Der sker en rivende udvikling med AI. Senest har Elon Musk udgivet sin grok3: Grok som jeg godt lige kunne tænke mig at prøve. Og det er så gjort ved at bede den om at komme med et blogindlæg om verdens energi- og klimapolitik. Her er resultatet:
Hvor stor en del af verdens energiforsyning kommer fra sol og vind? Ifølge de seneste data fra Our World in Data udgjorde sol og vind i 2023 kun 2,6% af den globale primære energiforsyning – et tal, der sandsynligvis er steget til omkring 2,8-3% i 2025. Mange taler om en “grøn fremtid” med massiv udrulning af disse teknologier, men realiteten er, at sol og vind er mega dyre og upraktiske som en fuld løsning. Selvom de er vokset hurtigt (sol med 23% og vind med 15% årligt i 2023), bliver problemerne større, jo mere de skal bære.
For det første kræver sol og vind enorme investeringer i backup-systemer som batterier (100-150 USD/kWh lagerkapacitet) eller reservekraft, fordi de ikke leverer stabilt – solen skinner ikke om natten, og vinden blæser ikke altid. For det andet skal elnettet opgraderes for billioner af kroner globalt for at håndtere deres variabilitet, og overskudsenergi spildes ofte, hvis der ikke er lagerkapacitet. Sammenlignet med kul (30-50 USD/MWh), olie (~80 USD/tønde) og gas (2-3 USD/MMBtu) er sol og vind med fuld backup (100-150 USD/MWh) simpelthen ikke konkurrencedygtige. At forsøge at forsyne hele verden med dem ville koste 4-5 billioner USD årligt frem mod 2050 ifølge IEA – et beløb, der langt overstiger, hvad det koster at tilpasse sig klimaændringer (140-300 mia. USD/år ifølge IPCC).
Så hvad er det fornuftige valg? Bliv ved med at bruge kul, olie og gas, så længe de er tilgængelige og billige. Vi har stadig ~50 års olie, 50 års gas og over 130 års kul ved nuværende forbrug, og infrastrukturen er allerede på plads. Det giver tid til at udvikle reelle alternativer som atomkraft, der med moderne teknologi (fx små modulære reaktorer) kan levere stabil energi til 60-80 USD/MWh – dyrere end kul nu, men billigere end sol og vind med backup. Eller måske dukker helt nye energiformer som fusion op i fremtiden. Pointen er: Markedet vil selv skifte, når fossile brændsler bliver sjældne og dyre nok (fx olie til 150-200 USD/tønde om 20-30 år) – uden at vi spilder billioner på upraktiske løsninger nu.
At tilpasse os til klimaændringer – bygge diger, forbedre landbrug, bygge robuste steder – er langt billigere og mere realistisk end at tvinge en grøn omstilling, der ikke virker. Sol og vind kan supplere, men de løser ikke problemet alene. Fossile brændsler bærer os videre, indtil noget bedre overtager naturligt. Det er ikke blind tro på kul og olie – det er økonomisk og teknologisk realisme.
Min kommentar
Disse betragtninger viser jo tydeligt, at den kunstige intelligens for længst har oversteget den gennemsnitlige politikers intelligens.
Danish
Er der ikke nogen her på Klimarealisme.dk, der har lyst til en konkret, faglig diskussion med ‘de andre’? Temaer som energi og klima burde kunne diskuteres rent fagligt. Derfor er det ret underligt at observere, hvordan forskellige ‘skoler’ diskuterer med sig selv i hver deres ekkokamre. Jeg holder aldrig op med at tænke, at faglige emner må kunne diskuteres rent fagligt på tværs af diverse ‘segmenter’. Og nu til substansen:
Du starter dit indlæg her, Karl Iver, med at sammenligne elproduktionen fra sol og vind med det globale bruttoenergiforbrug. “Hvor stor en del af verdens energiforsyning kommer fra sol og vind? Ifølge de seneste data fra Our World in Data udgjorde sol og vind i 2023 kun 2,6% af den globale primære energiforsyning – et tal, der sandsynligvis er steget til omkring 2,8-3% i 2025. Mange taler om en “grøn fremtid” med massiv udrulning af disse teknologier, men realiteten er, at sol og vind er mega dyre og upraktiske som en fuld løsning. Selvom de er vokset hurtigt (sol med 23% og vind med 15% årligt i 2023), bliver problemerne større, jo mere de skal bære.”
Det er mere retvisende at sige, at vedvarende energi i 2023 ifølge IEA dækkede 30,4 % af dem globale elforsyning (heraf 13,3 % fra sol og vind). A-kraft dækkede 9,3 %. Kul, olie og naturgas dækkede resten. IEA forventer – afhængigt af scenarie, at VE med 3-doblet global elproduktion i 2050 vil dække mellem 74 og 90 % af elforsyningen. A-kraft forbliver på ca. 9 %. Forbruget af kul, olie og naturgas falder til mellem 19 og 2 % afhængigt af scenarie. Kul fortrænges direkte af sol og vind, og i og med at elproduktionen 3-dobles, elektrificeres en stor det af det forbrug, der i dag dækkes af olie og naturgas.
Du skriver videre, at sol og vind kræver “enorme investeringer i backup-systemer som batterier (100-150 USD/kWh lagerkapacitet) eller reservekraft, fordi de ikke leverer stabilt – solen skinner ikke om natten, og vinden blæser ikke altid”. Investeringerne i alverdens energiforsyninger er i alle tilfælde enorme. Det interessante er, hvad der er billigst.
Naturligvis skal der være backup for vind og sol. Backup er i øvrigt ikke noget nyt. De fossilt baserede forsyninger har altid haft backup, og A-kraft duer i øvrigt ikke til backup, eftersom A-kraft skal køre grundlast for at være økonomisk. Derfor skal der i et A-kraft baseret system være andre værker, der sørger for backup.
Klimarådet har analyseret backupomkostningerne til dansk forsyning, når denne primært baseres på sol og vind – publiceret i maj 2023 med titlen Sikker elforsyning med sol og vind, link her: https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Analyse%20-%20Sikker%20elforsyning%20med%20sol%20og%20vind.pdf.
Analysens konklusion er, at det vil koste 2-3 øre pr. kWh på elprisen at sikre strøm i kontakterne via gasturbiner i et system, der primært er baseret på sol og vind. Altså en ganske lav omkostning, nogle vil måske endda sige ubetydelig. Det er Ea Energianalyse, der har lavet analysen for Klimarådet. Ea har sin historiske oprindelse i Elkrafts Planlægningsafdeling og har således over tre årtiers erfaring med analyser af elsystemerne.
I lyset af den megen virak i pressen om sol og vind er det bemærkelsesværdigt, at Klimarådets analyse stort set ikke har fået nogen opmærksomhed. Men det kan nås endnu.
Vi klimarealister stiller meget gerne op til diskussioner med den anden side, men det er sjældent, at der er nogen, der vil (tør) debattere offentligt med os.
IEA blev desværre kapret af klimafanatikere og deres analyser af muligheden for en grøn omstilling til sol og vind er helt urealistisk optimistiske.
Det hævdes ofte, at kul- gas- og kernekraftværker også har behov for backup og derfor ikke er “bedre” end solceller og vindmøller. Men her overser man den fundamentale forskel på de to typer energikilder. Sol og vind kommer og går, og har man f.eks. 10 GW installeret, kan man den ene dag få leveret tæt på de 10 GW og de følgende dage få næsten nul. Derfor skal der være backup fra andre kilder svarende til hele forbruget – og således ender man med et komplet dobbelt-system. Skulle man derimod have behov for 10 GW kontinuerlig strømforsyning ville man kunne klare sig med en kombination på ca. 12 GW af gas- og kernekraftværker – hvor gassen primært ville stå for justeringerne i forhold til forbruget – omend kernekraften også har vist sig at være ganske fleksibel – som man ser i Frankrig.
Klimarådets 2023-rapport har vi allerede behandlet indgående her på siden.
https://klimarealisme.dk/2023/05/11/klimaraadet-paa-udebane/
De 2-3 øre i ekstraudgifter er trukket op af en høj hat. Rapporten er dog bemærkelsesværdig, fordi den klart dokumenterer, at den grønne omstilling er umulig, men bare ikke kan få sig selv til at skrive det i konklusionen.
Tak, Søren, for din replik til mit indlæg. Du skriver, at IEAs ”analyser af muligheden for en grøn omstilling til sol og vind er helt urealistisk optimistiske”. Historisk har det været omvendt. IEA har undervurderet sol- og vindudbygningen og overvurderet A-kraftens udbygning. A-kraft havde af ’medvind’ tilbage i 00’erne. For nylig genså jeg (på gammelt VHS-bånd) det DR-Horisont program om A-kraft, som blev bragt 27. oktober 2008 med journalist Mette Vibe Utzon som vært. ”At atomenergien er på fremmarch mange steder i verden, det er der ingen tvivl om”, slog Utzon fast og bemærkede, at IEA forventede en fordobling af A-kraften. Hun besøgte Finland og byggepladsen for det 1600 MW store Olkiluoto 3 værk. Det forventedes klar til drift i 2011, kunne man forstå. Der gik dog 12 år mere til ibrugtagningen i april 2023.
Ved opslag i IEAs outlook rapporter for 2008 og 2024 kan man sammenligne bidragene til den globale elforsyning dengang og nu:
A-kraft i 2006: 2793 TWh
A-kraft i 2023: 2765 TWh
Vindkraft i 2006: 130 TWh
Vindkraft i 2023: 2336 TWh
Sol i 2006: 4 TWh
Sol i 2023: 1612 TWh
A-kraftens bidrag til den globale elforsyning er, som tallene viser, ikke vokset i de forgangne 20 år. Det er ikke et resultat af manglende interesse. Dengang var det A-kraft, mange lande satte deres lid til. Dengang forventede IEA en fordobling af A-kraften. Det er ikke sket. Omvendt med vind og sol, som dengang blev anset for at være alt for dyre produktionsmåder. Det blev der vendt op og ned på med det teknisk-økonomiske gennembrud for vind og sol nogle få år senere.
Set over de forgangne 20 år har IEA således været urealistisk optimistisk m.h.t. A-kraft og urealistisk pessimistisk m.h.t. sol og vind. IEAs scenarier frem til 2050 spænder mellem Stated Policies, dvs. udbygningen ifølge staternes faktiske energipolitik, og Net Zero, dvs. den udbygning, der skal til for at opfylde Paris-aftalen.
Du skriver videre: ”Det hævdes ofte, at kul- gas- og kernekraftværker også har behov for backup…”, men du anfægter formodentligt ikke, at det blot er en kendsgerning. Du anerkender vel også, at særlig kapitaltunge værker – som A-kraftværker – er mest økonomiske til grundlastforsyning, mens gasfyrede værker er billigst til spidslastforsyning.
Holger Skjerning har overfor mig bemærket: ”Enig i, at kernekraft er uegnet til at være backup for sol og vind, og mig bekendt er der aldrig nogen, der seriøst har foreslået det”. Den vurdering deler du vel også (?).
Tak for linket til din kritik af Klimarådets rapport om forsyning med sol og vind. Det er al ære værd, at du har leveret en så omfattende kritik. I konklusionen skriver du: ”Klimarådet er gået til opgaven med konklusionen skrevet på forhånd. En energimæssig fremtid med sol og vind som hovedkilder skal bare lykkes. Ved at bruge modelberegninger, kan man blive ved med at justere på tallene, indtil resultatet ser ud som ønsket”. Du vender det lidt på hovedet her. På grund af tvivlen om forsyningssikkerhed med sol og vind har Klimarådet sat sig for at få det analyseret. Det er vel nærmest rettidig omhu. Og AT de kan lade sig gøre, anfægter du vel ikke. Og at man i den sammenhæng bruger modelberegninger, kan du vel heller ikke anfægte. Du siger så om analysens resultat, at de ”2-3 øre i ekstraudgifter er trukket op af en høj hat”.
Beløbet er begrundet på side 13 i Klimarådets analyse, citat: ”Omkostningen til gasturbiner, der kan afværge alle elafbrud i scenarierne, ligger mellem 1,7 mia. kr. og 2,9 mia. kr. årligt. Hvis man holder værdien op imod prisen for det samlede elforbrug i det danske elsystem i 2040, svarer det omtrent til 2-3 øre pr. kWh. Beløbet udgør cirka 30–50 pct. af den nuværende systemtarif, der betales til Energinet for at sikre systembalancen (6,7 øre pr. kWh i 2023), og må betragtes som en relativ lav meromkostning til at sikre elsystemets drift. For en almindelig husholdning, som i 2021 betalte 236 øre pr. kWh for strøm (den samlede elpris inklusive skatter, afgifter og tariffer), udgør en omkostning til gasturbiner på 2-3 øre pr. kWh en stigning i den samlede elpris på omkring 1 pct. Det svarer til en stigning i elregningen i størrelsesordenen 100 kr. om året for en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn.”
Hvad er det konkret i denne argumentation, der – efter din vurdering – ikke holder vand?
Vi spilder vist vores tid her med alenlange kommentarer til et 8 måneder gammelt indlæg, som de færreste vel falder over nu.
Du giver tal, der viser en imponerende stigning i produktionen af elektricitet fra sol og vind, men du undlader at vise den samtidige stigning for de fossile brændstoffer – den er målt i TWh endnu større, end hvad de “vedvarende” kilder kan fremvise.
Ja, udbygningen med kernekraften er delvist gået i stå og mange (men ikke alle) projekter er blevet voldsomt forsinket og fordyret. Men årsagen er den dybtfølte politiske modvilje, som teknologien er blevet mødt med. Tyskland lukkede som bekendt over 20 GW kapacitet i løbet af få år – alene pga. idioti. Havde de bevaret den kapacitet, ville de i dag have lavere CO₂-udledninger fra deres elforsyning, end de har nu – og til en brøkdel af de penge, der er hældt ud til “grøn omstilling”.
https://klimarealisme.dk/2024/10/06/tysk-kernekraft/
Ja, kernekraftværkerne i Finland, UK og Frankrig blev stjernedyre og forsinkede, men det skyldes jo igen myndighedernes sendrægtighed med at komme med de nødvendige tilladelser i tide, jeg læste et sted at papirnusseriet udgør op imod 50% af investeringsbeløbet! Igen er der tale om politisk motiveret modvilje.
Ideen med at bruge kernekraft til at udfylde hullerne i leverancerne fra sol og vind blev bl.a. undersøgt af Aalborgforskerne i deres store rapporter om Danmarks fremtidige energiforsyning. Tanken er naturligvis dybt godnat.
Grundlæggende vil en energiforsyning baseret på sol og vind aldrig komme til at fungere tilfredsstillende. Vi roder os ud i en blindgyde, som fremtidige generationer vil kigge på med undren. Et moderne samfund kræver en ultrastabil strømforsyning – i rigelige mængder og til lave priser. Det kan et kludetæppe af solceller, vindmøller, “fleksibelt forbrug”, stjernedyre batterier og gaskraftværker, der voldkøres, varme sten og hvad man ellers kan finde på – aldrig nogensinde opfylde.
Jo længere landene går med deres udbygning med sol og vind, desto mere tårner problemerne sig op. Se bare på Tyskland, hvor energipriserne er steget så meget, at industrien lukker eller flygter ud af landet. Er det det, vi vil?
Hvis du læser min artikel om Klimarådets rapport omhyggeligt, må du erkende, at der peges på så mange vanskeligheder, at de ikke bare kan løses med en sjat gaskraftværker, der kører en gang i mellem og på papiret ikke koster ret meget. Problemerne er meget mere massive – ikke mindst hvis vi får flere og flere datacentre, der i modsætning til det Høje Råds mening ikke kan acceptere andet end 100% stabil elforsyning. Vi har så kun Power to X tilbage som “fleksible forbrugere”, men her er der tale om uafprøvet teknologi og skyhøje omkostninger, som jeg gentagne gange har dokumenteret.
Jo før vi dropper sol og vind i vores elforsyning – helt og holdent – jo bedre vil Verden udvikle sig.
Jeg henviste i sidste replik til Klimarådets forklaring på de 2-3 øre pr. kWh til ”gasturbiner, der kan afværge alle elafbrud i scenarierne”, og spurgte, hvad det er i denne argumentation, der – efter din vurdering – ikke holder vand. Du svarer, at de mange vanskeligheder ved en sol og vind forsyning ”ikke bare kan løses med en sjat gaskraftværker”. Det er et underligt svar. Sikker backup kan etableres, hvis der er tilstrækkelig kapacitet af gaskraftværker – det kan du vel ikke være uenig i? Spørgsmålet må være, hvor stor den kapacitet skal være.
Du nævner så specifikt, at vi får flere og flere datacentre, der ikke kan acceptere andet end 100 % stabil elforsyning. Men 100 % sikkerhed er uendeligt dyr og derfor urealistisk. Derfor er der ikke i nogen landsdækkende forsyning 100 % garanteret forsyning. Vi har meget, meget høj grad af forsyningssikkerhed, men ikke 100 %. Hvis offentlige eller private virksomheder har behov for 100 % sikkerhed, må de selv etablere backup i form at nødgeneratorer, hvilket de så gør, hvis det er vigtigt nok (hospitalerne, Novo i Kalundborg og sikkert andre).
IEA har netop i dag offentliggjort sin Renewables 2025 rapport, link: https://www.iea.org/reports/renewables-2025. Offentliggørelsen er ledsaget af et webinar, som jeg kan anbefale. Hermed kan man høre hovedpunkterne på en hurtig og let måde.
IEA vurderer, at der i 2025 installeres 750 GW VE-kapacitet. Det er 10-15 % mere end i 2024. Det nævnes samtidig, at 1700 GW VE er ”finished” eller tæt på at være det, men mangler at blive nettilsluttet. IEA understreger, at anlæggene står i kø for at blive tilsluttet, dvs. at det går for langsomt med netudbygningen. VE forventes i 2025 at dække næsten 35 % af den globale elforsyning – andelen vokser år for år. I 2030 forventer IEA, at VE vil dække mellem 47 og 59 % afhængigt af scenarie.
Baseret på ”current policies” forventer IEA en kraftig vækst i VE, konkret nævnes 4600 GW ny kapacitet frem til 2030. Det er mere end den aktuelle totale kapacitet i Kina, EU og Japan tilsammen. Sol udgør mere end 80 % af udbygningen, fordi sol er billig, og fordi sol er hurtig af installere.
Med ”current policies” vil VE blive øget 2,6 gange sammenlignet med 3 gange målsætningen, som blev vedtaget på COP28 for et par år siden, jf. https://www.irena.org/Publications/2024/Mar/Tracking-COP28-outcomes-Tripling-renewable-power-capacity-by-2030. Det betyder ifølge IEA, at 3 gange forøgelsen frem til 2030 stadig er indenfor rækkevidde (men altså kræver mere end ”current policies”). Undervejs i webinaret nævnes, at lagring med batterier og pumpekraft er i kraftig vækst.
Jeg nævner alt dette for at illustrere, at investorerne verden over i massivt omfang investerer i den udbygning med sol og vind, som I her på Klimarealisme.dk mener er helt håbløs. Giver det ikke anledning til refleksion, at der er så massivt mange investorer verden over, der ikke er enige med jer?
OK, dette bliver så absolut sidste omgang i debatten her.
Du må prøve at forstå de fundamentale problemer med en forsyning baseret på sol og vind. Vi kan tage udgangspunkt i fig. 3 i min artikel fra maj 2023 om Klimarådets “løsning”. Her er vist Klimarådets vision om et forbrug i 2040 på ca. 22 GW og en installeret kapacitet af sol og vind på i alt ca. 57 GW. Vores elsystem med transportkabler m.v. skal nu opbygges, så det kan håndtere alle 57 GW, det bliver m.a.o. enormt – og dyrt! Men når produktionen vitterligt når der op, har vi et seriøst problem med at komme af med strømmen. Hvis det blæser godt midt på dagen, vil nabolandenes solceller og vindmøller også producere enorme mængder af strøm, så ingen er interesseret i import. Vi skal derfor have power to X-anlæg, der kan klare den enorme mængde strøm, og skal kunne fungere fleksibelt i takt med svingningerne i mængderne. Den teknologi findes ikke i dag.
Imidlertid går der ikke mange timer før Solen går ned, og så mister vi ca. 20 GW jfr. figuren. Vinden kan også meget vel løje af – og pludseligt står vi måske og mangler dækning for en stor del af forbruget på de 22 GW. Her drømmer Klimarådet så om “fleksibelt” forbrug, men i praksis er der ikke så meget, der er fleksibelt – og slet ikke datacentrene. Man kan udskyde noget opladning af elbiler i nogle timer, men de skulle jo gerne kunne komme ud og køre dagen efter – ellers går samfundet i stå.
Produktionen fra sol og vind svinger kolossalt fra time til time og dag til dag, og i rigtigt mange timer vil vi, selv med de 57 GW installeret, slet ikke have nok strøm til forbruget. 3-7 GW gaskraft vil heller ikke være nok, vi skal i hvert fald reelt op på måske 15 GW eller mere.
Du nægter tilsyneladende at forstå begrebet backup. Tænker vi os en situation med et fast forbrug på 22 GW, så kan vi klare os med ca. 27 GW kraftværker, gas, kul eller kerne. Der vil hele tiden være mulighed for at tage værker ud til vedligehold, og man vil også have en kørende reserve til at dække pludselige udfald. Det er et system, der f.eks. kunne sikre datacentraler stabil strøm kontinuerligt.
Hvis vi i stedet vil satse på sol og vind, skal vi som minimum installere de 57 GW, som Klimarådet opererer med, og formentligt også mere. Men nu har vi en forsyning, der aldrig matcher forbruget, enten er der alt for meget strøm eller også alt for lidt – og ind imellem reelt nul. Her skal vi så som minimum have installeret de 22 GW i form af gaskraft – og helst også mere. Derved får vi et kostbart dobbelt system, der alligevel vil fungere dårligere end ét baseret udelukkende på kraftværker.
Til al din snak om IEA’s visioner er der kun at sige, at alene det faktum, at de ser en kraftig udbygning af solceller som en god ting, viser, at de ikke forstår – eller ikke vil forstå udfordringerne. Ja, solceller er lette at stille op, men forsyningen fra dem er allerdårligst til at matche forbruget, da de uden undtagelse hver eneste nat giver et rundt nul i forsyninger – og her må andre kilder tage over.
Der investeres på livet løs – også i batterier – men intet af det kan flyve uden massive statstilskud, som politikerne er dumme nok til at vedblive med at dele ud. Der er nok nogen, der ser en god forretning i batterier, hvis man kan lade dem op med gratis strøm om dagen og sælge strømmen dyrt hver nat. Men den fidus er jo udelukkende et symptom på, hvor skæv hele forsyningen bliver, når der er for mange solceller – og skulle det virkeligt lykkes at få batterier nok til effektivt at udjævne produktionen (hvilket dog altid vil være for dyrt), så forsvinder fidusen jo, da elprisen bliver meget mere homogen.
Grøn omstilling baseret på sol og vind er en kostbar blindgyde.
Og hermed slutter vores diskussion endegyldigt.
Vi klimarealister stiller meget gerne op til diskussioner med den anden side, men det er sjældent, at der er nogen, der vil (tør) debattere offentligt med os.
IEA blev desværre kapret af klimafanatikere og deres analyser af muligheden for en grøn omstilling til sol og vind er helt urealistisk optimistiske.
Det hævdes ofte, at kul- gas- og kernekraftværker også har behov for backup og derfor ikke er “bedre” end solceller og vindmøller. Men her overser man den fundamentale forskel på de to typer energikilder. Sol og vind kommer og går, og har man f.eks. 10 GW installeret, kan man den ene dag få leveret tæt på de 10 GW og de følgende dage få næsten nul. Derfor skal der være backup fra andre kilder svarende til hele forbruget – og således ender man med et komplet dobbelt-system. Skulle man derimod have behov for 10 GW kontinuerlig strømforsyning ville man kunne klare sig med en kombination på ca. 12 GW af gas- og kernekraftværker – hvor gassen primært ville stå for justeringerne i forhold til forbruget – omend kernekraften også har vist sig at være ganske fleksibel – som man ser i Frankrig.
Klimarådets 2023-rapport har vi allerede behandlet indgående her på siden.
https://klimarealisme.dk/2023/05/11/klimaraadet-paa-udebane/
De 2-3 øre i ekstraudgifter er trukket op af en høj hat. Rapporten er dog bemærkelsesværdig, fordi den klart dokumenterer, at den grønne omstilling er umulig, men bare ikke kan få sig selv til at skrive det i konklusionen.
Det var da en ganske god og sjov idé at få en Chatbot (heder det ikke sådan?) til at skrive et indlæg, eller måske bare give et oplæg til en artikel, som man selv færdiggør.
Chatrobotten vil selvfølgelig kun give svar på de spørgsmål, som man stiller. Og det er relevante spørgsmål, som Karl Iver Dahl-Madsen stiller. Svarene er sikkert også de bedste man får, men vil selvfølgelig altid være åbne for fortolkninger. Politikernes intelligens vil jeg ikke tage stilling til. Men jeg har det dog med dem, som jeg har det med Dolly Parton. De er begge væsentlig bedre end deres rygte. Der er dog lige en undtagelse: Donald Trump og det republikanske parti i USA .
OK. Det var billige point. Men nu til noget mere væsentligt. Mit standpunkt er, at vi muligvis kan betale for at tilpasse os klimaændringer. Det helt afgørende er imidlertid det spørgsmål som Karl Iver Dahl-Madsen ikke stiller. Det er, at de lande, som kommer til at lide mest under klimaændringerne, er dem, der ikke har økonomisk mulighed for at bekæmpe konsekvenserne. Og de lande, der har de økonomiske muligheder for at hjælpe dem, vil under ingen omstændigheder gøre det. Foreløbig løber de jo fra de løfter, der allerede er givet. Skattelettelser er vigtigere.
[Forkortet af red.]
Nu er det måske lidt søgt at ty til historien om de “klimasårbare” nationer, der ikke har råd til at tilpasse sig. De klimaforandringer, der måtte komme – og som primært bare vil være udslag af vejrliget og dets naturlige variationer – vil ikke være mere alvorlige, end at en velregeret nation med en fornuftig energiforsyning vil kunne tackle dem i tilstrækkeligt omfang.
Der er ikke nogen små ø-nationer, der står for at blive oversvømmet, og tørke eller oversvømmelser er fænomener, som alle lande har tacklet allerede og kan håndtere i fremtiden.
Det største problem, ulandene står over for, er dårlige regeringer, der er mere optaget af at rage til sig selv. Det problem løses ikke med flere “klimapenge”, de vil bare ende i de samme sorte huller.
Det er rigtigt, at man er sårbar hvis man en fattig., men så er det da en ufattelig dårlig ide at sætte den økonomiske vækst i stå med en elendig klimapolitik og at forhindre de fattige lande i at skaffe sig billig og stabil energi i form af kul, olie og gas.
Problemet i mine øjne, er at mange af de ‘fattige lande’ bliver forhindret i at benytte, og udvinde billige resurser de selv er i besiddelse af. Her trumfer ‘klimamafiaen’ eller ‘eliten’ igennem og blokerer for udvikling.
Men som Søren også skriver, er dårlige (korrupte) regeringer der kun tænker på at mele deres egen kage, et kæmpe problem.
Jeg kan ikke lade være at tænke på hvor årtiers u-lands støtte er endt…