For godt et år siden blev opgaven med at følge op på de danske klimamål overført fra Energistyrelsen til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM). Onde tunger påstod, at det primært var fordi Energistyrelsen var for ærlig og ikke rigtigt kunne se, hvordan Danmark kan opfylde de ambitiøse klimamål for 2025 og 2030. Og det går jo ikke!
Vi skal imidlertid nok som almindelige borgere – og ikke mindst skatteydere – være glade for dette skifte. Man fornemmer, at KEFM – og dermed regeringen – selvfølgeligt ønsker at kunne påstå, at målene er opfyldt, men samtidigt skulle det nødigt komme til at gøre for ondt på befolkningen og erhvervslivet. Det kunne jo koste vælgere ved næste valg.
KEFM har nu netop udsendt sin såkaldte ”Fremskrivning 2024” (KF24), der er en status over, hvor godt det går med udsigterne til at nå 2025-målet, der jo ellers så ret sorte ud. Fig. 1 viser således, hvad Danmarks Statistik stadigvæk har på sin hjemmeside om udledningerne i 2022. Udledningerne var 44 mio. tons, hvilket gav en reduktion på 41% i forhold til 1990. Der var vi langt fra målet.
Men så indtraf der ikke mindre end to mirakler. Universitetsrapporter udkom med helt nye tal for vurderingen af CO2-udledningerne fra lavbundsjorde og -optaget i skovene. Nu kan KEFM skrive følgende:
De samlede drivhusgasudledninger udgjorde ca. 41,7 mio. ton CO2e i 2022. Det svarer til, at drivhusgasudledningerne var reduceret med ca. 47 pct. i forhold til Danmarks samlede udledninger i 1990.
Vi har allerede omtalt lavbundsjordene, som i gennemsnit over årene vil give et par mio. tons mindre i årlige udledninger, end man tidligere havde regnet (læs: Gættet) sig frem til. Det nye mirakel er nu optaget fra skovene. Det er jo en kombination af træernes tilvækst og fældningen, hvor sidstnævnte skal opdeles efter brugen af træet. Hvis det går til bygningstømmer eller møbler, kan det regnes med i optaget. KEFM skriver:
Skønnet for CO2e-optaget fra skove og høstede træprodukter er opjusteret med ca. 2,3 mio. ton CO2e i 2025 og ca. 1,4 mio. ton CO2e i 2030 i forhold til KF23, jf. figur [2].
Fig. 2 viser udviklingen for skovenes vedkommende, man kan jo bare glæde sig over, at de vil give et endnu større bidrag til opfyldelsen af klimamålet for 2030.
Så for 2025 er den hjemme. KEFM:
Klimaloven indeholder også et indikativt mål om at reducere udledninger med 50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990. Med KF24 skønnes de samlede udledninger i Danmark at udgøre 35,3 mio. ton CO2e i 2025, hvilket svarer til en reduktion på ca. 55,0 pct. i 2025 i forhold til 1990.
Og for 2030 er vi meget tæt på målet:
Den skønnede udestående reduktionsmanko er nedjusteret ved hver fremskrivning siden aftale om klimaloven blev indgået. Det skønnes med KF24, at de samlede netto-udledninger i 2030 udgør 25,4 mio. ton CO2e, hvilket svarer til en reduktion på ca. 68 pct. i forhold til 1990. Herved skønnes der at udestå en reduktionsmanko på ca. 1,9 mio. ton CO2e.
Selvfølgeligt skal der ske en hel del med de øvrige udledere, men der synes ikke at være behov for voldsomt drastiske tiltag.
CO2-udledningerne fra elproduktionen skal helt ned på nul i 2030. Det skal opnås ved lukning af de sidste kulfyrede kraftværker (det allersidste i 2028) og al brug af naturgas skal afløses af biogas, hvor produktionen med heftig statsstøtte i ryggen skal fordobles frem mod 2030.
Der er afsat 13 mia. kr. (2020-priser) til biogasudbud frem til 2050 …. Afholdelsen af første udbud afventer Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.
Det fremgår ikke hvilke råvarer, der skal bruges til al den biogas, specielt ikke hvis der bliver mindre gylle til rådighed fra et nedsat husdyropdræt.
Ellers regner ministeriet med den kraftige udbygning af solceller og vindmøller, som Energistyrelsen jo har i sine oplæg. Her skriver ministeriet i sit såkaldte sektornotat, der er vedlagt rapporten:
Der ses en udvikling mod en stor kapacitet af fluktuerende vedvarende energikilder som vind og sol, der har potentiale til at overgå det samlede elforbrug og kapaciteten på udlandsforbindelser. Denne udvikling i elkapaciteten skaber et anderledes system, hvor VE-produktionen og elforbruget over døgnet og året og afhængig af vejret skaber større variationer i elprisen. Den høje kapacitet af solceller forventes at skabe udsving med lave elpriser midt på dagen, hvor forbruget oftest også er relativt højt. Denne tendens ses allerede i weekender og sommermåneder i dag, men forventes at blive forstærket med udbygningen af 18 GW solceller frem mod 2030. Produktionen fra vind er højest i efterårs- og vintermånederne, mens solcellers primære produktion er om sommeren.
I hele fremskrivningsperioden forventes den absolutte vækst i produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder at overstige den årlige stigning i det indenlandske elforbrug, hvorved Danmark skønnes at blive nettoeksportør af elektricitet i hele fremskrivningsperioden. Frem til 2030 skyldes denne nettoeksport primært den omfattende udbygning af solceller.
[Udbygningen frem mod 2030] skønnes at bidrage til en markant stigning i nettoeksporten, svarende til ca. 22 pct. af elforbruget. Nettoeksporten skønnes at falde fra 2031 og frem.
Der er åbenlyst ikke tænkt mange tanker om hvordan vi skal indpasse 18 GW solceller i elforsyningen. At tro, at de kan eksporteres, er naturligvis naivt, især fordi Tyskland på samme tidspunkter også vil stå med et gigantisk overskud af strøm fra deres solceller. Faldet i eksport fra 2031 skyldes i øvrigt den gryende PtX-produktion, som man har store forventninger til, selvom det er uklart for ministeriet, hvad brinten skal bruges til.
Det lykkedes ikke undertegnede at finde nogen fremskrivninger af vores p.t. alt for høje forbrug af biomasse. KEFM skriver:
Biomassekraftvarmeværker vurderes også at reducere deres kapacitet over tid i takt med deres tekniske levetid og udfasningen af støtte til elproduktion på biomassekraftvarmeværker. Kraftvarmeværker antages gradvist at blive taget ud af drift på grund af deres levetid og manglende rentabilitet i forhold til alternative energikilder, hvilket bl.a. skyldes, at den teknologiske udvikling af havvind-, landvindmøller og solceller har medført markant fald i teknologiomkostninger, hvilket forventes at fortsætte jf. teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme.
Der skrives meget om de faldende omkostninger på el fra sol og vind. Man gad vide, hvornår de nye realiteter, specielt mht. havvind, trænger igennem hos ministeriet og Energistyrelsen?
Tabel 1 viser, hvordan de forskellige sektorer i samfundet forventes at holde for. Landbruget slipper selvfølgeligt ikke; produktionen af husdyr skal nedbringes noget, men slet ikke i nærheden af, hvad Klimarådet drømmer om. Svineproduktionen er i øvrigt allerede faldende, da kineserne har fået gang i deres indenlandske opdræt, og derved er eksportmarkedet for Danmark blevet mindre.
Transporten skal tegne sig for en pæn reduktion, primært ved at der kommer mange flere elbiler, som vist på fig. 3. I 2030 forventes der at være ca. 1 mio. batteri-elbiler. Salget af benzinbiler forventes stadigvæk at ophøre brat i 2035, som følge af EU-lovgivningen. Den seneste lidt mere afdæmpede udvikling på området får ikke ministeriet til at ryste på hånden. Man er også meget optimistisk mht. lastbilerne:
Elektrificeringen af lastbiler frem mod 2030 forventes i KF24 at gå hurtigere end i KF23. Ellastbiler forventes at udgøre ca. 65 pct. af det samlede salg og ca. 20 pct. af bestanden. Elektrificeringen af lastbiler understøttes bl.a. med 25 nye ladeparker frem mod 2030 på tværs af landet, hvormed der maksimalt bliver 60 kilometer imellem lademuligheder på hovedvejnettet.
Industri og byggeri skal holde for, dels med elektrificering af energiforbruget, og navnlig er der fokus på Aalborg Portland, der jo er en stor udleder. Her hilser man en nedgang i produktionen p.t. meget velkommen.
”El og fjernvarme” i tabel 1 ender med negative tal, det skyldes, at man regner med, at der fra 2030 årligt bliver opsamlet og deponeret mindst 2,5 millioner tons CO2.
Mht. husholdningerne kommer nedgangen i udledninger primært fra skrotning af de sidste olie- og naturgasfyr, de skal alle erstattes af varmepumper eller fjernvarme.
Reduktionerne ser alt i alt ikke fuldstændigt håbløse ud; vi er langt fra Klimarådets vilde armbevægelser. Men planerne for elforsyningen må nok karakteriseres som dybt urealistiske, de ubalancer, som de store mængder sol og vind i elforsyningen vil medføre, er der ikke bare tilnærmelsesvist nogen løsning på.
Reaktionerne på fremskrivningen var ikke venlige i klimakredse. Tænketanken Concito brokker sig over, at alle de nye regnskabsmetoder har gjort det alt for nemt at opfylde målene. Der er stadigvæk stor usikkerhed om de tal, så derfor ønsker Concito en mere håndfast tilgang:
Alle sektorer i Danmark bør derfor gennemføre en mere strukturel omstilling, hvor de forurenende kilder fjernes eller ændres til en klimavenlig praksis.
Det skal gøre ondt på alle og især landbruget ifølge Concito.
Tænketanken CEPOS hæfter sig også ved de store usikkerheder i hele cirkusset, men her er konklusionen lidt anderledes:
Derfor bør Danmark droppe et nyt klimamål efter 2030, mener analysechef Otto Brøns-Petersen.
”Det giver ingen mening at have mål formuleret som faste mængdemæssige reduktioner, når måleusikkerheden er så stor,” siger han i en skriftlig kommentar.
Og vi kan kun give Brøns-Petersen ret og tilføje, at faktisk giver klimamål slet ikke nogen mening.
Cement fremstilles ved at opvarme kalk (CaCO3). Herved frigøres CO2, så kalken bliver til CaO. Når cementen stivner, optager den CO2, så den bliver til kalk CaCO3. Sådan var det vist i gamle dage, da jeg lærte kemi. Det giver en samlet udledning på nul. Så hvad er problemet ?
Jeg lader mig gerne belære, hvis min gamle kemilærer tog fejl.
Korrekt at man ved cementfremstilling brænder kalk og frigiver CO₂. Men når cementen hærder, optager den ikke noget CO₂, i hvertfald ikke lige med det samme. Over mange år optager betonen en smule CO₂, men i tykke konstruktioner vil selv flere århundreder ikke bevirke, at al den frigjorte CO₂ er opsuget igen.
Søren Hansen forklarer de minusser, der i tabel 1 står ved El- og fjernvarme, med, at ”det skyldes, at man regner med, at der fra 2030 årligt bliver opsamlet og deponeret mindst 2,5 millioner tons CO2”. På den baggrund undrer det mig, at landbruget ikke på tilsvarende måde får godskrevet den mængte CO2, planterne optager, før de spises af os, direkte eller gennem husdyr. Det ene optag sker før udledningen til atmosfæren, landbrugets, det andet efter. Det ene optag, El- og fjernvarme, sender de fossile kulstofatomer tilbage, hvor de kom fra, nemlig jordens undergrund. Det andet optag, landbrugets, sender ligeledes kulstofatomerne tilbage, hvor de kom fra, nemlig atmosfæren. Det burde give anledning til ensartet afgift. Men det gør det ikke. Hvorfor?
Fordi man regner med, at al den CO₂, planterne optager og hvor noget går videre til husdyrene, i sidste ende vender tilbage til atmosfæren. Det gør den med vores udånding, og fordi planterne om efteråret visner, rådner eller bliver brændt af. Det er et lukket kredsløb, som ikke ændre på nationens samlede udledninger – siger man.
Ja, det har jeg forstået. Sådan siger man. Men det er da noget af et ikke-svar. Med kulkraftværkernes afbrænding af fossilt kul, øges atmosfærens indhold af CO2. Med den efterfølgende opsamling af CO2 nedbringes det. I landbrugets tilfælde er det nøjagtig det samme, blot i omvendt rækkefølge. Med markernes optag af CO2 nedbringes atmosfærens indhold af CO2, med vores udånding bringes det tilbage til det, det var før planternes optag. Skal El- og fjernvarmeværkerne have fratrukket den CO2, de begraver ved siden af det kul, der har brugt, så skal vel også landbruget have fratrukket den CO2, de har optaget fra vores udånding.
Personligt glæder mig over beskrivelserne om lavbundsjord. I anden tid ville dette være et oplagt emne til sommer revyerne. Det er jo god satire.
Når vi nu er ved kreativ bogføring, så kunne man foreslå 70% reduktion fra 1997 niveauet, så er vi allerede i mål og vi kan alle slappe af.
Det er noteret, at atomkraft ikke er nævnt ej heller den eksplosive udbygning af AI server centre. Dette går en del hurtigere end nettet for fluktuerende vedvarende energi kan udbygges.
PM Energi i Brønderslev har kronede dage med salg af UPS og nødstrømsanlæg. Da VE er fluktuerende bliver disse anlæg en stor ekstra omkostning da ‘brown outs’ skal indkalkuleres.
Måling af CO2-emission pr. udleder
Hvem gør det og hvordan gør de disse målinger af CO2-udledning?
Hvor stor er måleusikkerheden?
Er det fakta, der måles, eller – skøn?
Og i EU?
Hvem og hvordan?
Troværdighed?
Er det ren HCA (Kejserens ny klæder) eller er der blodig (videnskabelig) alvor bag disse målinger?
Undertiden føles det som en mellenting mellem Professor Tribini, Smadremanden og vor nuværende SM’s seneste, dybt alvorlige pressemøde.
CO₂-udledningerne bestemmes primært ud fra brændstofforbruget, kul, olie og gas. Her har man ganske nøjagtige statistikker for, hvor meget der købes og bruges i hver enkelt sektor af samfundet. Der kan være lidt med grænsehandel og udenrigstrafik, men det er der generelt temmeligt godt styr på.
Hertil kommer bidragene fra landbruget, de såkaldte CO₂-ækvivalenter fra hhv. metan- og lattergas-udledninger. Her bruger man nøgletal defineret af IPCC og EU. Hver ko udleder så og så meget metan, og hvert ton kunstgødning giver en bestemt mængde lattergas – tror man. Her er der naturligvis en kolossal usikkerhed, reelt ved vi intet om, hvor meget der i virkeligheden udledes, men det er bureaukraterne ret ligeglade med, de skal bare have nogle tal.
Og så kommer selvfølgeligt tallene fra anvendelse af jordarealerne – lavbundsjorde, skove, landbrug osv. Her er vi forsvundet helt ind i regnearkenes dunkle tåger, men det er netop de tal, der “redder” vores klimamål – så det må vi betragte som en velsignelse.
For folketinget er det ikke afgørende, om vi når klimamålene, men om vi kan lave et regneark, der viser, at vi når dem. Derfor skal vi måske ikke tale så meget om, at de forskellige tiltag ikke virker som de siger, men lade dem blive i troen. Så får vi andre fred.
Det er jo det, for globalt er det hele alligevel ligegyldigt.