En opmærksom læser henledte undertegnede på en misforståelse i artiklen Elpriser i marts. Det er altid rart at få finpudset sin viden, men her er der faktisk ovenikøbet tale om et meget interessant fænomen ved den danske grønne omstilling, som kalder på en mere detaljeret uddybning.
Udgangspunktet var den kurve fra Energinet, som blev vist i ovennævnte artikel som fig. 3. Her ser man bidragene fra de kørende kraftværker, vindmøllerne og solcellerne d. 22. marts. Her viser vi lige figuren igen (fig. 1).
Undertegnede havde så skrevet, at vinden løjede af midt på dagen, og i en vis udstrækning blev den tabte produktion udlignet af solcellerne, omend der stadigvæk var behov for noget import af strøm. Her ser vi den realiserede drøm fra fortalerne for ”vedvarende energi”: Sol og vind supplerer netop hinanden; når Solen skinner, er der mindre vind og vice versa. Billedet kunne genfindes i mange dage i marts måned.
Nu viser det sig, at der overhovedet ikke er tale om noget fald i vindstyrken midt på dagen. Det er i stedet Energinet, der har besluttet at stoppe nogle af møllerne, det ser man på fig. 2, der viser produktionen fra landvindmøller, havmøller og solcellerne. Her ser man tydeligt, hvordan der skrues ned for landmøllerne, havvindens produktion reduceres til nul i nogle timer, og selv solcellerne går ikke ram forbi.
Årsagen er selvfølgeligt flodbølgen af strøm fra de tyske solceller, som i vid udstrækning slet ikke kan afbrydes, og derfor skønnede man, at det var bedst at stoppe de danske producenter i nogle timer, mens det stod på.
Entsoe.eu har en hjemmeside, hvor man kan se mere detaljerede oplysninger dag for dag. Fig. 3 viser situationen d. 22. marts, for hhv. en vindmøllepark, Horns Rev C og en solcellepark, Kassø ved Aabenraa. Her ser man, hvordan produktionen fra vindmøllerne blev sat ned til nul omkring kl. 10, og de fik først lov til at køre igen kl. 16. Det gik også hårdt ud over solcelleparken ved Kassø, den fik stort set ikke lov til at producere noget hele dagen. Det er jo mindre godt, da den på papiret leverer strøm til Power to X-metanolfabrikken dér, men i praksis kører fabrikken på Energinets stabile strømforsyning, så det gør ikke noget.
I den første uge af marts måned gik det flere gange hårdt ud over havvinden midt på dagen, som vist på fig. 4. Der blev stoppet møller d. 2., 3., 5. og 6. marts. 5. marts begrænsede man også produktionen fra landvinden.
Situationen den 5. marts er vist på fig. 5. Igen ser man dykket midt på dagen, fremkaldt af nedreguleringen som følge af overproduktionen i Tyskland.
Fig. 6 viser så, hvordan det gik den dag med vores to eksempler, Horns Rev C og Kassø. Begge blev igen skruet ned til nul i produktion i dagtimerne omkring middag, dog blev Kassø denne gang ikke helt så hårdt ramt.
Fænomenet er en naturlig følge af den voldsomme udbygning med vindmøller og solceller. Den installerede kapacitet både i Danmark og i Tyskland overstiger langt, hvad der forbruges, så når der er godt gang i produktionen, står vi med et kolossalt overskud af elektricitet, som ingen kan bruge. Så må man afbryde, hvor man kan, og her er havmølleparker et godt sted, fordi det er en stor kapacitet samlet på et lille sted.
Men man forstår nu endnu bedre, hvorfor der ikke var nogen bydere på regeringens nye 3 GW kapacitet i Nordsøen. Energiselskaberne kan jo godt se, at hver gang det blæser godt, og deres møller for alvor skal tjene penge, bliver priserne lave – eller man tvinges til at stoppe møllerne. Det er ikke noget, der pynter på projekternes budgetter.
Undertegnede er faktisk ikke klar over, hvordan de eksisterende anlæg kompenseres for den manglende afsætning, kontrakterne er fortrolige. Men alle de nuværende havvind-parker får én eller anden form for statsstøtte til hver eneste kWh, de producerer, og den type støtte udbetales både i Tyskland og i Storbritannien uanset, om strømmen leveres eller bliver tvangsafbrudt. Så de danske skatteydere skal nok også have tegnebogen frem her.
Blandt politikere er der den udbredte opfattelse, at hvis vi har problemer med en elforsyning baseret på sol og vind, så er løsningen blot at installere flere møller og solceller. Den opfattelse må efterhånden karakteriseres som en farlig misforståelse.
Tak til Morten Sørensen fra REO.
Danish
Super god artikel.
Hvad sker der hvis DK ikke aftager strøm fra de tyske solceller, vil det tyske elnet kollapse?
Hvorfor slukker man ikke for solceller i Tyskland?
Der må være andre lande end Danmark der er ramt af samme problemstilling, Polen, Holland, Belgien, Frankrig og andre.
Problemet i Tyskland er det enorme antal private solceller på folks private hustage. De kan ikke slukkes fra centralt hold, men pga. en meget rundhåndet støtte (80-90 øre/kWh) fra det offentlige, har ejerne af solcellerne ikke noget incitament til at slukke, selv ikke når markedsprisen på strømmen er negativ. Tyskland nærmer sig det punkt, hvor disse private celler på egen hånd kan forsyne hele landet, f.eks. på en sommerdag i weekenden. Læse mere her: https://klimarealisme.dk/2025/02/04/sommerbrise/
Fortællingen om “gratis sol og vind” er “too big to fail”.
Der er for mange platugler med for meget i klemme.
Har vi censur i Danmark? Nja, men der er jo noget om snakken når vi taler om den hellige ko, for som rigtigt nævnt, er der ikke megen omtale i danske medier, og da slet ikke om de reelle årsager, kun spekulationer i værste Trump-stil. Der er tonsvis af seriøse dokumentarfilm om de store miljøkonsekvenser rundt om i verden med grønne Litiumsøer i Chile, minearbejdere i Congo o.a. steder, som aldrig bliver bragt på de danske Public Service kanaler, for vi skal holdes fast i løgnen. Hvem kan umiddelbart være imod grøn omstilling, men jeg ville ønske, at vi kunne slippe for alle løgnene og omskrivninger af sandheden, der for mange er blevet en kult af værste skuffe. Det rokker kraftigt ved vores tilsyneladende høje tiltro til politikerne. Lad os få genstartet Barsebäck i en hulens fart. De 1,2 GW kunne vi godt bruge igen som stabilisator og BU.
En glimrende artikkel!
Hvem bestemmer, at man ikke må sælge strøm? Kan vi ikke få en kommentar til det fra ministeren og fra Ålborg Universitet?
God gennemgang.
Artiklen er vel skrevet inden sammenbruddet i Spanien.
Det sammenbrud bliver nok skelsættende.
I artiklen 25 april om sammenligning mellem vind/sol og atomkraft omkostninger skrev jeg følgende slut kommentar:
‘Det fremgår ikke af artiklen om der tages højde for de samfundsmæssige omkostninger ved en ustabil elforsyning.
Tages dette i betragtning, så er svaret klart!’
Havde ikke i min vildeste fantasi troet dette skulle demonstreres i storskala tre dage senere.
“Havde ikke i min vildeste fantasi troet dette skulle demonstreres i storskala tre dage senere”
– og blot 11 dage efter, at spansk elforsyning var deklareret ‘net zero’! 😎 Se:
https://wattsupwiththat.com/2025/04/28/congrats-to-spain-nation-goes-100-renewable-as-of-april-16th-2025-butthen-mass-blackouts-hit-spain-portugal/
, hvilket vi iøvrigt hører påfaldende lidt om i danske medier!