Klimarådet, status 2025

I går udkom Klimarådets opfølgningsrapport på status vedr. klimaet. Rådet kigger på de vedtagne klimamål for 2025 og 2030, EU’s klimamål og andre regler (der er mange) og endelig tager man hul på spørgsmålet om klimamål for 2035 og 2050. Det er en større mundfuld, og rapporten fylder da også 245 sider. Vi lægger ud i vanlig stil:

2024 blev det varmeste år, der endnu er målt, med en gennemsnitlig temperaturstigning pa 1,6 grader sammenlignet med førindustrielt niveau. Samtidig har verden nok engang oplevet oversvømmelser, tørke og ekstremt vejr, der kan tilskrives klimaforandringer. Klimaforskere advarer ligefrem om, at vi står på randen til en klimakatastrofe.

Der er en henvisning her, og det er ganske interessant, hvad Klimarådet baserer ovenstående bombastiske udtalelser på:

”Politiken, Jeg tror ikke, at folk er klar over, hvor meget klimaforskere ryster i bukserne, 2024;
Information, Det seneste års ekstreme temperaturer kan ikke forklares, siger flere klimaforskere. Vi kan være på vej ind i »ukendt land«, 2024;
G. Schmidt, Why 2023’s heat anomaly is worrying scientists, 2024.”

Grundlaget er således to letbenede artikler fra dagspressen og så klimaforskeren Gavin Schmidt, der ikke kan få sine klimamodeller til at simulere temperaturtoppen i 2023. Andetsteds citerer Klimarådet IPCC’s 6. Vurderingsrapport, del 2 (WGII), der netop i Sammendraget for Beslutningstagere kom med vilde budskaber om ekstremvejret, som der ikke var dækning for i deres egen hovedrapport og slet ikke i den videnskabelige del (WGI).

Men klimamålene er vigtige for Klimarådet, og de danske er særligt vigtige, da vi jo skal være foregangsland for alle andre. Heldigvis ser det ud til at 2025-målet på 50-54% reduktion slet ikke bliver noget problem, ikke mindst takket være de mirakuløst ændrede opgørelser over lavbundsjorde og skovbrug.

2030-målet er også tæt på, med et par minimale afgiftsforhøjelser skulle sagen være hjemme, se fig. 1.

EU spiller ligeledes ud med mål, og det forlyder, at Kommissionen for 2040 vil sigte efter en 90% reduktion af drivhusgasudledningerne. Det er jo ambitiøst, men Klimarådet tror, at det kan lade sig gøre ved hjælp af kvotesystemet, hvor man køber en ret til at udlede et ton CO₂, og den ret bliver dyrere og dyrere, som årene går. De således stigende energiomkostninger skulle motivere bl.a. virksomhederne til at søge over mod ”klimaneutrale” løsninger, dvs. elektricitet fremstillet fra solceller og vindmøller.

Erfaringerne fra Tyskland har ellers ind til nu snarere vist, at stigende energipriser fører til lukninger eller udflytning af aktiviteterne, men lige den kedelige kendsgerning kommer Klimarådet ikke ind på. Kvoterne vil også gå ud over f.eks. almindelige danskere, der vil opleve højere priser på deres benzin og diesel og opvarmning af husene. Men så kan de måske lære at skifte over til elbiler og varmepumper! Og dog giver Klimarådet alligevel udtryk for bekymring om fremtiden:

Det er ikke givet, at der i parlamentet og ministerrådet fortsat vil være politisk flertal for den vedtagne klimalovgivning, når den skal opdateres. Eksempelvis har flere politikere – herunder fra Kommissionsformandens eget parti – udtrykt ønske om at tilbagerulle den nuværende lovgivning for solgte person- og varebiler, som fra 2035 ikke længere må udlede CO₂. Samtidig vil et 2040-mål på 90 pct. reduktion kræve en betydelig dekarbonisering af den europæiske energisektor og industri, hvilket risikerer at medføre højere energipriser og større social ulighed. I det hele taget må klimapolitikken forventes at medføre betydelige forandringer for både borgere og virksomheder i EU.

Med mindre, selvfølgeligt, at klimapolitikken bliver skrottet.

Hele fremtiden er naturligvis baseret på en kraftig udbygning med solceller og vindmøller og herom skriver Rådet:

Priserne på vedvarende energikilder og teknologier, såsom sol, vind, energilagring og elbiler, er faldet drastisk de seneste 10-15 år. Eksempelvis er prisen på solpaneler faldet 90 pct. fra 2010-2023. Prisen på landvind og fast havvind er i samme periode faldet henholdsvis 70 og 63 pct.

Det var også sandheden for et par år siden, men så skete der noget sidste år, som Rådet lige netop fik med i rapporten:

Der er store usikkerheder og udfordringer forbundet med at implementere klimapolitikken. Havvindudbuddet i december 2024, som endte uden bydere, og det nyligt aflyste udbud på 3 GW havvind i de indre danske farvande, er eksempler på dette. Man kan frygte, at dette er symptomatisk for forsinkelser i implementeringen af politiske tiltag, der kræver store investeringer eller adfærdsforandringer.

Klimarådet har ikke haft mulighed for at analysere betydningen af de seneste begivenheder på havvindsområdet. Det drejer sig om de aflyste udbud, regeringens nylige udspil om statsstøtte til 2-3 GW havvind samt den nyligt indgåede aftale om statsstøtte til en brintrørledning til Tyskland.

Klimarådet er dog ikke så nervøs ved udsigten til den manglende havvind, udledningerne af CO₂ vil falde under alle omstændigheder, da man planlægger at lukke de sidste kulkraftværker i 2028. Ja, når vi sidder i mørket, udleder vi ikke noget CO₂. Rådet fortsætter:

De seneste forsinkelser og en mulig mindre udbygning af havvind end tidligere forventet vil dog få betydning for Danmarks muligheder for at eksportere grøn strøm til udlandet. Forsinkelsen kan desuden være en udfordring for de politiske ambitioner om at producere brint og grønne brændstoffer fra power-to-X.

Et andet sted nævnes det interessant nok at:

Virksomheder i Danmark vurderes at have gode forudsætninger for at nedbringe deres udledninger, forudsat at de har adgang til et energisystem med tilstrækkelige mængder vedvarende energi og lagringsteknologier.

Så vi får brug for de batterier, som vi ikke har, og som er alt for dyre i investeringer. Ellers tales der selvfølgeligt om ”fleksibelt forbrug”, hvor vi netop skal sidde i mørket, når sol og vind svigter.

Klimarådet har længe haft et godt øje til Danmarks uhæmmede brug af biomasse og igen benytter man lejligheden her til at komme ind på emnet:

Danmark har et af de højeste forbrug af fast biomasse pr. indbygger til energiformål i EU. Det danske forbrug er knap dobbelt så stort som det, der ifølge det europæiske klimaråd er bæredygtigt pr. indbygger på globalt plan. Et marked for [opsamling af CO₂ fra biomassefyrede kraftværker] risikerer således at gøre det danske biomasseforbrug endnu mindre bæredygtigt og samtidig dyrt.

En anden kæphest for Klimarådet er landbruget, hvor en væsentlig del af reduktionerne skal hentes, på den ene eller den anden måde. Danmark er det første land i Verden, der f.eks. indfører skat på husdyravl. EU slæber på fødderne og vil ikke rigtigt gøre noget inden 2040 (er de skræmt af de hollandske landmænd?), men Klimarådet håber, at Danmarks lysende eksempel vil blive til inspiration for de andre.

Om husdyrene kan man læse følgende:

Derudover forventes der også betydelige reduktioner i udledningen fra dyrenes fordøjelse og gødningshåndtering. De forventede lavere udledninger fra husdyr skyldes hovedsageligt tre ting:

1. en forventning om færre kvæg
2. en CO₂e-afgift på husdyr (trepartsaftalen)
3. et tilskud til fodertilsætningsstoffet Bovaer (trepartsaftalen).

Udledninger fra gødningshåndtering forventes reduceret dels på grund af forventninger om et faldende antal dyr og dels på grund af krav om øget brug af miljøteknologi.

Igen er det afgifterne, der skal løse problemet, her dog kombineret med lidt dyrplageri udmøntet ved et totalt overflødigt kosttilskud i form af kemikaliet Bovaer.

Rapportens sidste kapitler handler om klimaplanerne for hhv. 2035 og 2050. 2035-planen udkom som en separat rapport i november i fjor og den har vi omtalt. Det var her, man kiggede på mulighederne for 80, 85 og 90% reduktioner, hvor de 80% var for tøsedrenge, da de nuværende tiltag allerede vil lande os på ca. 78%. De højere tal kunne dog primært nås ved en aggressiv CO₂-opsamling og deponi, jfr. fig. 2, og her har vi jo ikke rigtigt fået efterprøvet teknologien endnu, som man ser på fig. 3.

Der er også et reelt problem med opsamlingsplanerne. Skal vi nå de 90%, skal der opsamles og deponeres op i mod 8 millioner ton CO₂ pr. år i fremtiden. Ved siden af skal der bruges CO₂ til Power to X-brændstofferne. Hvor skal den komme fra? Vi kan ikke hive mere ud af biomassen, snarere tværtimod. Klimarådet kan kun pege på opsamling af CO₂ direkte fra luften, hvilket er en stjernedyr og indtil nu i stor skala helt uprøvet teknologi.

2050-rapporten har vi også været inde på, det var den, hvor vi groft sagt ville få valget mellem socialisme eller science fiction.

Sammenfattende må det siges, at Klimarådet – som vi tidligere har været inde på – bevæger sig længere og længere ind i sin boble, løsrevet fra den virkelige verden. Der er en tyrkertro på, at de økonomiske virkemidler, afgifter, CO₂-kvoter, kreditter og hvad de ellers hedder, vil virke efter hensigten og drive folk og virksomheder direkte over i ”klimaneutrale” løsninger, hvorefter man på papiret kan reducere CO₂-udledningerne til nul. At løsningerne i mange tilfælde ikke findes, eller er økonomisk alt for dyre, kerer Klimarådet sig ikke om. Den danske udbygning med vindmøller og solceller er tæt på at være gået i stå. Det burde vække bekymring, for hvor skal alle de nye elbiler og varmepumper så få strøm fra? Tallene i regnearket ser imidlertid fine ud, og så er Klimarådet godt tilfreds.

Men politikerne skulle måske seriøst begynde at overveje, om Klimarådet egentligt gør så meget nytte mere?