Drivhusgasser, Klimarealisme i medierne

CO₂ i atmosfæren – hvad siger tallene egentlig?

Den globale kulstofbalance er en nøglesten i den naturvidenskabelige del af klimaforskningen. Et vigtigt emne som ofte diskuteres flittigt blandt klimarealismens følgere. Heldigvis er der en gruppe forskere, som hvert år foretager en grundig opgørelse af balancen.

Den seneste rapport fra Global Carbon Budget 2024, udgivet i marts 2025 (rosværdigt hurtigt for den slags organisationer) , giver det hidtil mest detaljerede billede af den globale CO₂-balance. Rapporten beskriver, hvor meget CO₂ der udledes, hvordan det fordeler sig mellem lande og sektorer, hvor stor en andel naturen optager, og hvor meget der bliver i atmosfæren. Det samlede billede er nøgternt og faktuelt og giver anledning til at rydde op i nogle af de mest udbredte misforståelser om kulstofkredsløbet.

Fig. 1: Kulstofbalancen, et globalt gennemsnit for perioden 2014-2023. Alle tal er i gigaton (Gt) kulstof. Cirkler angiver beholdninger, pile udvekslinger

 Globale CO₂-udledninger: niveau og tendenser

De samlede globale CO₂-udledninger (inkl. både fossile kilder og ændringer i arealanvendelse) var ca. 41,6 mia. ton CO₂ i 2024. Dette er en stigning på cirka 2 % i forhold til 2023 og det højeste registrerede niveau. Over de sidste ti år har udledningerne ligget nogenlunde stabilt, uden væsentlig øgning eller fald.

Den primære kilde til CO₂ er afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie, gas) samt cementproduktion, som tilsammen stod for ca. 37,4 mia. ton CO₂ i 2024. De resterende ca. 4,2 mia. ton kom fra arealanvendelse, f.eks. skovrydning.

Fig. 2: Udledninger af CO2 i perioden 1960-2024. (a): Globalt, (b): Udvalgte områder, (c): Fordelt på kul, olie, gas og cementfremstilling, (d): Udledninger pr. indbygger for udvalgte områder

Fordelt på brændstoftyper stod kul for ca. 41 %, olie for 32 %, gas for 21 %, og cementproduktion for ca. 4 %. På regionalt plan stod Kina for omkring 30–32 % af de fossile udledninger, USA for ca. 13 %, EU for ca. 7 % og Indien for ca. 8 %. Udledningerne faldt svagt i flere vestlige økonomier og steg i blandt andet Indien og i mindre grad Kina.

CO₂-optag i naturen

Langt fra al udledt CO₂ bliver i atmosfæren. Havet og biosfæren (jord og planter) optager tilsammen omkring halvdelen af den årlige menneskelige CO₂-udledning. Over det seneste årti har havet optaget ca. 10–11 mia. ton CO₂ om året, og landbiosfæren ca. 11–12 mia. ton. Det betyder, at atmosfærens CO₂-indhold årligt stiger med omkring 19–20 mia. ton CO₂.

I 2024 medførte afslutningen på El Niño, at biosfærens CO₂-optag vendte tilbage til nær normalt niveau efter et lavere optag i 2023. CO₂-optaget i havet var på linje med de foregående år.

CO₂ i atmosfæren

Atmosfærens CO₂-koncentration steg i 2024 med ca. 2,8 ppm (parts per million) til omkring 422,5 ppm. Før industrialiseringen lå niveauet omkring 280 ppm.

1 ppm CO₂ svarer til ca. 7,8 mia. ton CO₂. Den årlige stigning i koncentrationen afspejler, at omtrent halvdelen af den udledte CO₂ bliver i atmosfæren og akkumuleres år for år.

Almindelige misforståelser om kulstofkredsløbet

To hyppige misforståelser får nogle til at konkludere, at menneskers indflydelse på CO₂-niveauet er mindre end den faktisk er.

  1. Temperaturens rolle: Det er korrekt, at temperaturen påvirker atmosfærens CO₂-indhold, da varmere havvand afgiver CO₂ og koldere vand optager det. Men den effekt er lille i forhold til den direkte udledning af CO₂ fra menneskelige aktiviteter. Langtidsstudier viser, at en global temperaturstigning på 1 °C typisk medfører en naturlig stigning i CO₂-koncentrationen på omkring 4–10 ppm – og det over årtier.
  2. Størrelsen af menneskelige udledninger i forhold til naturlige udvekslinger: Det er rigtigt, at der naturligt sker store CO₂-strømme mellem hav, planter og atmosfære. Men disse strømme var i balance før industrialiseringen. Det menneskelige bidrag er et nettooverskud, som ikke indgår i den naturlige cyklus, og som derfor akkumuleres i atmosfæren år for år. Man kan sammenligne det med at hælde vand i et kar: Hvis der ryger lige så meget vand ud gennem afløbet som man hælder i, så flyder det ikke over. Men hvis man selv hælder lidt mere vand i karret, end der kan løbe ud, vil vandstanden stige – selv om den ekstra tilførsel pr. sekund kan være lille i forhold til gennemstrømningen. På samme måde forårsager selv en relativt lille ubalance i CO₂-kredsløbet en støt stigende “vandstand” af CO₂ i atmosfæren.

Konklusion

Global Carbon Budget 2024 viser, at de globale CO₂-udledninger fortsat er på et højt niveau, og at atmosfærens CO₂-koncentration fortsætter med at stige i takt med, at der årligt tilføres mere CO₂, end naturen kan optage. Rapporten dokumenterer mængderne og bevægelserne i det globale kulstofkredsløb og giver et overblik over, hvordan menneskelig aktivitet bidrager til forskydninger i dette system.

18 Comments

  1. Claus Beyer

    2,5 ppm stigning betyder, at de 140 ppm, som man maksimalt kan henregne til at være et resultat af menneskers beskæftigelse, er ophobet på 56 år. Den industrielle revolution har varet meget længere, så et eller andet må være fejl med beregningen af de 2,5 ppm pr. år.
    De 140 ppm er dagens niveau på 420 ppm minus det naturlige maksimal niveau i de andre mellemistider, som har været 280 ppm iflg. klimakurverne.
    Så er spørgsmålet om dette maksimum på 280 ppm er en udjævning over x antal år, eller det i sandhed er den højeste værdi CO2 koncentrationen nåede i mellemistiden. Jeg har forsøgt at få adgang til de iskernedata, som bruges til konstruktion af klimakurverne; men det har ikke været muligt uvist af hvilken grund. Eftersom de er betalt med offentlige midler, troede jeg, at de var offentligt tilgængelige. Det er de så åbenbart ikke. Hvis nogen her ved, hvordan man skaffer dem, vil jeg være glad for at få det oplyst. Jeg har en god programør ansat, som længe har haft lyst til at prøve at analysere de data.

  2. Ok. Henrys lov gælder i laboratoriet men ikke i atmosfærefysikken ?
    Jeg spurgte fordi Bud Bromley er blevet aktuel.

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Henrys lov gælder overalt. Og nu stopper du med at spilde vore tid. Hvis du ikke har nogen argumenter stopper vi dine kommentarer

    • Søren Hansen

      Det springende punkt er, at Henrys lov gælder ved ligevægt og det har du ikke ude over havet. Bud Bromleys artikel fra 2022 holder vist ikke vand, hvis man kigger nærmere på den.

  3. Henrys lov er korrekt, men virker anderledes ?
    Ingen kan vide alt. Jeg spørger en anden.

    • Søren Hansen

      John,
      Glem ikke, at havet kan rumme uendeligt meget mere CO₂ end atmosfæren. Henrys lov beskriver ligevægten i en lille kop vand med gassen ovenover. I praksis har du i havet måske 2-4 km vand med opblanding i lodret retning. CO₂ afgasses til atmosfæren, men langt mere føres ned i dybet eller optages af havdyr, der bygger skaller og som til sidst ender på havbunden. Derfor kan du ikke bruge Henrys lov til ret meget, udover lige de øverste cm af havet.
      I disse år er det ca. halvdelen af vores udledninger, der optages af havet og biomassen, resten ophobes i atmosfæren og giver stigningen på ca. 2,5 ppm pr. år.

  4. Håbede på at du mere konkret kunne udpege fejlen i loven om sporgassers opløselighed i vædsker.

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Det er noget slemt pølsesnak du kommer med. Henrys lov er naturligvis helt korrekt, den har bare ikke den konsekvens du påstår – Kom nu ind i kampen. Vis mig helt konkret hvor du mener der er fejl i den version af kulstofkredsløbet som opslaget handler om. Nå, det kan du så ikke, så blandt dig venligst uden om i stedet for at spilde vores tid.

  5. Henrys gaslov fra 1803 tilsiger at det kun i ubetydelig grad er muligt at øge CO2 indholdet i atmosfæren ved afbrænding af fossilt brændsel. Tilførslen går i havet og i biosfæren. Er denne lov debunked ?

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Ja, du har jo tydeligvis totalt misforstået Henrys lov. Fordi observationer fra virkelighedens verden og loven om massens konstans viser klart at det er menneskenes udledning, der har forårsaget nutidens forøgelse af atmosfærens CO2 indhold. Hvad med at du konkret gik ind kritiserede den rapport jeg henviser til i stedet for blot at komme med en besværgelse om „Henrys lov‟
      Hvad er det med jer Nordmænd? Jeg troede egentlig, at I var rationelle mennesker, der godt kunne regne 🙂

  6. Michael Rasmussen

    Jeg ville godt se de udregninger for hele Verden.
    Det er da fuldstændig naivt at tro at man kan regne den slags ud.
    Der må selvsagt være en enorm usikkerhed i sådan en gigantisk udregning.
    Man kunne lige så godt gætte et tal, og uanset hvilket tal man gætter på, kan det ikke bruges til noget som helst, udover politisk propaganda for fremme af mere diktatur og statsudplyndring af befolkningen.
    Det var nok bedre hvis de regnefolk fik sig et job hvor de kunne lave noget gavnligt for deres løn i stedet.

    • Søren Hansen

      Helt så galt er det nu ikke. Vi har pålidelige statistikker for forbruget af kul, olie og gas globalt og kan derfra beregne de medfølgende CO₂-udledninger ganske nøjagtigt. Mere usikkert er naturligvis udledningerne fra landbruget, arealomlægninger, skovfældning osv., men de udgør jo kun ca. 10% af det samlede tal.
      Vi har også et godt mål for atmosfærens CO₂-indhold, ikke kun fra Mauna Loa i Hawaii, men også fra stribevis af andre målestationer fordelt over hele Jorden. Så de to nøgletal er kendt og derved er konklusionerne nok ikke helt skæve – eller uberettigede.

  7. Hans Peder From

    https://steigan.no/2025/03/unormal-varme-pa-grunn-av-vulkanen-hunga-tonga/

    Artikel om hvordan udbruddet fra vulkanen Hunga Tonga øgede mængden af vanddamp i atmosfæren med 10%, hvilket kan forklare en pæn del af temperaturstigningerne i 2023 og 2024.

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Joda, Hans Peder, det er da muligt, det har bare ikke noget med kulstofkredsløbet at gøre

      • Hans Peder From

        Men hvorfor overhovedet spille med på den falske præmis, at det er CO2 som styrer klimaforandringerne?

        • Karl Iver Dahl-Madsen

          CO2 er en drivhusgas der varmer jorden, sammen med andre faktorer. Sådan er det bare. Du må gerne mene noget andet, men så er du ikke klimarealist, og bør finde et andet forum at udbrede dig i.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*