Af Frank Lansner. Indlægget er tænkt som opslagsværk, men det er fysisk muligt at læse igennem fra A-Z. Første del omhandler hockeysticks 1992-2007 [1].
Indhold part 2:
1. Michal Mann et al.,2008: Korttajärvi søens sediment data vendt på hovedet
2. Antarktiske iskernedata ”Law Dome” i Mann et al.,2008
3. Kaufmann et al.,2009
4. Kaufmann 2009 bliver ændret.
5. FN´s klimarapport anvender i 2009 en hockeystick ”Hanno 2009” der ikke eksisterer.
6. Marcott et al.,2013 Multiproxy.
7. Slutord
- Michal Mann et al.,2008: Korttajärvi søens sediment data vendt på hovedet
Finske forskere har stor erfaring med at danne temperatur proxi data fra træer og sedimenter.
Fig 1.
Herover illustration fra Tiljander et al.,2003 der viser en sedimentkerne fra bunden af Korttajärvi søen med tilhørende data. Tætheden af søbund, ”X-ray density” bliver mindre i år med mere organisk materiale tilført og således er hovedreglen (med undtagelser) at de varmeste år er dem med laveste X-ray density. De seneste ca 100-200 år er præget af tilførsel af materiale grundet menneskelig aktivitet. Disse år er derfor ikke egnede til tolkning af klima.
Således forekommer årene ca 980 – 1250 være relativt varme. Det er den konklusion som det originale finske forsker team Tiljander et al.,2003 kommer frem til, de skriver:
” The Medieval Climate Anomaly (often termed the Medieval Warm Period) of AD 980–1250, is characterized by highly organic sediment”. De forklarer endvidere at denne middelaldervarme stemmer overens med en stribe andre data I regionen.
Mann et al., teamet har brugt de finske data fra Korttajärvi søens sedimenter.
Fig 2.
Fra Finsk fjernsyn [3]. Den gule graf viser den korrekte gengivelse af data svarende til Tiljander-teamets egen vurdering, at f.eks perioden 980-1250 var den varme middelalder, altså en varme-anomali i serien.
Men Mann et al.,2008 bruger Tiljanders dataset på hovedet således at den varme middelalder nu bliver det koldeste tidspunkt, koldere end den lille istid. Dette er en usædvanlig tolkning og i modstrid med Tiljander et al.,2003 konklusioner samt stort set alle andre indikatorer herunder sågar alle IPCC AR4 data.
Fig 3.
Ja, den lader vi tale for sig selv.
Fig 4. Finsk fjernsyn [3] fortsat. Ja, der er tale om 4 dataset taget fra Tiljander et al.,2003 der er vendt på hovedet. Den verdensberømte forsker Atte Korhola lægger ikke skjul på sin foragt for hvad der foregår.
Fig 5.
Kaufmann (tv) fra Kaufmann et al.,2008-2009 kopierede Manns (th) brug af Korttajärvi data og dermed Manns fejl. Da Kaufmann blev konfronteret med at de havde vendt Tiljander data på hovedet, så valgte Kaufmann teamet at korrigere Kaufmann et al publikation kort efter.
Men det gjodre Mann ikke, han holdt fast. De omvendte Tiljander-data er f.eks også at finde i Mann et al.,2009 [16], Kemp et al.,2011 hvor Mann er medforfatter mv.
Fig 6.
Herover vises 19 temperaturproxy serier fra Mann et al.,2008 SI [4]. Det 4 er fra Tiljander 2003, Korttajärvi søen. Billedet herover er downloaded April 2019, Mann har stadig 4 serier afsluttende med opadgående hockeystick peak. Ovenstående er fra ”non-dendro” netværk brugt i Mann et al .,2008.
Fig 7.
Atter et dataset [5] i Mann et al.,2008 brugt hvor Mann har vendt signalet på hovedet i forhold til originalforfatternes tolkning.
- Antarktiske iskernedata ”Law Dome” i Mann et al.,2008
Fig 8.
Mann 2008 har også brugt Law Dome iskernedata, men Michael Mann har valgt kun at bruge årene 1761-1970 fra 1997-versionen [6].
Law Dome datasettet har måske den hidtil bedste opløsning af Antarktiske temperaturer fra iskerne, markant bedre end f.eks. Vostok, Epica, Sipple iskerner mv.
- Kaufmann et al.,2009
Blandt forfatterne til Kaufmann et al.,2009 finder man bl.a. navne som Briffa og Bradley (Bradley er ”B´et” i Manns MBH98-99 hockeystick). Bradley var også med i Mann et al.,2008. Datagrundlaget inkluderer Briffas Yamal dataset (med ”the worlds most influential tree” beskrevet i part 1) og også Tiljander et al.,2003 Korttajärvi sø sedimenter beskrevet herover i part 2).
Igen.. Tiljander sediment data vendes på hovedet [7].
Teamet bag Kaufmann 2009 har – som mange andre – altså været klar over problematikken ved at bruge Tiljander 2003 på hovedet i Mann et al.,2008. Men de gentager ikke desto mindre dette i Kaufman et al.,2009.
Fig 9.
Kaufmanns Varve thickness proxy fra Iceberg Lake.
Kaufmanns Varve thickness proxy fra Iceberg Lake er taget fra Loso et al.,2006 [8]. Varve thickness er sediment lagenes tykkelse i denne is-sø omgivet af gletjsere. Tallene herover fra Loso et al 2006 master-illustration for deres serier viser en stigning op mod 1930 og derefter et fald.. Altså det samme mønster vi kender fra træernes ”divergence problem”.
Varve thickness, fra Loso et al.,2006 bruges af Kaufmann således at tykkere lag betyder varmere temperatur. For at illustrere problemet ved denne tolkning sammenholder forskeren Willis Eschenbach [9] her Iceberg Lake sediment tykkelser med temperaturer direkte målt i i området fra 3 stationer ”Yakutat”, ”Burwash” og ”Cordova”:
Fig 10.
Umiddelbart et ret fint sammenfald mellem sedimenttykkelse og lokale temperaturer…
Escenbach skriver:
”in the last century the varve thickness of Iceberg Lake is a pretty good proxy for the temperature, with just one leetle, tiny problem. Note that the scale on the right is inverted … which means that when the temperature increases, the varve thickness decreases …
Oops …”
Altså en omvendt sammenhæng mellem temperature og søsediment tykkelser end vi er vant til. Dette kan skyldes at mere gletsjer og is-aktivitet i højderne netop omkring gletsjer-søer som Iceberg Lake skaber mere mudder til søerne. Her et eks. Fra en lignende gletsjer sø tidligere I historien Hodder et al.,2006 [10]:
” Renewal of glacial activity, particularly in the late Neoglacial, has led to increased rates of accumulation in Mud Lake.”
Uanset om denne mekanisme er hele forklaringen, så er det problematisk at Kaufmann et al.,2009 bruger Loso et al.,2006 varve thickness data som mål for temperaturer på den omvendte måde af hvordan varve thickness har reageret på temperaturer de sidste 100 år.
Willis Escehnbach kontaktede Forskeren Loso og i Loso et al.,2009 [11] graver han mere ned i problematiken rejst af bl.a. Eschenbach.
Således viser Loso et al., at der er en klar men non-liniæer relation imellem tykkelse af sedimentlag og afstand til inlet floden. De år hvor lavet står lavere i søen, der er afstand til inlet flod mindst. Disse år haves også et mindre areal at fordele inletflodens materiale på og dette medfører tykkere sedimentlag. Loso et al .,2009:
” Because of Iceberg Lake’s history of episodic changes in lake level (Loso et al. 2004), sediment accumulation rate at any given sampling site will vary not only as a function of bulk sediment input (controlled in part by climatic factors of interest), but also as an inverse function of lake size.”
Eschenbach havde bl.a. nævnt omkring året 1957:
” My own feeling is that the dropping of the lake level in 1957 is the key to the greatly elevated values in recent times. It coincides exactly with the huge jump in the varve thickness in 1957.”
Ovenstående eksempel mht. Sedimenttykkelse samt Tiljander 2003 eksemplet er blot nogle få vi har med der viser de mere generelle problemstillinger med at fastslå hvordan sedimenttykkelser potentiale for at afspejle temperaturer.
- Kaufmann 2009 bliver ændret.
I et ”Corrigendum” først som draft sep 2009 [12] dernæst endelig, feb 2010 [13] ændrer Kaufmann et al visse dataset, bl.a.:
“- Record 20 was corrected to reflect the original interpretation of Tijander et al. (S32) that X-ray density is related inversely to temperature.”
Tijander 2003 vendes nu korrekt. Således har Kaufmann erkendt den fejl Michael Mann til stadighed ikke vil rette.
“- Record 21 was corrected to reflect the interpretation of Haltia-Hovi et al. (S33) that varve thickness is related inversely to temperature.”
Et hidtil for mange ukendt issue var at Kaufmann et al.,2009 også havde vendt et andet dataset på hovedet?
” – Record 12 was revised to omit the high-pass filter used by Andersen et al. (S25), as was done in subsequent studies (S37).”
Mens korrekt brug af Tijander 2003 serien (ikke vendt på hovedet..) medfører varmere middelalder i forhold til i dag, så har Kaufmann valgt at lave en anden ret markant ændring med den stik modsatte effekt medførende at Kaufmanns 2009 samlede hockeystick graf ikke ændrer udseende nævneværdigt.
Det drejer sig om DYE-3 serien fra Grønlands iskerne. Andersen et al.,2006 [14] der har leveret original data for DYE-3 til Kaufmann et al.,2009 forklarer at de har været nød til at bruge et filter til deres data:
” The iceflow in the DYE-3 region is complicated by upstreamsurface undulations, and the obtained accumulation rateprofile thus contains longer-term variations of nonclimaticorigin [Reeh, 1989]. In order to remove these variations wehave filtered the DYE-3 accumulation record with a Butter-worth filter…”
Fig 11.
Men Kaufmann ændrer data for DYE-3 ved at tage dette filter væk, uden at forklare yderligere hvorfor dette filter angiveligt skulle være brugt ukorrekt af Andersen et al.,2006.
På denne vis ender Kaufmann et al.,2009 op med et dataset fra en Grønlandsk iskerne der har moderne temperaturer mere varme i forhold til middelalderen end resultaterne fra originalforfatterne Andersen et al.,2006 .
- FN´s klimarapport anvender i 2009 en hockeystick ”Hanno 2009” der ikke eksisterer.
Fig 12.
Vi må næsten også nævne den bizarre historie der fandt sted kort før COP15 topmødet i København 2009. Til den lejlighed blev en speciel opdateret klimarapport fra FN [omtalt: 15] stillet til rådighed som beslutningsgrundlag.
I rapporten angives en den vel måske mest potente hockeystick nogensinde set. Stort set ingen variation i temperaturer i 1000 år hvorefter temperaturer eksploderer i det 20´e århundrede. Den varme middelalder er på denne graf koldere end 1930-peaken hvilket næppe er set før?
Disse resultater kom fra Hanno 2009. Hanno.. Hanno hvem?
Det viser sig at Hanno er en Norsk biolog der havde stykket nogle grafer sammen og lagt på Wikimedia i 2005. Der findes ikke noget peer rev arbejde ”Hanno et al.,2009”.
Men kort før COP15 valgte FN eksperterne alligevel at bruge denne ultra-potente grafik som motivation til politikerne, og biologen Hanno fra Norge havde ingen anelse herom.
Hanno havde lavet temperaturgrafen ved at tage Mann et al.,2003 hockeystick temperaturgraf og ladet den løbe over i en graf for termometer-målte globale temperaturer. Ganske vist med det resultat at Hannos graf blev mere imponerende end nogen af sine forgængere.
Således har FN i denne omgang ikke blot publiceret en privat let forfejlet sketch lagt på wikimedia af en privat person. FN har igen valgt at vise en graf der foregiver at der er tale om ét fortløbende dataset gennem 1000 år. They did it again, anno 2009.
Mange klimaproxier, specielt fra træer, bekræfter ikke rigtigt en voldsom temperaturstigning som justerede globale termometer data ofte viser. Tvært imod kan disse temperatur-proxier have svært ved at vise længerevarende varme perioder. Således er det et problem at bruge f.eks. træ-data til at afvise fortidens varme når disse træ-data ikke kan vise nutidens varme. Og når FN vælger en graf der umiddelbart ligner ét forløbende dataset, så skjuler man igen disse problemer. Fortidens variationer kan på denne måde blive vist mere begrænsede end nutidens, og det kan få moderne temperaturer til at se unikke ud.
- Marcott et al.,2013 Multiproxy.
Fig 13.
I 2011 i forbindelse med afslutning af studie til ”Dr. In philosophy and Geology” udførte Shaun Marcott en graf for temperaturer i holocene baseret på 73 temperaturproxier af forskellige typer [16-17].
Af Marcotts 2011 graf ser vi at moderne temperaturer ligger en anelse under temperaturer i middelalderen og idet hele taget det meste af holocene.
Her viser Marcott 2011 deres data udsat for forskellige databehandlinger. Det ligner ikke rigtigt en hockeystick.
I 2013 kan man i forskellige medier [18-20] samt på site ”realclimate” så se en Marcott 2013 figur med et noget anderledes budskab:
Fig 15.
Fig 16.
Nu ligner Marcotts resultater pludseligt en ”hockeystick”. De ændringer der er foretaget har ikke haft den store indflydelse på forløbet fra ca 12.000 år tilbage og helt frem til omkring år 1700.
Fig 17.
Herover sammenlignes de sidste 2000 år af Marcott 2011 vs. 2013. Specielt data de seneste ca 100 år er ændret markant. Uanset hvilket metoder eller andet der er ændret så har disse valg af ændringer helt overvejende kun haft betydning for de aller senete år, når det gælder det overordnede temperaturforløb.
På figur herover ses at data med kolde værdier de seneste år er forsvundet. Der er rigtigt mange diskussioner om de enkelte dataændringer bl.a. her [21]. Men det er pt. for omfattende at komme ind på her.
Marcott et al., kommenteres i bladet SCIENCE:
Fig 18.
Professer Paul Matthews gør altså klart at
- de indgåede data til Marcott ikke har den pludselige varmepeak i det 20´ende århundrede
- Marcott 2011 bruger de samme data som Marcott 2013, men uden at finde varmepeaken i det 2+´ende århundrede
- Marcott 2013 undgår at nævne Marcott 2011 og dermed at forklare hvorfor der er så stor forskel.
- der ikke er forklaringer på hvordan grafer er dannede, ikke detaljerede forklaringer på procedurer mv.
Professoren vurderer at Marcott 2013 er så fejlbehæftet og vildledende at det rejser spørgsmål om hvordan den slags materiale overhovedet kan finde vej til et blad som Science, og at Marcott 2013 bør trækkes tilbage omgående.
Billedet med at indgående data kun sjældent bekræfter varmepeak i det 20´ende århundrede kan genkendes fra mange tidligere hockeystick grafer, f.eks Manns arbejder, Briffa etc. og dermed videre i IPCC´s fremstillinger.
- Slutord
Der vil komme flere opdateringer, ikke mindst mht. multiproxy kaldet ”Pages2k” der også har skabt meget debat.
For nu siger vi tak for tålmodigheden til dem der har kæmpet sig igennem.
Uanset hvilken ”hockeystick” man kritiserer, så kan det blive udlagt som ”Cherry-picking” og derfor har det været nødvendigt til at se på kritiken af en længere række sådanne grafer.
I de senere år har vi set en lang række temperatur proxier produceret af forskere verden over med det til fælles at de ikke forekommer at have samarbejdet med Mann, Briffa, Jones etc.
De (overvejende) nye resultater er listet her:
Og her
Og her
Referencer :
[1] https://klimarealisme.dk/2019/04/09/en-historisk-kamp-om-historien-part-1-the-hockeysticks-1992-2007/ [2] https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/j.1502-3885.2003.tb01236.x [3] https://dotsub.com/view/19f9c335-b023-4a40-9453-a98477314bf2https://climateaudit.org/2009/10/14/upside-side-down-mann-and-the-peerreviewedliterature/
https://climateaudit.org/2010/02/06/say-my-name-%e2%80%93-february-rerun/
https://climateaudit.org/2009/11/07/another-correction-from-upside-down-mann/
[4] https://www.pnas.org/content/suppl/2008/09/02/0805721105.DCSupplemental/0805721105SI.pdf#nameddest=STXT [5] https://climateaudit.org/2009/04/15/more-upside-down-mann/ [6] https://climateaudit.org/2012/06/04/law-dome-in-mann-et-al-2008/ [7] https://climateaudit.org/2009/09/03/kaufmann-and-upside-down-mann/ [8] https://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.529.8311&rep=rep1&type=pdf [9] https://climateaudit.org/2007/04/19/loso-varves-in-alaska/ [10] K. R. Hodder et al.,2006 Pattern and timing of sediment infill at glacier-fed Mud Lake: implications for lateglacial and Holocene environments in the Monashee Mountain region of British Columbia, CanadaThe Holocene, Vol. 16, No. 5, 705-716 (2006). DOI: 10.1191/0959683606hl965rp [11] https://climateaudit.org/2009/09/23/loso-varve-thickness-and-nearest-inlet/ [12] https://climateaudit.org/2009/10/26/the-kaufman-corrigendum/ [13] https://science.sciencemag.org/content/sci/suppl/2009/09/03/325.5945.1236.DC1/Kaufman.SOM.CORRECTED.pdf [14] http://www.iceandclimate.nbi.ku.dk/publications/papers/pdfs/228.pdf [15] https://wattsupwiththat.com/2009/10/05/united-nations-pulls-hockey-stick-from-climate-report/ [16] https://climateaudit.org/2009/11/16/luckman-at-the-canadian-society-for-petroleum-geologists/ [17] http://ir.library.oregonstate.edu/xmlui/bitstream/handle/1957/21129/MarcottShaunA2011.pdf [18] https://www.theatlantic.com/technology/archive/2013/03/were-screwed-11-000-years-worth-of-climate-data-prove-it/273870/ [19] https://science.sciencemag.org/content/suppl/2013/03/07/339.6124.1198.DC1/Marcott.SM.pdf [20] https://www.researchgate.net/publication/235885717_A_Reconstruction_of_Regional_and_Global_Temperature_for_the_Past_11300_Years [21] https://climateaudit.org/?s=marcott
Danish