Af Karl Iver Dahl-Madsen
Selv landbrugsavisen, som ellers burde være meget interesseret i kun at anvende retvisende journalistik, er faldet for Clickbait fristelsen med at kalde vore rigtignok våde efterår for den vådeste nogensinde!
Det er naturligvis nogen åbenbart vrøvl, som det også fremgår af artiklen, hvor der korrekt står: Natten til fredag har efteråret 2019 nået rekorden som det vådeste efterår nogensinde, siden Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) begyndte at måle i 1874.
DMI’s målinger fra 1874 viser en klar stigende tendens således, at vi i de seneste år har haft en nedbør, der er på 750 mm/år mod tidligere omkring 650 mm/år.
DMI har yderligere rapporteret udviklingen på hjemmesiden klimatilpasning, hvor den nedenstående kurve er fra..
For at sætte det i perspektiv svarer det til ca. 4,3 mia. m3 vand ekstra på hele Danmarks areal. Det samlede danske vandforbrug er 60 m3/år pr. person. Ganget med 5,7 mio. personer blive det til 0,3 mia. m3 vand/år, naturen/klimaet har således lige skaffet os mere end 10 gange den mængde vand vi bruger nu i DK.
Her ses udviklingen i danskernes vandforbrug:
Globalt set har vi et lignende billede om nedbøren fra denne kilde:
Bemærk at målestokken er tommer, hvor en tomme er ca, 25 mm, så rundt regnet er den globale nedbør steget med 2 tommer = 50 mm,
Med de store naturlige klima ændringer, der har været i fortiden på alle tidskalaer er målinger over godt hundrede år kun et øjebliksbillede. Og det har givet været både meget vådere (og meget tørrere) i tidligere geologiske perioder. Her er et eksempel fra Holocæn fra denne kilde:
Og på den store klinge = fanerozoisk tid (den tid hvor der har været flercellet liv på jorden) har vi denne sammenhæng mellem nedbør og planteproduktion:
Som det ses har den globale nedbør i lange perioder været langt større end nu. Og godt det samme. Da rigeligt med vand er forudsætningen for det gode liv.
Så kære læser, hver gang du støder på ordet nogensinde om vejr og klima, kan du trygt regne med, at du er udsat for klimapropaganda.
Tak!:-)
Der er nogle referencer, som kun er benævnt: “Globalt……..denne kilde”. Hvilken kilde er der tale om?
Klik på “kilde” som har en anden farve, da ordet indeholder en link.