Europa afvikler stabil energi årtier før erstatningen findes
Europa befinder sig midt i en historisk energikrise, men ikke én skabt af klimaforandringer. Krisen er politisk. I et opgør med fortidens teknologier udfaser Europa kul, naturgas og atomkraft længe før alternativerne er fysisk i stand til at erstatte dem. Det skaber ikke en grøn omstilling, men en grøn illusion — et voksende gab mellem politiske løfter og teknologisk virkelighed.
1. Matematikken: Efterspørgslen stiger langt hurtigere end produktionen
Det er ren fysik. Europas elforbrug forventes at eksplodere de næste årtier:
- Datacentre: +100–150 TWh
- Elbiler: +200–250 TWh
- Varmepumper og elektrificering: +400–800 TWh
- Power-to-X: +300–500 TWh
Samlet 1.000–1.700 TWh ekstra — to gange Tysklands elforbrug. Der findes ikke en realistisk plan, der bygger nok kapacitet til at matche denne stigning. Meget af elektrificeringen halter allerede langt bagefter.
2. Europa fjerner grundlast langt hurtigere, end vi bygger ny
Tendensen er entydig:
- Kulkraft reduceres ~90% før 2035
- Atomkraft udfases i Tyskland, Belgien og Spanien
- Gas presses ud politisk
Det betyder tab af 150–200 GW stabil vinterkapacitet — op imod det dobbelte af Frankrigs maksimale vinterforbrug i 2025. Europa fjerner energisystemets fundament, før et nyt fundament eksisterer.
3. Sol og vind kan ikke levere Europas vinterbehov
Solenergi er fysisk ubrugelig som vintergrundlast i Nordeuropa.
- 12–16 timers mørke
- 70–90 % lavere produktion
- Perioder hvor solcellerne om dagen giver 0–2 % af den gennemsnitlige produktion over året.
Selv 100 gange overbygning ville ikke løse dette. Det er ikke elnettet, der begrænser sol – det er naturen.
Vind er bedre end sol, men stadig uforudsigelig.
- Under 3 m/s producerer vindmøller intet
- 10–20 årlige dage med udbredt europæisk lavvind (“Dunkelflaute”)
- Variationen fra dag til dag er enorm
- Vind er til alle tider meget ustabil som grundlast
Pointen er brutal og ubestridelig: Vind og sol kan ikke holde Europa kørende, og slet ikke om vinteren – uanset hvor meget vi bygger.
4. Lagringsteknologier løser timer – ikke uger
- Batterier udligner minutter–timer, ikke dage.
- Vandkraft med pumper kræver bjergmassiver, som Europa ikke har. Norge og Sverige er udbygget; Tysklands potentiale er marginalt.
Europa har behov for minimum 2–3 ugers backup i vinterperioder. Ingen kendt lagringsteknologi kan håndtere dette.
5. PtX-brint: Politikernes hofhåb – men fysisk og økonomisk håbløst før 2040’erne
EU’s politiske mål for 2030:
- 40 GW elektrolysekapacitet
- Status i 2024: 0,85 GW
Skal man producere 10 mio. ton grøn brint kræver det 500–550 TWh strøm – mere end hele EU’s solproduktion. Og det er ikke eftervist, at solceller overhovedet kan drive et elektrolyseanlæg, der normalt vil kræve en væsentligt mere stabil strøm.
Bruger man brint som backup-lager i elforsyningen vil energi-effektiviteten for turen fra el til brint og tilbage igen ligge på 25–30 %. Dvs. 70–75 % energi spildes.
Hvis havvind koster 1 krone/kWh, koster brinten 50 kr./kg alene i strøm, dvs. vi når en pris omkring 80 kr./kg, alt iberegnet. Brint fremstillet ud fra naturgas koster ~12 kr./kg.
PtX bliver formentligt vigtig på langt sigt – men ikke som energisystemets rygrad og ikke på baggrund af sol og vind.
6. Atomkraft: Teknologien kan skaleres – Europa kan ikke (endnu)
Teknisk set kan moderne reaktorer bygges på 4–6 år – som i Korea og UAE. Men i Europa tager de 12–17 år, pga. vanskelighederne med:
- tilladelser
- finansieringsstrukturer
- politisk nølen
- manglende forsyningskæder
Derfor kommer atomkraft først til at levere substantielt i 2040’erne, medmindre EU radikalt reformerer godkendelsesprocesserne.
7. Gaskraft bliver Europas vinter-rygrad i 2030’erne
Der findes kun én teknologi, der:
- kan lagres i store mængder
- kan reguleres efter behov
- kan levere i ugevis
- kan bygges på 3–5 år
- kan holde Europa kørende i kulde og lavvind
Naturgas.
Gaskraftværker vil køre 5–25 % af timerne og udgøre vinterens sidste forsvarslinje – uanset hvad politikerne siger.
8. Konsekvensen: Det næste europæiske energichok
Europa risikerer i 2030’erne:
- ustabile vinteruger
- højere priser
- kontrollerede nedlukninger
- accelereret industriflytning
- stigende gasimport
- CO₂-fortrængning frem for reduktion
Alt dette er et direkte resultat af, at vi udfaser, før vi erstatter.
9. Hvad kræver en realistisk energipolitik?
En politik, der tager udgangspunkt i fysik, ikke fortællinger:
- Stop udfasning før erstatning er bygget. Forlæng atomkraft, bevar gas, udfas kul langsommere.
- Udbyg vind målrettet og med stor omtanke. Ellers forøges ustabiliteten.
- Flyt PtX ud af klimapolitikken. Det er en nicheteknologi før 2040.
- Accelerer atomkraft i Europa med standarddesigns og hurtigere godkendelser.
- Sig sandheden til industrien: Der kommer ikke billig grøn strøm i 2030’erne.
Konklusion: Illusionen brister, når vinden stilner
Europa forsøger at gennemføre verdenshistoriens største energiskifte uden at have bygget fundamentet først. Sol og vind kan ikke levere vintergrundlast. Lagring dækker timer, ikke uger. PtX er en gang efter 2040. Atomkraft er politisk blokeret. Og gas er den eneste realistiske vinterkapacitet.
Det er ikke en grøn fremtid. Det er en grøn illusion.
Og illusioner brister – især i februar.
Danish
Ser ud til at fornuften måske er ved at indfinde sig. Fiaskoen på COP30 får måske nogle til at tænke sig om og overveje vedtagne strategier.
I JP kan vi i dag læse følgende:
“Aarhus dropper kæmpe milliardprojekt: Mål om klimaneutralitet vakler
En betydelig økonomisk projektrisiko får et flertal i Aarhus Byråd til at trække håndbremsen for nu på CO2-fangst i Lisbjerg.”
Ja, og her til morgen fremgår det i følge Klimamonitor, at Argo i Roskilde også har opgivet at deltage i CCS-udbuddet.
Indlægget af Lars Glade er en god opsummering af situationen. Men konsekvensen af politikernes tåbelige beslutninger er langt værre end blot højere priser for ustabil strøm. Energi, stabil, billig og rigelig energi er selve fundamentet for et moderne samfund. Hvis energipriserne stiger, stiger alting. Madpriserne stiger, fordi transport og produktion bliver dyrere. Alle dagligvarer bliver dyrere. Post, vand, computere, transport, osv osv.. simpelthen alting bliver dyrere, fordi enhver produktiv handling kræver energi. Så den bedste måde at ødelægge samfundet på, er ved at fordyre eller helt fjerne fundamentet: Energiproduktionen. Hvem er det, som er interesseret i det? Sandsynligvis ganske få. Ergo må det være monumental uvidenhed, decideret dumhed, der ligger til grund for de tåbelige og landskadelige beslutninger, som politikere har for vane at tage. Løsning: Giv alle politikere 9 måneders sommerferie med forbud mod at lave politik i ferien. Det ville være en lise for Danmark.
Vi er blevet slaver af de politisk korrekte holdninger. Det er på tide, at vi protesterer højlydt.
Hele sagen om Henrik Møller og fyringen er beskrevet i bogen “En skjult magt: “vindmølleindustrien finder det ikke hensigtsmæssigt””
Af Peter Skeel Hjorth
Findes på biblioteket. 62.28
Af hensyn til respekten for Aalborg Universitet, kunne man håbe at bogen var at finde i afdelingen for skønlitteratur, (gysere!) , men det er den altså ikke!!
Ja, jeg har bogen. Gyseren om behandlingen af Henrik Møller. Specielt efterskriftet er godt og informativt. Det er (endnu) et eksempel på den udbredte korruption i Danmark. Vestas støttede (støtter måske stadigvæk?) Ålborg universitet med et stort millionbeløb hvert år. Så kunne man jo ikke have, at en professor arbejdede med noget, som vindmølle industrien ikke fandt hensigtsmæssigt. En skandale af dimensioner.
I går, 03-12, var Brian Vad Mathiesen på TV, hvor han sagde, at Europas enorme udbygning af vind og sol har erstattet tabet af fossile forsyninger fra Rusland. For et par år siden kunne han overhovedet ikke se, at atomkraft kunne indpasses i den den danske energiplanklægning, han er dog blevet lidt mere klarsynet med alderen, eller hvad det nu skyldes.
Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Universitetet udførte på et tidspunkt en personaletilpasning, der bestod af afskedigelse af Henrik Møller, professor i lavfrekvent støj. Han havde sammen med studerende konstrueret et apparat til måling af lavfrekvent støj, som støjplagede kunne låne til støjmåling i det miljø, hvor de oplevede støjen. Apparatet var udviklet på baggrund af, at naboer til vindmøller oplevede støj, hvor der efter beregningsmetoderne ikke skulle være støj.
Henrik Møller blev fyret og apparatet låst inde. Og Vestas støttede Aalborg Universitet økonomisk.