Klimarealisme i medierne, Modeller

6 år tilbage

Klimamodellerne, der skal fortælle os, hvor varmt det bliver i fremtiden, er meget upræcise og giver mange forskellige bud på opvarmningen, og hvor hurtigt det vil gå, før vi når katastrofale temperaturer.

Nu har et hold forskere forsøgt sig med en ny metode, primært baseret på historiske temperaturer. De når frem til, at allerede i 2027 kan det være for sent at standse katastrofal opvarmning.

Inden for klimavidenskaben opererer man med to begreber, TCS = Transient Climate Response og ECS = Equilibrium Climate Response. TCS er den temperaturændring, som man får umiddelbart efter stigningen i CO2-indholdet. Her er der ikke tale om en ligevægt mellem alle elementerne i atmosfæren og havet osv. Denne ligevægt kommer senere i form af ECS.

Den nye forskning har nu det overraskende resultat, at ECS kan være flere hundrede år om at blive nået. Derfor vil de katastrofalt høje temperaturer først optræde om lang tid, men de kan til gengæld ikke standses, hvis vores tiltag (vindmøller og solceller) kommer for sent, dvs. efter 2027.

Resultatet her betyder jo også, at selvom temperaturen ikke stiger synderligt de næste 10-20 år, vil skaden alligevel være sket og vi – eller vore efterkommere – vil være fortabte.

https://wattsupwiththat.com/2020/12/26/study-dangerous-global-warming-could-occur-by-2027/

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Jørgen Staadsen Petersen

    Man gør alt hvad man kan for at skræmme folk. Når vi taler om kommende temperaturstigninger, så plejer jeg altid at sige: Historisk set har varme altid været godt og kulde har historisk set altid været skidt, og sådan vil det også være i fremtiden.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*