Debatindlæg, Klimapolitik

Lavbunds-hokuspokus

I medierne kunne man her for nogle dage siden se en strålende nyhed fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet. Pludseligt kan Danmark opfylde klimamålet for 2025 (på 50% reduktion) uden at røre en finger! Klimaministeren udtaler:

Det er som klimaminister altid dejligt, når udledningerne er lavere end det, vi troede. Med det her nye tal er vi meget, meget sikre på, at vi kommer til at opfylde 2025-målet.

Hvad skete der lige dér? Det viser sig at dreje sig om lavbundsjordene i landbruget. Lavbundsjorde er områder der for 50-100 år siden helt eller delvist stod under vand, og derfor ikke var egnede til dyrkning. Driftige landmænd har så drænet dem og fået meget frugtbare arealer ud af det. Problemet i forbindelse med klimaet er imidlertid, at disse områder er meget rige på kulstof. Mens de lå under vand hobede plantedele sig op og havde ingen adgang til luftens ilt, og derved kunne de ikke blive til CO2. Men nu, som følge af dyrkningen, inkl. pløjning, kommer alt dette kulstof op til overfladen, reagerer med luftens ilt og bliver til CO2.

Lavbundsjord

Forskerne har regnet sig frem til, at der er tale om meget store årlige udledninger af CO2 og derfor har et af klimamålene for landbruget været gradvist at ophøre med brugen af disse lavbundsjorde og gøre dem våde igen. Klimarådet regnede således i sin rapport fra 2020 med, at man skulle udtage jord nok til i 2025 at spare 0,5 mio. tons CO2 og i 2030 1,4 mio. t.

Kulstofindholdet bliver opdelt i to kategorier, >12% og 6-12%. For hver kategori definerede man en årlig standardudledning pr. hektar, afhængigt af om jorden blev brugt til dyrkning, eller bare henlå med græs til kvæg:

I de nationale opgørelser er udledningerne per ha forskellig mellem arealer i omdrift og vedvarende græsarealer på hhv. 11,5 ton C/ha/år og 8,4 ton C/ha/år for jorder med > 12 % [kulstof]. For jorder med et [kulstof]-indhold på 6-12 % er det antaget, at de har en udledning svarende til 50 % af jorder med >12 % C.

Nu er der imidlertid kommet nye resultater på bordet. Det viser sig, at lavbundsjordene ikke fortsætter med at udlede CO2 i al evighed – den slipper vel gradvist op, og den bliver i et vist omfang ”mineraliseret”, dvs. omdannet til faste forbindelser, der ikke kan afgive CO2. Det viser sig, at være sket for ikke mindre end 54.000 hektarer ud af en total på 172.000 hektarer. Så i stedet for at have 172.000 hektarer, der afgiver CO2, er arealet gradvist siden 2010 faldet til de nuværende 118.000 hektarer fordelt på 72.000 med 6-12 % kulstof og 46.000 med > 12 % kulstof.

Nu kan man gange de 54.000 hektarer med en kombination af de ovennævnte tal og det viser sig at give en reduktion på ikke mindre end 1,8 mio. tons CO2 i 2021. Fig. 1 viser den principielle situation. Frem mod 2030 fortsætter mineraliseringen og vil i 2025 føre til en reduktion på 2,2 mio. tons i 2025 og 2,4 mio. tons i 2030.

Fig. 1: Principiel skitse, der viser effekten af mineraliseringen af lavbundsjordene. Udledningerne går fra den mørke til den lyse kurve.

Vi har således fået 2,2-2,4 mio. tons foræret, uden at vi skulle gøre noget som helst. Det er klimaministeren selvfølgeligt svært tilfreds med, fordi det så ikke for lovende ud med at nå 2025-målet, men det gør det nu, siger han.

Reaktionerne på nyheden har dog ikke været udelt begejstring.

»Hvis det, som står i rapporten, er rigtigt, redder det jo regeringens røv på en lidt tilfældig måde«, siger Enhedslistens klimaordfører.

»Det er mere end ti procent af landbrugets emissioner, der nu er forsvundet med et trylleslag,« siger en lektor på Københavns Universitet.
»Det er bare på en meget sørgelig baggrund, da det sker, fordi man har sluppet en masse CO₂ ud, så der ikke længere er noget kulstof tilbage i jordene. En analogi er jo, at vi kan stoppe med at udlede CO fremover ved hurtigt at brænde al olie af i verden«.

Andre forskere på Aarhus Universitet regner stadigvæk på tilfældet og deler heller ikke glæden og optimismen. De påpeger, at resten af lavbundsjordene måske udleder mere CO2, end man har regnet med. En forsker udtaler:

Opgørelserne af de her udledninger fra lavbundsarealer afhænger ikke kun af arealerne, men også af hvor store udledningerne er. Og vi er på vej med nogle data, der viser, at udledningerne fra en stor del af arealerne er større end det, vi troede, det er bare ikke inkluderet i den opgørelse endnu. De kunne godt være større end de gevinster, regeringen har annonceret onsdag.

Forskeren erklærer sig ’træt af situationen’ og siger:

Jeg ville være forsigtig med det her.

Vi andre sidder måske tilbage med en fornemmelse af, at forskerne ikke rigtigt ved, hvad det er, de roder med. De er parate til at anbefale, at landbruget slås oven i hovedet og tvinges til braklægning af marker – der så viser sig overhovedet ikke at have nogen indflydelse på klimaet. Det virker jo ikke betryggende, heller ikke når vi ved, at derefter kommer der angreb på husdyrholdet og brugen af kunstgødning – formentligt på et lige så usikkert grundlag. Det er jo interessant, at sidstnævnte forsker, der har arbejdet med emnet i mange år, slet ikke ved, hvordan hans nye beregninger vil ende. Ved han så, om de er nærmere sandheden end de gamle tal?

Hele ideen med at se på eventuelle CO2-udledninger fra lavbundsjorde er jo kun interessant, hvis man brændende tror på klimasagen, og på Danmarks rolle som ”foregangsland”. Der lægges enorm vægt på, at vi skal vise, at vi kunne nå de 50% reduktion i 2025. Men mon udlandet vil være imponeret, hvis det viser sig, at vi når målet med ren regnskabsteknik og luftige teorier, der erstatter andre luftige ideer? Hele øvelsen forekommer at være så tæt på at være meningsløs, som man kan komme.

Det er også stadigvæk lidt uklart med målopfyldelsen. Ifølge Danmarks Statistik var reduktionen i CO2-udledningerne for 2022 – i forhold til 1990 – kun på 41%. Der mangler reduktioner på ca. 7 mio. tons CO2. Nu fik vi så foræret godt to, men hvor kommer resten fra? Der mumles om en dieselafgift, men den rækker jo ingen vegne, vi skal vel ikke stoppe alle dieselbilerne til næste år? Udbygningen med sol og vind er gået i stå, så heller ikke herfra kommer der noget bidrag. Det bliver spændende at se, hvordan regeringen tackler situationen.

Del på de sociale medier

10 Comments

  1. Finn Jensen

    Mange tak til Palle A. Andersen for linket til denne DR2 dokumentar.
    Den bekræfter, at IPCC i sin tid blev spændt for den politiske vogn (U.N. Framework Convention) og dermed blev en politisk organisation fremfor en videnskabelig.

  2. Der er vist nogen der trænger til at se/gense denne DR 2 YV-udsendelse:
    DET STORE KLIMABEDRAG – DR 2 DOKUMENTAR

    https://www.bitchute.com/video/T8X6z7c35kXy/?fbclid=IwAR0LqawQbSzPqmX3IUNqyMRMrLXiJdI1gtMdj2WXwbpsAf3xJa5ociAXRZY

  3. Knud Larsen

    Den tid, der er gået godt, kommer ikke skidt igen.
    Men det vil klimatisterne gøre op med.
    En ny tids flagellanter.

  4. Forskernes nuværende rådgivning kan sammenfattes i ordene:
    “Vi ved ikke, hvor gode vores modeller er. Så:
    SEND FLERE PENGE.

  5. Boerge Krogh

    Som Søren H. skriver i dette gode oplæg om lavbundsjordene, er “kerneproblemet” at der, når jorden dyrkes, dannes kulstofholdig humus (frugtbarhed) ved at bakterier og andre plantenedbrydere kan leve der, når der er luft i det øverste lag. Det er en kæmpe kulturgevinst der nu forsøges ødelagt af CO2-forskrækkede politikere, bakket op af universiteter. I deres ideverden skal helst alt dyrket jord tilbageføres til “naturtilstanden” for opnåelse af den endelige “bæredygtighed” .. så må alle menneskelige behov og økonomi vige.
    For sagen er jo, at det meste af landets dyrkede areal (under plov) er sket ved at fravriste naturen disse arealer på vidt forskellig vis .. det er ikke bare “lavbundsjord” der er tilkommet som humusberiget og gjort “luftig” og dermed langt kraftigere indrulleret i kulstofkredsløbet. Hvad det så end betyder for CO2 ppm i luften!?
    (afskovning, hedeopdyrkning, dræning, mergel på sur jord o.s.v.) som går langt tilbage.

  6. Jan Wiliams

    Hej Per og alle andre

    To link til indhold der begge er forfattet af Paul-Frederik Bach, og som har mere end fire dekaders erfaring angående dansk elforsyning. Det første handler om problemer ved store solcelleparker, problemer som dog herhjemme er forbigået i tavshed, og det andet handler om at spændet mellem import- og eksportpriser på elektricitet bliver større og større, men kedeligt nok slet ikke til vores fordel, tværtimod.

    http://www.pfbach.dk/firma_pfb/references/pfb_drifting_clouds_cause_additional_electricity_cost_in_denmark_2023_12_15.pdf

    http://www.pfbach.dk/firma_pfb/references/pfb_wind_and_solar_energy_are_cannibalizing_themselves_2024_01_11.pdf

  7. Hugh Sharman

    Thank you Søren!
    With due respect to your closing remark about the end of the expansion of wind and solar power generation, Energinet.dk’s Annual Magazine, published at the end of last month that, and I quote

    WE NEED LOTS OF OFFSHORE WIND POWER
    Denmark initiated closer energy cooperation with its neighbours in 2022. Denmark, Sweden, Finland, Germany, Poland, Estonia, Latvia and Lithuania have signed the Marienborg declaration, which sets a common goal of a sevenfold increase in offshore wind capacity in the Baltic Sea by 2030.
    Denmark has also signed the Esbjerg declaration, jointly with Germany, Belgium and the Netherlands, which aims to make the North Sea a green power centre for all of Europe. The four countries are aiming for at least a tenfold increase in offshore wind power capacity by 2050.

    There appears to be no doubt at Energinet.dk that these plans for much, much more wind power must be delivered during the next 6 years!

  8. Knud Larsen

    Den voldsomme debat, dette har afstedkommet, er da dybt besynderlig:
    1. Det kan da aldrig blive en ulempe, at der nu, og fremover, udledes mindre CO2 fra disse “lavbundsjorde”?
    2. Ja, udledningen var åbenbart fejlvurderet (for lavt) – og hvad så? Videnskaben gør stadig fremskridt. Skal vi genindføre straf med tilbagevirkende kraft? Det passer vist ikke med vor tids accepterede juridiske principper.

    Men det er da pudsigt, som reaktionen er opdelt: Klimatisterne synes, at dette er en ulykke, der omgående skal kompenseres/straffes for. Mens mere jordbundne godt kan se logikken og fornuften i at klappe hesten, som salig Schlüter sagde.

  9. Per Mikkelsen

    Det er svært at finde dokumentation for at udbygningen af VE er gået i stå, som Søren Hansen skriver. Andel og Better Energy er gået sammen om opførelsen af 15 solcelleparker over de næste 4 år. Allerede i år opføres fire solcelleparker i Sorø, Vordingborg, Guldborgsund og Næstved kommune. De får i alt en kapacitet på 750 MW. Andre projekter er mig bekendt også skudt i gang. Mon ikke regeringens plan fra 2023 med udpegning af 32 områder til energiparker giver udbygningen et skub? Bemærk at udpegningen af disse områder i høj grad matcher kapacitetskortet (https://energinet.dk/El/Eltransmissionsnettet/Kapacitetskort/), således at det eksisterende elnet kan udnyttes fra starten … mens det overordnede elnet løbende udbygges. Vindmølleparken Vesterhav Nord bliver tilsluttet i løbet af 2024 og flere projekter går i gang; både til havs og på land.
    Mht. dagens tema (lavbundsområder) er regeringens regnestykker tvivlsomt, som Søren Hansen antyder via citater fra dagspressens ekspertudtalelser. Men drejer sig ikke om at imponere ud- eller indland. Det drejer sig om at få gang i landbrugets omstilling væk fra industriel produktion med negativt udbytte pga. foderproduktion til den animalske del af landbruget. Som en række seriøse organisationer har sandsynliggjort, kan landbruget omstilles til en rentabel produktion med positivt udbytte mht. fødevarer. Den omstilling vil ikke blive større end den voldsomme omstilling i 1960’erne fra cirkulært til industrielt landbrug.

    • Søren Hansen

      Per Mikkelsen skal huske, at kun nye “VE”-projekter, der er kørende i 2025 får indflydelse på klimamålet, og det er vist ikke så mange – det meste er stadigvæk “planlagt”.
      Jo, hele formålet med klimamålene er at “imponere” udlandet, vi skal være “foregangsland” og vise alle de andre, at vi (på papiret, ganske vist) kan nedbringe vores udledninger. Det er en mere og mere falsk klingende melodi.
      Mht. landbruget drømmer Per Mikkelsen sig tilbage til “de gode gamle dage”. Det er der vist næppe nogen, der for alvor kan ønske sig, og den økoromantik, der florerer i disse år, har ikke megen bund i virkeligheden.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*