Det Australske Institut for Marinevidenskab AIMS har udsendt en statusrapport over korallernes tilstand på The Great Barrier Reef, i farvandet øst for Australien. Sidste år nåede korallerne en rekordstor udbredelse i den tid, man har overvåget dem systematisk og det på trods af alle forudsigelserne om blegning og død. At korallerne trives, passer ikke så godt ind i den gængse historie om ”klimakrisen”, hvor selv IPCC har fremført, at korallerne ligger på deres yderste.
Status for udbredelsen i år viser en ganske lille tilbagegang, men den er så lille, at det ikke har nogen statistisk betydning. Så vi befinder os stadigvæk på rekordniveauet fra sidste år. Gode kræfter, bl.a. Bjørn Lomborg, har gjort sig den ulejlighed at opdatere kurven fra sidste år således at 2023 er med, se fig. 1.
Denne kurve, der viser de gode nyheder, burde naturligvis optræde prominent i AIMS’s rapport, men her leder man forgæves efter den. Rapporten er bemærkelsesværdig, fordi den ihærdigt forsøger at male det sortest tænkelige billede af situationen.
Før den kommer så langt, er der en beskrivelse af, hvordan man overhovedet får optalt dækningen af koraller. Det foregår ved at man trækker en dykker hen over et udvalgt område, typisk en strækning på ca. 200 m på tværs af revet, se fig. 2. Dykkeren foretager så en visuel bedømmelse af dækningen. Den vil være alt mellem nul og op til omkring 75%. I sæsonen 2022-23 blev i alt 111 rev undersøgt, med over 5000 dykkerture, eller i alt ca. 1000 km.
Det lyder voldsomt, men Great Barrier Reef dækker et kolossalt havområde, som vist på fig. 3, og der er over 3000 separate rev. Så de 5000 ture dækker kun et meget lille område, og derfor er der naturligvis en del statistisk usikkerhed, hvis man vil have et tal for hele revets tilstand.
Men som sagt, rapporten forsøger efter bedste evne at få situationen til at se alvorlig ud. Alene overskriften: En pause i den nylige genoprettelse over det meste af Great Barrier Reef. Kigger vi på Lomborgs graf kan vi se, at revet slog alle rekorder i fjor og i år har det opretholdt den samme udbredelse. Det er jo ikke nogen pause i gendannelsen, den er allerede sket, og nu holder revet skansen.
Rapportens illustration, der viser status, pakker de gode budskaber godt ind, se fig. 4. Der sammenlignes kun med tilstanden året før, hvorved man ikke længere kan se, at revet befinder sig i en exceptionel god tilstand.
Rapporten gør et stort nummer ud af alle de trusler, der konstant er mod korallerne, hedebølger, tornede søstjerner og tropiske hvirvelstorme (cykloner). En hedebølge skulle således have medført en del blegning i 2022, men heldigvis blev det ikke så slemt, og generelt har korallerne i sæsonen 2022-23 været forskånet for alle de negative ting i den forrige sæson.
Ser man på fig. 1, er det åbenlyst, at koraldækket svinger meget fra år til år, så der er ikke noget unaturligt i, hvis f.eks. en hvirvelstorm eller et angreb af søstjerner i løbet af et år eller to gør indhug i bestanden. Korallerne kommer igen, når det er overstået.
Rapporten beskriver nu situationen bl.a. som følger:
Fremgangen i hele regionen er stoppet på det Nordlige Rev. Fjorten ud af 33 rev, der tidligere er blevet tjekket, havde mindre koraldække end i de forrige undersøgelser, men kun 8 af dem viste en sikker statistisk nedgang. Nedgangene skyldes formentligt masseblegningen i 2022, en tropisk hvirvelstorm og et mindre antal tornede søstjerner.
I de seneste 6-7 år har der været flere tilfælde af blegninger over større arealer, især i det Nordlige og Centrale Rev. Herom skriver AIMS:
Mere hyppige masse-blegninger er et tegn på, at Great Barrier Reef er udsat for klimaforandringer.
Den er vigtig at få på plads. Rapporten beskæftiger sig derefter med den observation, at en del af den rekordstore udbredelse udgøres af en særligt hurtigtvoksende koraltype, der til gengæld er mere sårbar både over for varme, hvirvelstorme og tornede søstjerner. Så bare vent!
Rapportens konklusion lyder som følger:
De fleste koralrev på the Great Barrier Reef viser standhaftighed når der ikke er akutte forstyrrelser, og det demonstrerer evnen til at at komme igen ovenpå begivenheder, der forårsagede vidt udbredt dødelighed. Men, som masseblegningen i 2022 viste, og tornede søstjerne-angreb og hvirvelstormen yderligere underbyggede, så står koralrevene fortsat overfor stressfaktorer, der forstærker hinanden. Selv uden at forårsage massedød, kan blegninger forhindre vækst af hårde koraller. Fremtiden forventes at ville bringe hyppigere, mere intense og langvarige hedebølger, kombineret med den fortsatte trussel fra tornede søstjerner og tropiske hvirvelstorme.
Men sådan har vilkårene jo altid været for koraller, ikke sandt?
Korallerne har sammen med isbjørnene været symboler på klimakrisen, og ligesom med bjørnene, er det noget skidt for budskabet, at korallerne faktisk stortrives p.t., trods rekordhøje globale temperaturer og ditto CO2-indhold i atmosfæren. AIMS-rapporten gør sit allerbedste for at sløre tingenes tilstand, alt andet ville være skidt for forretningen.
Hvor længe mon de slipper godt fra det?
Danish
Koraller kan godt lide varme. Koralrev er dannet i de varme perioder i geologisk tid. Så det er ingen overraskelse, hvis korallerne vokser lidt bedre i takt med stigende temperaturer. I øvrigt er der 1-2°C forskel indenfor revet pga dets enorme udstrækning. Korallerne tilpasser sig temperaturændringerne. Farven i koraller skyldes en form for algelignende organismer (zoox), der lever i symbiose med korallerne. Med mellemrum, hvis korallerne bliver stressede pga ændringer i forholdene, afstøder de disse algelignende organismer og mister dermed farven. Stress kan skyldes forskellige ting, såsom små temperaturændringer, salinitets ændring, osv. Efter blegning kan de indgå i symbiose med en anden type zoox, som passer bedre til det ændrede miljø. Det er interessant at disse algelignende zoox, som er planter, giver farve til mange andre marine organismer f.eks. søanemoner. Dette og meget mere interessant om korallerne i the Great Barrier reef kan læses i Peter Ridds bog “Reef Heresy?” fra 2020. Den anbefales hermed.
Det er gode nyheder. Men lad nu være med at mistænkeliggøre nuancerende analyser, der tager forskellige forbehold.
Det er ikke “nuanceret”, det er bare utrygheden ved at komme med gode nyheder, når det drejer sig om klimaet – og hvor korallerne partout skal have det dårligt, fordi de bliver brugt som brækjern i klimasagen – lige som isbjørnene.