De grønne vandrehistorier

Indlægget her er en videpostering af dette Facebook-opslag fra Lars Tvede:

En stor folkebevægelse i Europa og andre steder er overbevist om, at vi styrer mod en global katastrofe på grund af global opvarmning. De tror, at vi derfor skal – og måske allerede er godt på vej til – at gennemføre en massiv omstilling til elbiler, solenergi, vindkraft, biomasse og vindmøller, hvor sol og vind skal producere “grønt brint.”

Men elbiler mister hurtigt popularitet, og “grønne” projekter, fra energiøer til vindfarme, elbilsproduktion og grøn Power-to-X, bliver aflyst på stribe. I tilfælde, hvor sådanne projekter rent faktisk bliver implementeret, fører det ofte til drastisk stigende energipriser, hvilket blot tvinger industri til at flytte til lande, der er mindre “grønne.”

En global omstilling til “vedvarende grøn” energi ville kræve absolut gigantiske mængder af industrimetaller, som vi ikke kan udvinde inden for en rimelig tidsramme. En sådan omstilling ville desuden i uhørt omfang ødelægge vores naturområder og skabe enorme affaldsproblemer. Jeg kan derfor ikke se noget alternativ til atomkraft og finder det besynderligt, at atomkraftmodstanderen Dan Jørgensen, af alle mennesker, er blevet EU’s energikommissær. Derudover synes jeg, det er frustrerende at se al den misinformation, pressen konstant bringer.

Vi bør være mere nuancerede i vores klimadebat og sætte spørgsmål ved, hvad mange medier og organisationer fremsætter. Eksempler:

Det er ikke nyt, at havvandstande stiger

Fra 1901 til 2018 steg havniveauet globalt med omkring 20 cm. Men det er vigtigt at huske, at siden afslutningen af den sidste istid for ca. 11.600 år siden er vandstanden steget med cirka 130 meter, svarende til 13.000 cm! Selvom stigningen har accelereret de seneste 120 år, er dette ikke en radikal ændring i et langt historisk perspektiv. Danmark har i øvrigt en særlig situation, da landjorden her stadig hæver sig som reaktion på, at de tunge iskapper fra istiden er forsvundet. Det betyder, at den effektive havstigning i Danmark de sidste 120 år kun har været omkring 5-10 cm afhængigt af regionen, med en lidt større stigning i syd og mindre i nord på grund af landhævningens forskelle.

Koraløer vil ikke forsvinde

Koraløer vil ikke nødvendigvis forsvinde, selvom vandstanden fortsætter med at stige. Koraller kan vokse op til en cm om året, dvs. ca. 10 gange hurtigere end vandstanden stiger. Faktisk kan koraldannelser i visse tilfælde blive over en kilometer høje. Havde de ikke kunnet følge vandstanden opad, ville alle koraløer allerede ligge under havoverfladen, da havet som nævnt er steget med ca. 130 meter siden sidste istid. I øvrigt er Maldiverne blevet større over de seneste årtier, ikke mindre.

Great Barrier Reef er ikke ødelagt

Det er forkert, at Great Barrier Reef er ødelagt af global opvarmning. Faktisk er revet i sin bedste tilstand siden målingerne begyndte for flere årtier siden. Der er tegn på en markant genopblomstring af koraller, og mange områder af revet viser en robust sundhed, som modsiger de dommedagsprofetier, der hævder, at det står over for øjeblikkelig ødelæggelse.

Orkaner er ikke et stigende problem i USA

Påstanden om, at antallet af orkaner i USA er steget markant på grund af opvarmning, er ukorrekt. Antallet af orkaner har ikke ændret sig væsentligt siden 1900. Desuden er vi blevet langt bedre til at bygge mere modstandsdygtige bygninger, hvilket gør os mindre sårbare. Flere mennesker vælger dog alligevel at bosætte sig ved kysterne, på trods af konstante advarsler om stormfloder og stigende havvandstand.

Der er ingen store “klimaflygtninge” bevægelser

Påstanden om, at der er store migrationer væk fra varme områder på grund af global opvarmning, er misvisende. Folk migrerer ofte til områder med bedre økonomiske muligheder, hvilket betyder, at mennesker i varme områder søger mod nord, mens folk fra nordlige områder ofte flytter sydpå til steder som Californien, Florida, Spanien, Italien, Dubai og Australien. Generelt søger mennesker mod områder med højere energiforbrug per capita end deres oprindelige bosted.

Nordvest- og nordøstpassagerne er ikke nye sejlruter

Det er heller ikke nyt, at man kan sejle gennem Nordvestpassagen eller Nordøstpassagen, da isen midlertidigt er trukket tilbage. Under Anden Verdenskrig blev Nordvestpassagen brugt, og allerede i 1903-1906 sejlede Roald Amundsen igennem den med skibet Gjøa. Nordøstpassagen blev også sejlet af danskeren Vitus Bering i perioden 1733-1743.

Malaria er ikke et stigende problem skabt af global opvarmning

Det er ikke korrekt, at vi vil få malaria i de nordlige lande som følge af global opvarmning. Under Den Lille Istid var malaria udbredt i Nordeuropa, Rusland og dele af USA. Malaria er ikke forsvundet på grund af klimaændringer, men fordi samfund har råd til at forebygge og bekæmpe sygdommen. Når et lands BNP per capita overstiger cirka 3-4000 dollars, forsvinder malaria som regel. Antallet af malaria-tilfælde og dødsfald er faldet markant de sidste årtier.

Gletsjerne har smeltet før i denne mellemistid

Det er ikke første gang, gletsjerne smelter i denne mellemistid. Når de trækker sig tilbage i Alperne, finder man artefakter fra Romertiden, hvilket viser, at disse områder tidligere har været isfri og brugt som transportveje. Gletsjernes tilbagetrækning er en del af de naturlige klimavariationer, som har fundet sted mange gange før i historien.

Isbjørnen er ikke ved at uddø

Det er forkert, at isbjørnen er ved at uddø på grund af global opvarmning. Isbjørnebestanden var i 2023 på omkring 32.000, hvilket er næsten en tredobling siden 1970. Dette til trods for, at Canada årligt udsteder 6-700 jagtlicenser til isbjørne. Isbjørne overlevede i øvrigt også den sidste interglaciale periode for 100-130.000 år siden, hvor temperaturerne var betydeligt varmere end i dag.

Varmeste år/måned “nogensinde” er misvisende

Når man hører, at en måned eller et år var det varmeste “nogensinde”, er dette ofte misvisende. Kloden har været markant varmere end nu i 80-90% af sin eksistens. Selv inden for den nuværende mellemistid, der har varet omkring 11.600 år, har der været perioder, der var betydeligt varmere end i dag. Aktuelt har vi temperaturer, der minder om vikingetiden, hvor der var landbrug på Grønland og mange vingårde i England. Disse tidligere varmeperioder viser, at naturlige variationer spiller en stor rolle for klimaet.

Færre (ikke flere) dør af ekstremt vejr

Det er ikke korrekt, at flere mennesker dør på grund af ekstremt vejr. Andelen af verdens befolkning, der dør som følge af ekstreme vejrbegivenheder, er faldet med omkring 98% over de sidste 100 år. Denne forbedring skyldes i høj grad teknologiske fremskridt, bedre infrastruktur og mere effektive katastrofeberedskaber, der beskytter flere mennesker mod vejrfænomener. Denne succes kunne ikke være opnået uden fossilt brændstof.

Vedvarende energi dominerer ikke energiforsyningen

Påstanden om, at vi er ved at omstille os til “vedvarende energi”, er også misvisende. Sol, vind og biomasse udgør stadig omtrent samme andel af den globale energiforsyning som for 20 år siden, nemlig omkring 10%. Trods store investeringer i vedvarende energi spiller fossile brændstoffer fortsat en dominerende rolle i energimikset, og overgangen til vedvarende kilder er langt fra så fremskreden, som mange ofte påstår.

“Vedvarende” energi er ikke nødvendigvis vedvarende

Det er tvivlsomt, om det er retvisende at kalde sol- og vindenergi “vedvarende”, da anlæggene typisk kun holder i 20-25 år, hvorefter de skal udskiftes. Kun en lille del af materialerne genbruges, hvilket efterlader store mængder affald. Produktionen af disse anlæg kræver også store mængder industrimetaller, hvilket fører til forurenende minedrift og miljøbelastning.

“Grøn” energi er ikke nødvendigvis grøn

Sol-, vind- og biomasseenergi kræver enorme landområder, hvilket skader eller ødelægger økosystemer. Kan vi kalde det “grønt”? Det er tvivlsomt. Derimod har fossile brændstoffer i visse tilfælde en “grøn” effekt. For eksempel fremmer CO₂ i atmosfæren planters vækst og fungerer som gødning. Dette er årsagen til, at man ofte pumper CO₂ ind i drivhuse for at øge plantevæksten. Navnet “drivhusgas” giver altså mening. CO₂-gødning har også bidraget til en markant stigning i jordens biomasse. Ifølge et studie fra 2020 offentliggjort i Nature Communications er den globale landbaserede biomasse steget med omkring 31% mellem 1900 og 2017, hovedsageligt drevet af CO₂-gødning. Dette viser, at CO₂ har en kompleks rolle i økosystemet.