott 2011 , så vidt jeg ved helt samme 73 dataset. Men i 2011 var der ingen vild up-tick til sidst :
    http://notrickszone.com/wp-content/uploads/2018/12/Marcott-2011-73-Reconstructions-Dissertation.jpg
    What happened fra 2011 til 2013 med hans databehandling?

    Det er sjovt som det altid er de “resultater” fra ultra-alarm fløjen der ender med sære issues. Der findes SÅ mange andre arbejder uden hockey-stick og uden nogen har kunnet sætte en finger på dem.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*