– Gæsteindlæg
Her er et indlæg, der oprindeligt blev offentliggjort i Berlingske for nogle dage siden.
Har det betydning for klimapolitikken, at klimavidenskaben ikke er afklaret? Ikke nødvendigvis, for klimapolitik er politik, ikke videnskab. Men de apokalyptiske fortællinger kan ikke begrundes med videnskab.
Det påstås ofte, at den naturvidenskabelige viden om klimaets udvikling og dets årsager er entydig og afklaret.
Jeg ved af personlig erfaring, at hvis man anfægter det synspunkt, fremkalder det stærke følelser og voldsomme skældsord. Men det skal ikke skræmme mig fra at promovere en bog af Steven E. Koonin med titlen »Unsettled« hvis hovedbudskab er, at den naturvidenskabelige del af klimavidenskaben langtfra er afklaret.
Steven E. Koonin er fysiker med mere end 200 fagfællebedømte publikationer, hans faglighed er i orden og relevant. Han har også været viceminister under præsident Obama, så han kan ikke afvises som en trumpistisk konspirationsteoretiker. Hovedbudskabet i bogen er, at klimavidenskaben langtfra er afklaret, at der er meget, vi ikke ved, usikkerheden er stor, og de fleste af de skrækscenarier, der fremhæves i debatten, er falske eller i hvert fald uden evidens.
Bogen er ikke ukendt for den danske offentlighed. Journalisten Frede Vestergaard havde i sommer i Weekendavisen et interview med Koonin, og Jeppe Christiansen, direktør i Maj Invest, omtalte bogen i en kommentar her i Berlingske.
Debatten om klima og de mest udbredte opfattelser af de faktiske forhold i klimaindustrien synes imidlertid upåvirket af bogens indhold. Det er anledningen til at gengive noget af indholdet her; ledsaget af en stærk opfordring til at læse bogen, som er tilgængelig for lægfolk, som ikke lader sig afskrække af grafer og kurver.
Grundlæggende har vi ikke en sikker viden om den relative betydning af naturlige og menneskeskabte årsager til klimaændringer. Den menneskelige indflydelse karakteriseres som ydmyg (humble). Misforstå det ikke. Koonin betvivler ikke, at menneskeskabt udledning af klimagasser har en opvarmende effekt, men samspillet mellem naturlige og menneskeskabte klimagasser er komplekst, og deres relative betydning sammenlignet med naturlige årsager til klimaændringer, ved vi kun lidt om.
Klimamodellerne er af mange grunde behæftet med stor usikkerhed, og giver meget forskellige resultater afhængig af de forudsætninger, de er baseret på. Udviklingen af modeller, der har stået på i mange år, har ikke ført til en indsnævring af deres resultater, hvilket også indikerer, at videnskaben langtfra er afklaret.
Bogen belyser, at mange af de hyppigt forekommende meldinger om, at klimaændringerne medfører mere voldsomt vejr og andre katastrofer, er forkerte eller uden evidens. Det gælder stigende forekomst af orkaner og storme, flere oversvømmelser på grund af regn, flere og mere omfattende naturbrande og katastrofale havstigninger. Kort sagt, vi er ikke tæt på katastrofer eller jordens undergang på grund af klimaændringer.
At det forholder sig sådan, kan ikke komme bag på fagfolk eller for den sags skyld folk, der læser FNs klimarapporter grundigt. Hvorfor er debatten så alligevel præget af mere apokalyptiske forestillinger, end der er naturvidenskabeligt belæg for? Det er der nok mange årsager til.
I et vist omfang bidrager eksperter, der burde vide bedre, også til de skæve forestillinger. Der er et berygtet og gammelt citat fra den afdøde klimaforsker Stephen Schneider der i min oversættelse lyder: »så vi må tilbyde skrækscenarier, fremsætte forsimplede, dramatiske udtalelser, og underspille enhver tvivl, vi måtte have«, alt sammen for at påvirke den offentlige mening i den gode sags tjeneste. Det er naturligvis uacceptabelt, hvis forskere og andre eksperter bevidst eller ubevidst forsimpler eller skærper budskaber med en politisk hensigt.
Medierne spiller også en rolle. Ekstreme vejrbegivenheder bliver ofte relateret til klimaændringer, selv når evidensen er svag.
Hvilken betydning for klimapolitikken har et mere nuanceret syn på, hvad vi naturvidenskabeligt ved om klimaændringer og deres årsager? Det har ikke nødvendigvis nogen betydning. Der er aldrig nogen entydig sammenhæng mellem den videnskabelige afklaring og den politiske reaktion.
Uanset, hvor afklaret videnskaben er, afhænger den politiske reaktion af prioriteringer mellem at forhindre eller tilpasse sig klimaændringer og af overvejelser om fordelingen af byrden mellem generationer, for at nævne nogle prioriteringer, videnskaben ikke kan give svar på.
Selv med usikkerhed om den menneskelige indflydelse på klimaet, kan det være fornuftigt at begrænse udledningen af klimagasser. Men det vil nok være klogt også at tænke i metoder til at tilpasse sig klimaændringer. Det er det eneste middel, vi har over for de naturskabte ændringer.
Enden er ikke nær, så det er nok vigtigere med gode end med hurtige beslutninger.
Ole P. Kristensen er dr.scient.pol. og fhv. professor i statskundskab ved Aarhus Universitet
Danish