Berlingske har en journalist, Lars Henrik Aagaard, der skriver om videnskab, klima og energi. Han var med til COP27-mødet i Egypten og rapporterede derfra i flere omgange. Hans standpunkt i klimasagen er klart alarmistisk. Her er nogle få smagsprøver på, hvad han er kommet med i forbindelse med COP-mødet:
”I 2022 har milliarder af mennesker fået en ubehagelig forsmag på, hvad fremtiden kan føre med sig. Blot tre eksempler:
- I løbet af sommeren tørrede en række store og vitale europæiske floder stort set ud under kontinentets værste tørke i næsten 500 år.
- Samtidig gispede kineserne under den mest intense og langvarige hedebølge i riget, siden officielle målinger blev indledt i 1961.
- Endelig druknede omkring en tredjedel af Pakistan – verdens femtemest befolkningsrige land – i de største oversvømmelser, der nogensinde er registreret i nationen.
I alle tre bemærkelsesværdige tilfælde var der tale om katastrofer, der med en høj grad af sandsynlighed ikke ville have været lige så intense og ekstreme uden et kraftigt skub fra global opvarmning.
Menneskeskabte klimaforandringer er ikke længere en udefinerbar trussel engang ude i fremtiden. De er i stigende grad skinbarlig virkelighed – og følgerne bliver stadigt mere mærkbare.”
”COP27 demonstrerede, at verden overordnet set erkender, at klima- og miljøkrisen er klodens fundamentale udfordring, og at risikoen for krig, konflikt og fødevaremangel blot vil stige yderligere uden en kraftig fod på klimabremsen.”
”Nu frygter de, at Sharm El Sheikh-mødet vil munde ud i en »udvandet« sluttekst, der forringer håbet om, at verden kan undgå decideret farlige klimaforandringer. Hermed menes først og fremmest en global temperaturstigning i dette århundrede på maksimalt 1,5 grader i forhold til ved industrialderens begyndelse.”
”Selvfølgelig har den hastigt voksende befolkning i Afrika og i andre regioner af det globale syd en negativ klima- og miljøpåvirkning af kloden. Men det er marginalt i forhold til det massive klima- og miljøaftryk, vi både gør og har gjort os skyldige i her i Danmark og i andre såkaldte industrialiserede lande.”
Aagaard ses her at løbe med flokken af tankeløse medier vedr. Pakistan, som vi kiggede på i gårsdagens artikel.
Hans holdning til klimaet deles tilsyneladende af det meste af Berlingskes redaktion. I ny og næ får et par skribenter smuglet gode og realistiske budskaber ind, dog mest vedrørende energi, men det er sjældent og afspejler ikke avisens linje overhovedet.
Undertegnede forsøgte sig så med et indlæg, der gik i rette med ideen om en ”klimakatastrofe” og sammenkædningen mellem ekstremvejr og den menneskeskabte globale opvarmning. Her er indlægget, der blev afvist efter godt et døgn på redaktionen. Sådan noget snavs vil man ikke være med til at udbrede:
Ekstremvejr
Det nyligt afsluttede COP27-møde om klimaet endte uden noget som helst konkret. Der var ellers skruet godt op for skræmmekampagnen før og under mødet, og FN’s generalsekretær fik sig selv til at sige, at vi ”styrer lige mod klimahelvedet med foden på speederen”.
Tidligere var det udsigten til skræmmende høje temperaturer i fremtiden, der var ankerpunktet i klimakampagnen, men da opvarmningen p.t. går meget langsomt, har man ændret fokus og kigger nu på hændelser med storme, oversvømmelser og tørke. Vi får at vide, at disse ekstreme vejrbegivenheder er blevet meget værre på det seneste og er en følge af klimaforandringerne, fremkaldt af menneskenes udledninger af drivhusgasser.
Medierne, både i Danmark og i udlandet er sprunget med på vognen og holder sig ikke tilbage. F.eks. er oversvømmelserne i Pakistan direkte en følge af vores CO2-udledninger, og man accepterer uden at blinke f.eks. den pakistanske præmiereministers udtalelse om, at »vi lider, men det er ikke vores egen skyld.«
Pakistan og andre mindre udviklede landes interesser i denne sammenkædning er let at forstå. På COP-mødet blev der netop nævnt noget om, at de lande, der gennem historien har udledt mest CO2, skal til lommerne og betale for ”tab og skader”.
Men er der noget om snakken? Er det menneskenes hidtidige CO2-udledninger, der har forårsaget 2022’s oversvømmelser i Pakistan, tørke i Europa og diverse orkaner, der er gået i land omkring den Mexicanske Golf? Her må vi vende os mod videnskaben.
IPCC skrev om emnet i august i fjor i deres store videnskabelige rapport (”AR6 – WGI”). I Sammendraget for Beslutningstagere kunne man læse, at indtil videre er der kun begrænset evidens for nogen sammenhæng mellem den globale opvarmning og hyppigheden eller voldsomheden af tilfældene af ekstremt vejr, når der ses bort fra hedebølger. IPCC kan således ikke få øje på nogen akut klimakrise, men i fremtiden vil det formentligt blive værre.
En måde, hvorpå man kan kaste lys over teorien om sammenkædning, er ved at se på statistikken over ekstreme vejrhændelser f.eks. de seneste 100 år. Hvis det, vi oplever nu, forekommer meget hyppigere eller er meget voldsommere, så kunne det underbygge teorien om, at drivhusgasserne spiller en rolle. Imidlertid er der ikke nogen data, der viser nogen ændring til det værre af betydning. Der er ikke blevet flere orkaner eller tyfoner. Tørke og oversvømmelser varierer fra år til år, bl.a. som følge af de store svingninger i klimaet over havene, men heller ikke her er der nogen langsigtet tendens. Der har været mange alvorlige tilfælde af tørke i Europa de seneste 500 år, og begivenhederne i sommers var ikke noget specielt. Ligeledes er Pakistan og Nordindien blevet oversvømmet mange gange før. Skaderne i de senere år er måske blevet større, men det skyldes jo et stærkt stigende befolkningstal og generelle forsømmelser i retning af at forebygge konsekvenserne af oversvømmelser.
Klimaforskningen har da også valgt en anden vej for at kunne påvise sammenhængen mellem ekstremt vejr og den globale opvarmning. Man har tyet til computermodellerne og fået dem til at regne på scenarier med mere eller mindre CO2 i atmosfæren, og her er man nået frem til, at det hele bliver meget værre med nutidens CO2-niveau. Det var nøjagtigt det, man gerne ville have, der lægges ikke skjul på, at netop de resultater var meget ønskelige for at kunne øge klimabevidstheden i den brede befolkning.
Det virker jo mere som politik end som videnskab. Klimaforskningens computermodeller har i forvejen ikke ry for at ramme særligt præcist, de har svært ved at simulere temperaturen i den nære fortid, og de er vildt uenige om, hvor varmt det vil blive i fremtiden. Så denne sammenkædning mellem CO2 og ekstremt vejr er alt i alt temmelig tvivlsom for nu at sige det mildt.
Ekstreme vejrbegivenheder har vi altid haft og vil altid have. Det er derfor ikke hæderligt at foregøgle folk, at bare de går med til en i praksis umulig grøn omstilling, så vil alting blive godt, og Pakistan bliver aldrig mere oversvømmet. Sådan er det ikke i virkelighedens Verden.
Det er ikke i overensstemmelse med Berlingske-redaktionens tro og bliver derfor ikke bragt. Hvad blev der af den frie meningsudveksling?
Danish
Berlingske, LHÅ, Pakistan, klimaet og FN
Hvad gør LHÅ til ypperstepræst på
klima? Hans chefredaktør? Hans kone? Hans uddannelse? Hans seneste smut til
Cairo? Egne bøger?
Hvorfor er hans mening så vigtig? Fordi han ikke siges imod i sin egen avis? Ej heller af – måske bedre informerede – personer? Pudsigt, Berlingskes og LHÅ’s meninger er sammenfaldende. Og de rigtige. Any time.
LHÅ skriver om klimaet. Fakta må så følge med bedst muligt.
PS: at 1/3 af alle pakistanere skulle være druknet i den nyeste oversvømmelse i det flodrige land kan heldigvis kun karakteriseres som vrøvl. Selv en Grønspættebog fra Anders And ville afvise sligt som useriøst. Hverken oversvømmelsernes udbredelse (ca 9% af arealet) eller folkets bosættelser i de områder eller de oplyste dødstal sandsynliggør noget så stort som 1/3.
33 mio mennesker siges iflg den PAKISTANSKE PREMIERMINISTER (iflg Berlingske) at være ‘berørt’ af oversvømmelserne. I 2010 omkom ca 2000 pakistanere ved lignende kraftige oversvømmelser. Der bor 210 mio
indbyggere i Pakistan. Det er mao i denne tid ca 15% af landets befolkning, der i een eller anden grad er påvirket af de seneste oversvømmelser. Det er alvorligt, men ikke ødelæggende for et relativt stort land som Pakistan. At der tit er oversvømmelser er påvirket af at være nabo til Himalaya, verdens største bjergformation. Samt en måske utilstrækkelig evne til at forudse og forebygge (med diger, valg af boligområder mv) disse oversvømmelser. Heldigvis er de direkte tabstal (ca 1000 iflg TV2 i august) ikke så voldsomne, som de kunne være, men det er naturligvis galt nok og i sig selv en kæmpeoperation at genhuse de måske 200.000 der er blevet hjemløse.
Det er dog stadig små tal sammenlignet med et folketal på 210 mio mennesker.
Hr. Gutierres, FN’s generalsekretær, har karakteriseret disse seneste oversvømmelser i Pakistan ved at udtale, at ‘Pakistan er oversvømmet af lidelser’. Generalsekretæren, som ynder at dramatisere klimasagen ved at optræde halvvejs oversvømmet og gennemblødt i havet iført jakkesæt, viser også her sit flair for at sætte sindene i kog. At fakta, trods alvoren, er mere beherskede, afficerer ikke FN’s chef. Han foretrækker at propagandere stærkt mere end indholdsrigt.
Det drejer sig ikke om klimaet. Det drejer sig om penge. Mange penge. I det lys bliver Lars Henrik Aagaards skriverier og Berlingskes journalistik mere forståelig. Sandheden er underordnet økonomisk gevinst.
Jeg er også gået i clinch med Aagaard adskillige gange – og hver gang med samme resultat: Han afviser og håner ALLE andre kilder end dem han selv har håndplukket, og hans tone er meget arrogant.
Må jeg ikke foreslå at vi hver især sender vores korrespondence med Aagaard til fx Søren Hansen – og at vi dernæst forfatter en samlet henvendelse til Berlingskes øverste ledelse (ikke Tom Jensen, men højere op: koncernchef Anders Krab) og forlanger en kursændring i retning af også at inkludere klimarealistiske artikler, læserbidrag osv. Henvendelsen vil med statsgaranti blive enten ignoreret eller afvist, men så kan vi offentliggøre både henvendelse og svar, så enhver kan se hvad Berlingske har udviklet sig til siden avisen og hele Berlingske Media blev købt af den belgiske milliardær og mediemogul Christian Van Thillo: Det har intet med en dansk avis at gøre, men er et talerør for centrum-venstre-globalismen og big business, som bogstaveligt talt lever af klimaalarmismen og menneskers angst.
Jeg sendte faktisk Aagaard et link til artiklen her og inviterede ham til at kommentere eller evt. indsende et formelt svar, som vi så kunne bringe. Ingen reaktion…
Men send gerne jeres eksempler, så ser vi, hvad vi kan gøre.
Skræmmende. Jeg er desværre ikke i tvivl. Både Berlingske og Jyllands-Posten går de rødes ærinde. Fagbladet Ingeniøren er endnu værre. Gad vide om investorerne i klimaindustrien er klar over det hele i bogstaveligste forstand hviler på en politisk varmluftsballon? Jeg var med i den første grønne bølge, hvor Danmark skulle redde hele verden fra den farlige syreregn. Det fik en brat ende.
Ligesom Hans Götzsche valgte jeg også for et par år siden at opsige Berlingske, hvilket bl.a. skete i irritation over den såkaldte “klimajournalist” Lars Henrik Aagaard, hvis faglige viden om emnet ikke er sporbart.
Ja, hans vej til at kalde sig klimajournalist går via kriminalreporter, litteraturreporter og featureskribent, og hans bøger om vejr og vind er jo i den ekstreme ende, så farvel til Berlingske blev et til.
I øvrigt erindrer jeg, at LHÅ også anmeldte Johannes Krügers bog, og hvor han kaldte bogen for “farlig”, men det gjorde jo at jeg sørme måtte læse den. Men at skrive sådan i anmeldelse minder mig om tiden under Hitler hvor upopulære bøger jo blev brændt på bålet … tænk en journalist forfalder til at skrive sådan noget, som om folk ikke selv må danne sig et indtryk om hvad de læser.
Den 1. februar 2020 havde samme meget engagerede Lars Henrik Aagaard en stort opslået artikel i Berlingeren under overskriften:
Her er årets bedste nyhed: Klimadommedag er aflyst
https://www.berlingske.dk/videnskab/her-er-arets-bedste-nyhed-klimadommedag-er-aflyst
Han oplyste, at eksperter fra både IPCC og IEA kunne fortælle os, at kloden slet ikke indeholder så store ressourcer af kul, olie og naturgas, som der skal til for, at vi kan få de skrækscenarier, som vi får tudet ørerne fulde med.
Men det har den meget engagerede Lars Aagaard nok glemt.
Hej Søren
Ja, LHAa er journalistikkens ‘naturkatastrofe’. På et tidspunkt protesterede jeg i en direkte henvendelse over nogle ligeså uhyrlige påstande som ovenfor men fik et uforskammet svar, og heller ikke en henvendelse til chefredaktionen havde nogen effekt; hvorefter jeg opsagde mit abonnement på berlingeren. LHAa startede, mig bekendt, sit journalistliv som litteraturanmelder, hvilket ikke i sig selv diskvalificerer én som en slags “videnskabsmedarbejder”, men jeg skrev til chefredaktionen at han, udfra hvad han skrev, næppe havde nogen form for (natur)videnskabelig indsigt. Han har også skrevet bøger, som jeg dog ikke har haft tid til at læse. Det mærkelige er at der idag er flere mulige forklaringer – end CO2-mængden – på en evt. atmosfæreopvarmning, f.eks: Michael & Ronan Conolly’s »Phase change associated with tropopause« og »Multimerization of atmospheric gases above the troposphere«; Vinos & Day’s »Meridonal Energy Transport« teori; Charles Blaisdell’s ‘skydække-teori’ (https://wattsupwiththat.com/2022/11/23/co2-is-innocent-but-clouds-are-guilty-new-science-has-created-a-black-swan-event/). Alternativerne bliver indtil videre fuldstændigt ignoreret af medierne – men det er jo også svære sager. Det absurde er at man vil foretage sig ganske hårrejsende ting med henvisning til “klima og CO2”: f.eks. bruge enorme mængder energi på at pumpe CO2 ned i jordskorpen, tvinge os til at køre i batteri-biler, og forurene voldsomme arealer af både hav og land med ikke-vedvarende “energikilder” = sol og vind. Man skulle flytte til Mars.
Hilsen; Hans Götzsche