Vi stopper vindmøllerne

En opmærksom læser henledte undertegnede på en misforståelse i artiklen Elpriser i marts. Det er altid rart at få finpudset sin viden, men her er der faktisk ovenikøbet tale om et meget interessant fænomen ved den danske grønne omstilling, som kalder på en mere detaljeret uddybning.

Udgangspunktet var den kurve fra Energinet, som blev vist i ovennævnte artikel som fig. 3. Her ser man bidragene fra de kørende kraftværker, vindmøllerne og solcellerne d. 22. marts. Her viser vi lige figuren igen (fig. 1).

Undertegnede havde så skrevet, at vinden løjede af midt på dagen, og i en vis udstrækning blev den tabte produktion udlignet af solcellerne, omend der stadigvæk var behov for noget import af strøm. Her ser vi den realiserede drøm fra fortalerne for ”vedvarende energi”: Sol og vind supplerer netop hinanden; når Solen skinner, er der mindre vind og vice versa. Billedet kunne genfindes i mange dage i marts måned.

Nu viser det sig, at der overhovedet ikke er tale om noget fald i vindstyrken midt på dagen. Det er i stedet Energinet, der har besluttet at stoppe nogle af møllerne, det ser man på fig. 2, der viser produktionen fra landvindmøller, havmøller og solcellerne. Her ser man tydeligt, hvordan der skrues ned for landmøllerne, havvindens produktion reduceres til nul i nogle timer, og selv solcellerne går ikke ram forbi.

Årsagen er selvfølgeligt flodbølgen af strøm fra de tyske solceller, som i vid udstrækning slet ikke kan afbrydes, og derfor skønnede man, at det var bedst at stoppe de danske producenter i nogle timer, mens det stod på.

Entsoe.eu har en hjemmeside, hvor man kan se mere detaljerede oplysninger dag for dag. Fig. 3 viser situationen d. 22. marts, for hhv. en vindmøllepark, Horns Rev C og en solcellepark, Kassø ved Aabenraa. Her ser man, hvordan produktionen fra vindmøllerne blev sat ned til nul omkring kl. 10, og de fik først lov til at køre igen kl. 16. Det gik også hårdt ud over solcelleparken ved Kassø, den fik stort set ikke lov til at producere noget hele dagen. Det er jo mindre godt, da den på papiret leverer strøm til Power to X-metanolfabrikken dér, men i praksis kører fabrikken på Energinets stabile strømforsyning, så det gør ikke noget.

I den første uge af marts måned gik det flere gange hårdt ud over havvinden midt på dagen, som vist på fig. 4. Der blev stoppet møller d. 2., 3., 5. og 6. marts. 5. marts begrænsede man også produktionen fra landvinden.

Situationen den 5. marts er vist på fig. 5. Igen ser man dykket midt på dagen, fremkaldt af nedreguleringen som følge af overproduktionen i Tyskland.

Fig. 6 viser så, hvordan det gik den dag med vores to eksempler, Horns Rev C og Kassø. Begge blev igen skruet ned til nul i produktion i dagtimerne omkring middag, dog blev Kassø denne gang ikke helt så hårdt ramt.

Fænomenet er en naturlig følge af den voldsomme udbygning med vindmøller og solceller. Den installerede kapacitet både i Danmark og i Tyskland overstiger langt, hvad der forbruges, så når der er godt gang i produktionen, står vi med et kolossalt overskud af elektricitet, som ingen kan bruge. Så må man afbryde, hvor man kan, og her er havmølleparker et godt sted, fordi det er en stor kapacitet samlet på et lille sted.

Men man forstår nu endnu bedre, hvorfor der ikke var nogen bydere på regeringens nye 3 GW kapacitet i Nordsøen. Energiselskaberne kan jo godt se, at hver gang det blæser godt, og deres møller for alvor skal tjene penge, bliver priserne lave – eller man tvinges til at stoppe møllerne. Det er ikke noget, der pynter på projekternes budgetter.

Undertegnede er faktisk ikke klar over, hvordan de eksisterende anlæg kompenseres for den manglende afsætning, kontrakterne er fortrolige. Men alle de nuværende havvind-parker får én eller anden form for statsstøtte til hver eneste kWh, de producerer, og den type støtte udbetales både i Tyskland og i Storbritannien uanset, om strømmen leveres eller bliver tvangsafbrudt. Så de danske skatteydere skal nok også have tegnebogen frem her.

Blandt politikere er der den udbredte opfattelse, at hvis vi har problemer med en elforsyning baseret på sol og vind, så er løsningen blot at installere flere møller og solceller. Den opfattelse må efterhånden karakteriseres som en farlig misforståelse.

Tak til Morten Sørensen fra REO.