Klimarådets kommentarer

Klimarådet er fremkommet med en for dem usædvanlig kort rapport (kun 21 sider), hvori de vurderer regeringens årlige opfølgning på klimamålene. Det var jo et bemærkelsesværdigt resultat, regeringen nåede frem til, hvor vi pludseligt og mirakuløst kunne opfylde målene for 2025 og ville være tæt på 2030-målene. Stort set det hele var forårsaget af de nye vurderinger for udledningerne fra lavbundsjorde og optaget af CO₂ ved den påtænkte skovdrift i de kommende år.

Klimarådet er naturligvis ikke helt begejstret for denne udvikling og man skriver:

Det er stadig for tidligt at konkludere endeligt, at 2025-målet bliver opfyldt. Det skyldes, at fremskrivningen er forbundet med ganske betydelig usikkerhed. Den seneste udvikling har vist, at særligt udledningerne fra skov- og landbrugssektoren hurtigt kan rykke sig med flere mio. ton CO₂e. Dermed kan det ikke fuldstændigt udelukkes, at vi vil have misset 2025-målet, når de endelige opgørelser af de faktiske udledninger foreligger.

Klimarådet gør en del ud af usikkerheden på tallene. Der er mere forskning på vej mht. lavbundsjordene og usikkerheder på op til 44% nævnes. Det betyder på mere almindeligt dansk at tallene er tæt på rent gætværk.

Tabel 1 viser Klimarådets status over de forskellige områder, og de er sorteret efter, hvor sandsynligt det vil være at opfylde målene.

Mht. skovene roser Rådet de nye beregningsmodeller, der tager hensyn til tykkelsen af de træer, der potentielt skal fældes, fremfor højden som man brugte tidligere. Rådet peger dog på, at det er meget afgørende, hvornår man vælger at fælde de træer, der skal bruges til tømmer. Et år eller tos forskydning i den ene eller den anden retning kan have stor betydning for CO₂-regnskabet netop i 2030 – som om det skulle have nogen praktisk betydning – men her er tallene jo meget mere vigtige end virkeligheden.

Klimarådet beklager sig igen over, at regeringen har valgt kun at bruge tal for et år, dvs. hhv. 2025 og 2030, i stedet for de i loven foreskrevne gennemsnit over 3 år. Valgte man sidstnævnte kunne udledningen for 2025 ende med at være 0,4 mio. tons højere. Gys!

Klimarådet har hele tiden haft et godt øje til Aalborg Portland cementfabrikken, og man ser frem til den forventede nedgang i produktionen af specielt hvid cement. Her har virksomheden nogle planer om at overflytte produktionen til søsterselskaber uden for EU. Tilsyneladende finder Klimarådet, at det er helt i orden, det vil hjælpe Danmark med at nå klimamålene, men det vil selvfølgeligt ikke ændre en tøddel på de globale CO₂-udledninger, og det hjælper heller ikke på Danmarks status som ”foregangsland”. Men intet kunne bekymre Klimarådet mindre.   

Klimarådet behandler også udsigterne til at Danmark kan opfylde EU’s klimamål, der jo ikke er punktmål for enkelte år, men derimod et CO₂-”budget” frem mod 2030. Her har Danmark lidt større problemer, og de vil blive værre, hvis man satser på først at nå det danske 2030-mål i ”sidste øjeblik”. Man kan så spørge sig selv, hvorfor Danmark partout skulle have andre mål end EU? Men det har givet en masse beskæftigelse til de bureaukrater, der sidder og nusser med tallene.

Rapporten går en del i detaljer med den påtænkte opsamling og deponering af CO₂. Her har regeringen afsat en formue i støttekroner, som er helt uundværlige, men det første udbud gik ikke så godt, som man havde forventet:

Der er i dag ikke tilstrækkeligt økonomisk incitament til, at markedsaktørerne selv etablerer CO₂-fangst og lagring (CCS). Der er derfor afsat støttepuljer, der skal understøtte udbredelse af CCS i Danmark. Klimafremskrivningen skønner en effekt fra de afsatte CCS-puljer på i alt 2,9 mio. ton CO₂e i 2030. Ud af denne mængde er der indgået kontrakter på 0,43 mio. ton CO₂ fra CCUS-puljen og 0,16 mio. ton fra NECCS-puljen.

For NECCS-udbuddet viste effekten sig at være meget mindre end forventet. Udbuddet er et eksempel på en effektberegning, som burde have forholdt sig bedre til, om der var tilstrækkelig konkurrence til at opnå en fuld udnyttelse af midlerne i puljen til den forventede pris. Forventningen var, at de samlede puljemidler på 255,9 mio. kr. årligt i perioden frem til 2032 skulle medføre en CO₂-fangst på 0,5 mio. ton CO₂ fra 2026 til en gennemsnitlig støttesats på godt 500 kr. pr. ton CO₂.

Resultatet blev, at der samlet set var projektansøgninger svarende til en CO₂-fangst på 0,16 mio. ton CO₂ med en gennemsnitlig støttesats på 1.039 kr. pr ton CO₂. Støttesatsen ved det dyreste tilbud var 2.600 kr. pr. ton. Eksemplet viser, at man risikerer at overvurdere reduktionseffekten af tilskudspuljer, hvis man ikke indregner en risiko for, at der ikke er tilstrækkelig konkurrence om udbuddene.

De 2600 kr./ton afspejler nok meget godt de reelle omkostninger ved foretagendet. Det er mange penge at bruge på noget, der ingen praktisk betydning vil have. 

Klimarådet begræder, at anlæg, der fyrer med fossile brændstoffer har en fordel i konkurrencen om CO₂-opsamling, fordi de vil kunne spare CO₂-afgifterne på brændstoffet. Det kan biomasse-fyrede virksomheder ikke. De onde ler og de gode græder…

Rapporten skriver lidt om affaldsforbrændingen, hvor klima- og CO₂-krav kan føre til lukning af nogle anlæg omkring 2030. Det kan bringe Danmark i en situation, hvor vi skal til at eksportere affald – i stedet for som nu at importere og bortskaffe affaldet på bedst mulig vis. Igen ser man, hvordan klimakravene overtrumfer sund fornuft i alle henseender.

Der er ambitiøse planer for udfasningen af gasfyr i private hjem, og her er Klimarådet noget bekymret over den opbremsning, der er sket i 2023, se fig. 1. 2021-22 var jo præget af de umådeligt høje gaspriser, og det har sikkert motiveret mange til at søge andre varmekilder. Men gaspriserne er kommet ned igen, varmepumper er dyre og ikke altid anvendelige, og man kan nok tvivle på, at udfasningen kommer til at gå som ønsket.

Klimarådet interesserer sig for elbiler og ellastbiler – hvoraf sidstnævnte jo ikke rigtigt findes endnu. Man skriver:

I fremskrivningen opjusteres forventningen til antal solgte elbiler og ellastbiler. … Stigningen i elbiler skyldes primært, at fremskrivningen er blevet tilpasset til den store observerede salgsandel af elbiler i 2023.

Tilsvarende er salget af ellastbiler blevet opjusteret ud fra en forventning om, at ellastbilerne kommer hurtigere ind på markedet. Det er positivt, at modellen er opdateret med en hurtigere indfasning, som Klimarådet flere gange tidligere har efterspurgt.

Klimarådet finder det dog fortsat sandsynligt, at indfasningen af elektriske personbiler kan ske hurtigere, end hvad klimafremskrivningen viser. Blandt andet anvendes der en relativt konservativ indfasningshastighed i de kommende par år, hvilket giver et større knæk i indfasningskurven ved overgangen fra historiske tal til fremskrivningstal. Klimarådet opfordrer derfor til, at det undersøges, om knækket i indfasningskurven kan forklares af det nuværende modelapparat, eller om der bør igangsættes et arbejde med en opdateret indfasningsmodel.

Ikke et ord om de underliggende problemer ved elbilerne, ikke mindst deres høje pris og en mætning af det marked, hvor man kan betale så meget for et køretøj.

Klimarådet er ikke helt tryg ved udsigterne til opfyldelse af klimamålene på grund af de mange usikkerheder og foreslår, at man stiler efter nogle flere reduktioner:

En bedre belysning af den samlede usikkerhed vil give politikerne mulighed for at handle på usikkerheden. En mulighed kunne være at vedtage en samlet klimaindsats, der forventes at nå længere end klimamålene via en såkaldt buffer, og dermed opnå en større sikkerhed for, at målene nås. Ud fra et forsigtighedsprincip vil størrelsen af en sådan buffer formentlig kunne reduceres, hvis præcisionen i fremskrivningen forbedres, og risikoen belyses bedre. En anden mulighed kunne være at iværksætte fleksible tiltag, der tids nok kan justeres afhængigt af den faktiske udvikling.

Alt i alt er det en noget tam omgang fra Klimarådets side, men igen sidder man som læser tilbage med fornemmelsen af, hvor inderligt meningsløst det hele er. Et umådeligt spild af ressourcer og tid – for ingenting!