Klima-newspeak

AF JENS OLAF PEPKE PEDERSEN. Genposteret fra indlæg i Weekendavisen

Elleve mennesker blev dræbt i søndags, da et lyn slog ned i et tårn på det historiske Amer Fort i den indiske by Jaipur. Dagen efter blev historien viderebragt af flere danske medier, blandt andet på TV2’s nyhedsside, der med Indiens Meteorologiske Institut som kilde oplyste, at antallet af dødsfald på grund af lyn er fordoblet siden 1960’erne, og at det blandt andet skyldes ”klimakrisen”.

Man kan undre sig over, at TV2 ikke har overvejet, at Indiens befolkning også er vokset samme periode, nemlig fra omkring 500 millioner midt i 1960’erne til nu 1,4 milliarder, altså næsten en tredobling. Hvis antallet af dødsfald på grund af lyn er fordoblet, burde historien jo være en god nyhed om, at en inders risiko for at blive ramt af lynet er blevet markant mindre.

Ifølge det indiske ”Råd til Fremme af Klimaresistente Observationssystemer” (CROPC), som i samarbejde med Indiens Meteorologiske Institut udgiver en årlig rapport over lynnedslag, er der sket en stigning i antallet af lyn. Forklaringen er del mere nuanceret end TV2’s, for rådet peger på miljøændringer som skovrydning, tørlægning af vådområder, øget bebyggelse og stigende luftforurening med aerosoler i kombination med global opvarming.

Antallet af dødsfald er imidlertid faldende. Ifølge Rådets seneste rapport blev blev 1.679 mennesker dræbt af lyn fra 1. april 2020 til 31. marts i år, hvilket er en nedgang på knap 100 i forhold til året før. Indien har en målsætning om, at tallet skal ned under 1.200, og ifølge rapporten sker 70 procent af dødsfaldene, fordi folk i landområder overaskes af tordenvejr og søger ly under høje træer. Derfor arbejder CROPC på at et varslingssystem baseret på satellitdata og et netværk af lynradarstationer, så  landmænd kan få advarsler i form af simple farvekoder.

Tidligere i år udgav indiske forskere fra blandt andet Indiens Meteorologiske Institut en analyse over de seneste 50 års dødsfald på grund af ekstremt vejr, herunder lynnedslag. Opgørelsen viste, at 0,038 procent af alle dødsfald i perioden skyldes ekstremt vejr. Sandsynligheden for at en inder dør af ekstremt vejr er således ekstremt lille, og den gode nyhed er, den årlige dødelighed på grund af ekstremt vejr i perioden er næsten halveret fra 3,9 per million indbyggere til 2,1 per million.

Men TV2 og de andre medier har ikke opdaget den gode nyhed, og derfor får befolkningen konstant en forkert opfattelse af, at ekstreme begivenheder bliver mere almindelige og mere alvorlige. Desværre undrer det ikke, at journalister refleksagtigt bruger et narrativ om, at vi befinder os i en klimakrise, for det er blevet Newspeak for global opvarming, og som uanset data er blevet  standardforklaringen på alverdens ulykker. Hvorfor ikke også landsholdets semifinalenederlag?