Krügers brev IV: Grove fiksfakserier med klimadata

Af Johannes Krüger

I 2014 slog det nationale klimadatacenter NCDC rekorden i vildledning af offentligheden. Det drejer sig om temperaturen i USA i perioden 1895-2014. Figur 4 til venstre viser årsmiddel- temperaturen baseret på de originale temperaturdata. Det skal nævnes, at det ofte er et problem, at få adgang til det originale datamateriale. Enten er det slettet – efter sigende på grund af plads- mangel – eller også er den computer, der er blevet benyttet til databehandling, gået i stykker. Som illustreret i figuren har der ikke været nogen temperaturstigning i USA de seneste 90 år; den opvarmning, vi har været vidner til i 1980 ́erne og 1990 ́erne svarer til den, som gjorde sig gældende i 1930 ́rne og 1940 ́rne. I figur 4 til højre vises samme temperaturmåleserie, men her justeret af NCDC. Det er denne kurve over årsmiddeltemperaturen i USA, som offentligheden er blevet præsenteret for. Justeringen består i, at årene før 2003 er gjort koldere, mens årene efter 2003 er gjort varmere for at kunne leve op til den klimapolitiske agenda. Der er kort og godt tale om rent fiksfakseri og grov manipulation.

Figur 4. Kurven til venstre viser årsmiddeltemperaturen for USA i perioden 1895-2014 baseret på de originale data. Kilde: The National Climatic Data Center (NCDC). Kurven til højre viser den justerede årsmiddeltemperatur for USA. For tiden før 2003 er alle år gjort koldere, mens årene efter 2003 er gjort varmere. Kilde: The National Climatic Data Center.

Der er også lavet grov manipulation med de globale temperaturer. Den officielle temperaturkurve, som NOAA har udarbejdet over den globale temperatur for perioden 1900-1999, og som IPCC har præsenteret for offentligheden, er blevet gennemgribende justeret, så den viser en meget større temperaturstigning, end de originale temperaturdata angiver. Som figur 5 viser, bidrager den pågældende justering med op til 0,3 grader C af den postulerede globale opvarmning på 0,7- 0,8 grader C i løbet af 1900-tallet. Konklusionen er derfor, at den globale temperatur er steget mellem 0,4 grader C og 0,7 grader C, hvor det første tal bygger på originale temperaturserier og det sidste på justerede og groft manipulerede data. Ingen af disse værdier er på nogen som helst måde alarmerende.

Søndag den 5. februar 2017 kunne man så opleve et ekko af Climategate-skandalen, da det kom frem, at en opsigtsvækkende artikel i det velrenommerede videnskabelige tidsskrift Science er baseret på fejlagtige data og er hastet igennem publiceringsprocessen åbenbart i den hensigt at påvirke Paris-klimakonferencen i 2015. Artiklens hovedforfatter var Thomas Karl, den gang en af de ledende forskere i NOAA – verdens førende organ for indsamling af klimadata. I artiklen hævdes det, at pausen i den globale opvarmning siden 1998 ikke har eksisteret, og at temperaturen er steget hurtigere, end forskerne havde forventet. Ikke alene gik nyheden verden rundt, men den var også vand på IPCC ́s mølle, for klimapanelet havde i sin femte hovedrapport fra 2013 erkendt, at den langvarige pause i den globale opvarmning var en realitet. Året efter blev dette bekræftet af både NASA og NOAA, men man manglede en plausibel forklaring.

Figur 5. Kurven viser omfanget af NOAA ́s justeringer af den globale temperatur for perioden 1900-1999, dvs. den justerede dataserie fratrukket den originale temperatur-måleserie. Bemærk, at justeringen skaber et kunstigt bidrag på 0,3 grader C til temperaturstigningen i slutningen af 1900- tallet. Kilde: National Oceanic and Atmospheric Administration NOAA.

Den påståede temperaturstigning i Thomas Karls ”pausenægter”-artikel fremkom ved at pålidelige ARGO-data fra 3000 bøjer i verdenshavet var blevet justeret op til upålidelige temperatur-data fra skibes maskinkølevand. Desuden havde Thomas Karl ignoreret NOAA’s egne krav til kvalitetssikring og publicering. Dette er nu erkendt i NOAA ́s ledelse, fortæller den tidligereklimaforsker i NOAA John Bates, som afslørede historien bag ”pausenægter”-artiklen i The Daily Mail. Det har vist sig umuligt for andre forskere at kontrollere Thomas Karls arbejde, fordi de på- gældende data ikke er arkiveret. Men skaden var sket – ”pause-nægter”-artiklen gav Paris-klima- konferencen et videnskabeligt alibi for vidtgående politiske beslutninger.