Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

En jordklode er rigeligt til det hele

Lige så sikkert som amen i kirken dukker de falske forestillinger om Overshoot Day op hvert år i marts. Idéen bygger på nogle fupberegninger, der gang på gang er blevet tilbagevist, men alligevel lykkes det også for statsbetalte organisationer som Dansk Standard at udbrede vrøvlet.

Jeg har haft en e-mailudveksling med en af Dansk Standards medarbejdere , som udbreder vrøvlet i en pressemeddelelse: Danmark har nu brugt sin del af klodens ressourcer for 2025 | Miljømærkning Danmark og indtil nu har hun ikke været til at hugge eller stikke i. Men nu vil jeg sende hende det opslag, jeg laver i dag, om Martin Ågerups aflivning af begrebet – en aflivning, han for nylig gentog på Facebook.

Her er teksten i sin helhed:

Earth Overshoot Day er en fupberegning

I morgen, onsdag den 19. marts, har vi danskere angiveligt opbrugt vores kvote af jordens ressourcer ifølge beregningerne fra Earth Overshoot Day (EOD).

Men beregningen er fup. Vi danskere kan med sindsro forbruge videre resten af året, og med den løbende teknologiske udvikling er vores velstandsniveau bæredygtigt – det kan endda stige år for år, samtidig med at vi forurener mindre og får mere natur.

EOD-fupberegningen bygger på estimater af vores environmental footprint (EF), som er blevet kritiseret i en videnskabelig artikel for at være “så misvisende, at de bør udelukkes fra enhver seriøs videnskabelig eller politisk sammenhæng” (se links nedenfor).

DALLE 3 Dette begreb er en udbredt falsk forestilling

EF-målingen hævder, at vi mennesker på globalt plan lever over evne, som om vi havde 1,7 jordkloder til rådighed. Men det alarmerende tal skyldes alene, at beregningen inkluderer det fiktive arealforbrug, som skulle beplantes med for eksempel skov, hvis hele vores udledning af CO₂ skulle opsuges på den måde.

Vi planter ny skov, og det er godt, men vi har heldigvis også andre måder, hvorpå vi kan reducere vores CO₂-udledning – fx atomkraft, vindenergi, øget energieffektivitet mv. Takket være den teknologiske udvikling kan vi gradvist blive CO₂-neutrale inden for den ene dejlige jordklode, vi har – også uden at reducere vores forbrug.

Tallene for Danmark viser, at vores forbrug ville kræve fire jordkloder. Det er derfor, vi i år angiveligt har opbrugt vores andel af jordens naturressourcer allerede 19. marts.

Men det er vås. Fjerner man fupnummeret med det fiktive areal svarende til vores CO₂-udledning, er vi allerede nede på to jordkloder.

EOD når frem til de to jordkloder ved at lave den antagelse, at alle verdens lande med deres nuværende teknologiske niveau skal nå op på samme velstand og forbrug som Danmark. Og det ville ganske rigtigt kræve flere jordkloder, for det er umuligt.

Hele beregningen er gak. Et fupnummer, beregnet til at skræmme os til at acceptere voldsom politisk regulering af vores liv og indskrænkning af vores frihed.

Danmark er velstående, fordi vi er teknologisk veludviklet og velorganiseret. Hvis alle udviklingslande skal nå Danmarks nuværende velstandsniveau, kræver det en udvikling, som – hvis det historiske væksttempo fortsætter – vil tage cirka 75 år.

I løbet af de 75 år vil ikke alene forbruget, men også produktionen skulle vokse i udviklingslandene. Man kan jo ikke forbruge uden at producere.

Stigende produktion vil kræve stigende produktivitet, hvilket vil mangedoble landenes evne til at skabe velstand pr. arealenhed, ligesom Danmark har gjort.

Fattige lande har lavt udbytte pr. hektar, rige lande højt udbytte. Alene landbrugets produktivitet er historisk vokset med 1,9 procent om året. Det ville svare til en firedobling af udbyttet pr. hektar på trekvart århundrede.

Den stigende landbrugsproduktivitet fører allerede i dag til, at menneskeheden år for år bruger et faldende areal til landbrug (se figuren). Vi lever mere og mere bæredygtigt i takt med, at vi bliver rigere og rigere.

Kan være et billede af tekst, der siger "Verden producerer flere fodevarer, men landbrug fylder mindre og naturen mere Global agricultural land use 5 billion hectares Global agricultural production $4 trillion Global land use for agriculture has peaked and is now falling 4.8 billion hectares $3trilli $3 4.6 billion hectares Global agricultural production continued increase despite reduction in land despitearedutioninlanduse use $2 trillion 4.4 billion hectares 1961 1970 $1trillion $1 trillion Kilde: Our World in Data 1980 1990 2000 2010 2018"
Gul kurve: Værdien af Verdens fødevareproduktion i billioner dollars, Grøn kurve: Det totale globale areal brugt på landbrug, i milliarder acres.

Alle verdens lande kan derfor blive lige så velstående som Danmark samtidig med, at vi passer på vores ene, dejlige jordklode.

Vi kan endda forvente mere natur i en fremtidig, mere velstående verden, der via ny teknologi og innovation udnytter ressourcerne bedre.

Earth Overshoot Days dystre budskab er fup. Fremtiden er lys, velstående og bæredygtig.

Er det ikke dejligt med lidt gode nyheder? 😊

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Michael Rasmussen

    Godt skrevet.
    Det drejer sig nemlig alt sammen kun om, at vi skal skræmmes til at acceptere et totalitært diktatur som i Nordkorea, for “vores egen skyld”.
    Tag bare dagens eksempel:
    TV2 som dagligt kommer med truende “nyheder” om, hvordan Jorden er lige ved at gå under og kun kan reddes, hvis vi alle accepterer statens totalitære magt og lever fattige som kirkerotter, undtagen eliten, selvfølgelig.
    Manipulerende løgn fra ende til anden, kun med et formål.

    https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-03-21-klodens-gletsjere-smelter-med-hidtil-uset-hastighed

  2. Erling Petersen

    I 1972 udkom bogen “Grænser for vækst” Det var det samme vrøvl.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*