Gletsjere, Golden Oldies

Ekstremt spændende fund vidner om gletsjernes anden historie

AF Frank Lansner, Børsen 2 dec. 2017

I forbindelse med tilbagetrækningen af mange gletsjere i disse år blotlægges interessante bevisbyrd fra fortiden.

Fig 1.
Billedet herover er taget på en ekspedition til 3 gletsjere i Alaska hvor træstubbe dukker frem fra isen. Det er endda muligt at gå ind under isen via smeltevandstunneller og se de gamle træstubbe under isen. Træerne fra denne ekspedition har typisk en alder på 1200-1400 år, men der blev ved denne lejlighed også fundet træer i området der var omkring 2350 år gamle [1].

Mange steder på kloden ser vi træstubbe, træstykker, tørv og andre planterester komme til syne foran gletsjere. Naturen fortæller os således på sin egen ret kontante facon: Ja, gletsjeren er i disse år i færd med tilbagetrækning, men tidligere var her slet ikke en gold kølig gletsjer her; her var skov.

Fig 2. Lignende fund foran Alpe-gletsjere.

Udover rodfæstede træstubbe der blotlægges findes ofte træstykker der er skyllet ud med smeltevandet under gletsjeren, dvs. træstykker der kan stamme fra skov langt inde i det område hvor vi i dag har gletsjer.
På figur 2 ses et stykke træ fra ca 3000 f.kr i smeltevandet fra inde under Steigletscher i [2].

Løse træstykker med alder på flere tusind år også kan være skubbet rundt på af isen i forbindelse med historiens mange fremrykninger. Også denne mekanisme sender typisk materialet ned af bjergsiden indtil det en dag blotlægges. Sådanne træstykker kan også ende i morænebakker.
Gamle løse træstykker karakteriseres derfor ofte i disse artikler som materiale der fortæller os om klimaet længere oppe på bjerget.

Disse såkaldte ”subfossile” træ- og planterester hvor vi i dag har gletsjer eller gletsjerrand vidner om et mildere klima generelt i forskellige perioder de sidste 12.000 år.

Muligheden for at finde subfossile trærester der har overlevet til i dag er meget afhængige af den enkelte lokations beliggenhed. Dels skal beliggenheden ikke være så højt oppe – hvor der er koldere – at der ikke har kunnet vokse træer tidligere, og dels skal lokationen ikke ligge så lavt at subfossiler går i forrådnelse.

Fig 3. Fra 3 Alpegletsjere nær Bern i Schweiz har man dateret de enkelte fund [2] og der viser sig et mønster med forskellige perioder med mildt klima og en beplantning vi ikke ser i dag. Vandret er tiden i år hvor vi bevæger os tilbage i tiden mod højre på skalaen.

I eksemplet med gletsjerne fra Bern området befinder vi os oppe i 2-3 km højde, over vore dages trægrænse.

De meget gamle trærester fra Bernina gletsjeren vidner om en meget varm tid for ca 7000 år siden, men denne lokation har tilsyneladende ikke produceret subfossiler i de fleste efterfølgende varmeperioder måske fordi lokationen har ligget for højt og koldt.

Unteraar gletsjer er bedre repræsenteret i adskillige varmeperioder senere hen, for 1000-5000 år siden. Det vidner om mange perioder med forhold der har tilladt skovvækst ved Unteraar gletsjeren for 1000-5000 år siden som vi ikke ser i dag.

Den bedste forståelse af klimaets udvikling.
Eksemplet herover med de 3 Alpe gletsjere illustrerer blot, at det er ekstremt vigtigt at have data fra flere områder, og helst så store data mængder som muligt hvis man skal udtale sig om fortidens klima.
Havde man set kun på Wallis gletsjeren kunne man fejlagtigt overse de mange varme perioder for 1000 – 5000 år siden. Og aller bedst over blik fås ved at sammenholde data fra alle klodens gletsjere.

I eksemplet vedr. det sydligste Alaska fig 1 så vi 1200-2350 år gamle træstubbe under gletsjer-isen blot få hundrede meter over havoverfladen (faktisk under vore dages trægrænse på bjergsiderne. Der var ingen ældre fund. Eventuelle ældre subfossiler fra dette lavere og varmere område er væk, givetvis grundet forrådnelse i løbet af de mange varme perioder med frodig skov. For denne lavere lokation er det kun de seneste subfossiler der overlever så vi kan studere dem i dag.

Med andre ord..
Nogle lokationer bevarer bedst de ældre (5000-9000 år gamle) subfossile træ- og planterester, andre lokationer bevarer bedst de yngre subfossiler (1000-3000 år gamle). Der for er det alle gletsjernes vidnesbyrd samlet vi skal kende for at kende klimaets udvikling.

fig 4, landskabet foran Unteraar gletsjeren, tv: 1995 [2], th: 2011 [3]. Dette noget golde landskab forekommer ikke at ændre udseende i disse år. Nye enge, buske og unge træer er altså ikke dukket op i disse år med vores klima.

Fig 5.
Her er forfatternes illustrering af området Sustenpass. Tv: Området i Romertiden, stort set ingen gletsjere, og væsentligt grønnere end i dag og med træer. Th: Samme område hvor gletsjer udbredelse 1856 og 1922 er angivet med stiplede linier.

(De viste resultater fra Schweiziske Alper blev i 2006 udvidet til 6 gletsjere, og med ganske samme resultat [4]. )

Fig 6.
Dernæst Østrig: Der har også været indsamling af subfossilt træ og plantemateriale ved Østrigs største gletsjer, Pasterze gletsjeren [7]. Dette team fandt træ og plantemateriale med dateringer 1500-8500 år gamle fordelt på en del perioder, altså ganske som resultater fra Schweiz.
Forfatterne her skriver også at de subfossile træstykker foran gletsjeren er skyllet ud under gletsjeren med smeltevandet. Subfossilerne repræsenterer altså langt henad vejen hvad der stadig gemmer sig under isen højere oppe.

Canada: Her et eksempel mere, det er fra Canadas Rocky Mountains, og det viser 2500-3500 år gamle træer der tidligere er knækket over af en fremstormende gletsjer [5]. Her fra Saskachewan gletsjer, vi ser væk fra isranden:

Fig. 7
Området ved Saskachewan gletsjer rand forekommer i dag ret gold, ingen eng, buske eller nye unge træer. Der er bestemt ikke tegn på begyndende skov her i dag. Disse fund er således vigtige vidnesbyrd om at vore dages varme periode har et stykke vej endnu hvis den skal måle sig med fortidens varmepeaks.

Vi kan endvidere nævne en undersøgelse tilbage på Vest siden af disse Rocky Mountains [6]
Hvor der er taget samples fra en hel stribe gletsjere der har subfossilt træ med alder op til 3000 år gamle.

Fig8.
I British Columbia, 2004, fandt et hold en del træstykker der var skyllet ud under isen med smeltevandet hvoraf de daterede 2 til at være hhv 3500 år gammel og 4270 år gammel. Disse kom altså fra et område under vore dages gletsjer [8].
De daterede også en træstub der var kommet til syne foran gletsjer randen, de daterede den til at være 2350 år gammel.

Endeligt haves en ret ny ekspedition fra 2015 også fra Canada´s Rocky mountains fra Mackie Glacier, hvor man fandt subfossil træ fra flere perioder med alder op til ca 3720 år gamle [10].

Fig. 9
Herover, Sverige, 400-600 m over vore dages trægrænse.
Et hold rejste rundt mellem en del Svenske gletsjere og fandt 78 stykker træ foran gletsjerne som de daterede [9]. Dette er ret opsigtsvækkende fordi vi i dag befinder og hele 4-600 meter over vore dages trægrænse. Holdet estimerede at perioden for ca 6-8000 år siden måtte have været 3,5 K grader varmere end i dag, og det gælder adskillige gletsjer områder langs den Svensk-Norske grænse.

De skriver: “On the newly exposed forefields, subfossil wood remnants are being out¬washed from beneath ice and snow bodies”. Altså igen, der er gerne tale om subfossilt træ der ikke ligger på sin oprindelige position under isen, men viser noget om historiske forhold længere oppe af bjerget end deres nuværende position. Skovvækst inde under vore dages gletsjer i disse højder har kun eksisteret i de aller varmeste perioder for ca 6-8000 år siden. Derfor findes kun 6-8000 år gamle fossiler fra disse høje lokationer.

Hvad kan man konkludere af alle disse fund?
I flere tidligere perioder – såsom Middelalderen, Romertiden og tidligere – har der været skove og anden beplantning i de ret golde områder nær vore dages gletsjere eller sågar under gletsjerne.

Skulle det ske at vi får koldere tider igen – som eksempelvist en del Solforskere anser for muligt – så vil vores nuværende varme periode slet ikke komme ind i statistikken for skovvækst i disse områder eftersom vi ikke har skovvækst her i dag. Vores moderne varmepeak har indtil nu ikke været kraftig nok til at komme ind i denne skov-statistik i de omtalte områder.

Nogle klimaforskere præsenterer de subfossile fund ganske anderles…

I 2007 offentliggør en forsker Johannes Koch [11] en artikel der også omtales på mange online sites såsom ”sciencedaily”, en artikel der altså mere kommunikeres mere bredt ud til lægfolk.

Fig. 10
Koch ser på gletsjere i Canadas Sydvestlige hjørne. Tv: Træstykke fra Sphinx gletsjer. Th Træstykke ved Overlord gletsjer.

Koch skriver at han har studeret træstubbe. Altså ikke træstykker der normalt har flyttet sig ned af bjerget, men træstubbe, skriver han.
“The stumps were in very good condition, sometimes with bark preserved…  All stumps were still rooted to their original soil and location.”

Billederne herover fra artiklerne i Sciencedaily og Livescience lever ikke umiddelbart op til hans beskrivelse af flotte træstubbe i original position. På billeder får man det indtryk at vi befinder os højt oppe, måske svarende til de andre fundsteder hvor kun de helt gamle subfossiler på ca 6000-9000 findes.

Han skriver om alder på træstubbe: ”The result was a surprising 7000 years”.
Koch vurder generelt at fordi disse subfossiler er så gamle, så må nuværende varmepeak være noget ganske ekstraordinært.

For mig at se undlader Koch at se på det samlede billede fra gletsjere, men ser kun på disse lokationer der kun har 7000 år gamle subfossiler med konklusion at det nu er det varmeste i 7000 år.

Fig. 11.
Billedet herover: På Ellesmere Island i Canada kan man finde et ret velbevaret skovområde med hele 50 millioner på bagen og disse (ikke forstenede) træstykker, stubbe og plantedele ligger ikke under en gletsjer [12].
Så kunne vi måske som Kock konkludere at det nu er det varmeste tidspunkt i 50 mio år?

Gletsjernes anden historie

Fig 12. Alaska, Mendelhall Gletsjeren.

Her ser vi fra Alaska [1], 2012, hvordan man kan gå inde under vore dages gletsjer og støde på fastsiddende friske stubbe fra middelalderens skove med alder på blot 1200 – 2350 år.

Ja, vi har set gletsjere der trækker sig tilbage i vore dage, men idet de trækker sig tilbage bevidner de en gerne anden historie. De bevidner nu og da fortidens varmere forhold med skov og plantevækst i stedet for vore dages golde gletsjerrand.

Der Bund, interview 2014 [13]: ” Unsere Gesellschaft ist grundsätzlich unehrlich.”
Slutteligt vil jeg nævne et interview med Geologen Christian Schlüchter hvor han omtaler vejen fra at hans team indsamlede subfossilt træ der vidnede om skove og varmere klima i historien til at få disse videnskabeligt vigtige opdagelser accepteret i et miljø af forskere der ikke var begejstrede for den ny viden. Et videnskabeligt miljø der primært søgte at holde de nye opdagelser nede og ude.

Schlüchter sidder tilbage med et indtryk af en klimaforsker-verden der for ham ikke forekommer at være interesseret i sandheden om klimaets historie.

UPDATE: Jyllandposten 7 feb : https://jyllands-posten.dk/premium/briefing/ECE11175291/nyt-klimastudie-loeser-muligvis-vikingemysterium-i-groenland/

[1] Det sydlige Alaska, 1200-2350 år gl træ ved/under gletsjere:
http://juneauempire.com/outdoors/2013-09-13/ancient-trees-emerge-frozen-forest-tomb#.Ujsn03_iSeZ
http://www.huffingtonpost.com/2013/09/23/mendenhall-glacier_n_3975699.html
[2] http://www.alpinfo.ch/fileadmin/user_upload/alpinfoch/Forschung/Projekte/Klimaentwicklung/Die_Alpen_6-2004.pdf
[3] http://www.summitpost.org/unteraargletscher/70963/c-722870
[4] http://hol.sagepub.com/content/16/5/697.abstract
[5] http://www.geog.uvic.ca/dept/uvtrl/2000-02.pdf
[6] http://web.cortland.edu/barclayd/publications/2009_QSR.pdf
[7]
http://www.uibk.ac.at/geographie/forschung/dendro/publikationen—pdf-files/2001-nic-patz-zfgg.pdf
[8] Lindsey Koehler, 2004: Late Holocene Glacial History of Manatee Valley, Upper Lillooet Provincial Park, Southern Coast Mountains, British Columbia
[9] http://www.landscapeonline.de/archive/2011/26/Oeberg_Kullman_LO26_2011.pdf
[10] http://www.nrcresearchpress.com/doi/pdf/10.1139/cjes-2015-0236
[11] https://www.sciencedaily.com/releases/2007/10/071030092705.htm
[12] http://polarfield.com/blog/arctic-forests-eocene/
[13]
http://www.derbund.ch/wissen/natur/Unsere-Gesellschaft-ist-grundsaetzlich-unehrlich/story/24948853

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Jørgen Staadsen Petersen

    Det er meget spændende oplysninger som Frank her fremlægger. Det er virkelig interessant.

    Jeg kan supplere med oplysninger om ismanden Ötzis. Han blev for godt 25 år siden fundet højt oppe i Alperne på den nuværende grænse mellem Østrig og Italien. Han døde der for godt 5000 år siden og blev hurtigt begravet af sne og is. Han blev dermed hurtigt nedfrosset og på denne måde bevaret frem til idag.

    På Videnskab.dk har de skrevet således om Ismanden Ötzi:

    “Ismanden Ötzi, som han senere skulle blive kaldt, havde været frosset ned lige siden sin død for over 5.000 år siden, og derfor var hans DNA så velbevaret, at det siden er lykkedes at kortlægge hans fulde genmasse.

    »DNA går i stykker med tiden – også inde i vores celler, men vi har så nogle reparationsmekanismer. Og jo varmere der er, jo hurtigere går det i stykker,« forklarer Morten Allentoft, der er adjunkt ved Center for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum.

    »Lige så snart en celle er død, begynder DNA’et at fragmentere og forsvinde, og man bliver invaderet af alle mulige mikroorganismer. Når Ötzi er så velbevaret, må det være, fordi han blev frosset ned meget hurtigt og har ligget meget koldt i meget lang tid,« fortsætter han.”

    Hele artiklen kan læses her:
    https://videnskab.dk/kultur-samfund/fundet-for-25-aar-siden-ismanden-otzi-samlede-videnskaberne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*