En klima dokumentar: ”The Tipping Points”

Af Frank Lansner

Der findes et utal af klimadokumentarfilm verden over og de er ofte designet således at folk uden forudsætninger kan danne sig en mening om alvoren i klimasituationen. Idet vi lever i et civiliseret samfund må vi dog også gå ud fra at producent og broadcaster påtager sig et ansvar for kun at formidle information der er korrekt og relevant.

Det kan være svært at validere en hel TV klimadokumentar idet den er bygget op af en lind strøm af enkelt-udsagn og påstande. Det bliver derfor hurtigt noget af et projekt at validere en TV klimadokumentar.

Jeg valgte at kaste mig over den Australske klimadokumentar “The Tipping Points” fra 2013. Den blev bl.a. sendt på DR i 2014.

VI kan selvsagt ikke gennemgå alle klimadokumentarfilm, så det er håbet at denne gennemgang kan tjene som eksempel på hvad klimadokumentarer kan byde på af korrekte og mindre korrekte informationer.

For at dokumentere en del af hvad der bliver sagt valgte jeg at tage screenshots af filmen med danske tekster.

Velkommen til en validering af klimadokumentaren “The Tipping Points” – jeg håber at i har kræfterne til at komme igennem!

****

TV-holdet tager til det Vestlige Grønland.

Fig 1.

Her temperaturer for Nuuk.  2010 var et varmt år, men temperaturniveauet op til tv-holdets ankomst i 2012 minder dog ret meget om 1925-40 niveauet. Dette nævnes ikke i dokumentaren.

TV-holdet gør opmærksom på at ”hvis HELE Grønlands iskappe smelter” så vil verdenshavene stige 7 meter og der nævnes byer der ville blive oversvømmet.

Fig 2.

Dernæst indikerer vores tv-journalist at det hele kan smelte allerede i hendes levetid :

Fig 3.

TV-dokumentaren undgår eksempelvis at forholde sig til at vi har haft det varmere i tusinder af år, f.eks. i vores stenalder.

Hvordan skulle al denne is smelte væk i journalistens levetid hvis det ikke smeltede væk i stenalderen efter tusinder af år med mere varme?

Dokumentaren nævner at vi i 2012 havde en episode hvor ny sne smeltede i perioder af nogle timer helt inde midt på indlandsisen. Det er ikke noget vi har set igen efter 2012.

Sne der smelter for en kort stund midt på indlandsisen fjerner sig ikke fra iskappen, men danner et islag på få mm. Det er på denne baggrund at vi så nemt kan sige at det skete sidst i 1889 [1] (i en kold periode).

Fig 4.

Her er en statistik Alley and Anandakrishnan (1995) der viser sådanne smeltelag tilbage i tiden. Vi kan se at vi tidligere i holocene har haft perioder med 3 og 4 smeltelag per århundrede.

Når en dag bliver til 3 uger.

Den aktuelle smelte-episode midt på indlandsisen kulminerede ca 12 juli. Kort efter, nemlig 13 juli kan man også se voldsomme effekter af de varme dage langs kysten hvor smeltevand fra indlandsisens kant vælter ud via floderne.

Men bemærk så teksten: ”Tre uger senere ankom smeltevand fra Grønlands indre”:

Fig 5.

Billederne af smeltevandet der ankommer til kysten er fra 13 juli, smelteepisoden i Grønlands indre kulminerede 12 juli, dagen før.  Som sagt så har en kortvarig smelteepisode midt på indlandsisen kun den effekt at de øverste mm smelter og synker lidt ned i den underliggende sne og derved danner et tyndt islag.

Men mit indtryk som seer af DR´s klimainformation var, at smeltevand helt inde fra Grønlands indre var nået frem til kysten efter 3 ugers rejse. 

Dette er en uhyggeligt forkert fremstilling. En dag bliver til 3 uger og det er med til at fremme indtrykket af at smeltevand helt inde fra midten af den store iskappe når kysten. Altså fremme historien om at hele Grønlands iskappe skulle være ved at smelte.

En ubehagelig oplevelse at se et sådant program.

Fig 6.

Tv holdet besøger ”S10” stationen ikke så langt fra kysten i Vestgrønland. De forklarer så at der har været meget større afsmeltninger her i perioden 2000-2010 end i perioden 1990-2000.  

På den måde mener de at kunne se den ”langsigtede virkning” af opvarmningen. Dog glemmer de at nævne at 1990´erne faktisk var koldere end alle andre årtier de seneste 100 år. Så de har detekteret opvarmningen markeret med rød streg vist herover, og glæder sig over at de på den vis fortælle seerne om den langsigtede effekt. Flot.

Nu tager TV-holdet til Brasilien.

Helt generelt så går den ”globale” opvarmning hurtigst på den Nordlige halvkugle og allermest nær det Arktiske område.  Temperaturstigninger i Troperne er ikke så voldsomme som nogle måske tror.

Her ses temperaturgraf for ca det Brailienske område. Det er meget svært at se nogen nævneværdig opvarmning, man falder i hvert fald ikke bagover:

Fig 7.

Men TV-holdet udtaler fra Brasilien:

Fig 8.   4 graders temperaturstigning i Brasilien på 100 år ?

Fig 9.

Her er tv en Brasiliansk ”rural” temperaturgraf uden opvarmning, og th en storby graf med kraftig opvarmning, Sao Paulo.  Det sjove her er, at selv Midten af Sao Paulo viser kun ca 2,8 K opvarmning over 100 år. Således er tv-holdets bud på den brasilienske opvarmning – de 4 grader – voldsommere end selv mit i Sao Paulo.

Fig 10.

Og så skal vi ellers til Amazonas, til et projekt område hvor man studerer hvad der vil ske hvis Amazonas rammes af kun halvt så meget nedbør som i dag, men i mange år i træk.

TV-holdet viser så hvor slemt og dårlig Jorden er i dette tørke-test område.  Men det lidt sære her er at ingen forudsiger at global warming vil give mere tørke her.  Mange vurderer at mere global warming vil give mere nedbør og nogle mener at problemet ligger i at der kan blive for store variationer fra år til år. TV-holdet udtaler lidt efter da også:

Fig 11.

Altså skiftevis tørre og våde år. Hvad er pointen med at seerne skal høre om de triste resultater af konstant tørke i mange år når dette ikke er hvad man forestiller sig vil ske?

Og så, let komisk midt i al tørkesnakken sker dette:

Fig 12.

Hvad skal man sige?? Al det møgregn når vi skal spekulere over hvad der sker hvis nu en dag der ikke kommer regn, møg irriterende.

Dokumentaren omtaler tørre år 2005 og 2010 som noget nyt og chokkerende. Hvad siger statistikken? Det glemmer udsendelsen at komme ind på, vi retter op på det:

Fig 13.

Marengo et al 2012 [2]. Tørker vist som lav vandstand i floden Rio Negro. Dette forskerhold bruger disse floddata til netop at vurdere omfang af tørker.

De tørreste år var: 1906,1916,1926,1963,1997 og 1998. Kan nogen trylle en trend ud af dette?

Og så går turen til Afrika.

Igen lad os lige ridse op, hvordan ser temperaturudviklingen ud for Afrika?

Fig 14.

Igen, tropiske temperaturstigninger er ikke så voldsomme, GW er mest voldsom længere Nord på.

Dokumentaren forklarer at GW er i færd med at gøre Sahel mere tør, ikke mere grøn:

Fig 15.

Og så har TV-holdet vist verdens tørreste ged. Jeg har lagt statistik for Sahel nedbør på TV holdets billede af den tørre ged.

Fig 16.

Og her de opdaterede data for Sahel nedbør [3]. Vi ser at nedbørsmængder er på en faretruende kurs mod et rekordagtigt normalt niveau. Og udsving fra år til år synes ligeledes rekordagtigt normale.

En smule komisk er det, at tv holdet igen ankommer og skal dokumentere tørke mens det vælter ned med regn, denne gang Sahel:

Fig 17.

Men de har alligevel fundet en tør ged?

I disse områder kommer regn historisk set ofte som store monsun-skyller. I områder med monsunregn kommer nedbør gerne enten ”for lidt” eller ”for meget”, men dette er ikke noget nyt. (Data for Sahel viser ikke at den månedlige juli eller august monsun er begyndt at variere mere 1900-2012 .)

Ikke grønnere?

Kan det være sand som DR udsendelsen påstår, at Sahel trods mere regn siden omkring 1980 ikke skulle være blevet grønnere?

Fig 18.

Her vises [4] netop at Sahel er blevet grønnere fra 1981 til 2011. Enheden “NDVI” er et vegetations indeks. Det måles typisk ved at måle chlorofyltæthed fra Satellitter.

Artiklen skriver: “Spectacular droughts occured in 1972-73 and 1983-84 which had dramatic consequences on the populations and their resources.”

Ja, jeg tror dem af os der er gamle nok kan huske de intense sultkatastrofer I starten af 1980´erne i Sahel landende.

Men DR´s klimadokumentarprogram nævner slet ikke disse intense katastrofer 30 år tidligere mens de sidder i det regnvåde Sahel og forklarer at katastrofer med tørke bliver værre og værre. De nævner ikke det faktuelle at vi ikke i 30 år har set katastrofer i Sahel der kan måle sig med 1973 og 1983. Tv-holdet søger at give det indtryk at de i dag kan dokumentere de værste forhold nogensinde. ”The Tippin points” blev måske snarere nået i 1983-84 da udviklingen vendte til det bedre?

Fig 19.

Dokumentaren søger at forklare hvorfor man tænker at det måske vil begynde at regne mindre.  Det er bare ikke understøttet af faktiske tal for nedbør.

The Tipping points dokumentaren:” Sandet fungerer som drivhusgas!”

Aerosoller har normalt den effekt at de afkøler atmosfæren. Aerosoller er betegnelsen for fine partikler i atmosfæren såsom dråber, støv eller forurening. Men her foreslår DR dokumentar noget andet:

Fig 20.

DR´s klimainformation forklarer at mere vind kan medføre at sandet stiger op i atmosfæren. DR´s klimainformation påstår at det fine sand i atmosfæren kan virke som en drivhusgas og altså forstærke opvarmningen.  Jeg har indsat vurdering af en forsker på området, Joseph Prospero, der ser ud til at mene det stik modsatte.

Fig 21.

Det ser varmt ud..

Fig 22.

Teamet tager til et område ”Fynbos” ved Cape Town i Sydafrika. En lokal forsker har fundet ud af at regnmængden i dette område er faldet over de seneste 30 år. Det fandt jeg også ud af ved at bruge KNMI´s online utility (vist herover).

Der er dog ikke tale om et lavt niveau for regn ikke set før, det glemmer dokumentaren at nævne. 1920-50 og 1970-80 regndata minder om 2000-2010. 

(En mulig forklaring på mindre nedbør i det sydligste Afrika kunne være at havene omkring Antarktis faktuelt er blevet koldere efter 1990´erne. Men dette er spekulation fra min side.)

Teamet tager Syd på til havet omkring Antarktis.

Fig 23.

Vi får at vide at havoverfladen er blevet varmet op og det giver problemer for planktonvækst.

Det lyder måske lidt overraskende, men nej, havoverfladen omkring Antarktis er ikke, skriver ”ikke”, blevet varmere. Faktisk nok tvært imod, der er sket en vis afkøling iflg de mest velansete tunge kilder til disse data NCDC of UEA som jeg har vist med grafer herover.

Men det bliver mere sært..

Fig 24.

Vi får en forklaring på hvorfor overfladevandet omkring Antarktis ”ikke opvarmes så hurtigt”.

Der er en mekanisme der fjerner ændringer fra havoverfladen idet vand trækkes ned.

Så altså…  selvom plankton lider under ”opvarmning” af overflade vandet, som kan vi forstå, så er overfladevandet i øvrigt ikke varmet ret meget op. Alt imens Samtlige direkte målinger med det vi kalder termometre viser faktisk en afkøling over de seneste 30-40 år af havoverfladen omkring Antarktis. 

You wont be confused after the next episode of…

Fig 25.

Og så bare en lille bonus “information” fra denne TV dokumentar:

”Mindre saltindhold betyder at der kan lagres mindre CO2”.

Men grafer for denne sammenhæng som jeg har sat ind viser det modsatte?

Nå.

Teamet flyver til Australiens Great barrier Reef.

Koraller dækker vi på klimarealisme.dk her [5]

Men lige kort: Teamet ankommer til Gladstone og skal vise os et af de steder hvor koral revet stortrives. De udtaler: “Et sted der ikke har været ramt af storme. Så der er mange koraller. Hvis resten af Great Barrier Reef så sådan ud ville det være fantastisk”.

Fig 26.

Så uanset surhed, temperaturer etc. så dokumenterer teamet at korallerne har det fantastisk netop hvor storme ikke har ramt Great Barrier Rief.

Så lad os derfor tage et kig på storme der rammer Great barrier reef:

Fig 27.

Major storms iflg BOM [6]. Uden sammenligning forekommer 1890´erne at have været hårdest ramt. Men koraller har faktuelt overlevet naturens luner, ikke overraskende.

Den historiske stormaktivitet nævnes ikke af klimadokumentaren der nok mest lader forstå at storme er et nyere problem i forbindelse med den globale opvarmning.

Foreningen for de Caribiske koralrev har udgivet en piece over de største trusler for koralrev:

Fig 28.

Men DR´s klimainformation dokumentar nævner ikke disse problemer for koraller. De fokuserer på CO2 som årsag til problemer.

Fig 29.

Teamet tager videre til Tuvalu hvor der fokuseres på havstigninger i området. DR´s information viser at havet stier 0,5 cm pr år hvilket er meget.

The Tipping points viser ikke hvordan kilden (Australiens Met Office, BOM) er kommet frem til dette tal:

Fig 30.

1998 El Nino gav et enormt dyk i havstanden 1997-1998 omkring Tuvalu og andre øer. Dette dyk indfinder sig tidligt i datasettet for Tuvalu, og hvis man blot regner sig frem til havstigningstakten uden at korrigere for dette El nino dyk, ja, så får man ca havstigning på 0,5 cm/år .

Men husk: Du må aldrig undre dig et split sekund over hvad eksperterne foretager sig når det gælder klima.

DR´s program informerer endvidere at vandet under øen er blevet mere salt og det bliver sværere at dyrke afgrøder. Men de fortæller ikke at øens befolkning er eksploderet og at de alle sammen er begyndt at bruge mere vand i takt med den teknologiske udvikling. Dette vand suger de alle sammen op fra den lille pulje ferskvand de har.

Indien og Himalayah

Slutteligt tager teamet til det Nordlige Indien hvor Gangesfloden blandt andet får vand fra Himalayahs gletsjere.  Om Himalayahs gletsjere kan vi forstå:

Fig 31.

Himalayahs Gletsjere smelter kan vi forstå.

Fig 32.

Og her modereres budskabet fra at alle gletsjere smelter til at kun ”de fleste” er ved at smelte. 

Dette udsagn kan testes med de viste data [7] og vi ser at kun en mindre del af gletjerne har udvist reduktion.  Forskerne bag disse reslutater [7] skriver:

“Monitoring of 2018 glacier snouts from the satellite data of 2000/01/02 and 2010/11 shows that 1752 glaciers (86.8%) have been observed to be stable (no change in the snout position), 248 glaciers (12.3%) have exhibited retreat and 18 of them (0.9%) have experienced advancement”

Dette var udviklingen fra år 2000 til 2010. Men i årene 2010-2012 har Himalayah haft så gode snefald at The Indian Times i 2012 [8] skrev

” Good spells of snowfall in last three years have changed the trend with glaciers almost growing to their original size. … the thick layer of fresh snowfall has again built a safetywall on all glaciers. The extreme cold temperature is another advantage as melting of snow has stopped almost completely. “

Årene 2000 – 2012 ser altså ikke helt ud til at bekræfte at alle Himalayahs gletsjere snart forsvinder. TV-holdet besøgte først dette område i 2013.

Så vender vi blikket mod regnmængderne:

Fig 33.

OK, vi har altså et støt fald i regnmængden, så slemt at vi nu måske vil opleve at monsunen helt udebliver!  Wow.

Lad os se på det:

Fig 34.

Udsving for Indiens regnmængde [9]. Det meste af Indiens regn falder i forbindelse med monsunen. Kan man genkende at regnmængden er støt faldende de sidste 50 år? Jeg synes det er svært at se. 

Men er der da slet ikke problemer med vandstanden i Ganges når nu klima-dokumentaren er taget netop til ganges? Jo faktisk, og her omtale af situationen [10]:

 “..due to modern human water withdrawals the river is drying up even more than usual.

The blame is being laid at the feet of the country’s major hydroelectric projects in the upper reaches of the river, which hoard massive volumes of river flow in dams and barrages. But unregulated water extraction at all points along the 2500km river, for farming, cities, industry and hydroelectricity, has also reached unsustainable levels.

At the Bim Goda barrage alone, outside the Himalayan tourist town of Haridwar, 9 per cent of the river’s total flow is believed to be diverted.“

Her kan vi forstå at mange projekter hvor man fjerner vand fra Ganges er den store udfordring. De nævner at ét projekt alene har fjernet 9% af Ganges vand.  Til sammenligning fik vi forklaret af TV dokumentaren ”The Tipping points” at kun 10% af Ganges vand kom fra Gletsjere…   Altså i ét snuptag har et projekt ledt vand væk ca svarende til gletsjernes samlede tilførsel?  Hvis det er sandt, hvorfor nævner DR´s klimainformation så ikke noget så væsentligt?

Artiklen forklarer lav vandstand pt. uden overhovedet at inddrage CO2/global opvarmning.
Men DR´s program “Tipping points” angiver kun CO2/global opvarming som forklaring.

Fig 35.

Denne figur er fra [11]. Ganges regnfald er tilsyneladende nogenlunde konstant (mørke cirkler). Det samme er antal dage med regnfald (lyse cirkler).

Figuren efterlader et indtryk af at den relativt konstante regnmængde falder på det samme antal af dage hvert år indikerende at regnen opfører sig ret normalt.

Fig 36.

DR´s klimainformation ”The Tipping points” forklarer at problemer med regnen – som vi ikke helt kan genfinde i lokale statistiker mv – skulle have medført ikke bare fald i madproduktionen men fald der er ved at blive ”et stort problem”. 

Igen, denne ”information” er stik modsat hvad man kan læse fra Indiens egne medier ikke påvirket af klima-dagsorden. De faktiske tal viser at Indien frem mod 2012 blev ved med at slå rekorder i fødevareproduktionen og at Indien netop var blevet netto-eksportør af mad.

Og tallene for 2017 hhv 2018 er 275 MT og 277,5 MT. Indien fortsætter med at sætte rekorder [12]

10000 døde – eller var det 110?

The Tipping Points dokumentaren forklarer, at 6 uger efter deres besøg, så kom katastrofen ved Ganges: En Kæmpe oversvømmelse:

Fig 37.

Vi kan forstå at denne oversvømmelse har dræbt ”Mere end 10.000”.

En utrolig stor katastrofe, med hele 10.000 døde kan det undre at man ikke har hørt endnu mere om det herhjemme?

Når jeg genfinder artiklen , så omtales imidlertid 110-120 døde [13] ?

De skriver: ” At least 110 people have died. The state government and the army are trying to rescue thousands of tourists who are stranded near the submerged valleys and Hindu shrines,” said Jaspal Arya, the disaster relief minister of Uttarakhand.
Mr Arya said portions of a Hindu temple were washed away yesterday and about 10,000 pilgrims were stranded.”

”10.000 pilgrims were stranded”? Men det er vel ikke så slemt som ligefrem at være død?

Jeg har søgt efter flere artikler om hændelsen og fandt maximalt tallet 500 døde hvor man havde medregnet evt. sygdomme og andet der kunne ramme folk på længere sigt.

10.000 omkom, siger DR udvalgte informations program.  Det kan jeg ikke genfinde må jeg blot sige.

*************************

Således slutter The Tipping Points dokumentaren hvor teamet rejste til 6 områder og rapporterede.

Jeg kan ingenlunde garantere at samtlige mine kommentarer eller referencer er mere korrekte end det vi kan høre fra DR´s programmer. Men jeg oplever en sådan klimadokumentar som havende en voldsom tendens til at afspejle virkeligheden mere katastrofal og dramatisk end man kan få bekræftet med simple online søgninger.