AF Frank Lansner.
Henrik Svensmark har d 11/3 2019 publiceret en rapport hvor han fremlægger særdeles håndgribelige resultater der peger på at Solens er væsentligt mere dominerende for klimaets udvikling end IPCC vurderer. Rapporten hedder ”Force Majeure” (udmærket navn, Hr. Svensmark) og forklarer måske til et lidt større publikum om Solens rolle. Man fornemmer at nu skal budskabet ud.
Prolog: Først kort et par indledende kommentarer fra undertegnede.
Herunder ses graf for globale temperature (gul) sammenholdt med Solens aktivitet indikeret med antal solpletter (blå graf). Graf er taget fra fra Climate4you hjemmesiden der publiceres af professor Ole Humlum.
De røde bokse indikerer hvornår de største El Ninos optræder og påvirker temperaturer mest. De blå tal 20–24 er nummer på den ca 11-årige Solare cyklus.
Det vi skal lægge mærke til er ”bakketoppe” i globale temperaturer (kraftig gul linie, globale temperaturers 5 års løbende gennemsnit). De er specielt synlige i forbindelse med de kraftigste Solare cyklusser 21 og 22. Umiddelbart ser det ud til at globale temperaturer får et nøk op ganske godt timet med disse Solare cyklusser. Nogen vil også hælde til at varme fra de enkelte solare cyklusser forekommer at kunne akkumulere fra den ene Solare cyklus til den næste. Men det er ikke vores fokus nu. Dette blot for at visualisere en ret synlig effekt fra Solens cyklusser på de globale temperaturer.
IPCC formidler at Solens effekt er ganke ubetydelig, kun den lille TSI. Men alligevel løfter de globale temperaturer sig omkring 0,2 K på bare 4-5 år når vi går fra Solar minimum til maximum i en kraftig Solcyklus. Og dertil kommer evt. nogen akkumulation af varme fra cyklus til cyklus, svært at undgå.
Henrik Svensmarks nye rapport [1].
Fra det indledende summary:
” it has been found that over the eleven-year solar cycle the energy that enters the Earth’s system is of the order of 1.0–1.5 W/m2”
På forskellig vis kvantificerer Svensmarks team variationen af varmebalance over Jorden i forbindelse med Solens udsving i aktivitet til en effekt på 1-1,5 W/m2 den såkaldte ”forcing”.
Forcing 1-1,5 W/m2 vil sige?
Lad os se hvad det vil sige I forhold til IPCC’s opgørelse over ”forcings” [AR4, 2]. Forcings er netop den effekt vi kan tilskrive forskellige mekanismers evne til at opvarme Jorden. Så med disse tal i ”W/m2” kan vi sammenligne hvor meget betydning en lang række kilder har på Jordens temperaturer:
IPCC: Hele naturens påvirkning af Jordens temperaturudvikling er kun repræsenteret ved én enkelt og ganske minimal effekt: ”Solar Irradiance”, ofte forkortet ”TSI”. Således har IPCC underkendt f.eks. at en variation på ca 10% af de lave skyers areal i takt med Solens aktivitet skulle have en effekt på Jordens temperaturer. Man kan tvivle på om dette virkeligt er støttet af et overvældende flertal af Solforskerne.
IPCC viser at naturens bidrag er meget lille i forhold til menneskets bidrag til temperaturudviklingen på Jorden.
Svensmarks estimater af Solar forcing når man ser på variationen henover de solare cyklusser bygger på havoverfladetemperaturere ”SST”, havtemperauter lidt dybere ”OHC”, havstigninger og skydannelse. Det særdeles overbevisende faktum er, at alle disse forskellige metoder giver ca det samme resultat. Dette er dermed videnskab på et overbevisende stærkt fundament.
Disse resultater peger på forcing med center omkring 1,2 – 1,6 W/m2. I sin indledning skriver Svensmark dog kun 1-1,5 W/m2. Lad os prøve at se hvordan de 1-1,5 W/m2 ville ændre på IPCC´s illustration af forcings:
Her er indsat Svensmarks estimat af forcing 1-1,5 W/m2 fra den samlede Solare effekt. Umiddelbart ser vi at de Solare forcing nu blot en anelse mindre end ”Total net anthropogenic” forcing, men så skal vi være opmærksomme på følgende:
Den kraftige effekt af variationer i mængder af drivhusgas-sporstoffer som CO2 og CH4 er ofte estimeret højt netop fordi man har anset Solens rolle for lille. Derfor er det rimeligt at antage at forcings for CO2 og CH4 og dermed også ”Total net anthropogenic” skal nedskrives når vi opskriver Solar forcing med Svensmark veldokumenterede bud.
Svensmarks analyse af Jordens temperaturudsving i takt med Solar aktivitetsudsving peger altså på at Solens spiller en meget større rolle for klimaet end IPCC medgiver og fortæller til politikere, journalister og alle andre.
Hvordan påvirker Solen Jordens klima?
Her en lille opsummering af de vigtigste mekanismer hvorved Solen påvirker Jordens klima. Det er værd at notere sig at Solens direkte stråling så vidt jeg kan se ikke er med…
Svensmark 1´er, Solar “Ultraviolet changes” er vigtig i forhold til bl.a. opvarmning af den øverste atmosfære (se appendix til [3]) – og er også en central spiller i forbindelse med Solens påvirkning af jetstrømmene.
(Jetstrømme kan igen påvirke Jorden derved at lav-solaktivitet medfører ”zikzak jetstrømme” medførende at Arktis luft kan komme ned over kontinenterne på den Nordlige halvkugle. Denne tilførsel af kulde over kontinenter specielt om vinteren kan bevirke større snedække. Altså dermed atter en effekt der kan påvirke Jordens strålingsbalance idet sne reflekterer indkommen stråling. Dertil kommer at jetstrømmenes zikzak tillader varmere luftmasse at komme helt op mod den sorte nordpol i vinternatten hvor den taber varme som stråling ud i verdensrummet. Dette blot for at illustrere hvor næsten endeløs rækken af eftervirkninger fra Solens variationer kan forekomme.)
Og så en salut fra Svensmark til det videnskabelige ”konsensus” :
”In summary, the impact of solar activity on climate is much larger than the official consensus suggests. This is therefore an important scientific question that needs to be addressed by the scientific community.”
Den lader vi tale for sig selv.
Solens effekt tidligere i holocene, de sidste ca 10.000 år.
Herom skriver Svensmark:
” there is abundant empirical evidence that the Sun has had a large influence on climate over the Holocene period, with temperature changes between periods of low and high solar activity of the order of 1–2 K.”
Altså Svensmark slår fast, at det er normalt at Solen kan bevirke temperaturudsving på et par grader.
Hvis man vil have et indtryk af blot en lille del af det materiale der bekræfter dette se evt. [4].
Udviklingen i Solens aktivitet illustreret med antal solpletter. Svensmark forklarer at perioderne med mindre Solar aktivitet, Maunder og Dalton minimum, går nogenlunde hånd i hånd med koldere perioder på Jorden.
Svalgaard (blå graf) illustrerer solpletantal før år 1900 som væsentligt højere end mange andre. Derfor er det 20´ende århundredes niveau for solaktivitet iflg. Svalgaard ikke særligt meget højere end de tidligere åhundreder. Svalgaars data gør det altså sværere at bruge Solen som årsag til opvarmning i det 20´ende århundrede.
Men, Svensmark forklarer at Svalgaards graf ikke bliver bekræftet af hverken af de andre grafer herover eller en række isotob resultater som dem vist herunder.
Svensmark viser via isotob resultater at der var væsentligt mindre kosmisk stråling i det 20´ende århundrede end tidligere. Altså dermed at Solens aktivitet var væsentligt højere i det 20´ende århundrede og kan være med til at forklare opvarmningen.
Kosmisk stråling er en anerkendt indikator for Solens aktivitet, og kosmisk stråling sættes i relation til arealet af det lave hvide skydække: Mindre kosmisk stråling ledsages af reduceret lavt skyareal.
Det 20´ende århundrede har været udsat for en markant mere aktiv Sol end vi har set i mange hundrede år. Således er det ikke umiddelbart overraskende at Jorden er blevet opvarmet mere i det 20´ende århundrede.
Svensmark påpeger også den varme middelalder var ledsaget af høj Solaktivitet.
Havstigninger og Solar aktivitet
Her ser vi at hastigheden af havstigninger nøje følger Solens akvititet givet ved TSI, ”Solar constant”. Sammenfald mellem Solens aktivitet og havstigninger er ret intakt i perioden.
Hvis ikke Solen har en meget vigtig rolle for temperaturer også i den anden halvdel af det 20´ende århundrede, hvorfor følges havstigningers hastighed og Solens aktivitet så ad? Det er da imponerende hvordan Solens aktivitet kører havstigningshastigheden rundt i manegen – i betragtning af at IPCC formidler at Solens aktivitet næsten ingen indflydelse på temperaturer har.
Havstigninger trukket af CO2-varme burde vel have stukket af fra Solaktiviteten?
Men det ser vi ikke.
Imponerende beviser på link Sol – lavt skydække
Svensmark viser her den efterhånden velkendte sammenhæng mellem Solens aktivitet/Kosmisk stråling på den ene side og så %-areal af Jordens overflade med lavt skydække. På bare denne korte periode ser vi at skydækket svinger mellem ca godt 27% og godt 30%, altså med en tiendedel. Vi ved at kosmisk stråling tilbage i tiden har varieret i endnu større intervaller og vi må formode at det samme gælder for skydækket.
Ærgeligt at der stadig ikke er kommet opdaterede tal for lavt skydække.
CME eksplosioner på Solen – hvad viser de?
Svensmarks team har brugt eksplosioner på Solen, de såkaldte CME´s (Coronal Mass Ejection) 1990-2005 til at eftervise Solens rolle for Jordens klima.
En CME eksplosion medfører en kortvarig sænkning af den kosmiske stråling til Jorden, ganske som hvis vi kortvarigt hævede Solens aktivitet. CME events der påvirker Jorden er derfor gode til at studere effekten på skydækket af ændringer i kosmisk stråling.
Og hvad finder Svensmark teamet så? De identificerede de 5 kraftigste events med pludseligt dalende kosmisk stråling på Jorden, og så har de sammenholdt kosmisk stråling med ændring i 4 forskellige egenskaber for skyer fra 4 forskellige datakilder (heraf 3 satellitter).
”Forbush decrease” er den nedgang i kosmisk stråling der er resultatet af eksplosionen på Solen, CME.
Vi ser at nogle dage efter nedgangen i kosmisk stråling indtræder effekten i form af reducerede sky-parametre.
Man kan normalt ikke forvente bedre videnskabeligresultat-opbakning til en teori end vi ser her. Hvem kan argumentere mod disse resultater?
Svenmark skriver nær afslutningen:
”Since solar activity has had a large impact on past climate, it should not be too controversial to assume that the 20th century increase in solar activity must also have had an influence on the observed temperature increase. If the Sun has had a significant influence over the 20th century temperature increase, then climate sensitivity has to be on the low side.”
Det gøres klart at hvis Solens rolle opgraderes fra det yderst lave IPCC-tal så vil det medføre at vi må nedgradere estimater af CO2´s ”Climate sensitivity”, altså den effekt det har for atmosfærens temperaturer at fordoble mængden af CO2 i atmosfæren.
Og Svensmark konkluderer:
” The solar contribution to the energy that enters the oceans is larger than from TSI alone by almost an order of magnitude”
Altså, IPCC´s bud på Solens bidrag til temperaturudvikligen er henved en factor 10 for lille…
Og videre.
” The core problem is that if the Sun has had a large influence over the Holocene period, then it should also have had a significant influence in the 20th century warming, with the consequence that the climate sensitivity to carbon dioxide would be on the low side. The observed decline in solar activity would then also be responsible for the observed slowing of warming in recent years. ”
Tak for kaffe og tak fordi I læste med!
[1] https://www.thegwpf.org/content/uploads/2019/03/SvensmarkSolar2019.pdf[2] https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spmsspm-human-and.html[3] https://klimarealisme.dk/2019/02/01/ekstremvejr-og-solen/[4] https://klimarealisme.dk/2019/02/24/temperaturer-gennem-10-000-aar/Climate4you https://www.climate4you.com/
Danish
Hej,
Jeg læser Svensmarks resultater med interesse. Ser at IPCC i væsentlig grad ser bort fra solens rolle i GW. Det er dog 1 spørgsmål som trænger sig på, og det gælder både for de grafer og sammenhænge som Svensmark bruger, og de data som IPCC bruger til at påvise sine terorier. Hvor eksakte, pålidelige er data over solplet aktivitet, havniveau, temperatur, klimagasser , TSI for perioder som går flere tusinde år tilbage i tiden. TSI måles vel via satelliter, har jeg forstået, og disse kom først i brug omkring 1978? Der tages iskerneprøver, men hvor meget kan man udlede fra disse, mhp solplet aktivitet, cyklusser, temperaturer? Tak for svar. Hilsen Tor
Hej Tor
Du har næsten givet svaret med dit spørgsmål på den måde du formulerer dig. Det er meget vanskeligt at vide noget med stor nøjagtighed på tidspunkter, hvor man ikke målte på en måde som vi kan i dag. Derfor skal alle hårdtslående udsagn om klima tages med et gran salt, inklusive vore egne hos klimarealisterne:) Vi prøver hen ad vejen at diskutere usikkerheden på de forskellige proxy opgørelser efterhånden som vi lægger dem op.
Men selvfølgelig er det noget hø, at nogen prøver at se bort fra den gule fætter oppe på himlen:)
Tak for svaret, men endnu et par spørgsmål:
… så den menneskeskabte andel af opvarmningen er altså, i følge Nir Shaviv et al, 0. 42 plus/minus. 0.11 gr celsius.
Og de NON-THERMAL bidrag, som altså omfatter de stigninger som Svensmarks teori taler om, er indeholdt i de 0.27 plus/minus 0.07 gr celsius???
Men hvordan skal deltaTman så forstås?
Og hvad er målet for den totale opvarmning?
Hvad hedder det mål og hvor stor er den?
Mvh Ane Due
NB jeg kunne ikke komme til at læse det forskningspapir af Nir Shaviv, som I henviser til, da det koster penge.
Hej Ane
Hvis du mailer mig din mail adresse, så sender jeg artiklen.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har forstået dine spørgsmål, men “målet” for den global opvarmning er jo blot den temp. forøgelse, der er sket i nyere tid. På tidspunktet for Shavivs artikel 0,42 + 0,27 = 0,69 grader.
Hvordan forklares det manglende DYK efter 2002/2003 hvor antallet af solpletter falder? Det kunne jo tyde på at der er noget andet i spil, fx CO2.
SU.
Mvh
Ane Due
Svensmark og hans ligesindede (Shaviv) anerkender at CO2 påvirker temperaturen, https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0273117711007411, hvor det hedder at: “We also show that a non-thermal solar component is necessarily present, indicating that the total solar contribution to the 20th century global warming, of ΔTsolar = 0.27 ± 0.07 °C, is much larger than can be expected from variation in the total solar irradiance alone. However, we also find that the largest contribution to the 20th century warming comes from anthropogenic sources, with ΔTman = 0.42 ± 0.11 °C.”
“Havstigninger og Solar aktivitet”
Denne graf har det problem at satellitten falder lidt, hver gang solaktiviteten stiger. Derfor viser de to kurver næsten samme forløb.
IPCC´s illustration af forcings har den fejl at CO2 kun virker over kontinenterne. Fordi havet afgiver varmen ved fordampning.
Efter min opfattelse er Svensmark mester i at beskrive solpletvariationernes indflydelse på vor planet, mens Zharkova et al. er mester i at beskrive processerne i solen. Så de to supplerer hinanden meget godt. Indvendingerne mod Zharkovas arbejder kommer fra klimafanatikerne, men de drejer sig primært om formelle spørgsmål. Jeg har ikke kunnet finde substantielle indvendinger.
Zharkovas seneste betydelige arbejded findes her: popova_etal_jasp17.pdf.
De høje temperaturer i holocæn har man for længst dokumenteret, dengang levede der sumpskildpadder i Danmark.
Årsagen var naturligvis ikke et højt CO2-indhold i atmosfæren, men det skyldes udelukkende orbitale forhold, herunder at Jordens akse havde en lidt anden retning end i dag.
Derimod må der være en anden forklaring på de øvrige ca. 4 varmeperioder i Bronzealder, romertiden, den minoiske periode og vikingetiden.
Her var temperaturerne højere end i dag.
Skal man tro diverse klimabevægelser, ville Jorden være et levende lig allerede i dag, men tværtimod skete der en stor udvikling i kunst, kultur og viden. Sikkert pga. mere fritid, fordi der skulle bruges mindre tid på at brødføde befolkningen.
Måske kan man ikke helt sammenligne perioderne, for CO2 spiller naturligvis en vis rolle, medens metans drivhuseffekt er groft overvurderet.
En fordobling af CO2-indholdet vil ikke have den store effekt, dens drivhuseffekt er nu kun ca. 2% af, hvad den var i begyndelsen. Nu omkring 0.3 Watt/kvm.
Hej Erik, du skriver: “Det er i modsætning til de mange usikkerheder og forbehold han senere kommer med.”
Men som jeg har forstået det, så er dette skrift lige pupliceret på GWPF for bare 2 dage siden – 11 Marts. Men hvor gammelt er da denne rapport?
Mht: Zharkova: Så vidt jeg ved er hendes approach noget anderledes og jeg er ikke sikker på at Svensmark behøver at inddrage/sige god for hendes resultater og approach?
Der mange meninger om Zharkovas approach, men det kunne være vi skulle grave lidt i det på klimarealisme.dk? Er det en specifik artikel fra Zharkova du har i tankerne, så må du meget gerne vedlægge et link?
Du nævner korrekt, hvor stærk Svendsmarks argumentation står. Det er i modsætning til de mange usikkerheder og forbehold han senere kommer med. Jeg har fået det indtryk, at skriftet primært skal tjene som ansøgning om forskningspenge, noget der tidligere er blevet nægtet ham. Jeg ser alvorligt på, at han ikke nævner V. Zharkovas ret overbevisende prognose om en forestående kulde periode. Erik Somerø