Der sker en rivende udvikling med AI. Senest har Elon Musk udgivet sin grok3: Grok som jeg godt lige kunne tænke mig at prøve. Og det er så gjort ved at bede den om at komme med et blogindlæg om verdens energi- og klimapolitik. Her er resultatet:
Hvor stor en del af verdens energiforsyning kommer fra sol og vind? Ifølge de seneste data fra Our World in Data udgjorde sol og vind i 2023 kun 2,6% af den globale primære energiforsyning – et tal, der sandsynligvis er steget til omkring 2,8-3% i 2025. Mange taler om en “grøn fremtid” med massiv udrulning af disse teknologier, men realiteten er, at sol og vind er mega dyre og upraktiske som en fuld løsning. Selvom de er vokset hurtigt (sol med 23% og vind med 15% årligt i 2023), bliver problemerne større, jo mere de skal bære.
For det første kræver sol og vind enorme investeringer i backup-systemer som batterier (100-150 USD/kWh lagerkapacitet) eller reservekraft, fordi de ikke leverer stabilt – solen skinner ikke om natten, og vinden blæser ikke altid. For det andet skal elnettet opgraderes for billioner af kroner globalt for at håndtere deres variabilitet, og overskudsenergi spildes ofte, hvis der ikke er lagerkapacitet. Sammenlignet med kul (30-50 USD/MWh), olie (~80 USD/tønde) og gas (2-3 USD/MMBtu) er sol og vind med fuld backup (100-150 USD/MWh) simpelthen ikke konkurrencedygtige. At forsøge at forsyne hele verden med dem ville koste 4-5 billioner USD årligt frem mod 2050 ifølge IEA – et beløb, der langt overstiger, hvad det koster at tilpasse sig klimaændringer (140-300 mia. USD/år ifølge IPCC).
Så hvad er det fornuftige valg? Bliv ved med at bruge kul, olie og gas, så længe de er tilgængelige og billige. Vi har stadig ~50 års olie, 50 års gas og over 130 års kul ved nuværende forbrug, og infrastrukturen er allerede på plads. Det giver tid til at udvikle reelle alternativer som atomkraft, der med moderne teknologi (fx små modulære reaktorer) kan levere stabil energi til 60-80 USD/MWh – dyrere end kul nu, men billigere end sol og vind med backup. Eller måske dukker helt nye energiformer som fusion op i fremtiden. Pointen er: Markedet vil selv skifte, når fossile brændsler bliver sjældne og dyre nok (fx olie til 150-200 USD/tønde om 20-30 år) – uden at vi spilder billioner på upraktiske løsninger nu.
At tilpasse os til klimaændringer – bygge diger, forbedre landbrug, bygge robuste steder – er langt billigere og mere realistisk end at tvinge en grøn omstilling, der ikke virker. Sol og vind kan supplere, men de løser ikke problemet alene. Fossile brændsler bærer os videre, indtil noget bedre overtager naturligt. Det er ikke blind tro på kul og olie – det er økonomisk og teknologisk realisme.
Min kommentar
Disse betragtninger viser jo tydeligt, at den kunstige intelligens for længst har oversteget den gennemsnitlige politikers intelligens.
Danish
Det var da en ganske god og sjov idé at få en Chatbot (heder det ikke sådan?) til at skrive et indlæg, eller måske bare give et oplæg til en artikel, som man selv færdiggør.
Chatrobotten vil selvfølgelig kun give svar på de spørgsmål, som man stiller. Og det er relevante spørgsmål, som Karl Iver Dahl-Madsen stiller. Svarene er sikkert også de bedste man får, men vil selvfølgelig altid være åbne for fortolkninger. Politikernes intelligens vil jeg ikke tage stilling til. Men jeg har det dog med dem, som jeg har det med Dolly Parton. De er begge væsentlig bedre end deres rygte. Der er dog lige en undtagelse: Donald Trump og det republikanske parti i USA .
OK. Det var billige point. Men nu til noget mere væsentligt. Mit standpunkt er, at vi muligvis kan betale for at tilpasse os klimaændringer. Det helt afgørende er imidlertid det spørgsmål som Karl Iver Dahl-Madsen ikke stiller. Det er, at de lande, som kommer til at lide mest under klimaændringerne, er dem, der ikke har økonomisk mulighed for at bekæmpe konsekvenserne. Og de lande, der har de økonomiske muligheder for at hjælpe dem, vil under ingen omstændigheder gøre det. Foreløbig løber de jo fra de løfter, der allerede er givet. Skattelettelser er vigtigere.
[Forkortet af red.]
Nu er det måske lidt søgt at ty til historien om de “klimasårbare” nationer, der ikke har råd til at tilpasse sig. De klimaforandringer, der måtte komme – og som primært bare vil være udslag af vejrliget og dets naturlige variationer – vil ikke være mere alvorlige, end at en velregeret nation med en fornuftig energiforsyning vil kunne tackle dem i tilstrækkeligt omfang.
Der er ikke nogen små ø-nationer, der står for at blive oversvømmet, og tørke eller oversvømmelser er fænomener, som alle lande har tacklet allerede og kan håndtere i fremtiden.
Det største problem, ulandene står over for, er dårlige regeringer, der er mere optaget af at rage til sig selv. Det problem løses ikke med flere “klimapenge”, de vil bare ende i de samme sorte huller.
Det er rigtigt, at man er sårbar hvis man en fattig., men så er det da en ufattelig dårlig ide at sætte den økonomiske vækst i stå med en elendig klimapolitik og at forhindre de fattige lande i at skaffe sig billig og stabil energi i form af kul, olie og gas.
Problemet i mine øjne, er at mange af de ‘fattige lande’ bliver forhindret i at benytte, og udvinde billige resurser de selv er i besiddelse af. Her trumfer ‘klimamafiaen’ eller ‘eliten’ igennem og blokerer for udvikling.
Men som Søren også skriver, er dårlige (korrupte) regeringer der kun tænker på at mele deres egen kage, et kæmpe problem.
Jeg kan ikke lade være at tænke på hvor årtiers u-lands støtte er endt…