Dansen med klimadata, Klimarealisme i medierne, Modeller

Skræmmekampagner

DMI herhjemme lader sjældent en lejlighed gå fra sig, hvis der er muligheder for ar puste til klima-alarmismen og medierne bringer det gerne, evt. krydret med en kommentar fra Sebastian Mernild, bare for at understrege alvoren.

Det engelske ”DMI”, Met Office er i samme båd og har nu slået nye rekorder. Man har på basis af nogle modelberegninger udarbejdet vejrkort, som man tror, de vil se ud under en hedebølge i 2050. Kortene ser ud som dem, man viser i fjernsynet hver dag, og man har bibeholdt de nye farveskalaer, så alle temperaturer over 20 grader gør området rødt.

Til beregningerne for 2050 har man selvfølgeligt brugt det værst tænkelige og helt urealistiske scenarie RCP8.5. Det er således ingen overraskelse, at landkortet er mørkerødt (hvis det bliver meget varmere, må det blive helt sort), se fig. 1. To byer er vist her, med hhv. 38 og 40 graders temperatur.

Fig. 1: Met Offices fremtids-vejrkort med hedebølge

Det er åbenlyst tænkt som en skræmmekampagne, det lægger Met Office ikke skjul på, men tallene virker mildest talt urealistiske. Temperaturrekorderne p.t. i Midtengland ligger på 34,8 grader, målt på en enkelt dag i 2019. I Doncaster har man målt 35,5 grader som absolut rekord. Der er langt op til 40 grader, selv ved en – temmelig urealistisk – global temperaturstigning på en grad eller to (fra nu til 2050).

Fig. 2 viser den maksimale temperatur målt over hele året i Midtengland, fra år 1900 til nu. Der har reelt ikke været nogen udvikling siden 1974, på nær en enkelt top i 2019. Men hvis der over 40 år ikke er sket noget med maksimaltemperaturen, hvordan kan man så tro, at den vil stige dramatisk over de næste 28?

Fig. 2: Den maksimale dagstemperatur hvert år i Midtengland, 1900-2022.

Fig. 3 kaster yderligere lys over spørgsmålet. Her er angivet gennemsnittet af de daglige maksimale temperaturer for de tre sommermåneder juni, juli og august, igen 1900-2022. Hvis vi skulle nærme os Met Office’s mørkerøde landkort, burde man over perioden kunne se en udvikling i retning af varmere temperaturer. Men det er der absolut ikke, den højeste værdi var i 1976.

Fig. 3: Gennemsnittet af de daglige maksimale temperaturer for månederne juni, juli og august i Midtengland, 1900-2022.

Met Office har udsendt små Youtube-videoer med deres skræmmekort og her bliver hensigten tydelig nok. Den sidste del af videoerne er lange taler om nødvendigheden af at nedbringe vores udledninger af den onde CO2. Så er vi tilbage i religionens trygge favn.

https://notalotofpeopleknowthat.wordpress.com/2022/06/27/forecast-for-22nd-june-2050/#more-57121

Del på de sociale medier

11 Comments

  1. Keld Hansen

    Se dog på de røde linier på diagrammerne.
    De viser jo tydeligt at der er en væsentlig stigning i maximums temperaturerne.

  2. Knud Larsen

    PS:
    Jyllands-Posten skriver i dag “Italien tørster efter vand, og landbruget er i krise under den værste tørke i 7o år”. ”… kriseberedskab i regionerne omkring landets største flod, Po-floden.”
    (Bemærkelsesværdigt uden samtidig at citere Sebastian Mernild, men det sørgede DR for forleden).
    “Den alvorligste tørkeperiode i Italien siden 1950’erne”. Altså er der alligevel intet ny under solen:

    Tørken i 1950’erne var altså værre. Men det, jeg husker fra min barndom om Italien, er faktisk en katastrofal oversvømmelse af Po-floden i 1950’erne. Den udløste store hjælpeprogrammer i hele Europa. Men både tørken og oversvømmelserne skete jo FØR “klimaet gik amok”. Så det betyder nok ikke noget. – ?

    • Frederik Jørgensen

      Og hvad har det med rekordhøje temperaturer i det centrale England at gøre?

      Sørens indlæg går på en specifik “skræmmekampagne”, som den nuværende vejrudsigt tyder på er alt andet end netop en skræmmekampagne – og hvis forudsigelse ser ud til at blive sand allerede i morgen – og ikke først i 2050!

      Og vi taler om en ny temperaturrekord, der er “uden for skala” over den tidligere.

    • Hans Henrik Hansen

      “Men det, jeg husker fra min barndom om Italien, er faktisk en katastrofal oversvømmelse af Po-floden i 1950’erne”

      – i min erindring var det snarere Adige, der i de tiår var på forsiderne(?):

      “In November 1966, Trento experienced the largest flood in its recent history: a large part of the city and nearly 5,000 hectares of countryside were submerged by about 2 m of water.

      In July 1981, the levees gave way around Salorno , which was flooded along with the surrounding land…”

      https://second.wiki/wiki/adigio

  3. Knud Larsen

    “Der er jo stadig længe til 2050.”
    JA! Der kan nå at ske meget inden da. Eller lidt.

    • Frederik Jørgensen

      Ja, men der er under et døgn, til der – i følge meteorologerne – kommer temperaturer, som Sørens “skræmmekampagne” sagde først ville komme i 2050, så noget tyder på, at “skræmmekampagnen“ måske var for optimistisk?

      • Hans Henrik Hansen

        “Vi har en hedebølge i Vesteuropa p.gr.a. luft fra Nordafrika som er trængt nordpå forårsaget af placeringen af diverse høj- og lavtryk. Det er sket før og vil ske igen. Det har intet med de skønnet 1 – 1.5 grader som jordens “gennemsnitstemperatur” er er steget med siden den præindustrielle tid (dvs. engang i 1800 tallet), hvoraf man ikke har den mindste anelse om hvor stort bidraget til dette skyldes CO2…”

        https://www.klimadebat.dk/forum/virkeligheden-overhaler-klimaforudsigelser-d13-e4158.php#post_86440

        • Frederik Jørgensen

          “man” har måske ikke den mindste anelse, men det har klimaforskerne nu nok.

          Og jo: Alle klimamodeller forudsiger at med stigende globale temperaturer kommer stigende ekstremhændelser som f.eks. hedebølger. Hvis vejrudsigten for Doncaster i dag holder, kommer vi til at slå rekorden for England med hele 5,5 grader. Prøv at plotte det punkt ind i fig. 2 ovenfor og sig, det ser “normalt” ud.

          Selvfølgelig vil alle temperaturrekorder blive slået på et tidspunkt – selv med et uændret klima, men hvis man kigger tilbage til f.eks. 1980 er der meget langt mellem kulderekorder og meget kort mellem varmerekorder. Og selv om man skal passe meget på med at lave statistik på enkelthændelser, kan disse dog være så alvorlige og passe så godt med modellerne, at det vil være direkte dumt at slå dem hen.

  4. Frederik Jørgensen

    Er det nu også bare en skræmmekampagne?

    Hvis man ser på vejrudsigten for Doncaster, lover de temperaturer på 41 grader allerede i morgen, og der er jo stadig længe til 2050.

    https://www.dmi.dk/lokation/show/GB/2651123/Doncaster/

    • Henning Jensen

      Temperatur rekorden blev slået i England så den højeste målte nu er 40,2 grd.
      Det er væsentlig at bemærke hvor der blev målt så høj temperatur. Det var i Heathrow lufthavn. Man kan altså ikke bruge en temperatur målt i en lufthavn til noget når der er masser af sort asfalt og varm udstødning fra fly.
      Hvis man laver en målestationer i en lufthavn er det fordi man gerne vil slå rekorden. Det samme så vi i Danmark i går hvor Odense lufthavn var blandt de højeste målte temperaturer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*