Indblik har bedt mig svare på et indlæg fra en klimaangst folkeskoleelev, Sofie Risager Villadsen, som har forfattet et indlæg med titlen: Klimakrisen gør, at jeg frygter for min generations fremtid – derfor bør vi indføre en CO2-afgift med det samme.
Her er mit svar med titlen: Vi har ingen klimakrise – kun en krise for folkeoplysningen
Jeg har næsten ondt af den ubefæstede sjæl, folkeskoleeleven Sofie Risager Villadsen, som i Indblik lufter sin klimangst og efterplaprer de fleste medier og politikeres falske forestillinger om klimaet.
Lad mig på basis af den etablerede klimavidenskab i IPCC mm. konkret vise, hvor SRV tager fejl. Og dermed påtage mig den alsidige og retvisende oplysningsforpligtelse som de fleste medier groft forsømmer.
SRV påstår, at vi har en «klimakrise». Nu kan man jo kalde alle ubehageligheder i livet for en krise. Men i betydningen ”nødretstilstand” eller ”katastrofe” eller ”trussel mod menneskenes og jordens tilstand og fremtid” er det ikke et begreb, der kendes fra klimavidenskaben.
Klimavidenskaben er klar, de delvist menneskabte klimaændringer, vil koste os nogen penge.
Som Martin Ågerup skriver her i sit blogindlæg om klimaangst:
“Klimaforandringer trækker isoleret set i den forkerte retning, men ny teknologi, innovation og øget generel velstand overdøver den negative klimaeffekt. Vores børn vil leve længere og sundere og være mere velstående end vi. Vi kan altså roligt få børn, og kloden er på ingen måde ved at blive ødelagt.”
Klimavidenskaben har heller ikke generelt observeret flere «tørke, skovbrande og oversvømmelser». Påstandene om fremtidige forøgelser af denne type hændelser er hovedsageligt baseret på klimamodeller, som ikke har været i stand til at beregne, hvad der er sket indtil nu.
Dertil kommer, at ekstremvejr betyder meget lidt for menneskenes velstand og velfærd, ca. 20.000 døde pr. år – et fald på mere end 95% over 100 år, og et faldende tal på ca. 0,2 % af det globale BNP.
SRH har ret i, at den fagøkonomisk rigtige løsning på eksternalitetsproblemet er en kulstofafgift. Problemet er dog, at den skal være global for at kunne batte noget og undgå lækage. Og derfor vil den være politisk umulig.
Den bedste strategi er at gøre ingenting ud over at tilpasse sig de klimaændringer, der kommer under alle omstændigheder, og så vil udfordringen løse sig selv i takt med at kul mm. bliver knappere og dyrere i forhold til fremtidens energikilder, hvoraf den eneste realistisk kendte nu er atomkraft.
SRV´s krav om en forceret grøn omstilling baseret på eksorbitante afgifter og på uegnede og ustabile energikilder som vind mm. vil blive mange gange dyrere end de begrænsede bivirkninger af det store gode: adgang til rigelige mængder billig og stabil lagret solenergi i form af kul mm, som det er aldeles uetisk ikke at udnytte i lang tid fremover.
Danish
Danmark havde en olie- og gashane, vi kunne skrue op for, nu hvor priserne er høje. Det ville være til gavn for Danmark og danskerne. Det er vore politikeres elendige forvaltning af vores værdier, vores enorme naturressourcer, der bevirker, at danskere nu skal lide nød. Vi burde straks genoptage udvinding af olie og gas fra undergrunden, både offshore og på land. Der er udenlandske firmaer, som er villige til at investere penge i det og løbe risikoen. Desværre tror vore danske politikere, ikke mindst klimaministeren Dan Jørgensen, at de skal arbejde for IPPC, FN, EU, alverdens befolkninger, som de åbenbart tror har valgt dem. De ved øjensynligt ikke, at de er valgt af danskerne til at være danskernes tjenere. Det var skræmmende at se Dan Jørgensen sidde i Deadline og lire ideologiske remser af uden på noget tidspunkt at stoppe op. På intet tidspunkt stoppe op for at lytte til modparten. På intet tidspunkt stoppe op for lige at tænke sig lidt om. I det private erhvervsliv ville en sådan person blive fyret. Undtagen måske lige i Vestas.
Vi har været selvforsynende med energi. Vi kunne være det i dag igen og i lang tid fremover. Men på grund af ufattelig dumhed hos vore regerende politikere er vore muligheder for at klare os selv snart ødelagt. Der er ingen grænser for, hvor mange vindmøller politikerne vil bruge andre folks penge på at opføre – åbenbart i den tro, at jo flere vindmøller jo mere blæst. Dan Jørgensen og hans ligesindede er en Guds gave til Vestas. Trist, at det er den arbejdende dansker (som nu er i mindretal), der skal betale.
“Vi har ingen klimakrise – kun en krise for folkeoplysningen”
-her er en ganske interessant gennemgang af (og debat om) historien bag ‘folkeoplysningens’ deroute:
https://klimatupplysningen.se/den-adla-lognen-om-klimatnodlage/
Ja, og Undskyld mig, men Tænk hvis man havde tænkt sig om i GEUS, DTU og på Christiansborg, da man i Thisted, Nordjylland, allerede ret visionært i 1984 fik sit GEOTERMISKE Anlæg, som eksempelvis i USA…. i stedet for at bruge enorme summer på at finde Naturgas, som vi nu skal til at betale for at afvikle igen:
https://www.dr.dk/nyheder/penge/tusindvis-af-aarhusianere-skal-have-varme-fra-jordens-indre
Og rent Klimarealistisk set, så kan man igen anno 2022 læse om en helt naturlig ting, som på naturlig måde påvirker havet og vort klima:
Vulkanudbrud udløser tsunamivarsel i Stillehavet
Et undersøisk vulkanudbrud i Stillehavet har udløst et tsunamivarsel for hele ø-nationen Tonga. Derudover er der også udsendt tsunamivarsel for Samoa og New Zealand.
Jeg synes det er ærgerligt hver gang vi hører hvordan vores unge mennesker bliver ramt af angst, depression og sortsyn.
Det gør mig trist at samfundet påvirker de unge med så mange negative informationer, der åbenbart efterlader dem uden tro på fremtiden.
Jeg ville ønske at der kunne skabes en optimisme og tro på menneskehedens formåen og evne til innovation og tilpasning for en bedre verden.
Ser vi på menneskehedens historie har det kun gået fremad. Der har været bump på vejen også nogle alvorlige bump, men vi har klaret den hver gang.
Der er faktisk rigtig meget positivt at føre frem. Lad mig nævne nogle.
Det absolut største problem for vores klode er overbefolkning. For nogle årtier siden gav dette problem en del panderynker fordi en for stor befolkning vil være den primære årsag til alle andre problemer som f.eks. rovdrift på klodens ressourcer og forurening herunder også klimaproblemer.
I dag ser det ud til at jordens befolkning begynder at stabilisere sig, hvilket hænger sammen med en øget ligestilling mellem kønnene og en bedre uddannelse, hvilket især er vigtig for de unge kvinder. De store befolkninger i Asien ser ud til at have opnået en fornuftig fødselskontrol. På det afrikanske kontinent er dette endnu ikke opnået, så her er der stadigt behov for at gøre en indsats. Men alt i alt er der grund til optimisme for dette store og meget afgørende problem.
Klimaet og den grønne omstilling er det store emne lige nu. Tager vi igen de positive briller på, får vi øje på at problemet faktisk er ved at være anerkendt i verdens lande som noget der skal gøres noget ved. Ja det tager sin tid, men sådan er mennesker nu engang indrettet. Det vigtige er at problemet er bredt anerkendt og at der i dag foregår rigtigt meget innovation hos de firmaer og organisationer som rent faktisk er i stand til at gøre noget der virker. Påstanden om at der ingen ting sker og at politikerne sidder på hænderne er simpelthen faktuelt forkert. Man kan altid sige at der burde ske mere, men oftest er sådanne udtalelser ikke fulgt op med konkrete forslag udover selvfølgelig at lukke ting ned.
Der går faktisk ikke en uge, uden at vi kan læse om nye tiltag vores dygtige industri og forskningsinstitutioner arbejder med. Nogle vil indvende at disse innovationer bliver for dyre. Men igen skal optimisme og tro på fremtiden give vores dygtige håndværkere, ingeniører og forskere mulighed for at udvikle de nye teknologier så disse bliver effektive og økonomisk realistiske. Selvom de nye teknologier måske ikke bliver helt lige så billige som at brænde olie og kul af, bør de velstående lande på sigt kunne gennemtrumfe en omstilling ved passende subsidering.
Det er mit håb at pessimismen må fortage sig og at især de yngre generationer kan se deres rolle i at bringe menneskeheden videre og med optimisme og gå på mod være med til at arbejde med de udfordringer vores antal på jorden og høje levestandard medfører.
Problemet er, at de “ting”, der sker, formentlig ofte er baseret på politisk handlekraft mere end sund fornuft.
Så er det bedre at sidde på hænderne end at politikerne skubber en uhensigtsmæssig løsning frem.
I ugens udgave af Weekendavisen er der et interessant interview med Daniel Yergin, 74 år, uddannet økonomisk historiker, amerikansk energiekspert og forfatter til en række bøger om energi, herunder den Pulitzerprisvindende bog The Prize (1990) om oliens historie.
Han udtaler bla.:
“»Selvfølgelig skal der flyde kapital ind i grøn energi. Men vi bliver altså nødt til at være realistiske. 80 procent af verdens energi kommer i dag fra fossile brændsler, og efterspørgslen på olie og naturgas vil blive ved med at stige de næste ti-femten år. Hvis vi ikke tager højde for det og undlader at investere i den fossile energi, vil den nuværende energikrise blive et tilbagevendende mønster,« advarer han.
Energikrisen er værst i Europa og ikke mindst i Asien, hvor prisen på naturgas er op til ti gange højere end normalt, og hvor Kina har rationeret elektriciteten. USA er også ramt, men ikke nær så slemt takket være revolutionen inden for skifergas og olie. Den har gjort amerikanerne selvforsynende og energiuafhængige, og sammen med Rusland og SaudiArabien er USA nu også blandt verdens største eksportører af olie og gas. Europa har ikke som USA en olie- og gashane at skrue op for i krisetider, og derfor må EU ifølge Yergin være realistisk om, hvor meget man kan fremskynde den grønne omstilling…”