Vind og sol er årsagen til Europas tårnhøje energipriser

Når vindmøller snurrer, og solen skinner, kan det umiddelbart virke billigt. Men faktum er, at Europas store satsning på vind og sol netop er årsagen til kontinentets rekordhøje energipriser. Hvorfor? Fordi disse energikilder kræver omfattende backup-systemer, der fordyrer hele energisystemet enormt.

Det er et ofte (misbrugt) argument fra den skruppelløse vindmøllelobby, at det altid blæser et eller andet sted i Europa, og så kan vi bare få strømmen derfra.

Men for det første er det ikke rigtigt “at det altid blæser et eller andet sted”: Om den absurde grønne omstilling | Klimarealisme.dk

Og for det andet: Hvad nu hvis det var sandt?  Hvis vi forestiller os Europa opdelt i ti områder,  kunne man håbe på, at når vinden mangler nogle steder, blæser det rigeligt et andet sted. Men realiteten er langt mere barsk. På de dage, hvor det kun blæser kraftigt i ét område, skal hvert af de ti områder reelt set have kapacitet nok til at dække hele Europas behov alene. Det betyder, at vi reelt ville være nødt til at opbygger ti gange mere kapacitet, end hvad der egentlig behøves for at sikre en pålidelig strømforsyning. Resultatet er astronomiske omkostninger, som ender hos forbrugerne.

Bjørn Lomborg har påpeget dette i en igangværende debat i Jyllandsposten med Concitos cheføkonom Torsten Hasforth. (resumeret nedenfor) Lomborg fremhævede her, at selvom engrosprisen på strøm kan være lav, når det blæser meget, ignorerer det helt de gigantiske omkostninger til backup-systemer, netforstærkninger og subsidier. Danmark er det bedste eksempel på denne mekanisme: Med verdens højeste andel af vind og sol har vi samtidig verdens højeste forbrugerpriser på elektricitet.

Hasforth argumenterede ellers for, at Europas energipriser især skyldes import af dyr fossil energi som gas. Men han overser, at netop afhængigheden af gas bliver værre, jo mere ustabil vind og sol vi installerer. Når vinden ikke blæser, må vi have gas, kul eller kernekraft klar til at træde ind – og disse backup-løsninger bliver markant dyrere, når de kun bruges sporadisk.

Det, Europa reelt betaler for i dag, er illusionen om billig grøn strøm. I virkeligheden køber vi et enormt, komplekst og ekstremt dyrt energisystem. Hvis vi ønsker at sænke energipriserne markant, må vi erkende dette faktum og begynde at fokusere mere rationelt på pålidelige og økonomisk bæredygtige løsninger – som stadig i lang til fremover vil være kul, olie og gas – fremfor ideologiske symboler.

Resume af diskussionen mellem Bjørn Lomborg og Torsten Hasforth

Diskussionen starter med Bjørn Lomborgs kronik: Bjørn Lomborg: Sådan får vi penge til Europas forsvar – Jyllands-Posten, (bag betalingsmur) hvor han argumenterer for, at Europa bruger enorme summer på en ineffektiv klimapolitik, der kunne anvendes bedre på andre kritiske områder som forsvar, vækst og innovation. Lomborg påpeger, at EU alene sidste år brugte 367 mia. euro på klimapolitik; penge der kunne have været bedre anvendt, fx på Europas forsvar, hvor behovet er enormt efter ændringerne i verdensordenen og behovet for europæisk strategisk autonomi. Han kritiserer især Europas ekstremt høje energipriser, som han tilskriver en dyr og ineffektiv grøn omstilling, der ikke giver målbare resultater for klimaet, og som er til skade for Europas økonomiske vækst.

Torsten Hasforth fra Concito svarer kritisk tilbage ved at mene, at Lomborg opstiller en falsk modsætning mellem klimaindsats og økonomisk vækst. Hasforth fremhæver, at Europas høje energipriser primært skyldes afhængigheden af importeret fossil energi, især naturgas. Ifølge Hasforth er den vedvarende energi faktisk med til at sænke rå elpriser, når der er meget vind og sol, og at den høje pris skyldes udsving i gaspriserne snarere end vedvarende energi. Han kritiserer Lomborg for at nedtone de økonomiske omkostninger ved klimaforandringerne og påpeger, at disse omkostninger kun forventes at vokse.

Lomborgs efterfølgende replik: Grøn cheføkonom forstår ikke økonomi – Jyllands-Posten (bag betalingsmur) afviser skarpt Hasforths påstande som misvisende eller direkte forkerte. Lomborg fastholder, at Danmark, trods verdens højeste andel af vind og sol (61%), også har verdens højeste elpriser, hvilket modbeviser Hasforths påstand om billigere energi ved mere vedvarende energi. Lomborg anerkender, at engros-elpriser midlertidigt falder, når vinden blæser, men pointerer, at dette ignorerer de reelle omkostninger ved den grønne omstilling. Omkostninger som inkluderer investeringer i backup-kraft, kraftledninger, og subsidier, hvilket ifølge Lomborg netop er årsagen til de rekordhøje energipriser i EU. Lomborg konkluderer, at EU betaler enorme summer i subsidier, der fører til langt højere forbrugerpriser, og at det er denne pris, der reelt betyder noget, ikke midlertidige udsving i engrosprisen.